Forskjell mellom versjoner av «Skirners Reise (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skírnismál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirnes Rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Skirner]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skírnismál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirnes Rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Skirner]] !!  
 
|-
 
|-
!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesord (Skírnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirnesmål (Sången om Skirne)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skírnismǫ́l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesord (Skírnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirnesmål (Sången om Skirne)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners Fart]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirners friarefärd (NFS)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners Fart]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirners friarefärd (NFS)]] !!  

Revisjonen fra 31. jan. 2021 kl. 12:14

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Skirners Reise


I.

Freyr, Njords Sön, havde sat sig i Lidskialf og saa ud over alle Lande.[1] Han saa ogsaa hen til Jotunheim, og fik der Öje paa en skjön Möe, da hun gik fra sin Faders Sal[2] til sit Jomfrubuur. Derved blev han meget urolig i Sindet.[3] Freyrs Fölgesvend[4] hed Skirner. Njord bad ham om at faa Freyr til at tale. Da sagde Skade [*]:


1. Staa kun op Skirner!
Gaa hen for at faa
Vor Sön[5] i Tale,
Og ham at spörge
Hvem vel den vise[6]
Helt[7] er saa vreed.


SKIRNER.
2. Onde Ord kan jeg vente
Af Eders Sön,
Hvis jeg gaar for ham at tiltale
Og spörger ham
Hvem vel den vise
Helt er saa vreed.


II.
SKIRNER.
3. Sig du mig det Freyr!
Fyrste[8] blandt Guder,
Hvad jeg vilde vide,
Hvi du sidder ene
I de lange[9] Sale,
Herre! den hele Dag.[10]


FREYR.
4. Hvi skal jeg sige dig
Du unge Mand![11]
Megen Hjertesorg;
Thi Alfers Bestraaler[12]
Lyser[13] alle Dage
Men fryder ej mit Sind,


SKIRNER.
5. Din Kummer jeg mener
Er næppe saa stor
At mig du den ikke kan sige;
Tilsammen vi leved
I Barndommens Morgen.[14]
Vi to burde troe hverandre.


FREYR.
6. I Gymers Gaarde[15]
Jeg gange saa
En Möe som jeg attraar;[16]
Hendes Arme skinned
Derved oplystes
Den hele Luft og Hav.
7. Hedere elsker jeg Möen
End nogen Yngling kan,[17]
I Dagenes Vaar;
Af Aser og Alfer
Dog Ingen vil
At sammen vi leve.


SKIRNER.
8. Giv du mig da den sikkre
Ganger[18] som mig kan bære
Gjennem dunkel flagrende Flamme,
Og det Sværd som svinges
Ved egen Kraft
Mod Jætters Æt.


FREYR.
9. Dig giver jeg den sikkre Ganger
Som bære dig kan over dunkel
Flagrende Flamme
Og det Sværd som svinges
Ved egen Kraft,
Er den kun rask som det förer.


SKIRNER (til Hesten).
10. Mörkt er det ude
Tid for os at fare
Over taagede Fjelde
Over Thursernes Folk[19]
Begge hjemkomme vi
Eller os begge
Fanger hin mægtige[20] Jætte.


III.

Skirner reed til Jotunheim og til Gymersgarde;[21] der vare glubske Hunde bundne foran Porten af den Gaard[22] som omgav Gerdes Sal. Han reed derhen hvor en Fæhyrde[23] sad paa en Höj og talte ham til [*]:


11. Sig du det Hyrde!
Som paa Höjen sidder
Og vogter alle Veje,
Hvor jeg kan i Tale
Faae den unge Möe
For Gymers Hunde.


HYRDEN.
12. Er du Döden nær?
Eller alt en Dödning? —
Aldrig skal dig
Undes at tale
Med Gymers gode Datter.[24]


SKIRNER.
13. Kaar gives bedre
End Klynken for ham
Som villig gaar Döden imöde;[25]
Kun til et Dögn[26]
Blev min Alder bestemt
Og Livet af Skjæbnen beskjæret.


IV.
GERDE.
14. Hvilket Skraldenes Skrald[27]
Skralde hörer jeg nu
Her i vore Haller;
Jorden derved
Bæver og alle
Gymers Gaarde[28] skjælve.


TERNEN.[29]
15. En Mand er her ude
Stegen af Hest
Lader den i Græsset bide.


GERDE.
16. Bed du ham komme
Ind i vor Sal
Og drikke den klare Miöd.
Dog det mig aner[30]
At min Broders Bane
Stander derude,


V.
GERDE.
17. Hvo er du af Alfer
Eller Asers Sönner
Eller vise Vaner?[31]
Over rasende Flammer
Hvi kom du ene hid
At see vore Sale?


