Vafthrudnersmaal (FM)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
- I.
- ODIN.
- 1. Raad da mig nu Frigga!
- Da jeg længes at reise
- Og Vafthrudner besöge;
- Stor, siger jeg, er min Lyst
- Til Kamp i Oldtids Lærdom,
- Med den alvidende Jætte.
- FRIGGA.
- 2. Hærfader vilde jeg raade
- Hjemme at blive
- I Guders Gaarde,[1]
- Thi ingen Jætte
- Troer jeg lige stærk
- Med Vafthrudner være.
- ODIN.
- 3. Vide jeg vandred,
- Meget har jeg prövet,
- Mange Kræfter forsögt;
- Hiint[2] vil ieg vide,
- Hvorledes Vafthrudners
- Boliger ere.
- FRIGGA.
- 4. Reis med Held,
- Kom med Held tilbage,
- Vær da Gudinderne[3] velkommen!
- Dig styrke din Klygt
- Naar du skal, o Tidernes Fader!
- Ord med Jætten skifte.
- II.
- 5. Odin da foer
- Den kloge Jættes
- vise Taler at pröve.
- Han kom til Hallen
- Som Yms Fader ejed,
- Strax gik Ygg derind.
- ODIN.
- 6. Hill være dig Vafthrudner!
- Nu er jeg i Hallen kommen
- For dig selv at see.
- Det vil jeg först vide
- Om du er en klog
- Eller alvidende Jætte.
- VAFTHRUDNER.
- 7. Hvo er vel den Mand
- Der i min Sal
- Taler mig til?
- Ikke da kommer
- Ud af vore Haller,
- Hvis du ej den visere er.
- ODIN.
- 8. Gangraad jeg heder,
- Af Gang er jeg kommen
- Törstig til dit Huus;
- Længe har jeg faret
- Trængende til Indbydelse,
- Og din Modtagelse Jætte!
- VAFTHRUDNER.
- 9. Hvi staaer du da Gangraad!
- Paa Gulvet og taler,
- Gaae til Sæde i Salen;
- Da skal det pröves
- Hvem der mere veed
- Gjæsten eller den gamle Taler.
- III.
- VAFTHRUDNER.
- 11. Siig du mig Gangraad!
- Da du paa Gulvet vil
- Friste din Lykke —
- Hvad den Hest heder
- Som hver en Dag
- Over Folk fremdrager?
- GANGRAAD.
- 12. Skinfaxe heder den
- Som fremdrager den klare
- Dag over Folk;
- For den bedste Hest
- Holdes den blandt Ryttere,[6]
- Evig lyser Gangerens Manke.
- VAFTHRUDNER.
- 13. Siig du det Gangraad!
- Da du paa Gulvet vil
- Friste din Lykke,
- Hvad den Hest heder
- Der fra Örken fremdrager
- Nat og velgjörende Væde.[7]
- GANGRAAD.
- 14. Rimfaxe heder den (Hest)
- Der fremdrager hver Nat
- Og velgjörende Væde;
- Fra Bidsletten lader
- Hver Morgen Draaber falde,
- Deden kommer Dug i Dale.
- VAFTHRUDNER.
- 15. Siig du det Gangraad!
- Da du paa Gulvet vil
- Friste din Lykke,
- Hvad den Flod heder
- Som Grunden deler
- Mellem Guder og Jætters Sönner?
- GANGRAAD.
- 16. Iving heder den Flod,
- Der mellem Fødtes[8] Sönner
- Og Guder Grunden deler;
- Aaben skal den rinde
- Alle Tider,
- lis bli'r ej paa den Aa.
- VAFTHRUDNER.
- 17. Siig du det Gangraad!
- Hvis du paa Gulvet vil
- Friste din Lykke —
- Hvad den Mark heder,
- Hvor til Kampen mödes,
- Surtur og de milde Guder.
- GANGRAAD.
- 18. Vigrid heder den Mark
- Hvor til Kampen mödes
- Surtur og de milde Guder;
- Hundrede Raster
- Er den paa hver en Kant;
- Den Valplads er dem bestemt.
- VAFTHRUDNER.
- 19. Gjest! du tykkes mig viis,
- Sæt dig paa Jættens Bænk,
- Lad os tale siddende sammen;
- Hoved mod Hoved,
- Saa vi i Hallen vedde,
- Gjæst! om vor Viisdom.[9]
- IV.
- GANGRAAD.
- 20. Siig mig det eene
- Hvis du har god Forstand,
- Og du Vafthrudner! veed det;
- Hvorfra Jorden vel kom
- Og den höje Himmel
- Först, du vise Jætte!
- VAFTHRUDNER.
