Jabmi akko, Rota, Rutu eller Ruotta

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Jens Andreas Friis
Lappisk Mythologi


Jens Andreas Friis


Gudelære
4. Underjordiske Guder

§ 26.
Jabmi akko, Rota, Rutu eller Ruotta


Det Navn, der betegner det fornemste onde Væsen, hvorpaa Lapperne troede, nemlig Rota, synes at være laant af de nordiske Sprog. Denne Omstændighed gjør det sandsynligt, at Lapperne oprindelig i sin Gudsdyrkelse ikke have havt absolut onde Væsener, men først ere komne til Troen paa saadanne ved Berørelse med de nordiske Nationer og ved gjennem dem at faa Kundskab om Kristendommens Lære om Djævelen. Den eneste af de underjordiske Guddomme, der nævnes i Missionærernes Skrifter og har et lappisk Navn, er Jabmi akko, de Dødes gamle Kvinde. Men hun beskrives ikke som noget egentlig ondt Væsen. Hun havde Herredømmet over de Døde, som kom til Jabmi-aibmo, de Dødes Rige. Man ofrede til hende, for at hun skulde unde En et længere Liv her paa Jorden. Hun svarer til Finnernes Tuonen akka, Tuonen ukko’s Hustru, der begge herskede i Tuonela, Underverdenen eller de Dødes Rige. Rimeligvis har Jabmi akko ogsaa i sin Tid havt en Husbond, hvormed hun har delt Herredømmet, men under Lappernes Samkvem med de nordiske Nationer bleve Begge glemte, og Lappen fik andre underjordiske Væsener at tro paa. Den vigtigste blandt disse er Rota eller af Andre benævnt Rutu og Ruotta. Han havde sit Opholdssted dybt nede i Jorden, men dette forhindrede ham dog ikke fra at færdes ogsaa paa Jorden for at skade Mennesker og Dyr. De fleste Forfattere gjør dette Væsen til et Maskulinum, Andre, f. Ex. Ganander, derimod til et Femininum. Denne Opfatning er ganske vist urigtig og hidrører fra Mangel af Opmærksomhed paa den Ejendommelighed ved saavel Lappernes som Finnernes Mythologi, at saagodtsom alle Guder havde Familie, eller Hustru, Sønner og Døtre. Lapperne har saaledes vistnok for de Forfattere, der fremstille Rota som Gudinde, omtalt en Afgrundens Dronning, men hermed har ikke været ment Rota selv, men enten den gamle Jabmi akko eller Rota’s Hustru, der ogsaa findes aftegnet paa enkelte Runebomme ved Husbondens Side, f. Ex. paa No. 2, Fig. 44 og No. 5, Fig. 19. Paa første Runebom findes ikke blot Rota og hans Hustru, men ogsaa Rota-aibmo, Rota’s Hjem, ja, endogsaa Rota’s Kirke i Underverdenen.

Rota boede, som sagt, i Rota-aibmo, dybt nede i Jorden, og de Mennesker, som her paa Jorden havde levet mod Gudernes Villie, kom ogsaa til Rotaheim, hvor de bleve plagede af Rota. Alt Ondt hidrørte fra denne Rota; thi naar han kom op fra Underverdenen førte han Ulykke, smitsomme Sygdomme og Død med sig overalt, hvor han drog frem. Ligesaa stræbte han det nyskabte Foster efter Livet (§ 21). Efter Leems Beskrivelse af Figurerne paa Runebom No. 5 synes det, som om Lapperne have forestillet sig, eller deres Noaider indbildt dem, at Rota ligesom Hora-gales (§ 15) egentlig var bunden og kun afstedkom Ulykke, naar han paa en eller anden Maade slap løs. Naturligvis var det Noaidernes Sag baade at løse og binde ham. Den dorske Almue har havt en lignende Forestilling om Djævelen. Naar han, som det hedder i Folketroen, var "sluppen løs," maatte en eller anden, mere end almindelig kyndig Præst hentes for at binde ham og vise ham hjem igjen. Naar Rota var sluppen løs og hærjede iblandt Mennesker og Dyr, kunde han ikke bringes tilbage igjen uden ved Offer, men dette Offer var forskjelligt fra alle de Ofre, der bragtes andre Guder. Til Rota ofredes nemlig en Hest, der ganske hel blev nedgravet i Jorden. Paa denne skulde da Rota ride tilbage igjen til Rota-aibmo. Han aftegnes derfor ogsaa til Hest paa Runeb. No. 2, Fig. 43. No. 4, Fig. 13. No. 8, Fig. 26 og No. 9. Högstrøm antager, og maaske med Rette, at Rota, Rutu eller Ruotta er den lappiske Udtale af det norske Drot, (egentl. Drottin). Dr og Tr kunne Lapperne nemlig ikke udtale sammen i Begyndelsen af Ord, og en enkelt Vokal i første Stavelse af laante Ord forandres ofte til Diftong. Saaledes opstaar af Drot ligefrem paa Lappisk Ruotta, Rutu eller Rota, ligesom Rauga af Draug, Rænga af Dreng, Ruola af Trold. De Landdrotter eller Høvdinger, som i ældre Tider skulde opkræve Skat iblandt Lapperne, opførte sig ganske vist mere som Røvere end som Skattekrævere; thi Skatten blev, som der fortælles, ofte inddreven "med Rædsel." Følgen heraf var, at disse Sysselmænd betragtedes som Plageaander, og at Ordet Drot omsider blev synonymt med Djævel, ligesom Folkenavnet Čutte, (Plur. Čuđek, Tschuder), nu i Lappisk betyder Fiende. Ruotta eller rotto betyder nu i det lappiske Sprog Pest eller pestartet Sygdom. Ogsaa derved betegnes Rota som ulappisk, at der i hans Rotaheim sættes en Kirke. Runeb. No. 2, Fig. 46.