Vafthrudnersmaal (FM)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 29. jan. 2021 kl. 13:22 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Vafthrudnersmaal


I.
ODIN.
1. Raad da mig nu Frigga!
Da jeg længes at reise
Og Vafthrudner besöge;
Stor, siger jeg, er min Lyst
Til Kamp i Oldtids Lærdom,
Med den alvidende Jætte.


FRIGGA.
2. Hærfader vilde jeg raade
Hjemme at blive
I Guders Gaarde,[1]
Thi ingen Jætte
Troer jeg lige stærk
Med Vafthrudner være.


ODIN.
3. Vide jeg vandred,
Meget har jeg prövet,
Mange Kræfter forsögt;
Hiint[2] vil ieg vide,
Hvorledes Vafthrudners
Boliger ere.


FRIGGA.
4. Reis med Held,
Kom med Held tilbage,
Vær da Gudinderne[3] velkommen!
Dig styrke din Klygt
Naar du skal, o Tidernes Fader!
Ord med Jætten skifte.


II.
5. Odin da foer
Den kloge Jættes
vise Taler at pröve.
Han kom til Hallen
Som Yms Fader ejed,
Strax gik Ygg derind.


ODIN.
6. Hill være dig Vafthrudner!
Nu er jeg i Hallen kommen
For dig selv at see.
Det vil jeg först vide
Om du er en klog
Eller alvidende Jætte.


VAFTHRUDNER.
7. Hvo er vel den Mand
Der i min Sal
Taler mig til?
Ikke da kommer
Ud af vore Haller,
Hvis du ej den visere er.


ODIN.
8. Gangraad jeg heder,
Af Gang er jeg kommen
Törstig til dit Huus;
Længe har jeg faret
Trængende til Indbydelse,
Og din Modtagelse Jætte!


VAFTHRUDNER.
9. Hvi staaer du da Gangraad!
Paa Gulvet og taler,
Gaae til Sæde i Salen;
Da skal det pröves
Hvem der mere veed
Gjæsten eller den gamle Taler.


GANGRAAD.
10. Fattig Mand
Som til rig Mand kommer
Tale vel[4] eller tie!
For megen Snak
Troer jeg slet bekommer
Hvem som har med en vranten[5] at gjöre


III.
VAFTHRUDNER.
11. Siig du mig Gangraad!
Da du paa Gulvet vil
Friste din Lykke —
Hvad den Hest heder
Som hver en Dag
Over Folk fremdrager?


GANGRAAD.
12. Skinfaxe heder den
Som fremdrager den klare
Dag over Folk;
For den bedste Hest
Holdes den blandt Ryttere,[6]
Evig lyser Gangerens Manke.


VAFTHRUDNER.
13. Siig du det Gangraad!
Da du paa Gulvet vil
Friste din Lykke,
Hvad den Hest heder
Der fra Örken fremdrager
Nat og velgjörende Væde.[7]


GANGRAAD.
14. Rimfaxe heder den (Hest)
Der fremdrager hver Nat
Og velgjörende Væde;
Fra Bidsletten lader
Hver Morgen Draaber falde,
Deden kommer Dug i Dale.


VAFTHRUDNER.
15. Siig du det Gangraad!
Da du paa Gulvet vil
Friste din Lykke,
Hvad den Flod heder
Som Grunden deler
Mellem Guder og Jætters Sönner?


GANGRAAD.
16. Iving heder den Flod,
Der mellem Fødtes[8] Sönner
Og Guder Grunden deler;
Aaben skal den rinde
Alle Tider,
lis bli'r ej paa den Aa.


VAFTHRUDNER.
17. Siig du det Gangraad!
Hvis du paa Gulvet vil
Friste din Lykke —
Hvad den Mark heder,
Hvor til Kampen mödes,
Surtur og de milde Guder.


GANGRAAD.
18. Vigrid heder den Mark
Hvor til Kampen mödes
Surtur og de milde Guder;
Hundrede Raster
Er den paa hver en Kant;
Den Valplads er dem bestemt.


VAFTHRUDNER.
19. Gjest! du tykkes mig viis,
Sæt dig paa Jættens Bænk,
Lad os tale siddende sammen;
Hoved mod Hoved,
Saa vi i Hallen vedde,
Gjæst! om vor Viisdom.[9]


IV.
GANGRAAD.
20. Siig mig det eene
Hvis du har god Forstand,
Og du Vafthrudner! veed det;
Hvorfra Jorden vel kom
Og den höje Himmel
Först, du vise Jætte!


VAFTHRUDNER.
21. Af Ymers Kjöd
Blev Jorden skabt,
Bjerge af hans Been;
Himlen af iiskolde
Jættes Hoved,
Havet af hans Blod.


