Oplysninger (Kalevala)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Ferdinand Ohrt (1873-1938)

Kalevala
Ferdinand Ohrt

Oplysninger

Enstydige Navne og Navneformer i Epos'et er:

1) Personer:

Väinö, Väinämöinen, Osmoinen, Kalevainen, -valainen, Uvantolainen, Uvantos Bejler.

Ilmari og Ilmarinen.

Ahti (Saarelainen ɔ: Øbo), Kauko (ɔ: Gæst?), -lainen, Kaukomieli (ɔ: Fjærnlængsel?), Lemminkäinen (lemminki-Yndling), Lempis Søn.

Kylli og Kyllikki.

Louhi og Ilpotar. — Kalevatar og Osmotar.

Kalervo og Kalervoinen. — Untamo og Untamoinen. — Kullervo og Kullervoinen. — Hiisi, Lempo og Judas om den Onde, Hiisi dog ogsaa Skovgud.

2) Steder.

(Endelsen -la, -lä betegner -hjem, -gaard o. l.).

Kalevala, Osmola, Vainölä, samt Karelen, Finland (Suomi).

Pohja, Pohjola (ɔ: Nordhjem), Pimentola (ɔ: Mørkehjem),

Sariola og undertiden Lapland. Mana, Manala og Tuoni: Dødsriget; hertil Kalma: Graven.

»Kalevas Søn« nævnes baade Väinö og Ahti. — Betydningen, af Väinös Prædikat, en iän-ikuinen Sanger er usikker; i Overs, er det hævdvundne »evindelig« beholdt; rettere vist: ældgammel.

___________________

I. 11—22. Ved Fester sang i Karelen oftest to sammen, en Forsanger og en Hjælper, Haand i Haand og under langsom Hovednikken. Hjælperen falder ind med i hver Linies tredje Fod og gentager ene Verslinien, mens Forsangeren tænker sig om. — 31 fl. Epos'ets Hovedpersoner. — 63-4 Konavne. 105 Väinös Fødsel var noget »enestaaende«. — 110 Ilmatar ɔ: »Luftmø«. — 169 Ukko ɔ: »Gubbe«.

II 19 Svedje: Skov som brændes, for at der kan saaes i Asken. — 262 »Saaledes lades ofte endnu ved Svedjefæld et enligt Træ tilbage paa Roden« (Lönnrot). — 320 Efter andre: Luftens Trolde.

III 95. Stavtøj — Kumteseletøj; Kumte eller Bovtræ: Trækrans om Hestens Hals, hvortil Skaglerne fæstes. — 160 — Gedden. — 181 Vuoksi, der danner Imatrafossen, flyder fra Saima i Ladoga; de foregaaende Navne synes alle at kunne stedfæstes undt. Kaatra. 179 Häme: Tavastland.

IV 4 I Badstuen pisker man sig med Birkekviste. — 25 Ordret »Skibsklæder« ɔ: udenlandske Kl. — 308 Spiren = Aino!

VI 43 fl. Ristninger. — 118 ɔ: Kalevas Ætling.

VII 170 Egl. »med spredtsiddende Tænder« (harvahammas). — 180 Baad med 3 Par Aarer.

VIII 11 fl. I den tendannede Skytte(l) sidder Spolen med Islætten. Søllerne er de lodrette Traade mellem Væveskafternes Stokke; hver Traad i Rendingen gaar gennem et Øje i en Sølle og er derhos ført mellem Tænderne paa en Kam.

XI 22 Saari betyder Ø.

XII 138 Turja eller Rutja (Vs 463) : Det nordligste Norge. — 464 flammende ɔ: strid.

XIV 25-6 Tapio: Gud for Skoven (Tapiola). — 175 ɔ: de vilde Dyr. — 248 Sic.

XV 316 Suonetar ɔ: »Aaremø«.

XVII 14 Værn ɔ: skærmende Troldord. — 525 Magt ɔ: Tryllemagt.

XVIII 137 Finsk: Saksersund. — 394 fl. Sommergøg og Vinterslæde! I Dele af Karelen er Vognkørsel den Dag i Dag ukendt, da der mangler Veje. Kørsel er altsaa altid Slædefart ad »Vintervejen«.

XIX 409 llmarinen — 451 Farver pressede af de brogede Blomster?

XX 168 Kalja: Tyndtøl. Ordsproget siger ellers: »Med Kalja gør man Arbejd, med Øl (olut) holder man Gilde.« — 608 Østkarelsk kender Enkeltnavne for 8 Vindretninger (N, NO etc).

XXI 178 Han byder Gud med ind i Huset. — 254 Der var 5 Baand om Øltønden.

XXIII 227 ɔ: aves.

XXVI 78 Legendarisk Træk (se 2de Bind).

XXVII 201 Pohjalainens Søn ɔ: Pohjahusbonden.

XXXII 403 Art Bjørneklo. — 495 ɔ: Skovens Vilddyr.

XXXIII 183 mod Myg. — 290 = Gaardsplads.

XXXVI 224 Saksisk ɔ: købt hos fremmede (Saksere kaldtes i Middelalderen Hansekøbsvendene).

XXXIX 170 Selv fra den bedste Hvileplads.

XL 120 = Gedden.

XLII 487 Vellamo: Havgudinde. Ahto: Havgud.

L 500 Glæde (ilo), kan ogsaa oversættes: Spil.