Jomfru paa Tinge

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Tager Plov i Haand, lader pløje vel dybt
Middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Ridderviser
40. Jomfru paa Tinge.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


1. Liden var stalt Inge,
— i grønnen Skov —
ene rider hun til Tinge.
Til Jomfruens Bur at ride.


2. Kongen taler til Riddere sine:
„Jeg ser en Jomfru til Tinge ride.“


3. Det svared den liden Smaadreng:
„Hun er ude ridende at skue eders Mænd.


4. Men enten er hendes Kjortel for sid,
heller hendes Kaabe den er for vid.“


5. Og alt da holdt den Jomfru saa mod,
hun lydde paa den Smaadrengs Ord.


6. „Og havde jeg intet haft at kære,
da maatte jeg heller hjemme været.


7. Og havde jeg ikke mit Ærend vidst,
da skulde jeg vel have hjemme sid't.


8. Men ikke da er min Kjortel for sid,
min Kaabe er vel til Maade vid.


9. Og hør I, Dannerkongen, vil I mig høre?
jeg har en Sag for eder at føre.


10. Jeg var mig et Barn saa smaa,
saa tidlig faldt mig Moder fraa.


11. Min Fader satte mig liden paa sit Knæ,
han skifted med mig baade Guld og Fæ.


12. Han leved ikke med mig Aar uden to,
saa raadte jeg ene for al den Bo.


13. Igen saa lever mine Morbrødre tre,
alt mit Gods forøder de.


14. De skær min Ager, de slaar min Eng,
de lokker fra mig baade Pige og Dreng.


15. De tager fra mig baade Okse og Ko,
de lokker mine Svende fra mit Bord.


16. Men førend det skulde saa længer blive,
da vil jeg eder mit Fæderne give.[2]


17. „I haver Tak, jomfru, for eders Gave:
hvilken af mine Riddere da vil I have?“


18. „Havde jeg Kaar og maatte jeg tage,
Hr. Ove Stisøn saa vilde jeg have.“


19. „Stat op, Hr. Ove, og svar for dig!
her er en jomfru, vil have dig.“


20. Op stod Hr. Ove og svared for sig:
„Skøn jomfru, I faar intet af mig!


21. Langt bedre kan jeg mine Ærmer snøre,
end jeg kan den Bomand være.


22. Langt bedre kan jeg med Høg og Hund,
end jeg kan drive den Plov i grønne Lund.“


23. „Da sidder i Karm og ager med mig:
saa god en Bondesæd[3] lærer jeg dig.


24. Tager Plov i Haand, lader pløje vel dybt,
tager Korn i Haand, saar maadelig tykt.


25. Og lader saa Harven efter gaa:
saa maa I vel jomfruens Fæderne naa.


26. I være ikke Niding over eders Bord;
saa faar I vel en Dannemands Ord.“[4]


27. Det var stor Lyst at høre den Ro[5]:
Hr. Ove gav den jomfru sin Tro.


28. Hun red til Tinge, hun var saa ene,
Kongen fulgte hende hjem med alle sine Svende.


29. Der var Glæde og halv større Gammen:
— i grønnen Skov —
Hr. Ove og stalt Ingelil blev givne tilsammen.
Til Jomfruens Bur at ride.



Fodnoter

  1. Indl. S. 21, 22—23, 32, 38.
  2. 16 da vil jeg give eder mit Fæderne (mit Fædrenegods), nemlig saaledes at det haves som et Len af Kongen; denne skal da indsætte en Lensmand, der kan gøre Tjeneste af Godset, og der — som det ses af det følgende — er pligtig til at ægte Ejerinden.
  3. 23 Bondesæd, Bondeskik, Øvelse i Bondearbejde.
  4. 26 I skal ikke være Niding over eders Bord (ɔ: Gnier med eders Mad); saa faar I nok Ord for at være en Dannemand.
  5. 27 Ro, Morskab.