Gandfluer og Finskud

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Jens Andreas Friis
Lappisk Mythologi


Jens Andreas Friis


Gudelære
4. Underjordiske Guder

§ 28.
Gandfluer og Finskud


Et andet, meget ondt Væsen, som benyttedes af Noaiderne til at skade Folk og Fæ, var et Insekt, som de norske Forfattere kalde "Gandfluer." Det fandtes betegnet paa de fleste Runebomme og næsten ganske paa samme Maade, se Runebom No. 1, 2, 4, 7, 8 og 9. Paa No. 8 findes endogsaa to Tegn, af hvilke No. 30 skulde betegne en Gandflue, der brugtes til at skade Folk, og No. 27 en til at skade Kvæge.

Ikke alle Noaider havde Gandfluer. "Det var kun de aller stærkeste og lærdeste Noaider, som forstode at erhverve sig dem og det paa følgende Maade: Efter mange og lange Besværgelser aabenbarede der sig for Noaiden en Fugl, som kaldes Vuokko eller Væros lodde, eller ligefrem Noaide lodde, (lodde, Fugl). Denne udspyede disse Fluer af sit Næb, — eller rystede dem af sine Fjære, saaledes at de faldt paa Marken. De, der udspyedes af Fuglens Næb, ansaaes for at være kraftigere end de, der faldt af Fjærene, og forvaredes derfor ogsaa særskilt. De vare saa giftige, siger Leem, at selv Noaiden ikke vovede at tage i dem med blottede Hænder, men maatte have Handsker paa, naar han skulde samle dem op. De forvaredes i smaa Æsker eller Skindposer." En gammel Forfatter, Petr. Claudius, fortæller, at det hændte, at en Bonde, som levede paa hans Tid i Helgeland, engang paa Jagten efter en Bjørn fandt et stort Billede af en Afgud i en Bjerghule, og lige ved Billedet stod Lappens Gandæske. Da han aabnede den, krøb der ud af samme en hel Del "blaa Fluer, som vare Lappens Gandfluer, hvoraf han daglig udsendte en." Havde man ikke selv Evne til at skaffe sig saadanne Gandfluer, kunde de ogsaa gaa i Arv fra Fader til Søn. Naar en Noaide havde mistet sin Gandæske eller opbrugt sin Beholdning, kunde han ogsaa laane en saadan af en af sine Kollegaer, og betalte da senere igjen med samme Vare. Naar Noaiden vilde tilføie Nogen Skade, slap han en af disse Gandfluer ud af sin Æske, og "efter forrettet Ærinde kom Fluen igjen tilbage til sin Eiermand[1]." Især var det skabagtigt Udslæt, opsvulmede Lemmer, Blodspytten m. m., som antoges at hidrøre fra udsendte Gandfluer.

Nogle Noaider, der ikke havde Gandfluer, vare derimod i Besiddelse af en saakaldt Gandstav. Denne Stav fik de ikke af Fuglen Vuokko, men af Noaide-gaʒʒe eller sine tjenende Aander, (§ 1, Pag. 5). Denne Stav var saa giftig, at alt Levende, som Noaiden slog med den, blev sygt og kunde ikke komme til Helbred igjen, førend enten vedkommende Noaide var stillet tilfreds og formaaet til selv at helbrede Skaden, eller ogsaa en anden Noaide fordrev Ondet ved endnu kraftigere modvirkende Trolddomsmidler.

Scheffer fortæller, at nogle Lapper med en Indretning eller Tingest, kaldet "Tyre," udrettede det Samme som andre med "Gan." Denne Tyre var gjort af det fineste Dun af Fluer eller andre Insekter, hvilket var klistret sammen til en rund Kugle, saa stor som en Valnød. Den var saa let, som om den var hul, og havde den Egenskab, at den kunde sendes ud og fare afsted som en Hvirvelvind eller en Pil og skade Folk paa samme Maade som Gandfluen. Ved Hjælp af samme kunde man ogsaa sende paa Mennesker alle Slags væmmelige Dyr, som Slanger, Øgler, Mus o. desl., hvilket vel vil sige, at den kunde antage disse Dyrs Skikkelse og som saadanne tilføie Skade. "Tyre" er formodentlig en urigtig Gjengivelse af det lappiske "divre," Dyr, Insekt.

Et Væsen, der lignede Tyre, var Grønlændernes Tulipak. Rink forklarer, at "Tulipak var et ved Kunst lavet levende Dyr, som paa Opfordring kunde antage Skikkelse af forskjellige andre Dyr og udsendes til at ødelægge Fiender. I Hemmelighed tog man i den Hensigt Ben eller Levninger af forskjellige Dyr, indhyllede dem i et Skind, lagde denne Pakke i en Elv og anvendte en Serrat (Troldformel) paa den, hvorpaa man satte den i Havet og atter anvendte en Serrat, som angav, hvad Skikkelse den skulde antage, og hvad den skulde udføre."

"Finskud" var, efter Nærømanuskriptet, endnu en anden Maade, hvorpaa Noaiderne kunde skade sine Medmennesker. "Naar de," siger Forfatteren, "vil tilføie et Menneske, de ere vrede paa, enten han saa er nær hos dem eller fjernt fra dem, Skade eller Lemlæstelse, da bruge de dertil en liden Bue, gjort af Renhorn, med tvende Slags Pile, en stump og en spids. Naar Lappen vilde øve sin Trolddom, da gjorde han først et Billede, som forestillede den Person, han vilde skade. Vilde han lemlæste ham paa Arm, Ben eller andet Lem, da skjød han med den stumpe Pil paa Lemmet, men vilde han tilføie ham en stedsevarende Pine mellem Hud og Kjød, da skjød han med den spidse Pil mod Billedet."


Fodnoter

  1. Leem. Pag. 483.