Sangen om Vegtam eller Balders Drømme

Fra heimskringla.no
Revisjon per 16. jan. 2013 kl. 09:06 av Jesper (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda


Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870


Sangen om Vegtam eller Balders Drømme


1.


Mødtes da alle
Aser på Thinge,
alle Asynjer
gik til Ordstævne.
Råd da lagde
de rige Guder
alt om Balders
onde Drömme.



2.
Op stod Odin,
den gamle Ordfører.
Sadlen fæsted
han om Slejpne;
red han da deden
ned til Nivlhejm.
Hunden han mødte,
som kom fra Hel.



3.
Blodig var den
foran på Brystet,
(på mordgrisk Kæft
og på hængende Kæve.
Den gøed ham imøde
og gabed svart);
ad Galdrens Fader
den glammed længe.
Red da Odin
- Markerne runged -,
kom så til Hels
höje Hus.



4.
Da red Odin
østen for Dören,
der hvor han vidste
Vølvens Gravhöj.
Der for den vise
han Valsang kvad,
(mod Nord han skued,
Stave lagde,
Sange sagde,
Sandsagn begjæred),
til nødig hun sig rejste
og Ligord nynned.



5.
"Hvo er den Mand
- ej jeg ham kender -
som kalder mig mødige
op fra Mulde?
Sne føg på mig
Regnen slog mig,
Dug drev over mig -
død var jeg længe.



6.
Vegtam hedder jeg,
Sön af Valtam,
så vís på Verden,
som du er vís på Hel.
For hvem ere Bænke
bredte med Ringe,
prægtige Sæder
smykkede med Guld?



Vølven.
7.
Her for Balder
brygget er Mjøden,
den skære Drik
- Skjoldet den dækker.
Mægtige Aser
må fortvivle.
Nødig talte jeg;
nu vil jeg tie.



Odin.
8.
Ej tie du, Vølve!
thi jeg vil spörge,
til alt jeg véd.
End vil jeg vide:
Hvo monne Balders
Bane blive
og røve Odins
Ætling Livet?



Vølven.
9.
Hid bærer Höd
den höje berömte
Gud. Han Balders
Bane vorder
og røver Odins
Ætling Livet.
Nødig talte jeg;
nu vil jeg tie.



Odin.
10.
Ej tie du, Vølve!
thi jeg vil spörge,
til alt jeg véd.
End vil jeg vide:
Hvo giver Höd
Hevn for Had?
Hvo skal Balders Bane
på Bålet bringe?



Vølven.
11.
Rind føder Vale
i Vestens Sale.
Den Sön af Odin
skal natgammel slå.
Hånd han ej tor
eller Hoved kæmmer,
för Balders Fjende
på Bål han bærer.
Nødig talte jeg;
nu vil jeg tie.



Odin.
12.
Ej tie du, Vølve!
thi jeg vil spörge,
til alt jeg véd.
End vil jeg vide:
Hvo er de Møer,
som efter Tykke monne
græde og kaste mod Himlen
Halsenes Slør?



Vølven.
13.
Ej er du Vegtam,
som jeg ménte;
heller er du Odin,
den gamle Ordfører.



Odin.
Ej er du Vølve
eller vís Kvinde;
heller er du trende
Thursers Moder.



Vølven.
14.
Hjem ride du, Odin!
rask og frejdig. -
Da först vække du
Vølven atter,
når Lænker løsnes
brat om Loke,
når Verden raver


i Ragnarok.


Noter:

Mellem 1 og 2 indskydes i nogle Håndskrifter følgende nyere Vers:

1.


Så svar en Dröm
om Guden svæved;
Held i Sövne
syntes svundet.
Guder spurgte
fremvise Spådomme,
om det monne
Ondt forkynde.



2.
Spådomme svared,
at Ulls Slægtning
var dødsens, af alle
den mest elskede.
Sorg det voldte
Frigg og Svavne (Svavne = Odin)
og de andre Guder.
Råd de ypped.



3.
Ud skulde sendes
alle Ånder
om Fred at bede
og ej Balder at skade;
alle Eder svores
ham at skåne.
Frigg tog alskens
Ed og Fæste.



4.
Valfader frygter
at alt var ej vel,
at de gode Ånder
havde Afsked taget.
Aser ham kalder,
Råd af dem kræver.
Der blev ved Målstevnet


meget mælet.

6. Vegtam = Odin.


9. Höd volder, at Balder kommer til Hel. Hid = til Hel.