Jon rømmer af Land

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Mand og kvinde til hest
Middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Ridderviser
36. Jon rømmer af Land.


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


1. Liden Kirsten er saa væn en Mø,
— du rømme af Land, Hr. Jon! —
hende beder saa rige Bejle[1] under Ø.
I fremmed Land og der fødes mangen stalt Ædeling.[2]


2. Hende beder Hr. Peder af Engelsholm
og saa hans raske Brødre tolv.


3. Hende bad Hr. Jon hin rige,
han maatte vel være hendes Lige[3].


4. Hr. Jon han lader sit Bryllup rede,
Dankongen lader han dertil bede.


5. Han bad Hr. Peder af Engelsholm
og saa hans raske Brødre tolv.


6. Liden Kirsten spurgte Fostermoder sin[4]:
„Og maa jeg gaa mig i Salen ind?“


7. „Alt om du vil i Salen gaa,
da tag ikke alt dit røde Guld paa.


8. Du har Øjne, som man tænder op Ljus,
du lad dem ikke glimme over alt det Hus.“


9. Liden Kirsten hun gaar til Ørke,
hun klæder sig saa virke[5].


10. Hun drog i en Silkesærk,
var ni Jomfruer deres Haandeværk.


11. Hun drog i en Mantel blaa,
i hver en Søm det røde Guld laa.


12. Hun drog Guld alt over Guld,
alle hendes Fingre dem satte hun fuld.


13. Hun gjorded sig med Silkesnor,
røde Guldkrone over udslaget Haar.


14. Hun tog to Sølvkar paa sin Haand[6],
saa gik hun i Salen ind.


15. Liden Kirsten ind ad Døren tren,
Hr. Peder han stander hende op igen.


16. Hr. Peder han rækker en Skaale fra sig:
„Vil I, liden Kirsten, drikke med mig?“


17. „Ikke saa vil jeg drikke med dig,
foruden Hr. Jon han beder mig.“


18. „Fæstemand har I favr og ung,
min Fader fødte op en halv fejrre[7] Hund.


19. Fæstemand har du alt saa rig,
min Fader fødte op en halv fejrre Tig[8].“


20. Liden Kirsten hun vrider sine Hænder saa saare,
hun fældte i–saa modige Taare.


21. Hr. Jon han bukker over breden Bord:
„Hvem har gjort eder, liden Kirsten, imod?“


22. „Hr. Peder siger: jeg har Fæstemand ung,
hans Fader fødte op en halv fejrre Hund.“


23. Hr. Jon sprang over breden Bord,
den brune Mjød paa Gulvet stod.


24. Hr. Jon han sit Sværd uddrog,
Hr. Peder han al i Stykker hug[9].


25. Hr. Jon han binder sit Sværd ved Side:
„Vil I, liden Kirsten, nu med mig ride?“


26. Saa væn da havde han Fole og spag[10],
— du rømme af Land, Hr. Jon! —
han satte den Jomfru ved sin Bag[11].
I fremmed Land og der fødes mangen stalt Ædeling.



Fodnoter

  1. ↑ 1 Bejle, Bejlere (oldnord. biðill, afledt af at „bede“); bede hende, bejle til hende.
  2. ↑ Omkv. der fødes mangen stalt Ædeling, der finder saa mangen Adelsmand sit Underhold (naar han er fredløs i Hjemmet).
  3. ↑ 3 han maatte vel være hendes Lige, (Forældrene og hun selv fandt, at) han godt kunde være et passende Giftermaal.
  4. ↑ 6 Fostermoderen (den Kvinde, der havde opdraget Pigebarnet) blev ofte boende paa Herregaarden og havde en vis Grad af moderlig Myndighed over den unge jomfru.
  5. ↑ 9 saa virke, saa omhyggelig.
  6. ↑ 14 to Sølvkar, til jomfruens høviske Fremtræden hørte det, at hun traadte ind med et Sølvbæger i hver Haand for at kunne drikke de fremmede til (jf. vor Nr. 34 „Torbens Datter“).
  7. ↑ 18 halv fejrre, dobbelt saa smuk (egl. „Halvdelen fagrere“).
  8. ↑ 19 Tig, Tævehund.
  9. ↑ 24 al i Stykker hug, hug ham helt i Stykker, hug ham tværs over (al egl. samstillet til Hr. Peder: hele Hr. Peder).
  10. ↑ 26 væn og spag Fole, smuk og klog Hest.
  11. ↑ ved sin Bag, bag sin Ryg.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Jon_rømmer_af_Land&oldid=35158»