- 21. Af Ymers Kjöd
- Blev Jorden skabt,
- Bjerge af hans Been;
- Himlen af iiskolde
- Jættes Hoved,
- Havet af hans Blod.
- GANGRAAD.
- 22. Siig da for det andet,
- Hvis du har god Forstand
- Og du veed det Vafthrudner!
- Hvorfra Maanen vel kom
- Saa over Folk han farer,
- Og Solen ligerviis?
- VAFTHRUDNER.
- 23. Mundilfare heder
- Maanens Fader,
- Og Solens ligerviis;
- Hver Dag de skulle
- Om Himlen vandre,
- Og Aarets Tider[10] betegne.
- GANGRAAD.
- 24. Siig du for det tredie,
- Da man siger du er viis,
- Og hvis du veed det Vafthrudner!
- Hvorfra Dagen vel kom
- Som over Folk vandrer,
- Og Natten med Næ?
- VAFTHRUDNER.
- 25. Delling heder
- Dagens Fader,
- Nat er af Nörve avlet;
- Ny og Næ
- Skabte velgjörende Guder
- Folk til Aars Udregning.
- GANGRAAD.
- 26. Siig du for det fjerde,
- Da man siger du er viis,
- Og hvis du veed det Vafthrudner!
- Hvorfra Vinter kom
- Og varme Sommer
- Först blandt vise Guder?
- VAFTHRUDNER.
- 27. Vindsval heder
- Vintrens Fader,
- Men Sommerens Svasud;
- Alle Aar de skulle
- Sammen vandre
- Til Kræfterne adsplittes.[11]
- GANGRAAD.
- 28. Siig du for det femte,
- Da man siger du er viis,
- Og hvis du veed det Vafthrudner!
- Hvem der först af Aser
- Eller Ymers Slægt
- Blev til i Tidens Ophav?
- GANGRAAD,
- 30. Siig du for det sjette,
- Da man siger du er viis,
- Og hvis du veed det, Vafthrudner!
- Hvorfra Örgemler kom
- Blandt Jætters Sönner
- Först, du kloge Jætte.[14]
- VAFTHRUDNER.
- 31. Fra Elivaga
- Sprutted Edderdraaber,
- De voxte til der blev en Jætte;
- Men Funker gnistred
- Fra Syd-Verden,[15]
- Ild gav Isen Liv.
- GANGRAAD.
- 32. Siig du for det syvende,
- Da man siger du er vils,
- Og hvis du veed det, Vafthrudner!
- Hvordan den gamle Jætte
- Avlede Börn,
- Da ingen Jættinde ham mored.
- VAFTHRUDNER.
- 33. Under Riim-thursens Arm
- Voxte, har man sagt,
- Dreng og Pige sammen;
- Den kloge Jættes Fod
- Avled med den anden Fod
- En Sön, som havde Hoved.[16]
- GANGRAAD.
- 34. Siig du for det ottende,
- da man siger du er viis,
- Og hvis du veed det, Vafthrudner!
- Hvad du mindes först.
- Hvad du veedst som det ældste,
- Du er alvidende Jætte!
- VAFTHRUDNER.
- 35. Utallige Vintre
- För Jorden var dannet,
- Da blev Bergelmer födt;
- Det jeg först mindes,
- At den kloge Jætte
- Lagdes paa Mölle-sækken[17].
- GANGRAAD.
- 36. Siig du for det niende,
- Da man siger du er viis,
- Og hvis du veed det, Vafthrudner!
- Hvorfra Vinden kommer
- At den over Vandet[18] farer,
- Men selv ej sees af Folk.
- VAFTHRUDNER.
- 37. Hræsvelg heder Jætten
- Der ved Himlens Ende
- Sidder i Örneham;
- Af hans Vinger man siger
- At Vinden kommer
- Over alle Folk.
- GANGRAAD.
- 38. Siig du for det tiende,
- Hvis alle Guders Ophav
- Du veed Vafthrudner!
- Hvorfra Niord vel kom
- Blandt Asers Sönner.
- For Templer og Altre[19]
- I Hundredtal han raader,
- Og födtes dog ej af Aser?
- VAFTHRUDNER.
- 39. I Vaners Verden
- Ham vise Magter skabte,
- Og sendte, som Gidsel, til Guder;
- Naar Verden oplöses[20]
- Han igjen skal komme
- Hjem til vise Vaner.
- GANGRAAD.
- 40. Siig du for det ellevte,
- Hvis Guders hele Væsen
- Du kjender, Vafthrudner!
- Hvad Heltene sysle
- I Hær faders Hjem
- Til Kræfterne forgaae.
- GANGRAAD.
- 42. Siig du for det tolvte,
- Hvorved du kjender, Vafthrudner!
- Guders hele Væsen;
- Om Jætters og alle
- Guders Runer[23]
- Siig du det sandeste,
- Du alvidende Jætte!
- VAFTHRUDNER.
- 43. Om Jætters og alle
- Guders Runer[24]
- Kan jeg sige sandt;
- Thi hver en Verden
- Har jeg omfaret,
- Til ni Verdener jeg kom
- Til Skyggeddden hist nede —
- Did vandre de Döde fra Hel.
- GANGRAAD.
- 44. Vide jeg foer,
- Meget jeg forsögte,
- Mange Kræfter jeg pröved;
- Hvilke Mennesker leve
- Naar den berömte, store
- Vinter er forbi?
- VAFTHRUDNER.
- 45. Liv og Livthraser,
- Men de dölges skulle
- I Kredsjættens Skov,
- Morgendug
- De til Mad sig have,
- Af dem skulle Folk avles.
- GANGRAAD.
- 46. Vide jeg vandred,
- Meget jeg fristed,
- Mange Kræfter jeg pröved,
- Hvorfra kommer Sol
- Paa den klare[25] Himmel
- Naar Fenrer har hende fortæret.
- GANGRAAD.
- 48. Vide jeg vandred,
- Meget jeg fristed,
- Mange Kræfter jeg pröved -
- Hvilke ere de Möer
- Som over Havet svæve,[28]
- Meget-vidende fare?
- VAFTHRUDNER.
- 49. Trende Möer
- Nedlade sig over
- Folkenes Boliger;
- De ene Skjæbnen beskjære,
- Dem som i Verden ere,
- Dog de blandt Jætter födes.[29]
- GANGRAAD.
- 50. Vide jeg vandred,
- Meget jeg fristed,
- Mange Kræfter jeg pröved —
- Hvilke Aser raade
- For Guders Ejendomme
- Naar Surturs Brand er slukt?[30]
- GANGRAAD.
- 52. Vide jeg vandred,
- Meget jeg fristed,
- Mange Kræfter jeg pröved
- Hvad gjör Ende
- Paa Odins Liv,
- Naar Guderne falde?
- VAFTHRUDNER.
- 53. Ulv skal sluge
- Tiders Fader,
- Det skal Vidar hævne;
- Det glubske Gab
- Skal han klöve,
- Ved Uhyrets Drab.
- ODIN.
- 54. Vide jeg vandred,
- Meget jeg fristed,
- Mange Kræfter jeg pröved —
- Hvad sagde Odin
- Selv sin Sön i Öre
- För han lagdes paa Baal?
- VAFTHRUDNER.
- 55. Ingen det veed
- Hvad du i Tidens Ophav[33]
- Sagde din Sön i Öre;
- Med Döden paa Læber
- Jeg tolked Oldtids Klygt
- Og Gudernes Skjæbne —
- Med Odin har jeg kjæmpet
- Ved kloge Taler —
- Evig er du visest af alle!
Noter:
- ↑ ɔ: Boliger
- ↑ ɔ: Endnu eet.
- ↑ Imidlertid, eller: På Rejsen.
- ↑ egentlig: nyttigt, gavnligt, nödvendigt.
- ↑ efter Ordet: koldribbet, d.e. koldbrystet, haardhjertet, ildesindet
- ↑ egentlig: Reid-Gother ; de paa Fastlandet boende Gother.
- ↑ Andre Oversættere: Magter, Guder
- ↑ eller: Menneskers, Tiders.
- ↑ Andre (godspeki for gédspeki) Gudelære (vor Kundskab om Gudelæren).
- ↑ Andre: Seklers Tal.
- ↑ eller: Til Guderne forgaae.
- ↑ egentlig: Vintre.
- ↑ egentlig: baare, født.
- ↑ eller: den frugtbare Jætte.
- ↑ el. den sydende (ildhede) Verden
- ↑ een Afskrift: sex Hoveder.
- ↑ d.e. Qværnen, eller og: Luren, Basunen.
- ↑ Andre: Mennesker
- ↑ el. Offersteder, Idoler.
- ↑ el. naar Tiden forgaeer.
- ↑ Heroer, Helte.
- ↑ ɔ: Faldne; egentlig Val hvoraf: Valplads o.s.v.
- ↑ Lærdom, Videnskaber.
- ↑ Lærdom, Videnskaber.
- ↑ el. milde, svale.
- ↑ el. guddommelig Sol.
- ↑ Svæve, kjøre eller ride.
- ↑ el. svæve over Folkenes Mængde.
- ↑ el. opfödes
- ↑ el. udslukkes.
- ↑ beboe
- ↑ el. udslukkes.
- ↑ el. Begyndelse; i gamle Dage.