FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Óðarkeptr
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Første Bind
Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920
Første tidsrum
2. afsnit: SKJALDEKVAD
§ 7 Islandske skjalde
C. Fyrsteskjalde.
Óðarkeptr
Således kaldes denne skjald i Skáldatal (A), hvorimod han i B hedder Óttarr keptr, men dette ser snarest ud til at være en rettelse af hint eller en afskrivers konjektur. Den første form Óðar-bestyrkes ved skrivemåden Ljóðar- (1), som vistnok atter er en simpel forvanskning af Óðar-. Navnet er vistnok egenlig et tilnavn, hvis betydning synes at antyde, at denne digter har forfattet mange kvad (jfr. skvaldre om Halldórr). Iøvrigt er Óðarkeptr fuldstændig ubekendt; man kan slutte sig til, at han har levet i den første halvdel af det 11. årh. Af hans i Skáldatal antydede digt om Knud den store er intet tilbage. I Landnáma siges (2) han at have digtet en lofdrapa om Guðleifr Arason, Þangbrands kraftige ledsager. Til dette kvad kan med rimelighed henføres et vers, som siges »at være digtet om Guðleifr« (se ovf. s. 471) (3).
Noter
1) Ldn. 283 not.
2) Ldn. 283 not.
3) Skj. digtn. B I, 166.
