Forskjell mellom versjoner av «Uddrag af Reginsmál»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Uddrag af Reginsmál)
 
 
(5 mellomliggende revisjoner av en annen bruker er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Reginsmál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Reginsmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Regin]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Reginsmál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Reginsmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Sigurd Fåvnesbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Regin]] !!  
 
|-
 
|-
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Regensord (Regensmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Regin og Sigurd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Reidmars ordskifte. Andra kvädet om Sigurd Fafnersbane (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Reginsmǫ́l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Regensord (Regensmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Regin og Sigurd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Reidmars ordskifte. Andra kvädet om Sigurd Fafnersbane (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Sigurd Fåfnesbane (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Sigurd Fåfnesbane (PAG)]] !!  
Linje 11: Linje 11:
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd Fafnersbane 2 (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Sigurd Fafners bana (AAA)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd Fafnersbane 2 (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Sigurd Fafners bana (AAA)]] !!  
 
|-
 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Hnikar]] !!  !!  
+
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Reginsmál]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd Fafnersbane, andet Kvad (V.B.Hjort)]] !!  !!  
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 19: Linje 21:
  
  
<big><big>'''Sigurd og Hnikar'''</big></big>
+
<big><big>'''Uddrag af Reginsmál'''</big></big>
 
 
Uddrag af ''Reginsm&#491;&#769;l''
 
  
  
Linje 28: Linje 28:
 
Heimskringla.no
 
Heimskringla.no
  
© 2013</center>
+
© 2013-14</center>
  
  
 
----
 
----
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons'' De gamle Eddadigte ''G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.''</center>
+
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons'' [[De gamle Eddadigte]] ''G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.''</center>
 
----
 
----
  
  
— — Kong Hjalprek skaffede Sigurd skibsmandskab, så han kunne hævne sin far. De løb ind i en voldsom storm og krydsede under et bjergfremspring. Der stod en mand på bjerget og kvad:
+
<div class="toclimit-{{{1|{{{limit|3}}}}}}">__TOC__</div>
 +
 
 +
 
 +
===Oddergælden===
 +
<br>
 +
[[Fil:Loki (SÁM 66).jpg|thumb|right|350px|<center>'''Loke med fiskenettet'''</center>]]— — Dengang var Regin — Reidmars søn — kommet til Hjalprek. Han overgik alle i fingerfærdighed og var dværg af vækst. Han var begavet, grusom og troldkyndig. Regin opfostrede Sigurd og oplærte ham og elskede ham meget højt. Han fortalte Sigurd om sine forfædre og om det, der skete, da Odin og Høner og Loke var kommet til Andvarefossen. Der var mange fisk i den fos. En dværg hed Andvare. Han opholdt sig ofte i fossen i skikkelse af en gedde, og han skaffede sig mad dér. »Vi havde en bror, der hed Odder,« sagde Regin, »— som ofte drog til fossen i skikkelse af en odder. Han havde fanget en laks og sad på åbrinken, hvor han åd med lukkede øjne. Loke slog ham ihjel med en sten. Aserne mente, at de i høj grad havde haft heldet med sig og flåede skindet af odderen. Den samme aften søgte de overnatning hos Reidmar og fremviste deres jagtbytte. Så pågreb vi dem og pålagde dem som løsesum at fylde odderbælgen med guld og desuden dække den med det røde guld. De sendte da Loke af sted for at skaffe guldet. Han besøgte Ran og fik hendes net og drog da til Andvarefossen og kastede nettet efter gedden, og den gik i nettet. Da sagde Loke:
 +
 
 +
 
 +
::'''1.'''
 +
::»Hvem er den fisk
 +
::i flodens strøm,
 +
::som ikke ænser en fare?
 +
::Udlever mig
 +
::elvens flamme
 +
::og frels dit hoved fra Hel!«
 +
 
