Vis kilden til Hyndluljóð (FJ)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hyndluljóð]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hyndleljod]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyndla]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hyndlas sång]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hyndluljóð (Flateyjarbók)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Hyndlukvad (Hyndloljóþ)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyndla (Karl Gjellerup)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hyndlasången (NFS)]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hér hefr upp Hyndluljóð]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hyndlasangen]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Hyndla (PAG)]] !!  
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hyndluljóð (FJ)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyndla (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hyndlas sång (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hyndlasvise (C. A. E. Jessen)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hyndlu-Ljód (FM)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyndla (F.W.Horn)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hyndlas Sang (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hyndlasangen (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hyndlasangen (1923)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 1 cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-i-finnur-jonsson-9788743011941| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte I''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]


Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]


G. E. C. Gads Forlag

København, 1932


<big><big>'''Hyndluljóð'''</big></big></center>


::Digtet findes kun i Flatøbogen og dets tekst er stærkt mishandlet; ind i digtet er der föjet et brudstykke af et helt andet kvad, som Snorre har kendt og som han kalder V&#491;luspá hin skamma. Det er udskilt her og givet for sig. Det er v. 29–44 i Bugges udgave. 

 
::'''Fr. kv. 1.''' 	 
::Vaki mær m&#281;yja,  
::vaki mín vina, 
::Hyndla systir,  
::es í h&#281;lli býr;  
::nú ’s røkr røkra,  
::ríða vit skulum  
::til Valhallar  
::ok til vés h&#281;ilags. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
1. ''mær m&#281;yja, røkr røkra:'' jfr. Skí. 14. — ''Hyndla:'' navnet bet. ‘den lille tæve’, forekommer ellers ikke. — ''systir:'' jfr. V&#491;l.kv, 3. —''vés:'' &#596;: gudernes bolig, skulde vel være = Valhal, men synes her at have en mere omfattende betydn. 

Hele verset er sagt i en indsmigrende, næsten nedladende tone, Freyja nedværdiger sig endogså til at kalde jættekvinden for ‘søster’, alt for at stemme hende blidere. Når Freyja søger hen til en jættekvinde, er det, fordi de, ligesom jætterne, var i besiddelse af kendskab til fortiden, og når det er en jætte''kvinde'', hænger det vel også sammen med, at kvinder i gamle dage — ligesom i nutiden på Island — har haft indsigt netop i slægtforhold. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     

::'''2.'''	 
::Biðjum H&#281;rjaf&#491;ðr  
::í hugum sitja,  
::hann g&#281;ldr ok gefr  
::goll verðungu, 
::gaf hann H&#281;rmóði  
::hjalm ok brynju, 
::&#281;n Sigmundi  
::sverð at þiggja. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
2. ''Biðjum:'' jeg vil bede. — ''í hugum:'' i velvillig stemning, jfr. Hym. 11. — ''H&#281;rmóði:'' hvem denne er, er uvist, sikkert en sagnperson, måske = den Heremōd, der nævnes i Beowulf. — ''Sigmundi:'' den berömte Völsung; sværdet er det, der omtales i V&#491;ls.s. kap. 3. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''3.'''	 
::Gefr hann sigr sumum,  
::&#281;n sumum aura,  
::mælsku m&#491;rgum  
::ok manvit firum,  
::byri gefr br&#491;gnum, 
::&#281;n brag sk&#491;&#769;ldum,  
::gefr hann manns&#281;mi  
::m&#491;rgum rekki. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
3. ''manns&#281;mi:'' mandig egenskab, mandig kraft. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''4.'''	 
::Þór munk blóta,  
::þess munk biðja,  
::at hann æ við þik  
::einart láti; 
::þó ’s h&#491;&#769;num ótítt  
::við j&#491;tuns brúðir. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
4. At Freyja vil blote &#596;: ofre til Tor, er en mærkelig tanke. — ''&#281;inart:'' venligt, ligefrem. — ''ótítt:'' lidet venlig, forekommende. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''5.'''	 
::Nu tak ulf þinn  
::&#281;inn af stalli, 
::lát hann rinna  
::með runa mínum. 


::'''H. kv.''' 	 
::S&#281;inn es g&#491;ltr þinn  
::goðveg troða,  
::vilkat mar minn  
::mætan hl&#339;ða. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
5. ''ulf:'' jættekvinder rider altid på ulve. — ''stalli:'' krybbe; som om der var tale om alml. rideheste. — ''runa:'' &#596;: galt, jfr. Freys Gyldenbörste; Snorre lærer iøvrigt, at Freyja kører med katte. — L. 5–8 er Hyndlas replik. — ''goðveg:'' vejen til gudernes hjem, &#596;: Valhal. — ''hl&#339;ða:'' lægge sadel på. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''6.''' 
::Fl&#491;&#769; est Fr&#281;yja,  
::es fr&#281;istar mín,  
::visar þú augum  
::á oss þannig, 
::es hafir ver þinn  
::í valsinni 
::Óttar unga  
::Innsteins bur. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
6. L. 3–4: »du ser på mig med sådanne öjne«; es: at &#596;: som om. — ''ver:'' ægtemand, ondskabsfuld betegnelse for ''Óttarr'', som om han var Freyjas elsker. — ''valsinni:'' valfølge, &#596;: Einherjerne. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''Fr. kv. 7.''' 	 
::Dulið est Hyndla,  
::draums ætlak þér,  
::es kveðr ver minn  
::í valsinni. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
7. ''Dulið:'' det rigtige er skjult, »du ved ikke rigtig besked, Hyndla«. — ''draums:'' som i drömme, til ''þér'' er underforstået ''vesa, es:'' du som, når (du siger); når nu Freyja siger ''ver minn'', tænker hun på Óðr, der jo forlængst var forsvunden. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''8.''' 
::Þars g&#491;ltr glóar  
::Gollinbursti, 
::Hildisvíni, 
::es mér hagir g&#281;rðu,  
::dvergar tv&#281;ir  
::Dáinn ok Nabbi. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
8. Er sikkert et indskud, indholdet passer slet ikke i smhængen. ''Gollinbursti'' var efter andre gamle kilder (Húsdrápa) Freys galt. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''9.''' 
::S&#281;nn í s&#491;ðlum  
::sitja vit skulum  
::ok of j&#491;fra  
::ættir d&#339;ma, 
::(gumna þ&#281;ira,  
::es frá goðum kómu). 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
9. ''S&#281;nn:'' straks. — ''d&#339;ma:'' tale om, hvorved det er Hyndla, som skulde være den talende. L. 1–4 kunde være sidste del til v. 7, og l. 5–6 ser ud til at være uægte. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''10.'''	 
::Þ&#281;ir hafa v&#281;ðjat  
::Vala málmi  
::Óttarr ungi 
::ok Angantýr;  
::skylt ’s at v&#281;ita,  
::svát skati hinn ungi  
::f&#491;ðurl&#281;ifð hafi  
::&#281;pt frændr sína. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
10. ''Vala málmi:'' vel egl. vælsk malm, &#596;: særlig udmærket malm (guld)? — ''Óttarr'' ved man intet om, undt. hvad digtet antyder, og ''Angantýr'' er ganske ukendt. Alt peger på, at der er tale om vestnorske, særlig hordalandske, personer. — Væddemålet gik ud på, at den, der tabte, skulde afstå sin odelsjord ''(f&#491;ðurl&#281;ifð). — v&#281;ita:'' hjælpe. — ''skati:'' mand. — ''frændr:'' forfædre. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''11.'''	 
::H&#491;rg mér g&#281;rði  
::hlaðinn st&#281;inum;  
::nú ’s grjót þat  
::at gl&#281;ri orðit;  
::rauð hann í nýju  
::nauta blóði;  
::æ trúði Óttarr  
::á &#491;&#769;synjur. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
11. ''H&#491;rg:'' tempel; jfr. Snorre: ''þat var h&#491;rgr er gyðjurnar áttu. — at gl&#281;ri:'' til glar, »det ser ud som glas«, på grund af det blod, hvormed hörgen (husets vægge) besprængtes. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''Hy. kv. 12.''' 	 
::Snú braut heðan,  
::sofa lystir mik,  
::fær fátt af mér 
::fríðra kosta;  
::hl&#281;ypr þú Óðs vina  
::úti á nóttum,  
::s&#281;m með h&#491;frum  
::h&#281;iðrún fari. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
V. 12–14 er flyttede herhen, hvor de passer, fra efter v. 34, hvor de slet ikke passer i smhængen. 

12. ''Snú'' o. s. v. viser, at Freyja endnu er ved Hyndlas hule. — ''fríðra kosta:'' gode ting, venlig imødekommen. — ''hl&#281;ypr þú'' o. s. v.: &#596;: på grund af gejlhed. — ''Óðs vina:'' Ods hustru (»du som er O. h.«); ''Óðs'' er rettelse for ''edl-'', — ''h&#281;iðrún:'' navn på en ged, her ged i alml. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''13.''' 	 
::Rant at Óði  
::&#281;y þr&#281;yjandi,  
::skutusk þér fl&#281;iri  
::und fyrirskyrtu,  
::hl&#281;ypr þú Óðs vina  
::úti á nóttum, 
::[s&#281;m með h&#491;frum  
::h&#281;iðrún fari]. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
13. ''Óði:'' f. hds.s ''ædi''; dette hentyder til hvad Snorre fortæller, at Freyja søgte efter sin mand i lange tider og mange steder. — ''skutusk:'' hentyder til Freyjas ukyskhed. — ''fyrirskyrtu:'' forsiden af skjorten. — L. 5–6 er en sårende gentagelse, og l. 7–8 har oprl. også hørt til den, selv om den mgl. i hds.; måske har skriveren udeladt dem, fordi de var en gentagelse; den slags var alml. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''Fr. kv. 14.''' 	 
::Ek slæ &#281;ldi  
::of íviðju, 
::svát &#281;igi kømsk  
::óbr&#281;nd heðan. 

 
::'''Hy. kv.''' 	 
::Hyr sék brinna,  
::&#281;n hauðr loga,  
::verða fl&#281;stir  
::fj&#491;rlausn þola. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
14. ''of íviðju:'' omkring jættekvinden &#596;: ‘dig’. — ''óbr&#281;nd:'' ubrændt, S. Bugges rettelse f. ''áburt''. Nu truer Freyja jættekvinden, med bål og brand, og denne giver nu efter, ti »de fleste vil dog gærne beholde livet«. — ''sék:'' ser &#596;: i ånden. 

