Tors fisketur

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Tors fisketur

Uddrag af Hymiskviða

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2020

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Edda-digtet Hymiskviða handler om Tors besøg hos jætten Hymer, der bor ved verdens ende. Tor, der har taget en ung mands skikkelse, skal hente en stor kedel, som Ægir skal bruge til ølbrygning. Hymer byder på aftensmad, men Tor er meget grådig og sætter ene mand to af de tre tilberedte okser til livs ...

Tor fanger Midgårdsormen
fra håndskriftet SÁM 66

16.

For Hrungners gode,

grånede ven

var Tors fråsen

en tand for meget:

»I morgen aften

mættes vi tre

af fangsten, vi selv

har fisket til havs.«

17.

Tor var villig

til turen på havet,

hvis den store jætte

stillede med agn.

Hymer:

»Hent din madding

i husdyrfolden —

bjergfolks bane! —

hvis blot du tør.«

18.

Hymer:

»Jeg tror, en okse

er tjenlig som agn —

det er ingen sag

for en som dig.«

Knøsen styrtede

af sted til skoven,

hvor han snart så

den sorteste tyr.

19.

Tursers fjende

flåede straks

hornenes land

helt af tyren.

Hymer:

»Hvis du tog det med ro,

blev tabet givet

knap så kendeligt

for kølens ejer.«

20.

»Før rullens Lung

længere ud!«

bad bukkenes drot

dårens ætling,

men bemeldte jætte

manglede ganske

lyst til at ro

så langt til havs.

21.

Den fnysende Hymer

fiskede hvaler

og drog en krog

med dobbelt fangst,

men agter gjorde

Odins slægtning —

den snu Veor —

sin snøre klar.

22.

Ætternes værn,

Ormens bane,

æsede krogen

med oksens hoved —

i dybet greb

gudernes fjende,

som kranser jorden,

krogen med munden.

23.

Men Tor trak da

tappert og raskt

edder-ormen

op til rælingen

og smak sin hammer

i hårets fjeld

på den svært fæle

fuldbror til ulven.

24.

Jætter styrtede,

stengrunden skjalv —

det genlød i hele

den gamle jord.

— — — —

— — — —

da sank denne fisk

i søen igen.

25.

Hjemad gik det,

men jætten var tvær

— — — —

— — — —

han trak i åren

på turen tilbage,

men ikke et ord

kom ud af hans mund.

26.

Hymer:

»Du må tage din tørn

ved det tunge slid

— — — —

— — — —

Vælg! Vil du fragte

hvalfangsten hjem,

eller hellere hale

min havbuk i land?«

27.

Hlorride gik frem,

fattede om stavnen

og kastede Hymers

havhingst i land

med årer, øse

og alt bundvand —

og bar så jættens

brændingssvin hjem.

— —