 +
 
 +
Gedden svarede:
 +
 
 +
 
 +
::'''2.'''
 +
::»Andvare er navnet
 +
::— Oinn var min far —
 +
::jeg færdes ofte ved fosser;
 +
::en grum norne
 +
::har i gamle dage
 +
::forvoldt mit virke i vandet.«
 +
 
 +
 
 +
— — Loke så alt det guld, Andvare ejede, og da denne havde udredet guldet, havde han én ring tilbage, og den tog Loke fra ham. Dværgen gik ind i stenen, idet han sagde:
 +
 
 +
 
 +
::'''5.'''
 +
::»Men to brødres
 +
::bane forvoldes
 +
::af guldet her,
 +
::som Gust ejede,
 +
::og otte fyrster
 +
::ender i strid;
 +
::mine skatte
 +
::vil skade mange!«
 +
 
 +
 
 +
Aserne overdrog Reidmar værdierne og fyldte odderbælgen og rejste den på fødderne. Derpå skulle aserne dynge guld over den og dække den. Da det var gjort, gik Reidmar frem og fik øje på et knurhår, som han bad dem dække. Da tog Odin ringen Andvareseje og skjulte håret. Loke sagde:
 +
 
 +
 
 +
::'''6.'''
 +
::»Du har fået guldet —
 +
::gælden er udredt;
 +
::det var dyrt at beholde hovedet,
 +
::men skæbnebestemt
 +
::bli’r skatten til bane
 +
::for dig selv og dine sønner.«
 +
 
 +
 
 +
Reidmar sagde:
 +
 
 +
 
 +
::'''7.'''
 +
::»Gavmildt gav du,
 +
::men godhjertet ikke;
 +
::det blev snarest betalt i trods.
 +
::Vidste jeg før,
 +
::hvad jeg véd nu,
 +
::havde I næppe levet så længe.«
 +
 
 +
 
 +
Loke sagde:
 +
 
 +
 
 +
::'''8.'''
 +
::»Jeg synes at vide
 +
::om værre ting
 +
::og kommende slægters slagsmål;
 +
::jeg aner endnu
 +
::ufødte fyrster
 +
::for hvem den strid er bestemt.«
 +
 
 +
 
 +
Reidmar sagde:
 +
 
 +
 
 +
::'''9.'''
 +
::»Jeg agter at råde
 +
::for det røde guld,
 +
::lige så længe jeg lever;
 +
::Pak dine trusler,
 +
::tror du jeg skræmmes?
 +
::— kan I så se at forsvinde!«
 +
 
 +
 
 +
 
 +
 
 +
— —
 +
 
 +
 
 +
 
 +
===Sigurd og Hnikar===
 +
<br>
 +
— — Kong Hjalprek skaffede Sigurd skibsmandskab, så han kunne hævne sin far. De løb ind i en voldsom storm og krydsede under et bjergfremspring. Der stod en mand på bjerget og sagde:
  
  
::Hvem rider dér
+
::'''16.'''
 +
::»Hvem rider dér
 
::Ræfils heste
 
::Ræfils heste
 
::på det buldrende havs
 
::på det buldrende havs
Linje 46: Linje 146:
 
::sveder på stokken;
 
::sveder på stokken;
 
::nu knuser vinden
 
::nu knuser vinden
::vovens hopper.
+
::vovens hopper.«
  
  
Linje 52: Linje 152:
  
  
::Det er Sigurds flok
+
::'''17.'''
 +
::»Det er Sigurds flok
 
::på søens træer;
 
::på søens træer;
 
::den stride vind
 
::den stride vind
Linje 59: Linje 160:
 
::brat mod stavnen
 
::brat mod stavnen
 
::på spantehjorten —
 
::på spantehjorten —
::hvem spør’ om dette?
+
::hvem spør’ om dette?«
  
  
Manden kvad:
+
Manden sagde:
  
  
::De kaldte mig Hnikar
+
::'''18.'''
 +
::»De kaldte mig Hnikar
 
::i kampen engang,
 
::i kampen engang,
 
::da unge Vølsung
 
::da unge Vølsung
Linje 72: Linje 174:
 
::karlen fra bjerget
 
::karlen fra bjerget
 
::Fang eller Fjølne
 
::Fang eller Fjølne
::på min færd med jer!
+
::på min færd med jer!«
  
  
De lagde til land, manden gik ombord, og da blev vejret roligt. Sigurd kvad:
+
De lagde til land, manden gik ombord, og da blev vejret roligt. Sigurd sagde:
  
  
::Fortæl hvad du véd
+
::'''19.'''
 +
::»Fortæl hvad du véd
 
::om varsler — Hnikar! —
 
::om varsler — Hnikar! —
 
::som gavner guder og mennesker;
 
::som gavner guder og mennesker;
 
::findes der tegn,
 
::findes der tegn,
 
::som tyder på held
 
::som tyder på held
::i kamp, når sværd skal svinges?
+
::i kamp, når sværd skal svinges?«
  
  
Hnikar kvad:
+
Hnikar sagde:
  
  
::Der er flere varsler,
+
::'''20.'''
 +
::»Der er flere varsler,
 
::som folk bør kende;
 
::som folk bør kende;
 
::de gavner, når sværd skal svinges.
 
::de gavner, når sværd skal svinges.
Linje 97: Linje 201:
  
  
 +
::'''21.'''
 
::Det andet er,
 
::Det andet er,
 
::når du agter dig ud
 
::når du agter dig ud
Linje 105: Linje 210:
  
  
 +
::'''22.'''
 
::Det tredje er,
 
::Det tredje er,
 
::når tuden høres
 
::når tuden høres
Linje 113: Linje 219:
  
  
 +
::'''23.'''
 
::Gå aldrig frem
 
::Gå aldrig frem
 
::mod fjendevåben
 
::mod fjendevåben
Linje 123: Linje 230:
  
  
::Særlig farligt,
+
::'''24.'''
 +
::Særligt farlig,
 
::er snublende fødder
 
::er snublende fødder
 
::dér, hvor du styrer mod strid;
 
::dér, hvor du styrer mod strid;
 
::nær ved din side
 
::nær ved din side
 
::står norner med svig —
 
::står norner med svig —
::de ønsker at se dig såret.
+
::de ønsker at se dig såret.«
  
  
::— —
+
— —
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Nåværende revisjon fra 21. jan. 2019 kl. 11:01

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Uddrag af Reginsmál


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013-14



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.



Oddergælden


Loke med fiskenettet

— — Dengang var Regin — Reidmars søn — kommet til Hjalprek. Han overgik alle i fingerfærdighed og var dværg af vækst. Han var begavet, grusom og troldkyndig. Regin opfostrede Sigurd og oplærte ham og elskede ham meget højt. Han fortalte Sigurd om sine forfædre og om det, der skete, da Odin og Høner og Loke var kommet til Andvarefossen. Der var mange fisk i den fos. En dværg hed Andvare. Han opholdt sig ofte i fossen i skikkelse af en gedde, og han skaffede sig mad dér. »Vi havde en bror, der hed Odder,« sagde Regin, »— som ofte drog til fossen i skikkelse af en odder. Han havde fanget en laks og sad på åbrinken, hvor han åd med lukkede øjne. Loke slog ham ihjel med en sten. Aserne mente, at de i høj grad havde haft heldet med sig og flåede skindet af odderen. Den samme aften søgte de overnatning hos Reidmar og fremviste deres jagtbytte. Så pågreb vi dem og pålagde dem som løsesum at fylde odderbælgen med guld og desuden dække den med det røde guld. De sendte da Loke af sted for at skaffe guldet. Han besøgte Ran og fik hendes net og drog da til Andvarefossen og kastede nettet efter gedden, og den gik i nettet. Da sagde Loke:


