Forskjell mellom versjoner av «Sigurd Fafnersbane 2 (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(5 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Reginsmál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Reginsmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Regin]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Reginsmál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Reginsmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Regin]] !!  
 
|-
 
|-
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Regensord (Regensmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Regin og Sigurd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Reidmars ordskifte. Andra kvädet om Sigurd Fafnersbane (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Reginsmǫ́l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Regensord (Regensmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Regin og Sigurd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Reidmars ordskifte. Andra kvädet om Sigurd Fafnersbane (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Sigurd Fåfnesbane (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Sigurd Fåfnesbane (PAG)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd Fafnersbane 2 (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Sigurd Fafners bana (AAA)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd Fafnersbane 2 (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Sigurd Fafners bana (AAA)]] !!  
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Reginsmál]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd Fafnersbane, andet Kvad (V.B.Hjort)]] !!  !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 20: Linje 24:
  
  
<big>'''Andet Qvad om Sigurd Fafnersbane<sup>1)</sup></big></center>
+
<big>'''Andet Qvad om Sigurd Fafnersbane<ref>Dets förste Deel i den st. Udg.</ref></big></center>
<br>
+
 
<p>[See den store Udg. II, 149-66, 919-21. ''Saga-Bibl.'' II, 54 o. f. 108 o. f. 209. Den ''yngre Eddas'' Fab. 68-72. ''Skalda'' 39-40].</p>
+
 
<br>
+
[See den store Udg. II, 149-66, 919-21. ''Saga-Bibl.'' II, 54 o. f. 108 o. f. 209. Den ''yngre Eddas'' Fab. 68-72. ''Skalda'' 39-40].
<p>Om SIGURD og REGIN. </p>
+
 
<p>''Sigurd'' gik til ''Hjalpreks'' Stutterie, og valgte sig der en Hest, som siden blev kaldet ''Grane''. Da var ''Regin'', ''Hreidmars'' Sön, kommet til ''Hjalprek''; han var behændigere <sup>2)</sup> end alle Andre, men en Dverg af Væxt. Han var vis, grum og tryllekyndig. ''Regin'' fostrede og oplærte ''Sigurd'' samt holdt meget af ham. Han fortalte ''Sigurd'' om sine Forældre, og de Begivenheder, at ''Odin'', ''Hæner'' og ''Loke'' engang kom til ''Andvarefos''; i den Fos var en Mængde Fiske. En Dverg hed ''Andvare'', som ofte opholdt sig i Fossen i Skikkelse af en Gedde, og sögte saa sin Föde. Vores Broder, sagde ''Regin'', hed ''Otur'';. han besögte Fossen tit i en Odderham. Engang havde han fanget en Lax, og sad paa Aabredden og aad med lukkede Öjne. ''Loke'' slog Odderen ihjel med en Steen. Aserne ansaa sig for at have været ret heldige, og flaaede Bælgen af Odderen. Den samme Aften vilde de gjæste hos ''Hreidmar'', og viste deres Fangst. Da grebe vi dem, og forelagde dem at löse deres Liv med at fylde Odderbælgen med Guld og hylle den udvendig til med röden Guld. Da udsendte de ''Loke'' for at skaffe Guldet. Han kom til ''Ran'' og fik hendes Garn, gik siden til ''Andvarefos'' og udkastede Garnet for Gedden, som löb deri. Da sagde ''Loke'':</p>
+
 
<blockquote><p>1. &quot;Hvad er det for en Fisk<br />
+
Om SIGURD og REGIN.
  Som i Vandene svömmer,<br />
+
 
  Og Farer ej veed at undgaa?<br />
+
''Sigurd'' gik til ''Hjalpreks'' Stutterie, og valgte sig der en Hest, som siden blev kaldet ''Grane''. Da var ''Regin'', ''Hreidmars'' Sön, kommet til ''Hjalprek''; han var behændigere<ref>El. kunstrigere.</ref> end alle Andre, men en Dverg af Væxt. Han var vis, grum og tryllekyndig. ''Regin'' fostrede og oplærte ''Sigurd'' samt holdt meget af ham. Han fortalte ''Sigurd'' om sine Forældre, og de Begivenheder, at ''Odin'', ''Hæner'' og ''Loke'' engang kom til ''Andvarefos''; i den Fos var en Mængde Fiske. En Dverg hed ''Andvare'', som ofte opholdt sig i Fossen i Skikkelse af en Gedde, og sögte saa sin Föde. Vores Broder, sagde ''Regin'', hed ''Otur'';. han besögte Fossen tit i en Odderham. Engang havde han fanget en Lax, og sad paa Aabredden og aad med lukkede Öjne. ''Loke'' slog Odderen ihjel med en Steen. Aserne ansaa sig for at have været ret heldige, og flaaede Bælgen af Odderen. Den samme Aften vilde de gjæste hos ''Hreidmar'', og viste deres Fangst. Da grebe vi dem, og forelagde dem at löse deres Liv med at fylde Odderbælgen med Guld og hylle den udvendig til med röden Guld. Da udsendte de ''Loke'' for at skaffe Guldet. Han kom til ''Ran'' og fik hendes Garn, gik siden til ''Andvarefos'' og udkastede Garnet for Gedden, som löb deri. Da sagde ''Loke'':
  Dit Hoved du<br />
+
 
  Fra Döden löse,<br />
+
 
  Hit mig Flodens Flamme!<sup>3)</sup></p>
+
::1. &quot;Hvad er det for en Fisk
<p>2. ANDV. &quot;''Andvare'' jeg heder,<br />
+
::Som i Vandene svömmer,
  ''Oin'' hed min Fader,<br />
+
::Og Farer ej veed at undgaa?
  Over mangen Fos jeg foer;<br />
+
::Dit Hoved du
  En Ulykkes-Norne<br />
+
::Fra Döden löse,
  Fra Ophav mig bestemte<br />
+
::Hit mig Flodens Flamme!<ref>&#596;: Guld</ref>
  At jeg skulde i Vandet vade.&quot;</p>
+
 
<p>3. LOKE. &quot;Sig du det ''Andvare''!<br />
+
 
  Hvis du vil beholde<br />
+
::2. ANDV. &quot;''Andvare'' jeg heder,
  Liv i Menneskers Sale,<br />
+
::''Oin'' hed min Fader,
  Hvilken Straf<br />
+
::Over mangen Fos jeg foer;
  Mænds Sönner faa<br />
+
::En Ulykkes-Norne
  Hvis de mundhugges.<sup> 4)</sup></p>
+
::Fra Ophav mig bestemte
<p>4. ANDV. &quot;Overvættes haardt<br />
+
::At jeg skulde i Vandet vade.&quot;
  Straffes Mænds Sönner,<br />
+
 
  Som i ''Vadgelmer'' <sup>5)</sup> vade.<br />
+
 
  Usande Ord<br />
+
::3. LOKE. &quot;Sig du det ''Andvare''!
  Som paa Andre lyves<br />
+
::Hvis du vil beholde
  For lange Fölger avle.<sup>6)</sup></p></blockquote>
+
::Liv i Menneskers Sale,
<p>''Loke'' saa alt det Guld som ''Andvare'' ejede. Da han havde baaret Guldet frem havde han en Ring tilbage og den tog ''Loke'' fra ham. Dvergen gik ind i Stenen og sagde:</p>
+
::Hvilken Straf
<blockquote><p>5. &quot;Det Guld som<br />
+
::Mænds Sönner faa
  Dvergen ejed<br />
+
::Hvis de mundhugges.<ref>E. O. slaa hinanden med Ord.</ref>
  Tvende Brödres<br />
+
 
  Död skal volde,<br />
+
 
  Mellem otte Fyrster<br />
+
::4. ANDV. &quot;Overvættes haardt
  Fiendskab stifte - <br />
+
::Straffes Mænds Sönner,
  Ingen af mit Gods<br />
+
::Som i ''Vadgelmer''<ref>Maaske det samme som ''Hvergelmer'' (den nordiske ''Acheron'').</ref> vade.
  Godt skal nyde.&quot; —</p></blockquote>
+
::Usande Ord
<p>Aserne bragte Skatten til ''Hreidmar'', udstoppede Odderbælgen og reiste den op; da skulde Aserne opstable Guldet og hylle den til, <sup>7)</sup> men da det var skeet gik ''Hreidmar'' frem, saa et langt Haar <sup>8)</sup> og sagde at det maatte skjules. Da drog Odin ''Andvares'' Ring frem og skjulte Haaret.</p>
+
::Som paa Andre lyves
<blockquote><p>LOKE sang:<br />
+
::For lange Fölger avle.<ref>El. Straffes med for langvarige Plager.</ref>
  6. &quot;Guld har du nu<br />
+
 
  Og svære Lösepenge<br />
+
 
  For mit Hoved faaet.<br />
+
''Loke'' saa alt det Guld som ''Andvare'' ejede. Da han havde baaret Guldet frem havde han en Ring tilbage og den tog ''Loke'' fra ham. Dvergen gik ind i Stenen og sagde:
  Ej for din Sön<br />
+
 
  Er Lykke bestemt —<br />
+
 
  Det jer begges Död skal vorde.&quot;</p>
+
::5. &quot;Det Guld som
<p>HREIDMAR sagde:<br />
+
::Dvergen ejed
  7. &quot;De Gaver du gav<br />
+
::Tvende Brödres
  Ej Vennegaver ere,<br />
+
::Död skal volde,
  Ej givne af oprigtig Sind.<br />
+
::Mellem otte Fyrster
  Ved eders Liv I skulde<br />
+
::Fiendskab stifte -
  Skilte være<br />
+
::Ingen af mit Gods
  Havde jeg slig Ulykke anet.</p>
+
::Godt skal nyde.&quot; —
<p>8. End værre er<br />
+
 
  Hvad jeg vide troer,<br />
+
 
  Slægtningers Strid om en Qvinde.<br />
+
Aserne bragte Skatten til ''Hreidmar'', udstoppede Odderbælgen og reiste den op; da skulde Aserne opstable Guldet og hylle den til,<ref>Brödr. ''Grimm'' anmærke denne Handling i Overensstemmelse med de ældste tydske Loves Forskrift i visse Drabssager. Om en lignende orientalsk Vedtægt see den kbh. Udg. II,886.</ref> men da det var skeet gik ''Hreidmar'' frem, saa et langt Haar<ref>Egentl. et Skjæghaar, Læbehaar.</ref> og sagde at det maatte skjules. Da drog Odin ''Andvares'' Ring frem og skjulte Haaret.
  De Fyrster ej endnu<br />
+
 
