Odin hos Vaftrudner

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Odin hos Vaftrudner

Vafþrúðnismǫ́l


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Lorenz Frølich: Odin og Ulven
1. (Odin)
Råd mig nu — Frigg! —
jeg rejste gerne
på besøg i Vaftrudners sal;
jeg ønsker at prøve
min oldtidsvisdom
mod ham den alvidende jættes.


2. (Frigg)
Hærfader! Jeg råder
dig helst at blive
hjemme i gudernes gård;
ingen anden
jætte — véd jeg —
har større styrke end ham.


3. (Odin)
Jeg har rejst meget
og rådet meget,
jeg har ofte mødt mægtige;
nu vil jeg vide,
hvad der foregår
i Vaftrudners jættehjem!


4. (Frigg)
Lykke på rejsen,
lykkelig hjemkomst,
må lykken følge din færd!
Gid dit vid
vil gavne dig — Alfader! —
når du skifter ord med jætten.


5.
Odin rejste
ud for at prøve
jættens vældige visdom.
Da han ankom til hallen,
som Hyms far ejede,
gik Ygg straks derind.


6. (Odin)
Vær hilset — Vaftrudner! —
her er jeg kommet
for at besøge dig selv;
vi skal snart få klarlagt
din såkaldte visdom
— og om du er så alvidende — jætte!


7. (Vaftrudner)
Hvem er den karl,
der kæfter ad mig
— og så her i min egen hal?
Du skal aldrig slippe
uskadt herfra,
medmindre du må kaldes den klogeste.


8. (Odin)
Jeg kaldes Gangråd,
er kommet til hallen
til fods — træt og tørstig;
tag nu imod mig
— jeg trænger til husly —
jeg har været længe på vejen.


9. (Vaftrudner)
Skal du stå — Gangråd —
på gulvet og tale?
Find dig et sæde i salen!
Hvem mon vinder
vidensdysten
— den kloge gamle eller gæsten?


10. (Odin)
En fattig fremmed
hos en formuende mand
må tale behørigt eller tie;
for megen snak
er til mén for gæsten,
hvis ikke værten er venlig.


11. (Vaftrudner)
Så prøv din lykke
fra den plads du har valgt
dér på gulvet — Gangråd!
Hvad hedder hesten,
der henter dagen
frem over alle folk?


12. (Odin)
Skinfakse trækker
det skære dagslys
frem over alle folk.
Hreidgoter holder
den hest for bedst;
dens manke stråler bestandigt.


13. (Vaftrudner)
Så prøv din lykke
fra den plads du har valgt
dér på gulvet — Gangråd!
Men hesten som ankommer
østfra og trækker
natten over gode guder?


14. (Odin)
Den hedder Rimfakse —
hesten der bringer
nætter til gode guder;
om morgenen skummer
hans mundbid af fråde,
der falder i dale som dug.


15. (Vaftrudner)
Så prøv din lykke
fra den plads du har valgt
dér på gulvet — Gangråd!
Hvad kaldes elven,
der udgør skellet
mellem jætters og guders grund?


16. (Odin)
Ifing er elven
der udgør skellet
mellem jætters og guders grund;
løbet er åbent
til evig tid
og dækkes aldrig af is.


17. (Vaftrudner)
Så prøv din lykke
fra den plads du har valgt
dér på gulvet — Gangråd!
Hvad hedder sletten,
hvor slaget skal stå
mellem Surt og de gæve guder?


18. (Odin)
På sletten Vigrid
skal slaget stå
mellem Surt og de gæve guder;
de hundrede raster
den holder i bredden
er forud kåret som kampplads.


19. (Vaftrudner)
Kom nu til bænken
— min kloge gæst! —
lad os tale sammen siddende.
Så holder du — gæst! —
dit hoved mod mit
i et væddemål om visdom.


20. (Odin)
Sig for det første
og fremstå kløgtig,
hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
hvorfra jorden kom,
og øverst himlen,
i begyndelsen — begavede jætte!


21. (Vaftrudner)
Jorden skabtes
af Ymers kød,
klipperne af hans knogler,
himlen af hovedskallen,
men havet af blodet,
der flød fra den frostkolde jætte.


22. (Odin)
Sig for det andet,
hvis indsigten rækker,
og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
hvordan månen kom til,
så mennesker ser den
— og sig det samme om solen!


23. (Vaftrudner)
Det er Mundilfare,
der er Månes far,
og Sol er sønnens søster;
de krydser himlen
et halvdøgn hver,
og sådan tælles tiden.


24. (Odin)
Fortæl for det tredje —
dit tilnavn er Klog,
hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
om den lyse dag
over landets folk
og om nattens månemørke!


25. (Vaftrudner)
Delling er ham,
der er Dags far,
men Nat er Narfes datter;
ny og næ
blev nyttigt skabt
af guder for at tælle tiden.


26. (Odin)
Sig for det fjerde
såfremt du er klog,
og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
hvordan kom vinter
og den varme sommer
først til de gæve guder!