Nu begiver Hyndla sig med Freyja til Valhal, hvor Óttarr tænkes at være tilstede ''(í valsinni)''. Det er ubegribeligt, at nogen forsker har kunnet tænke sig, at galten, Freyja red på, skulde være (den forvandlede) Ottar. Hvad skulde Hyndla så til Valhal for? 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''Fr. kv. 15.''' 	 
::Nú lát forna  
::niðja talða  
::ok upp bornar  
::ættir manna  
::hvat ’s Skj&#491;ldunga,  
::hvat ’s Skilfinga,  
::hvat ’s Ylfinga  
::hvat ’s h&#491;ldborit,  
::hvat ’s h&#281;rsborit  
::m&#281;st mannaval  
::und Miðgarði? 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
15. ''forna niðja:'' forfædre. — L. 5–7 er uden tvivl senere tilføjede. ''Skj&#491;ldunga'' er den danske kongeslægt, ''Skilfinga'' var »en slægt i Østerleden« (= Ynglinger?), ''Ylfinga'' er flertydigt og usikkert. — ''h&#491;ldborit, h&#281;rsborit'' er ægte oldnorske udtryk. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''Hy. kv. 16.''' 	 
::Þú est Óttarr  
::borinn Innst&#281;ini,  
::en Innst&#281;inn vas  
::Alfi hinum gamla,  
::Alfr vas Ulfi, 
::Ulfr Sæfara, 
::&#281;n Sæfari 
::Svan hinum rauða. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
16. ''Óttarr:'' når Hyndla tiltaler ham sål., må han nødvendigvis tænkes at være tilstede i sin egenlige skikkelse. — ''Innst&#281;ini:'' den samme som spiller en rolle i Hálfss., hvor han også er en sön af Alfr enn gamli og Gunnl&#491;ð. De øvrige personer er ellers ukendte. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''17.'''	 
::Móður átti faðir þinn  
::m&#281;njum g&#491;fga, 
::hygg at héti  
::Hlédís gyðja, 
::Fróði vas faðir þ&#281;irar,  
::&#281;n ‘Friaut’ móðir;  
::&#491;ll þótti ætt sú  
::með yfirm&#491;nnum. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
17. ''m&#281;njum g&#491;fga:'' prægtig udseende ved halsringe. — ''gyðja:'' tilnavn, el. mulig ‘tempelforstanderinde’. — ''Friaut:'' usikkert navn; hds. har denne umulige form. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''18.'''	 
::Auði vas áðr  
::&#491;flgastr manna,  
::Halfdanr fyrri  
::hæstr Skj&#491;ldunga,  
::fræg v&#491;&#769;ru folkvíg,  
::þaus framir g&#281;rðu,  
::hvarfa þóttu verk  
::með himins skautum. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
18. ''Auði:'' rettelse f. hds.s ''Ali. — Halfdanr—hæstr:'' »Halvdan den höje« nævnes i Beowulf; det er dog tvivlsomt om ''hæstr'' sigter til legemshøjden. — ''hvarfa:'' fare, være udbredt (og kendt); hds. har ''hvarfla''. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''19.'''	 
::&#280;flðisk við &#280;ymund  
::&#339;ztan manna 
::&#281;n vá Sigtrygg  
::með sv&#491;lum &#281;ggjum,  
::&#281;iga gekk Almv&#281;ig,  
::&#339;zta kvinna,  
::ólu þau ok &#491;&#769;ttu  
::átján sonu. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
19. ''&#280;flðisk við:'' han blev stærk ved (Eymunds støtte). De her nævnte personer er ukendte. — ''Almv&#281;ig:'' mulig en datter af Eymundr; sål. Snorre, der lader Eymund være konge i Holmgård. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''20.'''	 
::Þaðan eru Skj&#491;ldungar,  
::þaðan Skilfingar, 
::þaðan &#490;ðlingar,  
::þaðan Ynglingar,  
::þaðan h&#491;ldborit,  
::þaðan h&#281;rsborit,  
::mest mannaval  
::und Miðgarði;  
::alt ’s þat ætt þín, 
::Óttarr heimski. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
20. Verset er sikkert et indskud. Her kommer ''&#490;dlingar'' til (jfr. v. 15), el. ''Audl''. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''21.'''	 
::Vas Hildigunnr  
::h&#281;nnar móðir, 
::Sv&#491;&#769;fu barn 
::ok sækonungs;  
::alt ’s þat ætt þín,  
::Óttarr h&#281;imski.  
::varðar at viti svá,  
::viltu &#281;nn l&#281;ngra? 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
