Ansgar kap. 18
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af P. A. Fenger
Kapitel 18
Ardgar vender tilbage fra Sverig
Da den Mand, om hvem vi fortalte Herigar, var død, drog ovennævnte Guds Præst Ardgar af Kærlighed til det ensomme Liv, han før havde ført, bort fra disse Egne og søgte hen til sit forrige Opholdssted; og saaledes maatte de dér boende kristne paany savne en Præsts Nærværelse.
Saa blev det da aabenbart, at Hensigten med nysnævnte Eneboer Ardgar skulde besøge disse egne, var dels denne, at han skulde bestyrke baade ovennævnte Mand Herigar og den Kvinde, vi fortalte om, i Troen, dels at han i deres sidste Stund skulde befale deres Sjæle til Guds Naade, og at de, som de saa trolig havde længtes efter, kunde modtage den sidste Tærepenge paa Rejsen, vi mene det hellige Sakramentes Samfundsmaaltid.
Medens alt dette gik for sig, som vi ovenfor have fortalt, hændte det sig, at hans Højhed Kejser Ludvig, højlovlig Ihukommelse, efter Guds besluttede Raad forlod denne Verden.1
Og da der efter hans Død skete stor Forstyrrelse ved Rigets Deling, begyndte dette ogsaa at have en lammende Indflydelse paa vor Hyrdes Mission. Thi da ovennævnte Turholt Kloster kom til at ligge paa hans Majestæt Kong Karls Lod, tog han det bort fra den Brug, hvortil hans Fader havde bestemt det, og gav det til den eder noksom bekendte Reginar. Baade de ærværdige Konger, hans Brødre, og mange andre gjorde ham vel Modforestillinger; men han brød sig ikke det mindste om deres Bøn, og vor nysnævnte Fader begyndte da at lide mangehaande Nød og Trang.2
Heraf kom det, at baade eders Brødre, som den Gang var her hos ham, vendte tilbage til eders Samfund, og at ogsaa mange andre forlod ham for hans Fattigdoms Skyld. Selv hjalp han sig dog igennem, saa godt han kunde, med de faa, som holdt ud hos ham, og skønt han levede i Fattigdom, vilde han ingenlunde forlade den Gerning, som var ham paalagt.
Noter:
1) Aar 840.
2) I Kap. 30 fortælles der om Reginars Fremfærd i Turholt og hvorledes han faldt i Unaade.