SKIRNER.
18. Ej er jeg af Alfer
Eller Asers Sönner
Eller vise Vaner;
Dog jeg ene kom
Over rasende Flammer
At see eders Sale.[32]


19. Æblerne elleve
Har jeg al-gyldne[33]
Dem vil jeg Gerde! dig give
Som Kjærligheds Lön,
Naar villig du lover
At leve med Freyr.[34]


GERDE.
20. Æblerne elleve
Jeg aldrig modtager
For nogen Mand at föje,
Ej heller skulle vi Freyr
Saa længe vor Kraft[35] lever
Begge boe tilsammen.


SKIRNER.
21. Da jeg dig giver
Den Ring[36] som brændt er bleven
Med Odins unge Sön;
Otte lige svære
Dryppe fra den
Hver niende Nat.


GERDE.
22. Den Ring jeg ej modtager
Skjönt den brændt er bleven
Med Odins unge Sön,
Guld jeg ej fattes
I Gymers Gaarde;
Min Faders Gods jeg deler.[37]


SKIRNER.
23. Seer du denne Klinge Mö!
Spids, skinnende blank
Som jeg har i Haanden her;
Hovedet af din Hals
Jeg hugge skal
Hvis du ej til Föje falder.[38]


GERDE.
24. Tvang jeg aldrig
Taale vil
For nogen Mand at föje;
Dog hint jeg spaaer
Hvis I Gymer mödes,
Kamplystne begge
I komme til at fægte.


SKIRNER.
25. Seer du denne Klinge Mö
Spids, skinnende blank,
Som jeg har i Haanden her,
For disse Egge
Falder den gamle Jætte,
Finder din Fader Döden.


26. Med tæmmende Vaand[39] jeg dig slaar,
Men jeg dig tæmme skal
Mö! efter min Ville;
Did skal du gange
Hvor dig Menneskers Sönner
Siden aldrig see.


27. Paa Örnens Höj
Du hele Aar[40] skal sidde,
See ud fra Verden
Vendt imod Hel;
Mad vorde dig ledere
End hin glimrende[41] Slange
Er Mennesker alle!


28. Til Under-Syn[42] du blive
Naar ud du kommer;
Hrimner dig begloe!
Paa dig alle Væsener stirre!
Meer kjendt[43] skal du vorde
End Vægteren[44] blandt Guder —
Vend gabende Ryggen til Gittret.


29. Svimlen, Vaklen
Lænker og Utaal[45]
Din Graad og Sorg formere. —
Sid kun ned,
Jeg dig sige[46] vil
Harmbölgers brusende Drön
Og dobbelte Jammer.


30. Rædsler[47] dig skulle
Den hele Dag omspænde
I Jætters Gaarde;
Til Riim-thursers Hall
Skal du hver en Dag
Vanke udtæret,
Vanke Fryd berövet;
Graad da for Gammen
Vorde skal din Lod
Og Taarer din Smerte ledsage.


31. Med trehovedet Thurse
Skal du Livet henslide
Eller mandlös være;
Fra Morgen til Morgen
Dig gribe[48] dit Sind;
Som Tidslen du vorde
Der trængt henvisner
I Mönningens Fuger!


32. Til Bakken jeg gik
Til duggede Skov[49]
Tryllevaand at söge,
Tryllevaand jeg fik.


33. Vreed er dig Odin
Vreed er dig Asers Fyrste,[50]
Dig skal Freyr skye
För du onde Mö!
End du rammes kan
Af Guders vældige Hævn.[51]


34. Höre det Jætter!
Höre Riim-Thurser,
Suttungers Sönner,[52]
Selv Asernes Venner![53]
Hvor jeg forbyder,
Hvor jeg formener
Mands Selskab Möen!
Mands Nyden Möen!


35. Riimgrimner[54] heder Thursen
Som dig have skal::
Bag Dödninges Volde[55] dernede,
Hvor Jammerens Sönner[56]
Ved Træets Rödder
Giedevand dig give!


36. Aldrig du bedre
Drik skal nyde
Mö! efter din Villie,
Mö! efter min Villie,
Thurs jeg dig skjærer[57]
Og tre Stave[58]
Kraftlöshed,[59] Galshab og Utaal.
Saa jeg det afskjærer
Som jeg det paaskjar,
Hvis det gjöres Behov.


GERDE.
37. Vær da heller hilset Svend!
Og tag imod Is-kalken,[60]
Fuld af den gamle Mjöd,
Dog havde jeg det troet
At jeg aldrig skulde
Ynde vel en Vaner,[61]


SKIRNER.
38. Endeligt Svar
Jeg vide maa
För jeg rider heden hjem, —
Naar du den raske
Sön af Njord
Huld vil omfavne.[62]


GERDE.
39. Barre heder
Som vi begge vide
Den lune Lund;[63]
Der efter Nætter ni
Njorders Sön vil Gerde
Favne med Lyst.


VI.

