Biegga-gales, Stormens Gud
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Lappisk Mythologi
Gudelære
2. Himmelens og Luftens Guder
§ 17.
Biegga-gales, Stormens Gud
Biegga-gales, Stormens Gud, (af biegga, Vind, og gales, gammel Mand), nævnes baade af Ganander, Leem og Jessen, der sætter ham i Fuonos aimo, Underverdenen, men ingen af disse Forfattere kunne give nogen nærmere Besked om hans Virksomhed. I Nærø- Manuskriptet forklares derimod, "at Biegga-gales var Lappernes 3die store Afgud, den samme som Æolus, hvilken de afmale i øverste Rum med en goaivvo eller Skuffel i sin høire Haand, hvormed han skuffer Vinden ind i sin Hule, naar det har stormet nok, og med en Kølle i sin venstre Haand, (se Runeb. No. 1. Fig. 3), hvormed han driver Vinden ud, naar det skal storme. Denne Gud tilbede de, baade naar de ere paa Fjeldet med sine Rensdyr, at han vil stille den Vind, som gjør Skade paa Dyrene[1] saa og, naar de ere paa Havet at fiske og der opkommer Storm, saa de ere i Livsfare. Da love de ham Ofre paa sine Altere. Naar de have Noget udestaaende med Nogen, da forlange de Vind af denne Guddom, hvilken de ved sin Runing indknytte i 3 Knuder. Naar de opløse den første, da bliver det passabel Vind, og naar de opløse den anden, saa bliver det saa stærk Vind, at en Jagt neppe uden Fare kan føre det halve Storseil; men opløse de den 3die Knude, da sker ufeilbarligen Skibbrud."
Paa Runebom. No. 2. Fig. 8 findes Biegga-gales aftegnet med Hustru; men ingen Forfatter ved noget at fortælle om, enten denne Hustru havde nogen Forretning at udføre i Verdensøkonomien eller blot var givet ham for den formentlige huslige Hygges Skyld.
Fodnoter
- ↑ Navnlig om Vaaren, i Slutningen af Mai Maaned, eller paa den Tid, da Simlerne kaste sine Kalve. Indtræffer da haardt Veir og Kulde, omkommer en stor Del af de nyfødte Kalve strax efter Fødselen, inden Moderen faar slikket dem tørre.
