Hymerskvadet (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

13. Hymerskvadet

1.

Fordum Valguder

Fangsten dreve,

Og drak ved Gildet,

Til mætte de bleve.

De kasted Kjæppe,

Og spaaede af Blod,

At Øger mangled

En Kjedel god.

2.

Barnlig glad,

Som Killingen af

En Missekat,

Den Bjergmand sad.

Thor ham gridsk

I Øjet saae:

"Tidt Gilde for Aser

Du rede maa!"

3.

Den barske Mand

Gjorde Jætten bange,

Han pønsed paa Hævn,

Over Guden at fange;

Sifs Mand han bad

En Kjedel at yde:

"Saadan at jeg Øl

Til Jer alle kan syde."

4.

Intetsteds kunde

Paa den faae Øje

De herlige Guder

Og Magter høje;

Indtil i Eenrum

Tyr saa brav

Heelt kjærligt Vink

Lorride gav.

5.

"Mod Edderhav, Øst

Ved Himlens Rand,

Der bygger Hymer,

Den hundvise Mand;

Min kjække Fader

En Kjedel har,

En Rast i Dybden,

Et rummeligt Kar."

6.

"Mon Drikkesyderen

Tage vi kan?"

"Ja, Ven! naar vi gribe

Det listeligt an."

Den Dag paa Kraft

De stræbte frem,

Fra Asgaard ud

Til Egils Hjem.

7.

Horngjæve Bukke

Han satte paa Stald,

Saa vendte de sig

Mod Hymers Hal.

Sin lede Bedstemo'er

Svenden saae,

Med ni Gang hundrede

Hoveder paa.

8.

Men frem algylden

En Anden gik,

Lysbrynet hun rakte

Sin Søn en Drik.

9.

"Du Jættebarn!

I raske To!

Jeg lader Jer under

Kjedlen bo;

Thi ofte min kjære

Mage var

Mod Gjæster karrig,

Til Ondskab snar."

10.

Silde fra Jagt

Kom Hymer nu,

Vægelsindet

Og haard i Hu;

Det runged i Jøkler,

Da han gik ind,

Som frossen Skov

Var Gubbens Kind.

11.

"Hil Dig, Hymer!

Nu godmodig vær,

Ad lange Veje

Til Salen her

Sønnen, vi vented,

Nu kommen er,

En Hædersfjende

Ham fulgte herhen,

Hans Navn er Veor,

Menneskens Ven. —

12.

"See, hvor de sidde

I Salens Krog,


Bag Søllen hist


De Tilflugt tog."


Sønder sprang Søllen


For Jættens Blik,

Itu først Overlags-


Bjælken gik.

13.

Otte Kjedler

Faldt ned fra Stedet,

Kun een blev heel,

Som haardt var smedet;

Frem de traadte,

Sin Fjende nøje

Den gamle Jætte

Da tog i Øje.

14.

Ilde monne

Hans Sind ham spaae,

Da Jætters Plage

Han for sig saae.

Trende Stude

Man dernæst tog,

Som Jætten bød

At sætte paa Kog.

15.

Et Hoved kortere

Gjorde Man dem,

Og satte dem saa

Over Ilden frem;

Thor alene,

Før Dag var ude,

Fortæred tvende

Af Hymers Stude.

16.

Det Hrungners graanede

Frænde slog,

At Thor saa stærkt

Til Maden tog:

"En anden Aften

Da maa vi Tre,

Vor Mad ved Fangst

At skaffe see."

___________

17.

Veor vilde

Roe ud paa Hav,

Hvis bolden Jætte

Madding gav:

"Gaae til Hjorden,

For Madding at fange,

Du Bjergmandsknuser!

Hvis ej Du er bange.

18.

"Jeg tænker, at Du

Hos Øxneflok

Med Lethed finder

Lokkemad nok."

Ivrig Svenden

Til Skoven gaaer,

En kulsort Tyr

Der for ham staaer.

19.

Af Tyren Hornenes

Højsæde brød

Han, som volder

Thursers Død:

"Værre Du Skipper

Nu tager paa Veje,

End om Du var bleven

I dit Leje."

___________

20.