27. (Vaftrudner)
Vindsval er ham,
der er Vinters far,
men Svåsud er far til Sommer.
— — — — —


28. (Odin)
Nævn for det femte
såfremt du er klog,
og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
den ældste skabning
fra urtidsmorgen
af asers eller Ymers slægt!


29. (Vaftrudner)
Et utal vintre
før jorden skabtes
blev Bergelmer barnefødt;
Trudgelmer
var trolig hans far,
og han var Ørgelmers afkom.


30. (Odin)
Sig for det sjette
— man siger, du er klog —
hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
hvordan Ørgelmer kom
i jætters slægt
i begyndelsen — begavede jætte!


31. (Vaftrudner)
Edderens dryp
fra Elivåger
øgedes, og ud kom en jætte;
alle vores ætter
har ophav dér,
så vi er evigt og altid onde.


32. (Odin)
Sig for det syvende
— man siger, du er klog —
hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
hvordan den jættestore
avlede børn
uden gyger til gammen!


33. (Vaftrudner)
En søn og datter
— siger man — voksede
fra under rimtursens arm,
og jættens fødder
avlede sammen
en søn med seks hoveder.


34. (Odin)
Sig for det ottende,
— hvis ellers du er klog —
og hvis du véd det — Vaftrudner! —
det ældste du mindes
eller anser for sandt!
Er du ikke alvidende — jætte?


35. (Vaftrudner)
Et utal vintre
før jorden blev skabt,
var Bergelmer et barn;
den alvise jætte
er mit ældste minde —
han vistes mig i sin vugge.


36. (Odin)
Svar for det niende
— man siger du er klog —
hvis ellers du véd det — Vaftrudner!
Hvem bevirker
vinden på havet?
Det er én, man sjældent ser.


37. (Vaftrudner)
Hræsvælger sidder
ved himlens rand —
en ørnelignende jætte;
fra hans vingeslag
skal vinden blæse
hen over alle.


38. (Odin)
Fortæl for det tiende
— jeg tænker du kender
gudernes vilkår — Vaftrudner! —
hvordan Njord endte
i asernes flok,
når han ikke er ase-ætling!


39. (Vaftrudner)
I Vanaheim
blev han viseligt skabt,
men sendt som gidsel til guderne.
Ved verdens ophør
vender han tilbage
og hjem til de vise vaner.


40. (Odin)
Sig for det ellevte
hvor man antræffer folk
som dagligt deltaʼr i hugkamp
og raser til døden,
men rider fra kampen
for at sidde sammen — forligte!


41. (Vaftrudner)
Alle einherjer
i Odins gårde
delta’r dagligt i hugkamp;
de raser til døden,
men rider fra kampen
for at sidde sammen — forligte.


42. (Odin)
Fortæl for det tolvte
— jeg tænker du kender
gudernes vilkår — Vaftrudner! —
om alle guders
og jætters lærdom
— sig kun det, som er sandt!


43. (Vaftrudner)
Om alle guders
og jætters lærdom
kan jeg sige det, som er sandt;
jeg var nede i Niflhels
ni verdener
— derhen drager de døde.


44. (Odin)
Jeg har rejst meget
og rådet meget,
jeg har ofte mødt mægtige.
Findes der mennesker,
når frosten tager af
efter Fimbulvinterens vælde?


45. (Vaftrudner)
Liv og Livtraser
ligger i skjul
i Hodmimers holt;
morgenduggen
er maden de får,
de avler verdens ætter.


46. (Odin)
Jeg har rejst meget
og rådet meget,
jeg har ofte mødt mægtige.
Hvorfor ser man fortsat
solen på himlen,
når den før blev ædt af ulven?


47. (Vaftrudner)
Den fagre sol
føder en datter,
før hun ædes af ulven;
man møder pigen
på moderens vej
når guder er gået til grunde.


— — — — —[1]


50. (Odin)
Jeg har rejst meget
og rådet meget,
jeg har ofte mødt mægtige.
Hvilke aser ejer
arven fra guderne,
når Surts flammer slukkes?


51. (Vaftrudner)
Vidar og Vale
vælger bosted,
når Surts flammer slukkes;
Mode og Magne
får Mjølner til eje,
når Vingne er valfalden.


52. (Odin)
Jeg har rejst meget
og rådet meget,
jeg har ofte mødt mægtige.
Hvordan skal Odin
ende sit liv,
når guderne går til grunde?


53. (Vaftrudner)
Slægternes far
skal sluges af Ulven —
det vækker Vidars vrede;
han kløver dens kæft
i kampen der følger,
og dræber derved dyret.


54. (Odin)
Jeg har rejst meget
og rådet meget,
jeg har ofte mødt mægtige.
Hvad sagde Odin
i sønnens øre,
før denne blev brændt på bålet?


55. (Vaftrudner)
Hvad du i oldtiden sagde
i øret på din søn,
det kan ingen andre vide.
Med dødsviet mund
har jeg delt min viden
og berettet om Ragnarok.




Note:

  1. Det er ikke lykkedes mig at få versene 48 og 49 til at give god mening, og de er derfor udeladt.