Nilus og Hillelille

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Bryllupsscene
Middelaldermotiv

Dansk folkedigtning

Ridderviser
32. Nilus og Hillelille.

Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen

1. Det var bolde Hr. Nilus,

han red sig under Ø;

fæsted han stalten Hillelil;

hun var saa væn en Mø.

De legte en Leg, og Legen den var alt udaf Vrede.

2. Drukke de deres Bryllup,

vel udi Dage fem;

den sjette Dag ad Kvælde

da førte han Bruden hjem.

3. De lod sadle Heste

og rede hendes Karm;

der de komme paa Heden,

der blæser saa stærk en Storm.

4. „Det blæser og det regner,

og Vejret det gøres kaldt;

siger mig, stalte Hillelil:

hvor skal vi slaa vor Tjald?

5. Rider vi os til Hedingsholm,

det er saa langt af Led;

rider vi os til Frederlund,

eders Morbroder er mig vred.“

6. „Rider vi os til Frederlund,

og ligger vi der i Nat!

er min Morbroder hjemme,

jeg gør eder fuldgod Sat.“

7. Det var bolde Hr. Nilus,

han kom der ridende i Gaard;

ude staar Herre Peder,

han var vel svøbt i Maar.

8. „Her staar I, Herre Peder,

og kære Morbroder min:

I laaner Hr. Nilus Hus i Nat

med alle sine Mænd.“

9. „Gud naade dig, stalten Hillelil,

saa lidet godt du kan!

alt havde jeg dig agtet

en halve rigere Mand.“

10. „Det I havde mig agtet

en halve rigere Mand,

aldrig giver I mig den,

jeg under saa vel som ham.“

11. „Jeg vil laane ham Hus i Nat,

ham og alle sin';

saa vel veed bolde Hr. Nilus,

at han vog Broder min.“

12. Saa fulgte de stalten Hillelil

i Højeloft at sove;

saa fulgte de bolde Hr. Nilus

udi den Borgestove.

13. Skænkte de bolde ,Hr. Nilus

baade Mjød og klar en Vin;“

ude gik Herre Peder,

væbned sig og alle sin .

14. Ind kom Herre Peder,

han kaste sit Sværd paa Bord:

„Mindes du det, Hr. Nilus,

at du vejed min Bro'r?“

15. „Det veed jeg saa gørlig,

som det vaare sket igaar;

jeg vil eder for Broder staa

de Dage, jeg leve maa.“

16. „Du skalt dig i Freden fare

med alle dine Mænd,

foruden dine Søstersønner to

de skal her blive igen.“

17. Op da stod de Hellede to,

de gjorded dem med deres Sværd:

„Min Herre, I giver os Orlov,

selv vil vi raade vor Færd.“

18. Alt stod Herre Nilus

og saa han derpaa,

til hans Søstersønner to

døde paa Jorden laa.

19. „Det loved jeg paa den hellige Grav,

som Vorherre taalte Død :

jeg skulde aldrig mit Sværd om Søndag drage,

uden mig trængte stor Nød.“

20. Op stod Herre Nilus,

og han sit Sværd uddrog;

det vil jeg for Sanden sige,

saa mandelig han hug.

21. Det var Herre Nilus,

og han hug alt saa fast,

saa længe til hans gode Sværd

det sønder i Hjaltet brast.

22. Han værged sig med Hynder

og med de Bolstre blaa;

uden for den Stuedør

der fik han sit Banesaar.

23. Det mælte bolde Hr. Nilus

baade med Sorg og Kvide:

„I kommer nu, stalten Hillelil,

det er nu Tid at ride.“

24. Det var Herre Nilus,

satte sig til sin Hest;

saa red han til Hedingsholm,

alt som han kunde bedst.

25. Det var bolde Hr. Nilus,

han kom der ridende i Gaard;

ude stod hans kære Søster,

hun var vel svøbt i Maar.

26. „Velkommen, min kære Broder,

og hvi rider du saa ene?

hvor er mine Sønner to,

som dig skulde følge og tjene?“

27. „Jeg red mig til Frederlund

alt med stalt Hillelils Raad;

der blev dine Sønner to,

selv fik jeg Banesaar.

28. Og hør du, min kær Søster,

du lad nu rede mig Seng;

og vær stalten Hillelil i Moders Sted,

hun er en Frue saa væn,“

29. „Hvor da skulde jeg være

stalt Hillelille god?

for hende miste jeg mine Sønner to,

og min Broder i sit eget Blod.“

30. Det var stor Ynk i Højeloft

og halve mere Harm :

det var bolde Hr. Nilus,

han døde i sin Søsters Arm.

31. Død blev Herre Nilus,

det var saa stor en Kvide;

stalt Hillelil lagde sig i hans Arm,

hun svalt alt hos hans Side.

De legte en Leg, og Legen den var alt udaf Vrede.