GANGRAAD.
22. Siig da for det andet,
Hvis du har god Forstand
Og du veed det Vafthrudner!
Hvorfra Maanen vel kom
Saa over Folk han farer,
Og Solen ligerviis?


VAFTHRUDNER.
23. Mundilfare heder
Maanens Fader,
Og Solens ligerviis;
Hver Dag de skulle
Om Himlen vandre,
Og Aarets Tider[10] betegne.


GANGRAAD.
24. Siig du for det tredie,
Da man siger du er viis,
Og hvis du veed det Vafthrudner!
Hvorfra Dagen vel kom
Som over Folk vandrer,
Og Natten med Næ?


VAFTHRUDNER.
25. Delling heder
Dagens Fader,
Nat er af Nörve avlet;
Ny og Næ
Skabte velgjörende Guder
Folk til Aars Udregning.


GANGRAAD.
26. Siig du for det fjerde,
Da man siger du er viis,
Og hvis du veed det Vafthrudner!
Hvorfra Vinter kom
Og varme Sommer
Först blandt vise Guder?


VAFTHRUDNER.
27. Vindsval heder
Vintrens Fader,
Men Sommerens Svasud;
Alle Aar de skulle
Sammen vandre
Til Kræfterne adsplittes.[11]


GANGRAAD.
28. Siig du for det femte,
Da man siger du er viis,
Og hvis du veed det Vafthrudner!
Hvem der först af Aser
Eller Ymers Slægt
Blev til i Tidens Ophav?


VAFTHRUDNER.
29. Utallige Aar[12]
För Jorden var dannet,
Da blev Bergelmer frembragt,[13]
Thrudgemler var hans Fader,
Men Örgemler hans Bestefader.


GANGRAAD,
30. Siig du for det sjette,
Da man siger du er viis,
Og hvis du veed det, Vafthrudner!
Hvorfra Örgemler kom
Blandt Jætters Sönner
Först, du kloge Jætte.[14]


VAFTHRUDNER.
31. Fra Elivaga
Sprutted Edderdraaber,
De voxte til der blev en Jætte;
Men Funker gnistred
Fra Syd-Verden,[15]
Ild gav Isen Liv.


GANGRAAD.
32. Siig du for det syvende,
Da man siger du er vils,
Og hvis du veed det, Vafthrudner!
Hvordan den gamle Jætte
Avlede Börn,
Da ingen Jættinde ham mored.


VAFTHRUDNER.
33. Under Riim-thursens Arm
Voxte, har man sagt,
Dreng og Pige sammen;
Den kloge Jættes Fod
Avled med den anden Fod
En Sön, som havde Hoved.[16]


GANGRAAD.
34. Siig du for det ottende,
da man siger du er viis,
Og hvis du veed det, Vafthrudner!
Hvad du mindes först.
Hvad du veedst som det ældste,
Du er alvidende Jætte!


VAFTHRUDNER.
35. Utallige Vintre
För Jorden var dannet,
Da blev Bergelmer födt;
Det jeg först mindes,
At den kloge Jætte
Lagdes paa Mölle-sækken[17].


GANGRAAD.
36. Siig du for det niende,
Da man siger du er viis,
Og hvis du veed det, Vafthrudner!
Hvorfra Vinden kommer
At den over Vandet[18] farer,
Men selv ej sees af Folk.


VAFTHRUDNER.
37. Hræsvelg heder Jætten
Der ved Himlens Ende
Sidder i Örneham;
Af hans Vinger man siger
At Vinden kommer
Over alle Folk.


GANGRAAD.
38. Siig du for det tiende,
Hvis alle Guders Ophav
Du veed Vafthrudner!
Hvorfra Niord vel kom
Blandt Asers Sönner.
For Templer og Altre[19]
I Hundredtal han raader,
Og födtes dog ej af Aser?


VAFTHRUDNER.
39. I Vaners Verden
Ham vise Magter skabte,
Og sendte, som Gidsel, til Guder;
Naar Verden oplöses[20]
Han igjen skal komme
Hjem til vise Vaner.


GANGRAAD.
40. Siig du for det ellevte,
Hvis Guders hele Væsen
Du kjender, Vafthrudner!
Hvad Heltene sysle
I Hær faders Hjem
Til Kræfterne forgaae.


VAFTHRUDNER.
41. Alle Einherier[21]
I Odins Vange
Hugges hver en Dag,
Faldende[22] de kaare,
Ride fra Kampen hjem,
Öl med Aser drikke
Og mættes af Sörimner,
Sidde siden enige sammen.


GANGRAAD.
42. Siig du for det tolvte,
Hvorved du kjender, Vafthrudner!
Guders hele Væsen;
Om Jætters og alle
Guders Runer[23]
Siig du det sandeste,
Du alvidende Jætte!