  Troer jeg födte være<br />
+
 
  Hvem sligt til Had blev udtænkt. </p>
+
::LOKE sang:
<p>9. For röden Guld jeg haaber<br />
+
::6. &quot;Guld har du nu
  At jeg raade skal<br />
+
::Og svære Lösepenge
  Saa længe som jeg lever.<br />
+
::For mit Hoved faaet.
  Ej frygter jeg dine<br />
+
::Ej for din Sön
  Fiendtlige Trudsler —<br />
+
::Er Lykke bestemt —
  Farer kun heden hjem!&quot;</p></blockquote>
+
::Det jer begges Död skal vorde.&quot;
<p>''Fafner'' og ''Regin'' fordrede Slægtbod af ''Hreidmar'', efter ''Otur'', deres Broder. Han sagde Nej dertil; men ''Fafner'' gjennemstak sin Fader med et Sværd da han sov. ''Hreidmar'' kalder paa sine Döttre: </p>
+
 
<blockquote><p>10. &quot;''Lyngheide'' og ''Lofnheide'' <br />
+
 
  Vider mit Liv udrinder, <sup>9)</sup> <br />
+
::HREIDMAR sagde:
  Til meget Skjæbnen tvinger!&quot; <sup>10)</sup><br />
+
::7. &quot;De Gaver du gav
  LYNGHEIDE svarte:<br />
+
::Ej Vennegaver ere,
  &quot;Faa Söstre ville,<br />
+
::Ej givne af oprigtig Sind.
  Om Fader end de miste,<br />
+
::Ved eders Liv I skulde
  Den Harm paa Broder hævne.&quot; </p>
+
::Skilte være
<p>11. HREIDM. &quot;Föd da en Datter,<br />
+
::Havde jeg slig Ulykke anet.
  Ulvsindede Dise!<br />
+
 
  Hvis ej med en Helt<br />
+
 
  Sön du avler.<br />
+
::8. End værre er
  Skaf Möen en Mand,<br />
+
::Hvad jeg vide troer,
  Det Nöden udkræver; <sup>11)</sup><br />
+
::Slægtningers Strid om en Qvinde.
  Da skal hendes Sön<br />
+
::De Fyrster ej endnu
  Din Sorrig hævne.&quot; </p></blockquote>
+
::Troer jeg födte være
<p>Siden döde ''Hreidmar'' men ''Fafner'' tog alt Guldet. Da begjærte ''Regin'' at maatte faa sin Fædrenearv, men ''Fafner'' sagde Nej dertil. ''Regin'' sögte Raad hos sin Söster ''Lyngheide'', hvorledes han skulde naa Arven efter sin Fader. Hun sagde: </p>
+
::Hvem sligt til Had blev udtænkt.
<blockquote><p>12. &quot;Blidelig din Broder<br />
+
 
  Du bede skal<br />
+
 
  Om Arv og höjere Yndest;<br />
+
::9. For röden Guld jeg haaber
  Ej sig det sömmer<br />
+
::At jeg raade skal
  At med Sværd du skal<br />
+
::Saa længe som jeg lever.
  Gods af ''Fafner'' kræve.&quot; </p></blockquote>
+
::Ej frygter jeg dine
<p>Disse Sagn fortalte Regin Sigurd. En Dag da han kom til Regins Bolig tog man der vel mod ham. Regin sagde:<sup>18)</sup> </p>
+
::Fiendtlige Trudsler —
<blockquote><p>13. &quot;''Sigmunds'' Slægtning<br />
+
::Farer kun heden hjem!&quot;
  Hid er kommen,<br />
+
 
  Kjæksindet Yngling<br />
+
 
  Til vore Sale;<br />
+
::''Fafner'' og ''Regin'' fordrede Slægtbod af ''Hreidmar'', efter ''Otur'', deres Broder. Han sagde Nej dertil; men ''Fafner'' gjennemstak sin Fader med et Sværd da han sov. ''Hreidmar'' kalder paa sine Döttre:
  Mere Mod han har<br />
+
 
  End jeg gamle Mand;<br />
+
 
  Af saa grisk en Ulv<br />
+
::10. &quot;''Lyngheide'' og ''Lofnheide''
  Kan en Dyst<sup>13)</sup> man vente. </p>
+
::Vider mit Liv udrinder,<ref>El. at jeg er skilt ved Livet.</ref>
<p>14. Jeg skal fostre<sup>14)</sup><br />
+
::Til meget Skjæbnen tvinger!&quot;<ref>El. Skjæbnen sender mange Plager.</ref>
  Krigsdjærv Helt;<br />
+
::LYNGHEIDE svarte:
  Nu er ''Yngves'' Slægtning<br />
+
::&quot;Faa Söstre ville,
  Til os kommen.<br />
+
::Om Fader end de miste,
  Vældigst under Sol<br />
+
::Den Harm paa Broder hævne.&quot;
  Vorde skal den Konning,<br />
+
 
  Over alle Lande<br />
+
 
  Vil hans Skjæbne tone.&quot;<sup>15)</sup> </p></blockquote>
+
::11. HREIDM. &quot;Föd da en Datter,
<p>''Sigurd'' opholdt sig da jævnlig hos ''Regin'', som sagde ham at ''Fafner'' laa paa ''Gnitaheide'' i en Slanges Skikkelse, og besad Forfærdelsens Hjelm, <sup>16)</sup> hvorfor alle Levende maatte skjælve. ''Regin'' gjorde et Sværd til ''Sigurd'' som kaldtes ''Gram''; det var saa skarpt, at naar han hug det ned i ''Rhinen'' og lod en Tot Uld drive for Strömmen, saa gjennemskar det Uldtotten ligesaa færdig som Vandet. Med det Sværd klövede ''Sigurd Regins'' Ambolt. Derefter opfordrede ''Regin Sigurd'' til at dræbe ''Fafner''; han svarede:</p>
+
::Ulvsindede Dise!
<blockquote><p>15. &quot;Höjt ville lee<br />
+
::Hvis ej med en Helt
  ''Hundings'' Sönner,<br />
+
::Sön du avler.
  De som ''Eylimes''<br />
+
::Skaf Möen en Mand,
  Alder forkorted,<br />
+
::Det Nöden udkræver;<ref>El. til stor Nytte.</ref>
  Hvis Fyrsten mere<br />
+
::Da skal hendes Sön
  Lyster at vinde<br />
+
::Din Sorrig hævne.&quot;
  Favre Ringe<br />
+
 
  End Fader at hævne.&quot;</p></blockquote>
+
 
<p>Kong ''Hjalprek'' overlod ''Sigurd'' en bemandet Flaade til Faderhævnen. De fik en stærk Storm og krydsede forbi et Forbjerg. Paa Klinten stod en Mand og sagde:</p>
+
Siden döde ''Hreidmar'' men ''Fafner'' tog alt Guldet. Da begjærte ''Regin'' at maatte faa sin Fædrenearv, men ''Fafner'' sagde Nej dertil. ''Regin'' sögte Raad hos sin Söster ''Lyngheide'', hvorledes han skulde naa Arven efter sin Fader. Hun sagde:
<blockquote><p>16. &quot;Hvilke ride der<br />
+
 
  ''Ræfils''<sup>17)</sup> Heste,<br />
+
 
  Over höje Bölger,<br />
+
::12. &quot;Blidelig din Broder
  Brölende Hav;<br />
+
::Du bede skal
  Seilenes Foler<br />
+
::Om Arv og höjere Yndest;
  Af Sved dryppe;<br />
+
::Ej sig det sömmer
  Neppe Vovens Gang're<br />
+
::At med Sværd du skal
  Vinden udholde.&quot;</p>
+
::Gods af ''Fafner'' kræve.&quot;
<p>REGIN svarede:<br />
+
 
  17. &quot;Her ere vi ''Sigurd''<br />
+
 
  Paa Sötræer;<br />
+
Disse Sagn fortalte Regin Sigurd. En Dag da han kom til Regins Bolig tog man der vel mod ham. Regin sagde:<ref>De fölgende stropher (13-18) ere (ligesom Str. 5, 23 og 26) af forskjelligt Versemaal, og hörte vel oprindelig til et andet Digt.</ref>
  Os gives den Bör,<br />
+
 
  Som truer med Döden.<br />
+
 
  Steil Brænding styrter<br />
+
::13. &quot;''Sigmunds'' Slægtning
  Over Stængerne,<br />
+
::Hid er kommen,
  Roergangerne snuble —<br />
+
::Kjæksindet Yngling
  Hvo spör derom?&quot;</p>
+
::Til vore Sale;
<p>Manden paa Klinten: <br />
+
::Mere Mod han har
  18. &quot;''Hnikar''<sup>18)</sup> man mig kaldte, <br />
+
::End jeg gamle Mand;
  Da ''Hugin''<sup>19)</sup> jeg glæded, <br />
+
::Af saa grisk en Ulv
  Unge ''Volsung''! og <br />
+
::Kan en Dyst<ref>El. Fangst.</ref> man vente.
  Kjæmpet jeg havde. <br />
+
 
  Nu kan du mig kalde <br />
+
 
  Gubben paa Bjerget, <br />
+
::14. Jeg skal fostre<ref>El. föde, bespise.</ref>
  ''Feng'' eller ''Fjölner''<sup>20)</sup> — <br />
+
::Krigsdjærv Helt;
  Fart vil jeg begjære.&quot; </p></blockquote>
+
::Nu er ''Yngves'' Slægtning
<p>De vege til Landet og Manden gik ombord paa Skibet. Da lagde Stormen sig.</p>
+
::Til os kommen.
<blockquote><p>SIGURD sagde:<br />
+
::Vældigst under Sol
  19. &quot;Sig du mig ''Hnikar''!<br />
+
::Vorde skal den Konning,
  Da du baade kjender<br />
+
::Over alle Lande
  Varsler<sup>21)</sup> for Guder og Mænd,<br />
+
::Vil hans Skjæbne tone.&quot;<ref>El. han vil udvikle sin Skjæbnes Kjede over alle Lande.</ref>
  Hvilke Varsler ere<br />
+
 
  Beste for Kamp<br />
+
 
  Hvor Sværdene svinges?&quot;</p>
+
''Sigurd'' opholdt sig da jævnlig hos ''Regin'', som sagde ham at ''Fafner'' laa paa ''Gnitaheide'' i en Slanges Skikkelse, og besad Forfærdelsens Hjelm,<ref>I Texten ''Ægirs'', ͻ: Skrækkens el. den Frygteliges Hjelm, formodentlig den saakaldte ''Slange-Krone'' See den st. Udg. S. 922.</ref> hvorfor alle Levende maatte skjælve. ''Regin'' gjorde et Sværd til ''Sigurd'' som kaldtes ''Gram''; det var saa skarpt, at naar han hug det ned i ''Rhinen'' og lod en Tot Uld drive for Strömmen, saa gjennemskar det Uldtotten ligesaa færdig som Vandet. Med det Sværd klövede ''Sigurd Regins'' Ambolt. Derefter opfordrede ''Regin Sigurd'' til at dræbe ''Fafner''; han svarede:
<p>HNIKAR svarede: <br />
+
 
  20. &quot;Mange ere gode<br />
+
 
  Hvis Mænd dem kjendte<br />
+
::15. &quot;Höjt ville lee
  Varsler ved Sværdenes Gny;<br />
+
::''Hundings'' Sönner,
  For en Kriger troer jeg<br />
+
::De som ''Eylimes''
  Dunkel Ravn mon yde<br />
+
::Alder forkorted,
  Trofast Fölgeskab. </p>
+
::Hvis Fyrsten mere
<p>21. Det er et andet,<br />
+
::Lyster at vinde
  Naar du er udkommen<br />
+
::Favre Ringe
  Og til Afreise bered,<br />
+
::End Fader at hævne.&quot;
  Hvis tvende du seer<br />
+
 
  I Tale<sup>22)</sup> stædte<br />
+
 
  Hæderslystne Mænd</p>
+
Kong ''Hjalprek'' overlod ''Sigurd'' en bemandet Flaade til Faderhævnen. De fik en stærk Storm og krydsede forbi et Forbjerg. Paa Klinten stod en Mand og sagde:
<p>22. Det er det tredie, <br />
+
 
  Hvis tude du hörer<br />
+
 
  Ulv under Askens Grene,<br />
+
::16. &quot;Hvilke ride der
  Held dig da undes<br />
+
::''Ræfils''<ref>En Vikings eller Sökonges, &#596;: Skibene.</ref> Heste,
  Over Hjelmbærere,<br />
+
::Over höje Bölger,
  Hvis du seer foran dem fare.<sup>23)</sup> —</p>
+
::Brölende Hav;
<p>23. Ingen blandt Mænd<br />
+
::Seilenes Foler
  Vaaben svinge<br />
+
::Af Sved dryppe;
  Sildig mod Maanens<br />
+
::Neppe Vovens Gang're
  Straalende Söster;<sup>24)</sup><br />
+
::Vinden udholde.&quot;
  Sejer de have<br />
+
 
  Som see kunne,<br />
+
 
  Kamp-raske og klogt<br />
+
::REGIN svarede:
  Ordnende Hæren.<sup>25)</sup></p>
+
::17. &quot;Her ere vi ''Sigurd''
<p>24. Det er stor Fare,<br />
+
::Paa Sötræer;
  Hvis din Fod snubler<br />
+
::Os gives den Bör,
  Naar du i Striden gaaer.<br />
+
::Som truer med Döden.
  Forræderske Diser<sup>26)</sup><br />
+
::Steil Brænding styrter
  Staa dig paa begge Sider<br />
+
::Over Stængerne,
  Og ville dig saaret see.</p>
+
::Roergangerne snuble —
<p>25. Kæmmet og toet være<br />
+
::Hvo spör derom?&quot;
  Hver vakker Mand,<br />
+
 
  Og om Morgen mæt<br />
+
 
  Thi uvist det er <br />
+
::Manden paa Klinten:
  Hvor han om Aftnen kommer — <br />
+
::18. &quot;''Hnikar''<ref>Et af ''Odins'' Navne.</ref> man mig kaldte,
  Ondt er det for Skjæbnen at styrte.&quot;<sup>27)</sup> </p></blockquote>
+
::Da ''Hugin''<ref>&#596;: ''Odins'' Ravne.</ref> jeg glæded,
<p>''Sigurd'' holdt et stort Slag mod ''Lyngve Hundingssön'' og hans Brödre. Der faldt ''Lyngve'' og de tre Brödre. Efter Slaget sang ''Regin'': </p>
+
::Unge ''Volsung''! og
<blockquote><p>26. &quot;Nu er blodig Örn <br />
+
::Kjæmpet jeg havde.
  Med skarpe Sværd, <br />
+
::Nu kan du mig kalde
  ''Sigmunds'' Banemand, <br />
+
::Gubben paa Bjerget,
  Paa Bagen indskaaren. — <br />
+
::''Feng'' eller ''Fjölner''<ref>''Feng'', Fangst eller Fangende; ''Fjölner'', den Mangefoldige o. s. v. Begge ''Odins'' Navne.</ref>
  Ej gives en storre <br />
+
::Fart vil jeg begjære.&quot;
  Konningesön, <br />
+
 
  Som Jorden blodfarved <br />
+
 
  Eller Ravnen glæded.&quot; —</p></blockquote>
+
De vege til Landet og Manden gik ombord paa Skibet. Da lagde Stormen sig.
<p>''Sigurd'' tog hjem til ''Hjalprek''. Da opfordrede ''Regin Sigurd'' til at dræbe ''Fafner''.</p>
+
 
<br>
+
 
<br>
+
::SIGURD sagde:
<p><strong>Noter:</strong></p>
+
::19. &quot;Sig du mig ''Hnikar''!
<p>1) Dets förste Deel i den st. Udg.<br />
+
::Da du baade kjender
  2) El. kunstrigere.<br />
+
::Varsler<ref>El. Held, Lykke, heldige Varsler.</ref> for Guder og Mænd,
  3) ͻ: Guld<br />
+
::Hvilke Varsler ere
  4) E. O. slaa hinanden med Ord. <br />
+
::Beste for Kamp
  5) Maaske det samme som ''Hvergelmer'' (den nordiske ''Acheron''). <br />
+
::Hvor Sværdene svinges?&quot;
  6) El. Straffes med for langvarige Plager. <br />
+
 
  7) Brödr. ''Grimm'' anmærke denne Handling i Overensstemmelse med de ældste tydske Loves Forskrift i visse Drabssager. Om en lignende orientalsk Vedtægt see den kbh. Udg. II,886. <br />
+
 
  8) Egentl. et Skjæghaar, Læbehaar.<br />
+
::HNIKAR svarede:
  9) El. at jeg er skilt ved Livet.<br />
+
::20. &quot;Mange ere gode
  10) El. Skjæbnen sender mange Plager.<br />
+
::Hvis Mænd dem kjendte
  11) El. til stor Nytte.<br />
+
::Varsler ved Sværdenes Gny;
  12) De fölgende stropher (13-18) ere (ligesom Str. 5, 23 og 26) af forskjelligt Versemaal, og hörte vel oprindelig til et andet Digt.<br />
+
::For en Kriger troer jeg
  13) El. Fangst. <br />
+
::Dunkel Ravn mon yde
  14) El. föde, bespise.<br />
+
::Trofast Fölgeskab.
  15) El. han vil udvikle sin Skjæbnes Kjede over alle Lande.<br />
+
 
  16) I Texten ''Ægirs'', ͻ: Skrækkens el. den Frygteliges Hjelm, formodentlig den saakaldte ''Slange-Krone'' See den st. Udg. S. 922<br />
+
 
  17) En Vikings eller Sökonges, ͻ: Skibene.<br />
+
::21. Det er et andet,
  18) Et af ''Odins'' Navne. <br />
+
::Naar du er udkommen
  19) ͻ: ''Odins'' Ravne.<br />
+
::Og til Afreise bered,
  20) ''Feng'', Fangst eller Fangende; ''Fjölner'', den Mangefoldige o. s. v. Begge ''Odins'' Navne. <br />
+
::Hvis tvende du seer
  21) El. Held, Lykke, heldige Varsler.<br />
+
::I Tale<ref>Andre oversætte: a) paa Tæerne; b) i Kamp.</ref> stædte
  22) Andre oversætte: a) paa Tæerne; b) i Kamp.<br />
+
::Hæderslystne Mænd
  23) Ulven tilhörte baade Odin og Mars. Hin Overtro er ellers almindelig i Asien, og er endnu ikke udryddet i Tydskland. <br />
+
 
  24) El. mod Maanens langtstraalende Söster (Solen).<br />
+
 
  25) Egtl. de som danne en kileformet Slagorden.<br />
+
::22. Det er det tredie,
  26) ͻ: Ulykkes-Norner. <br />
+
::Hvis tude du hörer
  27) En smuk rimet Oversættelse af Str. 19-25 læses i ''Grundtvigs'' Oversættelse af ''Norne-Gjæsts'' Saga i ''Heimdall'' (1816) S. 38-39. Jfr. ''Havam''. Str. 61, 33.</p>
+
::Ulv under Askens Grene,
 +
::Held dig da undes
 +
::Over Hjelmbærere,
 +
::Hvis du seer foran dem fare.<ref>Ulven tilhörte baade Odin og Mars. Hin Overtro er ellers almindelig i Asien, og er endnu ikke udryddet i Tydskland.</ref> —
 +
 
 +
 
 +
::23. Ingen blandt Mænd
 +
::Vaaben svinge
 +
::Sildig mod Maanens
 +
::Straalende Söster;<ref>El. mod Maanens langtstraalende Söster (Solen).</ref>
 +
::Sejer de have
 +
::Som see kunne,
 +
::Kamp-raske og klogt
 +
::Ordnende Hæren.<ref>Egtl. de som danne en kileformet Slagorden.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::24. Det er stor Fare,
 +
::Hvis din Fod snubler
 +
::Naar du i Striden gaaer.
 +
::Forræderske Diser<ref>&#596;: Ulykkes-Norner.</ref>
 +
::Staa dig paa begge Sider
 +
::Og ville dig saaret see.
 +
 
 +
 
 +
::25. Kæmmet og toet være
 +
::Hver vakker Mand,
 +
::Og om Morgen mæt
 +
::Thi uvist det er
 +
::Hvor han om Aftnen kommer —
 +
::Ondt er det for Skjæbnen at styrte.&quot;<ref>En smuk rimet Oversættelse af Str. 19-25 læses i ''Grundtvigs'' Oversættelse af ''Norne-Gjæsts'' Saga i ''Heimdall'' (1816) S. 38-39. Jfr. ''Havam''. Str. 61, 33.</ref>
 +
 
 +
 
 +
''Sigurd'' holdt et stort Slag mod ''Lyngve Hundingssön'' og hans Brödre. Der faldt ''Lyngve'' og de tre Brödre. Efter Slaget sang ''Regin'':
 +
 
 +
 
 +
::26. &quot;Nu er blodig Örn
 +
::Med skarpe Sværd,
 +
::''Sigmunds'' Banemand,
 +
::Paa Bagen indskaaren.
 +
::Ej gives en större
 +
::Konningesön,
 +
::Som Jorden blodfarved
 +
::Eller Ravnen glæded.&quot; —
 +
 
 +
 
 +
''Sigurd'' tog hjem til ''Hjalprek''. Da opfordrede ''Regin Sigurd'' til at dræbe ''Fafner''.
 +
 
 +
 
 +
----
 +
 
 +
 
 +
'''Noter:'''
 +
 
 +
<references />
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Revisjonen fra 21. jan. 2019 kl. 11:01

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Andet Qvad om Sigurd Fafnersbane[1]


[See den store Udg. II, 149-66, 919-21. Saga-Bibl. II, 54 o. f. 108 o. f. 209. Den yngre Eddas Fab. 68-72. Skalda 39-40].


Om SIGURD og REGIN.

Sigurd gik til Hjalpreks Stutterie, og valgte sig der en Hest, som siden blev kaldet Grane. Da var Regin, Hreidmars Sön, kommet til Hjalprek; han var behændigere[2] end alle Andre, men en Dverg af Væxt. Han var vis, grum og tryllekyndig. Regin fostrede og oplærte Sigurd samt holdt meget af ham. Han fortalte Sigurd om sine Forældre, og de Begivenheder, at Odin, Hæner og Loke engang kom til Andvarefos; i den Fos var en Mængde Fiske. En Dverg hed Andvare, som ofte opholdt sig i Fossen i Skikkelse af en Gedde, og sögte saa sin Föde. Vores Broder, sagde Regin, hed Otur;. han besögte Fossen tit i en Odderham. Engang havde han fanget en Lax, og sad paa Aabredden og aad med lukkede Öjne. Loke slog Odderen ihjel med en Steen. Aserne ansaa sig for at have været ret heldige, og flaaede Bælgen af Odderen. Den samme Aften vilde de gjæste hos Hreidmar, og viste deres Fangst. Da grebe vi dem, og forelagde dem at löse deres Liv med at fylde Odderbælgen med Guld og hylle den udvendig til med röden Guld. Da udsendte de Loke for at skaffe Guldet. Han kom til Ran og fik hendes Garn, gik siden til Andvarefos og udkastede Garnet for Gedden, som löb deri. Da sagde Loke:


1. "Hvad er det for en Fisk
Som i Vandene svömmer,
Og Farer ej veed at undgaa?
Dit Hoved du
Fra Döden löse,
Hit mig Flodens Flamme![3]


2. ANDV. "Andvare jeg heder,
Oin hed min Fader,
Over mangen Fos jeg foer;
En Ulykkes-Norne
Fra Ophav mig bestemte
At jeg skulde i Vandet vade."


3. LOKE. "Sig du det Andvare!
Hvis du vil beholde
Liv i Menneskers Sale,
Hvilken Straf
Mænds Sönner faa
Hvis de mundhugges.[4]


4. ANDV. "Overvættes haardt
Straffes Mænds Sönner,
Som i Vadgelmer[5] vade.
Usande Ord
Som paa Andre lyves
For lange Fölger avle.[6]


Loke saa alt det Guld som Andvare ejede. Da han havde baaret Guldet frem havde han en Ring tilbage og den tog Loke fra ham. Dvergen gik ind i Stenen og sagde:


5. "Det Guld som
Dvergen ejed
Tvende Brödres
Död skal volde,
Mellem otte Fyrster
Fiendskab stifte -
Ingen af mit Gods
Godt skal nyde." —


Aserne bragte Skatten til Hreidmar, udstoppede Odderbælgen og reiste den op; da skulde Aserne opstable Guldet og hylle den til,[7] men da det var skeet gik Hreidmar frem, saa et langt Haar[8] og sagde at det maatte skjules. Da drog Odin Andvares Ring frem og skjulte Haaret.


LOKE sang:
6. "Guld har du nu
Og svære Lösepenge
For mit Hoved faaet.
Ej for din Sön
Er Lykke bestemt —
Det jer begges Död skal vorde."


HREIDMAR sagde:
7. "De Gaver du gav
Ej Vennegaver ere,
Ej givne af oprigtig Sind.
Ved eders Liv I skulde
Skilte være
Havde jeg slig Ulykke anet.


8. End værre er
Hvad jeg vide troer,
Slægtningers Strid om en Qvinde.
De Fyrster ej endnu
Troer jeg födte være
Hvem sligt til Had blev udtænkt.


9. For röden Guld jeg haaber
At jeg raade skal
Saa længe som jeg lever.
Ej frygter jeg dine
Fiendtlige Trudsler —
Farer kun heden hjem!"


Fafner og Regin fordrede Slægtbod af Hreidmar, efter Otur, deres Broder. Han sagde Nej dertil; men Fafner gjennemstak sin Fader med et Sværd da han sov. Hreidmar kalder paa sine Döttre:


10. "Lyngheide og Lofnheide
Vider mit Liv udrinder,[9]
Til meget Skjæbnen tvinger!"[10]
LYNGHEIDE svarte:
"Faa Söstre ville,
Om Fader end de miste,
Den Harm paa Broder hævne."


11. HREIDM. "Föd da en Datter,
Ulvsindede Dise!
Hvis ej med en Helt
Sön du avler.
Skaf Möen en Mand,
Det Nöden udkræver;[11]
Da skal hendes Sön
Din Sorrig hævne."


Siden döde Hreidmar men Fafner tog alt Guldet. Da begjærte Regin at maatte faa sin Fædrenearv, men Fafner sagde Nej dertil. Regin sögte Raad hos sin Söster Lyngheide, hvorledes han skulde naa Arven efter sin Fader. Hun sagde:


12. "Blidelig din Broder
Du bede skal
Om Arv og höjere Yndest;
Ej sig det sömmer
At med Sværd du skal
Gods af Fafner kræve."


Disse Sagn fortalte Regin Sigurd. En Dag da han kom til Regins Bolig tog man der vel mod ham. Regin sagde:[12]


13. "Sigmunds Slægtning
Hid er kommen,
Kjæksindet Yngling
Til vore Sale;
Mere Mod han har
End jeg gamle Mand;
Af saa grisk en Ulv
Kan en Dyst[13] man vente.


14. Jeg skal fostre[14]
Krigsdjærv Helt;
Nu er Yngves Slægtning
Til os kommen.
Vældigst under Sol
Vorde skal den Konning,
Over alle Lande
Vil hans Skjæbne tone."[15]


Sigurd opholdt sig da jævnlig hos Regin, som sagde ham at Fafner laa paa Gnitaheide i en Slanges Skikkelse, og besad Forfærdelsens Hjelm,[16] hvorfor alle Levende maatte skjælve. Regin gjorde et Sværd til Sigurd som kaldtes Gram; det var saa skarpt, at naar han hug det ned i Rhinen og lod en Tot Uld drive for Strömmen, saa gjennemskar det Uldtotten ligesaa færdig som Vandet. Med det Sværd klövede Sigurd Regins Ambolt. Derefter opfordrede Regin Sigurd til at dræbe Fafner; han svarede:


15. "Höjt ville lee
Hundings Sönner,
De som Eylimes
Alder forkorted,
Hvis Fyrsten mere
Lyster at vinde
Favre Ringe
End Fader at hævne."


Kong Hjalprek overlod Sigurd en bemandet Flaade til Faderhævnen. De fik en stærk Storm og krydsede forbi et Forbjerg. Paa Klinten stod en Mand og sagde:


16. "Hvilke ride der
Ræfils[17] Heste,
Over höje Bölger,
Brölende Hav;
Seilenes Foler
Af Sved dryppe;
Neppe Vovens Gang're
Vinden udholde."


REGIN svarede:
17. "Her ere vi Sigurd
Paa Sötræer;
Os gives den Bör,
Som truer med Döden.
Steil Brænding styrter
Over Stængerne,
Roergangerne snuble —
Hvo spör derom?"


Manden paa Klinten:
18. "Hnikar[18] man mig kaldte,
Da Hugin[19] jeg glæded,
Unge Volsung! og
Kjæmpet jeg havde.
Nu kan du mig kalde
Gubben paa Bjerget,
Feng eller Fjölner[20]
Fart vil jeg begjære."


De vege til Landet og Manden gik ombord paa Skibet. Da lagde Stormen sig.


SIGURD sagde:
19. "Sig du mig Hnikar!
Da du baade kjender
Varsler[21] for Guder og Mænd,
Hvilke Varsler ere
Beste for Kamp
Hvor Sværdene svinges?"


HNIKAR svarede:
20. "Mange ere gode
Hvis Mænd dem kjendte
Varsler ved Sværdenes Gny;
For en Kriger troer jeg
Dunkel Ravn mon yde
Trofast Fölgeskab.


21. Det er et andet,
Naar du er udkommen
Og til Afreise bered,
Hvis tvende du seer
I Tale[22] stædte
Hæderslystne Mænd


22. Det er det tredie,
Hvis tude du hörer
Ulv under Askens Grene,
Held dig da undes
Over Hjelmbærere,
Hvis du seer foran dem fare.[23]


23. Ingen blandt Mænd
Vaaben svinge
Sildig mod Maanens
Straalende Söster;[24]
Sejer de have
Som see kunne,
Kamp-raske og klogt
Ordnende Hæren.[25]


24. Det er stor Fare,
Hvis din Fod snubler
Naar du i Striden gaaer.
Forræderske Diser[26]
Staa dig paa begge Sider
Og ville dig saaret see.


25. Kæmmet og toet være
Hver vakker Mand,
Og om Morgen mæt
Thi uvist det er
Hvor han om Aftnen kommer —
Ondt er det for Skjæbnen at styrte."[27]


Sigurd holdt et stort Slag mod Lyngve Hundingssön og hans Brödre. Der faldt Lyngve og de tre Brödre. Efter Slaget sang Regin:


26. "Nu er blodig Örn
Med skarpe Sværd,
Sigmunds Banemand,
Paa Bagen indskaaren. —
Ej gives en större
Konningesön,
Som Jorden blodfarved
Eller Ravnen glæded." —


Sigurd tog hjem til Hjalprek. Da opfordrede Regin Sigurd til at dræbe Fafner.




Noter:

  1. Dets förste Deel i den st. Udg.
  2. El. kunstrigere.
  3. ɔ: Guld
  4. E. O. slaa hinanden med Ord.
  5. Maaske det samme som Hvergelmer (den nordiske Acheron).
  6. El. Straffes med for langvarige Plager.
  7. Brödr. Grimm anmærke denne Handling i Overensstemmelse med de ældste tydske Loves Forskrift i visse Drabssager. Om en lignende orientalsk Vedtægt see den kbh. Udg. II,886.
  8. Egentl. et Skjæghaar, Læbehaar.
  9. El. at jeg er skilt ved Livet.
  10. El. Skjæbnen sender mange Plager.
  11. El. til stor Nytte.
  12. De fölgende stropher (13-18) ere (ligesom Str. 5, 23 og 26) af forskjelligt Versemaal, og hörte vel oprindelig til et andet Digt.
  13. El. Fangst.
  14. El. föde, bespise.
  15. El. han vil udvikle sin Skjæbnes Kjede over alle Lande.
  16. I Texten Ægirs, ͻ: Skrækkens el. den Frygteliges Hjelm, formodentlig den saakaldte Slange-Krone See den st. Udg. S. 922.
  17. En Vikings eller Sökonges, ɔ: Skibene.
  18. Et af Odins Navne.
  19. ɔ: Odins Ravne.
  20. Feng, Fangst eller Fangende; Fjölner, den Mangefoldige o. s. v. Begge Odins Navne.
  21. El. Held, Lykke, heldige Varsler.
  22. Andre oversætte: a) paa Tæerne; b) i Kamp.
  23. Ulven tilhörte baade Odin og Mars. Hin Overtro er ellers almindelig i Asien, og er endnu ikke udryddet i Tydskland.
  24. El. mod Maanens langtstraalende Söster (Solen).
  25. Egtl. de som danne en kileformet Slagorden.
  26. ɔ: Ulykkes-Norner.
  27. En smuk rimet Oversættelse af Str. 19-25 læses i Grundtvigs Oversættelse af Norne-Gjæsts Saga i Heimdall (1816) S. 38-39. Jfr. Havam. Str. 61, 33.