Det sunkne Kirkested

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Det sunkne Kirkested
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1864


Nogle Skoledisciple fra Skalholt vandrede engang ved Juletid til deres Hjem og gik over Fjeldet østerpaa til Side og Skaptaatunge. I smukt Veir vendte de tilbage sydpaa ad samme Vei. Men da de vare komne vesterpaa til Heklahraun, forsvandt pludselig een af dem, uden at de Andre vidste, hvad der blev af ham. De søgte længe, uden at finde ham, opgave at lede og gik deres Vei, i den Tanke, at han var omkommen i en eller anden Kløft. De havde ogsaa gjættet rigtigt, han var virkelig falden i en Revne, og blev ved at styrte ned igjennem Kløften, indtil han tilsidst efter et voldsomt Fald kom ned paa en Eng. Efter at have gaaet omkring dernede en Stund, mærkede han, at han var kommen til en slaaet Mark. Omsider førte en Sti ham til en Gaard, hvorfra der løb en anden Sti, der førte ham hen til en Kirke; herfra vendte han igjen tilbage til Gaarden, som stod aaben. Han gik indenfor, og kom ind i en Badstue, hvor han fandt en opredt Seng, i hvilken han lagde sig, og han faldt da snart i Søvn, thi han var træt og desuden forslaaet ved Faldet. Da drømte han, at en gammel Mand kom hen til ham og fortalte, at her var Kirkestedet i det Sogn, som var gaaet tilgrunde ved Heklas sidste Udbrud; at Lavaen havde lukket sig over Husene, at alle Beboere vare døde, men at han alene havde overlevet dem, begravet Folkene og sunget ved deres Grav, thi han havde været Præst der i Sognet. »Naar Du vaagner«, sagde han, »skal Du søge efter Ildtøi under dit Hovedgjerde, men Kjerter finder Du paa Hylden over Dit Hoved, og da vil Du snart finde mig død; saa beder jeg Dig om at begrave mig paa sømmelig Viis ved min Kirke og læse den Tale over mig, som Du vil finde. Fødemidler ville her være tilstrækkelige for halvtredie Aar.« Derefter vaagnede Manden og fandt Ildtøiet og Kjerterne paa det anviste Sted. Da saae han, at et kort Stykke fra Sengen stod der et Bord. Paa en Stol sad en afsjælet Mand, som hældte sig over Bordet, men paa dette laa Talen foran ham. Manden gjorde nu Alt, hvad der var paalagt ham; siden gav han sig til at bygge en Steensøile med Trin op imod den Kløft, igjennem hvilken han var falden ned; det tog lang Tid, før han paa Søilen kunde reise en Stige op igjennem Kløften og klattre op. Saa gik han til Bygden, fik Folk til Hjelp og Touge til at hisse ned, og hentede saa op fra Dybet under Lavaen hvad der havde noget Værd.