21. ''h&#281;nnar:'' &#596;: Almveigs. — ''Sv&#491;&#769;fu:'' ukendt. — ''sækonungs:'' næppe egennavn. — ''varðar:'' det er af betydning. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''22.'''	 
::Dagr átti Þóru  
::dr&#281;ngjamóður,  
::ólusk i ætt þar 
::&#339;ztir kappar, 
::Fraðmarr ok Gyrðr  
::ok Frekar báðir, 
::Ámr ok J&#491;surmarr,  
::Alfr hinn gamli.  
::varðar at viti svá,  
::viltu &#281;nn l&#281;ngra? 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
22. ''Dagr, Þóru:'' Dag skal have været sön af Halfdan gamle. — ''dr&#281;ngjamóður:'' heltes moder, jfr. ''æztir kappar''. Iøvrigt er de straks efter nævnte personer ukendte: ''Alfr'' må være en anden end den i v. 16. ''Frekar'' var måske tvillinger. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''23.'''	 
::K&#281;till hét vinr þ&#281;ira  
::Klypps arfþ&#281;gi, 
::vas hann móðurfaðir  
::móður þinnar;  
::þar vas Fróði  
::fyrr an Kári,  
::&#281;n Hildi vas  
::Hóalfr of getinn. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
23. ''fyrr an:'' &#596;: ældre end, altså var Frode Kåres fader. Iøvrigt er slægtregistret her dunkelt. — ''Hó-alfr:'' Alf d. höje. — ''K&#281;till'' og ''Klyppr'' er kendte fra Hordaland i historisk tid. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''24.'''	 
::Nanna vas næst þar  
::N&#491;kkva dóttir, 
::vas m&#491;gr h&#281;nnar  
::mágr þíns f&#491;ður;  
::fyrnð ’s sú mægð,  
::framm t&#281;lk l&#281;ngra;  
::alt ’s þat ætt þín,  
::Óttarr h&#281;imski. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
24. ''Nanna'' o. s. v.: også ellers ukendte. — ''N&#491;kkva:'' kendes som søkongenavn. — ''fyrnð:'' meget gammel (og ellers glemt?). 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''25.'''	 
::Ísolfr ok Ásolfr  
::&#490;lmóðs synir  
::ok Skúrhildar  
::Sk&#281;kkils dóttur;  
::skalt til t&#281;lja  
::skatna margra;  
::alt ’s þat ætt þín, 
::Óttarr h&#281;imski. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
25. Også de her nævnte personer er ellers ukendte; ''Sk&#281;kkill'' findes som søkongenavn. — ''&#490;lmóðs:'' også dette navn er kendt fra Hordaland. — ''til t&#281;lja:'' regne slægt op til. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''26.'''	 
::[H&#281;rvarðr, Hj&#491;rvarðr,  
::Hrani, Angantýr], 
::Búi ok Brámi, 
::Barri ok R&#281;ifnir, 
::Tindr ok Tyrfingr,  
::tv&#281;ir Haddingjar;  
::alt ’s þat ætt þín,  
::Óttarr h&#281;imski. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
26. L. 1–2 er supplerede her. Verset opregner de berömte brødre, Amgrimssönnerne, kendte fra Hervarars. og &#490;rvar-Oddss. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''27.'''	 
::Þ&#281;ir í Bolm austr  
::bornir v&#491;&#769;ru  
::Arngríms synir 
::ok &#280;yfuru, 
::br&#491;kun vas bers&#281;rkja,  
::b&#491;l margs konar,  
::of l&#491;nd ok of l&#491;g  
::s&#281;m logi f&#339;ri.  
::alt ’s þat ætt þín, 
::Óttarr h&#281;imski. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
27. ''Bolm austr:'' øen B. i Bolmen i Småland (derfor ''austr'' &#596;: i Sverrig). — ''br&#491;kun:'' tumlen, skadelig færd. — ''b&#491;l:'' ulykker (som de afstedkom). 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''28.'''	 
::Gunnarr balkr, 
::Grímr arðskafi,  
::járnskj&#491;ldr Þórir, 
::Ulfr gínandi;  
::kunnak báða  
::Brodd ok H&#491;rvi;  
::v&#491;&#769;ru þeir í hirð  
::Hrólfs hins gamla. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
28. Også de her nævnte personer er ukendte med undt. af ''Þórir járnskj&#491;ldr'', der optræder i Hrólfs s. Gautr. — ''balkr:'' (mellem) væg(?). — ''arðskafi:'' plov-skraberen (glatteren) af ''arðr. — gínandi:'' den gabende. — ''Hrólfs hins gamla:'' er vel Hrólfr Gautreksson. 
     