1.
»Hvem er den fisk
i flodens strøm,
som ikke ænser en fare?
Udlever mig
elvens flamme
og frels dit hoved fra Hel!«


Gedden svarede:


2.
»Andvare er navnet
— Oinn var min far —
jeg færdes ofte ved fosser;
en grum norne
har i gamle dage
forvoldt mit virke i vandet.«


— — Loke så alt det guld, Andvare ejede, og da denne havde udredet guldet, havde han én ring tilbage, og den tog Loke fra ham. Dværgen gik ind i stenen, idet han sagde:


5.
»Men to brødres
bane forvoldes
af guldet her,
som Gust ejede,
og otte fyrster
ender i strid;
mine skatte
vil skade mange!«


Aserne overdrog Reidmar værdierne og fyldte odderbælgen og rejste den på fødderne. Derpå skulle aserne dynge guld over den og dække den. Da det var gjort, gik Reidmar frem og fik øje på et knurhår, som han bad dem dække. Da tog Odin ringen Andvareseje og skjulte håret. Loke sagde:


6.
»Du har fået guldet —
gælden er udredt;
det var dyrt at beholde hovedet,
men skæbnebestemt
bli’r skatten til bane
for dig selv og dine sønner.«


Reidmar sagde:


7.
»Gavmildt gav du,
men godhjertet ikke;
det blev snarest betalt i trods.
Vidste jeg før,
hvad jeg véd nu,
havde I næppe levet så længe.«


Loke sagde:


8.
»Jeg synes at vide
om værre ting
og kommende slægters slagsmål;
jeg aner endnu
ufødte fyrster
for hvem den strid er bestemt.«


Reidmar sagde:


9.
»Jeg agter at råde
for det røde guld,
lige så længe jeg lever;
Pak dine trusler,
tror du jeg skræmmes?
— kan I så se at forsvinde!«



— —


Sigurd og Hnikar


— — Kong Hjalprek skaffede Sigurd skibsmandskab, så han kunne hævne sin far. De løb ind i en voldsom storm og krydsede under et bjergfremspring. Der stod en mand på bjerget og sagde:


16.
»Hvem rider dér
Ræfils heste
på det buldrende havs
høje bølger?
Sejlenes heste
sveder på stokken;
nu knuser vinden
vovens hopper.«


Regin svarede:


17.
»Det er Sigurds flok
på søens træer;
den stride vind
kan volde død;
bølgerne brydes
brat mod stavnen
på spantehjorten —
hvem spør’ om dette?«


Manden sagde:


18.
»De kaldte mig Hnikar
i kampen engang,
da unge Vølsung
gav æde til ravnen;
nu kan du kalde
karlen fra bjerget
Fang eller Fjølne
på min færd med jer!«


De lagde til land, manden gik ombord, og da blev vejret roligt. Sigurd sagde:


19.
»Fortæl hvad du véd
om varsler — Hnikar! —
som gavner guder og mennesker;
findes der tegn,
som tyder på held
i kamp, når sværd skal svinges?«


Hnikar sagde:


20.
»Der er flere varsler,
som folk bør kende;
de gavner, når sværd skal svinges.
Et sværdtræ fulgt
af en sort ravn
— tænker jeg — varsler vel.


21.
Det andet er,
når du agter dig ud
og står rede til rejsen,
hvis to da venter
på vejen foran —
mænd, der hungrer efter hæder.


22.
Det tredje er,
når tuden høres
fra en ulv under askens grene;
det varsler om held
mod våbenklædte,
hvis du ser dem først.


23.
Gå aldrig frem
mod fjendevåben
i lavt modlys
fra månens søster;
i sværdleg sejrer
den seende flok,
og mænd der kæmper
i kilefylking.


24.
Særligt farlig,
er snublende fødder
dér, hvor du styrer mod strid;
nær ved din side
står norner med svig —
de ønsker at se dig såret.«


— —