Da reed Skirner hjem. Freyr stod ude og hilsede ham og spurgte hvorledes det havde gaaet:


40. Sig da mig det Skirner!
För du tager Saddel af Hest
Eller gaar et Fjed frem,
Hvad du udretted
I Jotunheim,
Dig eller mig til Villie?


SKIRNER.
41. Barre heder
Som vi begge vide
Den lune Lund,
Der efter Nætter ni
Njorders Sön vil Gerde
Favne med Lyst.


FREYR.
42. Lang er Nat
Lange ere to,
Hvor skal jeg tre udholde!
Tit mig en Maaned
Kortere tyktes
End en halv af de Længselens Nætter.




Noter:

  1. El. i alle Verdener; hele Verden.
  2. El. Værelse.
  3. E. O. fik megen Sindssyge; mange Bekymringer.
  4. E. O. Skosvend; disse vare ogsaa Vaabendragere og daglige Fölgesvende.
  5. El. Slægtning. See Anm.
  6. Angaaende den af mig formodede förste Betydning af Ordet Fródr — see Amn. til Vafthr. m. Str. 33
  7. Maaske ogsaa: Frænde, Mand.
  8. El. Folkestyrer, Hærförer.
  9. El. store.
  10. E. O. om Dagene, (alle Dage).
  11. Maaske Taler, efter Ordets förste Oprindelse.
  12. See Anmærkningen.
  13. El. skinner.
  14. E. O. Vi levede unge sammen i de förste (tidligste) Dage.
  15. Boliger: Egne. (En Deel af Ud-Gaard eller Ud-Gaarde).
  16. E. O. som jeg tit tænker paa (el. seer efter).
  17. El. Meere end nogen Yngling elsker jeg den Pige.
  18. El. kloge. Jeg læser: vísan mar.
  19. Naar Þhyria antages for et Gjerningsord bliver Meningen: Flyve eller fare hastelig over Folkene eller Jorden.
  20. El. overhaands stærke.
  21. Gymersgaarde; her Stedets Egennavn.
  22. Plankeværk eller Befæstning.
  23. El. Qvæghyrde.
  24. E. O. Möe.
  25. E. O. som villig er at fare (heden) ɔ: döe.
  26. I Texten Dægr, et halvt Dögn; ɔ: til en vis Dag eller Time.
  27. ɔ: dundrende Lyd (som et Torden-Skrald).
  28. El. hele Landet Gymersgaarde; maaske og: de Udgaardske Fjelde.
  29. En livegen Pige i Gerdes Tjeneste.
  30. El. jeg frygter for.
  31. El. Hvo er det af Alfer o. s. v.
  32. Denne Strophe, hvis Begyndelse ogsaa er noget mistænkelig, mangler i Universitetets Membran. See Anm.
  33. Nl. enten a) af skjæreste Guld eller b) saa favre som Guld.
  34. E. O. At kjöbe din Elskov, at du erklærer Freyr for at være den som var dig den behageligste at leve med.
  35. El. Liv.
  36. El. Smykke, Skioldplade. See Anm.
  37. El. α) at dele min Faders Guld β) at jeg skulde d. m. F. G. ɔ: skille ham af med Guld til mit udstyr.
  38. El. giver mig (paa Freyrs vegne) Forligelses-, Venskabs-, eller Kjærligheds-Löfte.
  39. El. Tvangs-Kjæp.
  40. El. tidlig, i Morgenstunden.
  41. El. spraglede, glatte.
  42. ɔ: Vidunder.
  43. E. O. Meer vidtbekjendt.
  44. El. Skildvagten.
  45. Utaamodighed.
  46. Ordet segia (sige) er maaske oprindelig det samme, eller i det mindste beslægtet med sígia, sia (sie, lade Vædske flyde gjennem Noget) - med Hensyn til Talens Flyden gjennem Munden, saaledcs er ῥεω ogsaa i Græsk baade tale og flyde.
  47. El. Plager (maaske ogsaa: Trolde, onde Aander).
  48. ɔ: henrive dig til lidenskabelig Heftighed.
  49. El. den raa Ved.
  50. See Amn.
  51. El. forfærdelige Vrede.
  52. See Anm.
  53. El. Fæller, Staldbrödre, Krigere.
  54. ɔ: Frostgrum eller Isbedækket.
  55. See Anm.
  56. El. Trælle, Uslinge.
  57. Egentlig: rister (som Runer).
  58. Karakterer (magiske Hieroglypher).
  59. G. Magnæus oversætter : impotentiam veneream— og dette synes virkelig at være Meningen; de fölgende Ord antyde derimod Nymphomaniens Plager.
  60. See Anm.
  61. I Texten: Vaninge; En som er fra Vanaheim eller af Vanernes Slægt.
  62. E. O. Naar du vil, i Möde med Njords raske Sön, hengive dig til ham.
  63. Andre loga fara for logn-fara d. e. f. Flammefarternes (de svævende Flammers) Lund. Denne Beskrivelse vilde passe meget vel til Nordlysets Opholdssted.