Herefter mangler der sikkert noget i teksten. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     


:: '''29.'''	 
::Þ&#281;ir v&#491;&#769;ru gumnar  
::goðum signaðir,  
::allir bornir 
::frá J&#491;rmunrekki,  
::Sigurðar mági,  
::hlýð s&#491;gu minni,  
::folkum grimms  
::þess es Fáfni vá. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
29.  ''signaðir:'' mærkede, viede. — ''mági:'' Jörmunrekk var gift med Svanhild, Sigurds datter. — ''folkum grimms:'' kamp-grum, tapper. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''30.'''	 
::Sá vas vísi  
::frá V&#491;lsungi,  
::ok Hj&#491;rdís 
::frá Hrauðungi,  
::&#281;n &#280;ylimi  
::frá &#490;ðlingum;  
::alt ’s þat ætt þín,  
::Óttarr h&#281;imski. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
30. Alle disse navne er velkendte fra Sigurdssagnet. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''31.'''	 
::Gunnarr ok H&#491;gni,  
::Gjúka arfar,  
::ok hit sama Goðrún, 
::systir þ&#281;ira; 
::&#281;igi vas Gotþormr 
::Gjúka ættar, 
::þó vas hann bróðir 
::b&#281;ggja þ&#281;ira. 
::alt ’s þat ætt þín, 
::Óttarr h&#281;imski. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
31. Ligeledes. ''Gotþormr:'' jfr. SnE I, 360, hvor han kaldes Gjukes stesön. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''32.''' 	 
::Haki vas Hveðnu 
::hóts baztr sona, 
::&#281;n Hveðnu vas 
::Hj&#491;rvarðr faðir. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
32. Disse personer er ukendte. — ''hóts:'' betydelig (den bedste &#596;: den ypperste); ordet er rettet fra ''hóti'' i hds. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''33.''' 	 
::Haraldr hildit&#491;nn 
::borinn Hr&#339;reki 
::sløngvanbauga, 
::sonr vas hann Auðar, 
::Auðr djúpúðga 
::Ívars dóttir, 
::&#281;n Ráðbarðr vas 
::Randvers faðir. 
::alt ’s þat ætt þín, 
::Óttarr heimski. 
::— — — — 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
33. De her nævnte personer er kendte fra S&#491;gubrot. — ''hildit&#491;nn:'' kamptand. — ''sl&#491;ngvanbauga:'' ring-kaster, fordi han skal have kastet en ring i havet. Harald var den ene af kongerne, der kæmpede på Bråvold. — ''Ívars:'' med tilnavnet ''víðfaðmi'' på grund af hans udstrakte rige (jfr. Snorre i Yngl.s.). Hans datter var gift med Ráðbarðr (i Garderige). 

Herefter følger den gruppe af vers, der kan udskilles som tilhørende V&#491;luspá hin skamma, &#596;: v. 29–44 i Bugges udg. 

Efter at Hyndla har fremsagt det hele slægtregister, som i hds. er meget mangelfuldt overleveret, bringer Freyja Óttar et bæger med en drik, der skal bevirke, at han husker det hele, som han har hørt det. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
:: '''Fr. kv. 34.''' 	 
::Berk minnis&#491;l 
::mínum g&#281;sti, 
::svát &#491;ll muni 
::orð at tína 
::þessar r&#339;ðu 
::á þriðja morni, 
::es þ&#281;ir Angantýr 
::ættir r&#281;kja. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
34. minnis&#491;l: øl, der skal styrke hukommelsen. — ''g&#281;sti:'' d. v. s. ''Óttarr''. Hds. har gellti (''ll'' dog noget mistænkeligt), hvilket absolut må være galt og bero på at s er læst som ''l''. Det er dog ganske utænkeligt, at hun skal sige »for at den, galten, skal« o. s. v. — Man lægge mærke til, at den sidste halvdel danner en uafbrudt fortsættelse af første. — ''tína:'' opregne. — ''r&#281;kja:'' opregne (i deres fulde omfang). 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''Hy. kv. 35.''' 	 
::Ber þú Óttari 
::bjór at h&#281;ndi, 
::&#281;itrblandinn mj&#491;k, 
::illu h&#281;illi. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
35. Her mgl. vist den sidste halvdel, hvori Hyndla har udtalt yderligere forbandelser. — ''illu h&#281;illi:'' egl. ‘med ondt varsel’. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     
  
::'''Fr. kv. 36.''' 	 
::Orðh&#281;ill þín skal  
::&#281;ngu ráða,  
::þótt brúðr j&#491;tuns  
::b&#491;lvi h&#281;itir; 
::hann skal drekka  
::dýrar v&#281;igar;  
::biðk Óttari  
::&#491;ll goð duga. 
  
    
<blockquote>      
----     
<font color=DarkSlateGrey> 
36. ''Orðh&#281;ill:'' her er ''h&#281;ill'' fem., væsenlig af sm betydn. som ''h&#281;ill'' ntr., ‘ord-ønske’. — ''dýrar:'' herlig, og altså god, m. h. t. sin virkning og følger. 

Efter digtets afslutning må man tænke sig, at Hyndla rider tilbage. Dette fandt digteren overflødigt at fremhæve; det fulgte af sig selv. 

Nogen sammenhængende slægttavle kan man ikke bringe i stand; dertil er digtet for mangelfuldt overleveret. Heller ikke alle versene tilhører det oprl. digt. 
</font color=DarkSlateGrey>     
----     
</blockquote>     
     

     
     


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]