Bukkenes Herre

Bad Abers Frænde

Baaden længere

Ud at vende;

Den Jætte yttrede

Ringe Lyst

Til nu at fjerne

Sig meer fra Kyst.

21.

I samme Sæt

Stolt Hymer drog

Modigen tvende

Hvaler paa Krog,

Men agter i Skuden

Odins Frænde,

Veor, sig laved

En Snøre behænde.

22.

Nu Oldenes Bjærger,

Ormens Mester,

Tyrens Hoved

Paa Anglen fæster;

Paa Krog bed han,

Som Guder forbande,

Dybets Belte

Om alle Lande.

23.

Djærvelig drog

Daadraske Thor

Edderspettede

Orm til Bord,

Ulvens Stridsbroder

Hævet Hammer

Paa væmmeligt stejlende

Hoved rammer.

24.

I Tinder det klang,

I Gruber det sang,

Sammen foer

Den gamle Jord;

Den Fisk dog ned

I Havet gled.

25.

Da hjemad det gik,

Var Jætten ej kvik;

Den rappe Hymer

Et Ord ej talte,

Men stadig fort

Paa Aaren halte.

26.

"Vil Du med mig

Gjøre Hælvten Gavn,

Og enten lægge

Vor Baad i Havn

Eller bringe mig Hvalerne

Hjem til Stavn."

27.

Thor greb brat

Ved Stævnen fat,

Og løftede Baaden

Alene op

Med Kjølvand, Aarer

Og Øsekop;

Jættens Marsviin

Til Huse han brang

Op ad Skovhøjens

Snevre Gang.

28.

Men endnu Hymer,

Til Trodsighed vant,

Om Prøver kom

Med Thor paa Kant:

"Skjøndt godt han roede,

Ej stærk han var,

Hans Kraft ej knuste

Et Drikkekar."

29.

Der Lorride

Fik Bægret ihænde,

Brat han Steenstøtten

Slog i tvende;

Fra Sædet han gjennem

Søllen det drev,

Dog heelt til Hymer

Det baaren blev.

30.

Fuldgodt Venneraad

Havde da inde

Og gav til ham

Den skjønne Veninde:

"Mod livslede Jættes

Pande Du slaae,

Sig intet Bæger

Mod den kan staae."

31,

Bukkenes Herre

Haardt sig rejste,

I hele sin Asa

-styrke knejste;

Gubbens Pande

Blev heel, enddog

Det runde Viinkar

Revner slog.

32.

"Jeg visselig tabte

Et stort Klenod,

Da dette Bæger

Mig faldt for Fod;

Sit Ord gav den Gamle,

Og det holder Stik,

Dog lovlig heed

Er mig denne Drik."

33.

"Nu staaer det til Jer

Fra Slottet vort,

Om I kan, at bringe

Det Ølkar bort."

Tyr det tvende

Gange greb an,

Støt den Kjedel

Mod ham holdt Stand.

34.

I Rand tog Modes

Fader saa fast,

At Gulvet under

Hans Fødder brast,

Sifs Mand paa Hovedet

Kjedlen svang,

Mens Ringene ved

Hans Hæle klang.

35

En Stund de nu

Tilsammen gik,

Før Thor tilbage

Kasted et Blik;

I Øst han saae

Fra Røser fare

Med Hymer en mange-

hovedet Skare.

36.

Fra Skulder han løfted

Kjedlen til Jord,

Og drabelig frem

Med Mjølner foer:

Da maatte falde

De Udyr alle.

___________

37.

Det hændtes Lorride,

Før langt de kom,

At Bukken styrtede

Halvdød om,

Skagelsky

Og skjæv i Tøjet,

Saa havde den svigvise

Loke det føjet.

38.

I have jo hørt —

Thi grant det veed

Enhver, som kjender

Til Guder Besked —

Hvad Fejringsbod

Han af Bjærgboen fik,

Begge hans Børn

I Soning gik.

39.

Stormægtig paa Guders

Thing han traadte,

Og bragte Kjedlen,

Som Hymer aatte;

Nu Guder hos Øger

Een Hørhøsttid

Alskens Øl

Skulle drikke med Flid.

---

Noter: