Eyvind Skalldaspillirs Hakonar-Mal
Hopp til navigering
Hopp til søk
Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter
Hakonar-Mal
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
||||||
![]() |
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779
Hakonar-Mal
- Gøndol og Skøgol
- Sendte Gautatyr,
- At vælge af Konninger,
- Hvem af Yngves Æt
- Skulde fare med Odin
- At være i Valhall.
- Biørns Broder de funde
- Afføre Brynjen,
- Den gode Konge
- Stod under Krigsfanen.
- Fienden sørged',
- Spydene rysted'
- Og nu var
- Striden begyndt.
- Krigshærens Kalder
- Opmuntred' Haleierne,
- Jarlens Bane
- Gav sig i Striden.
- Godt Selskab han havde
- Af tappre Nordmænd,
- Men Danske Beboers
- Skræk stod i Hielmen.
- Hofmænds Behersker
- Afdrog sit Harnisk,
- Lagde Brynien paa Marken,
- Før Striden frembrød.
- Med Landsmænd legte
- Landets Forsvarer;
- Den muntre Konge
- Stod under Guldhielm.
- Da beed Steenkløv'ren
- I Kongens Hænder
- Valfaders Klædning,
- Som det var Vand.
- Nu braged' Sverde,
- Nu kløv'des Skiolde,
- Pantzerringe rasled'
- I Krigsmænds Hoved.
- Nordmænds Isser
- Og Nordmænds Skiolde
- Kløv'des af Kongens
- Skarpe Sverds-Od.
- Strid stod paa Øen.
- Konger bestenkte
- Skiønne Skioldborge
- Med Krigsmænds Blod.
- Saar-Ilden brændte
- I blod'ge Saar.
- Langskafted' Øxer
- Truede Folk.
- Saarhuggeren stødte
- Paa Sværdenæs,
- Ned flød Blodet
- Ved Stordas Aabred.
- Blodbestænkte Skiolde
- Under aaben Himmel,
- Stødtes tilsammen
- For gyldne Ringe.
- Saar-Regnen flød
- I Odins Uveir,
- Mange fældtes
- For Sværdenes Strøm.
- Da sadd' de Døglinger
- Med dragne Sverde,
- Med skaarne Skiolde
- Og revne Brynier.
- Dog tænkte ei Hæren,
- Som streed, at gaae til Valhall.
- Det sagde Gøndol,
- Paa Spydet styttet,
- Nu voxer Guders Velstand,
- Nu de have Hakon
- Med meget Folk
- Hiembudet til sig.
- Det hørte Kongen,
- Hvad Valkyrierne sagde,
- Til Hest de vare,
- Sagtfærdig' lod' de,
- Med Hielm paa Hov'det,
- Og holdte Skiolde for sig.
- Hvi skifter du saa
- Striden, Sverd-Skøgol?
- Var' vi ei Seier værd' fra Odin?
- Vi det volde
- At du vandt Slaget,
- Og dine Fiender flyede.
- Nu skulle vi ride,
- Sagde den rige Skøgol,
- Til det grønne Godheim,
- At sige Odin
- At nu kommer en vældig
- Konge ham selv at skue.
- Hermodr og Bragi,
- Sagde Hroptatyr,
- Gaaer Kongen i Møde;
- Thi nu den Konge,
- Som holdes for Kiempe
- Til Salen kommer.
- Det sagde Kongen,
- Som kom fra Striden,
- Bestænkt med Fiendeblod:
- Meget unaadig
- Synes os Odin at være.
- Vi see hans Sind.
- Einheriars Fred
- Skal du nu have,
- Drik du hos Aser Øl.
- Jarlemorder!
- Du har her inde
- Otte Brødre, sagde Bragi.
- Mine Vaaben,
- Sagde den gode Konge,
- Ville vi have selv.
- Hielm og Brynie
- Maa vogtes vel,
- Godt er til Sverd at tage.
- Da blev bekiendt
- Hvor vel Kongen havde
- Agtet Helligdommen,
- Velkommen Hakon,
- Sagde hele Raadet
- Og alle Guder.
- En god Dag bliver
- Den Konge fød,
- Som slig en Søn bekommer,
- Hans Alder
- I godt Minde
- Skal stedse staae.
- Tid skal komme,
- Da Ulf Fenris
- Skal til Verden fare,
- Førend saa god
- Konge kommer
- I forladte Sted.
- Døer Fæ,
- Døe Frænder,
- Land ødes og Rige,
- Hakon sidder
- Hos Fædre-Guder,
- Stor er Folkets Sorg.