Myter og sagn fra Grønland – II (KR) – Brødrene, der opsøgte Menneskenes Grænse mod Nord
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – II
Knud Rasmussen
1924
Bind II: Vestgrønland
Brødrene, der opsøgte Menneskenes Grænse mod Nord
Der var en Gang to Brødre, der rejste nordpaa for at finde Menneskenes Grænse. Langt mod Nord var de kommen, men stadig fortalte man, at der endnu var Mennesker længere borte. Endelig engang kom de til et enligt Hus, og da de spurgte sig for hos Folkene her, vidste disse intet om Mennesker norden for dem. Og saa slog de sig ned ved Bopladsen for Vinteren.Da Isen lagde sig, foretog de en Rejse med Slæde, og de kørte frem langs Landene, og tilsidst blev det Aften. Det var blevet mørkt og blæste en Snestorm, da de kom rundt om et lille Næs og saa noget lyst. Det var et lille Hus med eet Vindue. De gik op, og da de kom ind, traf de et meget gammelt Ægtepar og deres Datter derinde; men skønt de fremmede kom ind til dem, rørte de sig ikke og mælede ej heller et Ord, og det blev langt ud paa Aftenen, uden at de havde faaet noget at spise. Endelig kom der en lille sort Mand springende ind ad Husgangen og sagde, idet han kom ind:
"Jeg har fundet en død Hval, der var frosset fast i Isen." Først da rørte de to gamle paa sig og sprang ud paa Gulvet og sagde:
"Owâ — Owâ! Da vores lille Svigersøn har fundet Spæk til os, vil vi rimeligvis komme til at opleve, at der flyder Tran ud af vore Rumper."
Og nu henvendte den lille sorte Mand sig til de fremmede og sagde:
"Sov kun, og vær ikke bange for noget."
Og de lagde sig til at sove.
Da de vaagnede, var den lille, der havde fundet Hvalen, allerede taget af Sted. Saa gjorde de sig rejseklare, men da de kom ud til deres Hunde ved Isfoden og saa op til Huset, saa de tre store Bjørne, der sad og stirrede paa dem.
De havde været Gæster hos Bjørne i Menneskeskikkelse, og Svigersønnen var en Ræv.
Saaledes fandt de ud af, at de Mennesker, som de overvintrede sammen med, maatte være de nordligst boende, og da det blev Sommer, rejste de atter sydover til deres Boplads.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. II, ss. 11-12. København, 1924.
