Ungen Svejdal (variant) (ETK)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Ungen Svejdal
Ungen Svejdal - en variant
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Ungen Svejdal
Ungen Svejdal - en variant
Jydske Folkeviser og Toner
Samlede af Folkemunde
især i Hammerum-Herred
af Evald Tang Kristensen,
1871
- 1.
- Det var ungen Svejdal,
- og han vild’ Bolden leg’:
- og han legte Bolden i Jomfruens Skjød,
- det gjord’ hendes Kinder bleg’.
- Og tal din’ Ord vel!
- 2.
- “Hør du, ungen Svejdal,
- hvi driver du Bolden til mig?
- driv Bolden til en anden Jomfru,
- som du haver kjærer’ end mig!”
- 3.
- Det var ungen Svejdal,
- han gaar til Bjærget at kald’:
- da revnede Muld og graa Malmorsten,
- som Bjærgene nys skulde fald’.
- 4.
- “Hvem træder Græsset af min Grav ,
- og hvem gjør mig Uro?
- maa jeg nu ikke faa Ro at sov’
- under den sorte Muld?”
- 5.
- “Ingen træder Græsset af jer Grav,
- og ingen gjør jer Uro:
- foruden ham ungen Svejdal,
- vil Raad af Moderen hav’.”
- 6.
- “Du arved efter mig det Guld saa rød,
- dertil de dyrebar’ Gav’:
- hør du, ungen Svejdal!
- hvad vil du mer af Moderen hav’?”
- 7.
- “Jeg arved efter eder det Guld saa rød,
- dertil de Penge at tæll’:
- men jeg haver lokket de Jomfruer tre
- og skilt dem ved deres Ær’.
- 8.
- Jeg haver lokket de Jomfruer tre
- og skilt dem ved deres Ær’:
- og hvilken en jeg tager af di,
- de andre vil over mig kær’.”
- 9.
- “Din Kjærest hun sidder i Iseland,
- saa rød som en Rosensblomm’:
- og hver en Dag, det blæser Østenvind,
- da venter hun Svejdals Komm’.”
- 10.
- “Jeg haver ikke Graaganger,
- saa lang en Vej kan rid’;
- og jeg haver ikke Guldsnekke,
- saa lang en Vej kan skrid’.”
- 11.
- “Da skal jeg give dig Ganger saa god,
- om du den ellers kan rid’:
- den ganger lig’saa godt paa den blanke Sø,
- som paa den tørre Sti.
- 12.
- Da skal jeg give dig Snekke saa god,
- om du den ellers kan styr’:
- den gaar lig’saa godt paa den tørre Jord,
- som paa den blanke Sø.”
- 13.
- Det var ungen Svejdal,
- han styrer hans Snekke for Land:
- og det da var den Hyrdemand,
- han driver hans Kvæg ved Strand.
- 14.
- “Hør du, goden Hyrdemand,
- som driver dit Kvæg med Ær’!
- kan du vise mig til det Sted,
- hvor jeg skal Konge vær’?
- 15.
- Kan du vise mig til det Sted,
- hvor jeg skal komme at bo:
- da skal jeg gjøre dig til en Greve,
- forinden jeg ganger til Bord.”
- 16.
- “Hist der ligger et lidet Slot,
- er takt med rødeste Rav:
- der kan ingen komme ind,
- uden han hedder ungen Svejdal.
- 17.
- Der kan ingen komme ind,
- uden han hedder ungen Svejdal:
- for Løver og for de hvasse Bjørne
- de river dem slet ihjel.”
- 18.
- Det var ungen Svejdal,
- han klemt’ hans Hest med Spor’:
- og før han vidste det mindste deraf,
- stod han midt i Borgegaard.
- 19.
- Det da var den skjønne Jomfru,
- hun ud af Vinduet saa:
- da saa hun ungen Svejdal,
- udi sin Gaard monne staa.
- 20.
- “I stande nu op, I Riddere tolv,
- I tage Svejdals Hest!
- I stande nu op, I Jomfruer tolv,
- I følge Svejdal næst!”
- 21.
- Det var ungen Svejdal,
- han holdt saa vel hans Ord:
- saa gjord’ han den Hyrde til en Greve,
- forinden han ganged til Bord.
- Og tal din’ Ord vel!
_____