Tre drømmevarsler
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Tre drømmevarsler
fra Hrafns saga Sveinbjarnarsonar (Sturlunga saga)
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2018
[År 1209]
En mand hed Tord. Han var gårdskarl i Sælådal i Vestfjordene. Han drømte, at en mørk mand med et stygt udseende kom hen imod ham. Tord spurgte manden, hvem han var. Manden kvad:
- Jeg farer blandt folk,
- Flakker er navnet,
- jeg søger ej svig at forlige;
- jeg kommer til mænd
- med kummerlig død,
- deres lig æder jeg op.
En mand ved navn Gudmund drømte, at en stor og styg, mørk mand kom hen imod ham. Han spurgte manden, hvem han var. Manden svarer: »Her er Ingolf kommet — ham, der viste sig for dig før drabet på Markus.« Gudmund spurgte: »Bringer du nu tilsvarende dårlige nyheder som dengang?« Manden kvad:
- Frygtens gny mig fryder,
- folkets skade gjalder,
- og mens sværmen sveller,
- svulmer men’skers kummer.
- Jeg ta’r mod syd det søndre
- snart med folkeskaren;
- jeg var i nord det nordre,
- nødte mænd til døden.
Eyjolf hed en mand. Han var søn af Snorre. Han drømte, at han gik udenfor. Han syntes, at han så lige så mange måner, som der er stjerner på himlen. Nogle var fulde og andre halve, og nogle var mere eller mindre tiltagende eller aftagende. Mens han undrede sig over dette syn, forekom det ham, at der stod en mand ved siden af ham. Manden kvad:
- Se du hvordan
- syndrige folks
- ånder vanker
- verdner imellem;
- sjælene plages
- i slangens gab,
- solen selv bæver —
- jeg byder dig at vågne!