VAFTHRUDNER.
43. Om Jætters og alle
Guders Runer[24]
Kan jeg sige sandt;
Thi hver en Verden
Har jeg omfaret,
Til ni Verdener jeg kom
Til Skyggeddden hist nede —
Did vandre de Döde fra Hel.


GANGRAAD.
44. Vide jeg foer,
Meget jeg forsögte,
Mange Kræfter jeg pröved;
Hvilke Mennesker leve
Naar den berömte, store
Vinter er forbi?


VAFTHRUDNER.
45. Liv og Livthraser,
Men de dölges skulle
I Kredsjættens Skov,
Morgendug
De til Mad sig have,
Af dem skulle Folk avles.


GANGRAAD.
46. Vide jeg vandred,
Meget jeg fristed,
Mange Kræfter jeg pröved,
Hvorfra kommer Sol
Paa den klare[25] Himmel
Naar Fenrer har hende fortæret.


VAFTHRUDNER.
47. En Datter föder
Alfers Bestraalerinde[26]
För Fenrer hende fortærer,
Den Mö skal færdes[27]
Naar Guderne döe
Paa sin Moders Bane.


GANGRAAD.
48. Vide jeg vandred,
Meget jeg fristed,
Mange Kræfter jeg pröved -
Hvilke ere de Möer
Som over Havet svæve,[28]
Meget-vidende fare?


VAFTHRUDNER.
49. Trende Möer
Nedlade sig over
Folkenes Boliger;
De ene Skjæbnen beskjære,
Dem som i Verden ere,
Dog de blandt Jætter födes.[29]


GANGRAAD.
50. Vide jeg vandred,
Meget jeg fristed,
Mange Kræfter jeg pröved —
Hvilke Aser raade
For Guders Ejendomme
Naar Surturs Brand er slukt?[30]


VAFTHRUDNER.
51. Vidar og Vale bygge[31]
Guders hellige Steder
Naar Surturs Brand er slukt.[32]
Mode og Magne
Skulle Mjölner have
Og Striden drabelig ende.


GANGRAAD.
52. Vide jeg vandred,
Meget jeg fristed,
Mange Kræfter jeg pröved
Hvad gjör Ende
Paa Odins Liv,
Naar Guderne falde?


VAFTHRUDNER.
53. Ulv skal sluge
Tiders Fader,
Det skal Vidar hævne;
Det glubske Gab
Skal han klöve,
Ved Uhyrets Drab.


ODIN.
54. Vide jeg vandred,
Meget jeg fristed,
Mange Kræfter jeg pröved —
Hvad sagde Odin
Selv sin Sön i Öre
För han lagdes paa Baal?


VAFTHRUDNER.
55. Ingen det veed
Hvad du i Tidens Ophav[33]
Sagde din Sön i Öre;
Med Döden paa Læber
Jeg tolked Oldtids Klygt
Og Gudernes Skjæbne —
Med Odin har jeg kjæmpet
Ved kloge Taler —
Evig er du visest af alle!




Noter:

  1. ɔ: Boliger
  2. ɔ: Endnu eet.
  3. Imidlertid, eller: På Rejsen.
  4. egentlig: nyttigt, gavnligt, nödvendigt.
  5. efter Ordet: koldribbet, d.e. koldbrystet, haardhjertet, ildesindet
  6. egentlig: Reid-Gother ; de paa Fastlandet boende Gother.
  7. Andre Oversættere: Magter, Guder
  8. eller: Menneskers, Tiders.
  9. Andre (godspeki for gédspeki) Gudelære (vor Kundskab om Gudelæren).
  10. Andre: Seklers Tal.
  11. eller: Til Guderne forgaae.
  12. egentlig: Vintre.
  13. egentlig: baare, født.
  14. eller: den frugtbare Jætte.
  15. el. den sydende (ildhede) Verden
  16. een Afskrift: sex Hoveder.
  17. d.e. Qværnen, eller og: Luren, Basunen.
  18. Andre: Mennesker
  19. el. Offersteder, Idoler.
  20. el. naar Tiden forgaeer.
  21. Heroer, Helte.
  22. ɔ: Faldne; egentlig Val hvoraf: Valplads o.s.v.
  23. Lærdom, Videnskaber.
  24. Lærdom, Videnskaber.
  25. el. milde, svale.
  26. el. guddommelig Sol.
  27. Svæve, kjøre eller ride.
  28. el. svæve over Folkenes Mængde.
  29. el. opfödes
  30. el. udslukkes.
  31. beboe
  32. el. udslukkes.
  33. el. Begyndelse; i gamle Dage.