Haakonsmaal

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Skaldekvad

Haakonsmaal

af Eivind Skaldespilder

oversat af P. A. Munch

fra

Norges Konge-Sagaer

Christiania

Forlagt af Feilberg & Landmark

1859

---

Robert Engels: Valkyrier

Gandul og Skagul

sendte Gautatyr

at kaare blandt Konger,

hvo Yngves Ætling

skulde med Odin fare

og i Valhall være.

Der fandt de Bjørns Broder

af Brynjen fare,

Kongen saa kostelig

kommen under Gunn-Fanen.

Skræk slog Fjenden,

Spydene rystedes,

da var Hild for Haanden.

Haaleyger egged’ han

og Holmryger;

Jarlers Bane

iled’ til Kampen.

Godt Nordmænds Følge

den Gavmilde havde;

Ø-Daners Rædsel

stod under Eirhjelm.

Stridsklæder afdrog,

slængte ned Brynjen

Hirdmænds Herre,

før han Hærstriden ypped;

legte med Lydmænd,

skulde Landet verje;

Gramen den glade

stod under Guld-Hjelmen.

Saa beed da Sverdet

i Siklinghaanden

Valfaders Klæder

som i Vand det droges;

bragede Brodde,

brødes Skjolde,

susede Sverd

over Stridsmænds Isser.

Skjolde splitted,

og Skaller haarde

knuste og kløved

Kongens Verje;

Slag stod paa Øen;

stænked’ Krigerne

blanke Skjold-Borge

med Blod af Dræbte.

Brandt Saar-Brande

i blodige Vunder,

luded Lang-Økser,

for Liv at tage;

Saarhavet sused

paa Sverdenesset,

faldt Flein-Floden

paa Fjæren af Stordø.

Skaguls Skyer

under Skjoldhimlen røde

sammen stødte

og med Sverde leged;

risled Odd-Fossen

i Odins-Vejret,

da sank saa Mange

for Mæke-Strømmen.

Da sad Døglinger

med dragne Sverde,

med skaarede Skjolde

og skudte Brynjer;

fro var i Hu

da ej Hæren,

som var til Valhall paa Veje.

Det sagde Gandul

støttet paa Geir-Skaft:

«nu øges Æsers Følge,

da de Haakon have

med Hær saa vældig

hjem til sig hentet.»

Herskeren hørte,

hvad Valkyrjerne mælte,

glade, fra Gangernes Rygge;

hugfulde de syntes,

hjelmede sad de

og havde Skjold ved Side.

Haakon:

«Hvi monne du, Skagul,

saa skifte Kampen,

var’ vi da ej Sejren verd?»

Skagul:

«Vi det voldte,

at du Valen holdt,

men Eders Fjender flygted.»

«Ride vi nu skulle,»

kvad den rige Skagul,

«til Guders grønne Hjem,

Odin at sige

at den ædle Fyrste

kommer, ham selv at see!»

«Hermod og Brage,»

kvad Hroptatyr,

«drager imøde Drottnen;

thi den Konge

som en Kæmpe er,

stevner til Hallen hid.»

Kongen nu mælte,

var fra Kampen kommen,

stod heelt med Blod besprængt:

«ublid tykkes os

Odin at være,

se vi hans stolte Hu!»

«Einherjer her

alle dig Velkomst byde,

drik du med Æser Øl;

Jarletvinger,

du har inde her

aatte Brødre,» kvad Brage.

«Vor Krigsrustning;»

kvad den gode Konge,

«ville vi selve have;

Hjelm og Brynje

bevarer vel;

godt er til Geir at tage.»

Da det kjendtes

at Kongen havde

Helligdommen hædret,

da Haakon blev

hilset saa venligt

af Verdens vældige Guder.

Ja i en heldig Stund

den Hersker fødes,

som naar en saadan Yndest;

hans Old

altid vorder

med Lov opløftet.

Ubunden

til Jordens Folk

Fenres-Ulven farer,

førend i Haakons

øde Fodspor

jevngod Konge kommer.

Dør Fæ,

dø Frænder,

øde lægges Jord og Land;

siden Haakon drog

til hedenske Guder,

har Folket Trældom og Tvang.

---

Noter: