Tredje Sang om Gudrun
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
|
Den ældre Edda
Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870
Herkja hed en af Atles Trælkvinder, som havde været hans Frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Thjodrek og Gudrun sammen. Atle var da meget misfornöjet. Da sagle Gudrun:
1.
"Hvad skader dig, Atle,
Budles Sön?
Du er lidet glad.
Hvi ler du aldrig?
Bedre vilde det tykkes
de bolde Jarler,
om med Mænd du talte
og til mig du så."
Atle.
2.
"Det ærgrer mig, Gudrun!
Gjukes Datter!
hvad Herkja mig her
i Hallen sagde,
at du og Thjodrek
under Taget sov,
og at I lystne
i Lagen jer svöbte."
Gudrun.
3.
"Om alt det vil jeg
dig Eder sværge
ved den hellige
hvide Sten,
at ej jeg tilstod
Thjodrek det,
som ej Mand og ej Viv
vel måtte öve.
4.
Én Gang har jeg
hans Hals omfattet,
den ædle Helts,
Hærenes Herskers.
Andre Tanker
lå os på Sinde,
da vi kummerfulde to
talte fortroligt.
5.
Her kom Thjodrek
med tredive Mænd;
af alle de tredive
ej en eneste lever.
Du slog mine Brødre
og de brynjeklædte Kæmper;
du slog dertil
mine Slægtninge alle.
6.
Ej kommer nu Gunnar;
ej kalder jeg Högne;
ej ser jeg de kære
Brödre siden.
Med Sværd vilde Högne
hævne den skændsel;
nu må jeg selv
den Spe vise bort.
7.
Send Bud efter
de sydlandske
Saksers Konge.
Han vie kan
den sydende Kedel."
8.
Syvhundred Mænd
ind i Salen skrede,
för Kongens Viv
i Kedlen greb.
9.
Brat hendes hvide
Hånd greb til Bunds,
og op hun tog
de ædle Stene.
"Ser nu, I Mænd!
Skyldfri er jeg vorden.
Hellig er Kendelsen!
Se! Kedlen syder."
10.
Da lo Herskerens
Hu i Brystet,
da han Gudruns Hænder
hele så.
"Nu skal Kvinden
til Kedlen gå,
hun, som Gudrun
for Gerningen sigted ."
11.
Ingen så Ynk,
som ej monne se,
hvorledes Herkjas
Hænder svedes.
De førte Møen ud
i den fule Mose,
Så tog Gudrun
Straf for sin Harm.
Noter:
8. Gudrun beviser sin Uskyldighed ved at tage den hellige Sten op af en Kedel med sydende Vand.
