Thrymskvæde (Þrymskviþa)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk	Latin
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

G. A. Gjessing: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899

Thrymskvæde
(Þrymskviþa)

1.
Vred var Vingthor,
han vaagned op,
og hamren sin
han savned da;
reiste skjeg han,
rysted haar han,
«Jords» søn tog til
om at famle.

2.
Og først af alt
det ord han kvad:
«Hør du nu, Loke!
nu her mit ord,
hvad ingensteds
paa jord man ved
og i himlen ei:
hamren er «aas» rant!»

3.
Gik ad Freyja’s
fagre tun de,
og først af alt
det ord han kvad:
«Vil du din fjærham,
Freyja! mig laane —
om jeg min hammer
hitte kunde?»

4.
Freyja kvad.
«Monne vel give,
var af guld den end,
og saa dig fly,
var af sølv den end!»

5.
Fløi da Loke,
fjærham døned,
til ud kan kom
af æsers gaard,
og ind han kom
i jotunheim.

6.
Thrym paa haug sad,
thursers herre,
hundene sine
snoed han guldbaand,
foler sine
faxet jevned.

7.
Thrym kvad.
«Hvad nu med æser?
hvad nu med alver?
hvi kom ene
i jotunheim du?»

Loke kvad.
«Ilde med æser,
ilde med alver;
har du Hlóride’s
hammer bort gjemt?»

8.
Thrym kvad.
«Har den Hlóride’s
hammer bort gjemt
otte raster
i jorden dybt;
ingen mand den
atter henter,
fører ei han mig
Freyja til brud.»

9.
Fløi da Loke,
fjærham døned,
til ud han kom
af jotunheim,
og ind han kom
i æsers gaard;
mødte han Thor
midt i gaarden,
og først af alt
det ord han kvad:

10.
«Har maal du naaet
som møie havt?
sig du af luften
langferds melding;
tidt siddende
tidend fattes,
liggende mand
med løgn driver.»

11.
Loke kvad.
«Møie jeg havt har,
saa maal og naaet;
Thrym har hamren,
thursers herre;
ingen mand den
atter henter,
fører ei han ham
Freyja til brud.»

12.
Gaar de fagre
Freyja at treffe,
og først af alt
det ord han kvad:
«Bind dig, Freyja!
med brudelin,
age vi to skal
i jotunheim.»

13.
Vred blev Freyja,
og fnyste hun,
al æsers sal
derunder skalv;
brast af brede
Brisingsmykket:
«Mandgalest mig
monne du kalde,
ager med dig jeg
i jotunheim.»

14.
Snart var æser
alle paa thinge
og aasynjer
alle til samraad;
raadslog herom
høie guder,
hvordan de Thors
tunghammer finge.

15.
Kvad da Heimdal
haarfagrest aas,
vidste han vel frem
som vaner mest:
«Binde vi Thor da
med brudelin,
bære han brede
Brisingsmykket!

16.
Nøgler vi lade
larme ved belte,
kvindeklæder
om knæ falde,
men om brystet
brede stene,
lin vi om hoved
hændigt toppe!»

17.
Det kvad da Thor,
den trøste aas:
- - - - -
«Mig maa æser
usling kalde,
la’r jeg mig binde
med brudelin.»

18.
Kvad da Loke,
den Lauvey's søn:
«Tie du, Thor!
med tale slig;
snart vil jotner
aasgaard bygge,
henter du dig
din hammer ei.»

19.
Bandt da Thor de
med brudelin
og med brede
Brisingsmykket,
lod de ham nøgler
larme ved belte,
kvindeklæder
om knæ falde,
men om brystet
brede stene,
lin de om hoved
hændigt topped.

20.
Kvad da Loke,
den Lauvey's søn:
«Jeg dig tjene
som terne vil,
age vi to skal
i jotunheim.»

21.
Hjem de bukker
brat blev drevne,
jagne til skagler
skulde vel rende;
bjerge de brast,
i brand stod jord;
fór Odens søn
i jotunheim.

22.
Det kvad da Thrym,
thursers herre:
«Staar op, jotner!
legg straa paa benk,
nu de mig fører
Freyja til brud,
den Njords datter,
fra Nóa-tun!

23.
Gaar ved gaarde
Guldhorn’de kjør,
øxne helt sorte
jotnen til gammen —
fuldt op af skatter,
fuldt op af smykker
Freyja, mig tykkes,
kun fattes end.»

24.
Tidlig paa kveld
de kom derhen,
og bares øl
for jotner frem;
aad han én oxe
otte laxer,
alt det lækre
lavet for kvinder —
drak saald tre mjød
Sivs husbonde.

25.
Det kvad da Thrym,
thursers herre:
«Hvor saa brud du
bide hvassere?
saa jeg brud ei
bide bredere,
ei mere mjød
mø vel drikke.»

26.
Sad ved side
snilde terne.
som ord vel fandt
til jotuns tale:
«Aad ei Freyja
otte nætter,
saa var hun opsat
paa jotunheim.»

27.
Luded mod lin han,
lysted at kysse;
men ad hallen
hen han tumled:
«Hvi saa bistert
blik hos Freyja?
tykkes af øine
ild mig brende.»

28.
Sad ved side
snilde terne,
som ord vel fandt
til jotuns tale:
«Ei sov Freyja
otte nætter,
saa var hun opsat
paa jotunheim.»

29.
Ind kom arme
jotunsøster,
som voved bøn
om brudeskjenk:
«Stryg dig ringe
røde af hænde,
om attraar du
min yndest faa,
min yndest faa,
og al min gunst.»

30.
Det kvad da Thrym,
thursers herre:
«Bærer ind hamren
bruden at vie,
legger Mjollne
i møens skjød,
vier os sammen
i Vaar’s navn nu.»

31.
Lo da hjertet
Hlóride i bryst,
da hughaarde
hamren kjendte;
Thrym slog først han,
thursers herre,
og al jotnens
æt han knuste.

32.
Slog ældgamle
jotunsøstren,
som om brudskjenk
bedet havde;
skreldslag fik hun
for skillinger,
for ringes hob
af hamren slag.
Saa Odens søn
atter fik hamren.

---

Noter

(1): Vingthor ɔ: Thor.
(2): aas ɔ: aasguden (Thor selv)
(7): Hlóride ɔ: Thor. —
(8): rast, et lengdemaal.
(14): aasynjer ɔ: gudinder.
(18): Lauvey ɔ: Loke’s moder.
(24): saald ɔ: maal for kornvarer; tre saald betegner i de gamle love størrelsen af visse lovbestemte gilder. Gul.l. 58. 62. — Fr.l. 9, 1 & 12.
(30): Vaar ɔ: løftets gudinde.