Hjalmars dødskvad
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddalignende tekster
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er bl. a. Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
 |
|||
|
||||||
|
Hjalmars dødskvad
fra Hervarar saga ok Heiðreks
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
Ørvar-Odd:
- Hvad sker der — Hjalmar? —
- nu skifter din lød;
- de talrige sår
- tynger dig vist.
- Din hjelm er bristet —
- og brynjen på siden;
- snart, tænker jeg,
- slutter dit liv.
Hjalmar kvad:
- Jeg har seksten sår
- og en slidt brynje,
- mit syn bliver sort
- og for svagt til gang;
- Angantyrs sværd
- var edder-hærdet,
- og det spidse stål
- stak mig i hjertet.
- På fem gårde
- færdedes jeg hjemme —
- dog ganske tilfreds
- gjorde det mig aldrig;
- nu ligger jeg her,
- mens lemmerne svækkes,
- flænset af sværd
- på Samsøs kyst.
- Sammen med far
- og smykket med guld
- drikker huskarle
- i hallen derhjemme;
- de trættes alle
- af øllet de får,
- mens oddens spor
- udmatter mig.
- Jeg forlod den kønne
- kongedatter
- på Agnefeds
- yderste strand;
- den saga er sand,
- som hun sagde til mig:
- At jeg næppe ville
- vende tilbage.
- Jeg fór fra øst
- fulgt af Sote
- fra kvinde-skønsang
- — klar til morskab;
- uden dvælen
- drog jeg med hæren
- og for sidste gang
- fra gode venner.
- Træk nu den røde
- ring af min arm,
- og giv den til unge
- Ingebjørg!
- Hun må stadigt bære
- den største sorg:
- At jeg ikke kommer
- til Uppsala.
- Ravnen letter
- fra det ranke træ;
- i flugten østfra
- følger en ørn.
- For sidste gang
- giver jeg den bytte;
- den ørn skal drikke
- mit eget blod.
