Odin hos Vaftrudner
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddadigte
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
Odin hos Vaftrudner
Vafþrúðnismǫ́l
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2013
- 1. (Odin)
- Råd mig nu — Frigg! —
- jeg rejste gerne
- på besøg i Vaftrudners sal;
- jeg ønsker at prøve
- min oldtidsvisdom
- mod ham den alvidende jættes.
- 2. (Frigg)
- Hærfader! Jeg råder
- dig helst at blive
- hjemme i gudernes gård;
- ingen anden
- jætte — véd jeg —
- har større styrke end ham.
- 3. (Odin)
- Jeg har rejst meget
- og rådet meget,
- jeg har ofte mødt mægtige;
- nu vil jeg vide,
- hvad der foregår
- i Vaftrudners jættehjem!
- 4. (Frigg)
- Lykke på rejsen,
- lykkelig hjemkomst,
- må lykken følge din færd!
- Gid dit vid
- vil gavne dig — Alfader! —
- når du skifter ord med jætten.
- 5.
- Odin rejste
- ud for at prøve
- jættens vældige visdom.
- Da han ankom til hallen,
- som Hyms far ejede,
- gik Ygg straks derind.
- 6. (Odin)
- Vær hilset — Vaftrudner! —
- her er jeg kommet
- for at besøge dig selv;
- vi skal snart få klarlagt
- din såkaldte visdom
- — og om du er så alvidende — jætte!
- 7. (Vaftrudner)
- Hvem er den karl,
- der kæfter ad mig
- — og så her i min egen hal?
- Du skal aldrig slippe
- uskadt herfra,
- medmindre du må kaldes den klogeste.
- 8. (Odin)
- Jeg kaldes Gangråd,
- er kommet til hallen
- til fods — træt og tørstig;
- tag nu imod mig
- — jeg trænger til husly —
- jeg har været længe på vejen.
- 9. (Vaftrudner)
- Skal du stå — Gangråd —
- på gulvet og tale?
- Find dig et sæde i salen!
- Hvem mon vinder
- vidensdysten
- — den kloge gamle eller gæsten?
- 10. (Odin)
- En fattig fremmed
- hos en formuende mand
- må tale behørigt eller tie;
- for megen snak
- er til mén for gæsten,
- hvis ikke værten er venlig.
- 11. (Vaftrudner)
- Så prøv din lykke
- fra den plads du har valgt
- dér på gulvet — Gangråd!
- Hvad hedder hesten,
- der henter dagen
- frem over alle folk?
- 12. (Odin)
- Skinfakse trækker
- det skære dagslys
- frem over alle folk.
- Hreidgoter holder
- den hest for bedst;
- dens manke stråler bestandigt.
- 13. (Vaftrudner)
- Så prøv din lykke
- fra den plads du har valgt
- dér på gulvet — Gangråd!
- Men hesten som ankommer
- østfra og trækker
- natten over gode guder?
- 14. (Odin)
- Den hedder Rimfakse —
- hesten der bringer
- nætter til gode guder;
- om morgenen skummer
- hans mundbid af fråde,
- der falder i dale som dug.
- 15. (Vaftrudner)
- Så prøv din lykke
- fra den plads du har valgt
- dér på gulvet — Gangråd!
- Hvad kaldes elven,
- der udgør skellet
- mellem jætters og guders grund?
- 16. (Odin)
- Ifing er elven
- der udgør skellet
- mellem jætters og guders grund;
- løbet er åbent
- til evig tid
- og dækkes aldrig af is.
- 17. (Vaftrudner)
- Så prøv din lykke
- fra den plads du har valgt
- dér på gulvet — Gangråd!
- Hvad hedder sletten,
- hvor slaget skal stå
- mellem Surt og de gæve guder?
- 18. (Odin)
- På sletten Vigrid
- skal slaget stå
- mellem Surt og de gæve guder;
- de hundrede raster
- den holder i bredden
- er forud kåret som kampplads.
- 19. (Vaftrudner)
- Kom nu til bænken
- — min kloge gæst! —
- lad os tale sammen siddende.
- Så holder du — gæst! —
- dit hoved mod mit
- i et væddemål om visdom.
- 20. (Odin)
- Sig for det første
- og fremstå kløgtig,
- hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
- hvorfra jorden kom,
- og øverst himlen,
- i begyndelsen — begavede jætte!
- 21. (Vaftrudner)
- Jorden skabtes
- af Ymers kød,
- klipperne af hans knogler,
- himlen af hovedskallen,
- men havet af blodet,
- der flød fra den frostkolde jætte.
- 22. (Odin)
- Sig for det andet,
- hvis indsigten rækker,
- og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
- hvordan månen kom til,
- så mennesker ser den
- — og sig det samme om solen!
- 23. (Vaftrudner)
- Det er Mundilfare,
- der er Månes far,
- og Sol er sønnens søster;
- de krydser himlen
- et halvdøgn hver,
- og sådan tælles tiden.
- 24. (Odin)
- Fortæl for det tredje —
- dit tilnavn er Klog,
- hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
- om den lyse dag
- over landets folk
- og om nattens månemørke!
- 25. (Vaftrudner)
- Delling er ham,
- der er Dags far,
- men Nat er Narfes datter;
- ny og næ
- blev nyttigt skabt
- af guder for at tælle tiden.
- 26. (Odin)
- Sig for det fjerde
- såfremt du er klog,
- og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
- hvordan kom vinter
- og den varme sommer
- først til de gæve guder!
- 27. (Vaftrudner)
- Vindsval er ham,
- der er Vinters far,
- men Svåsud er far til Sommer.
- — — — — —
- 28. (Odin)
- Nævn for det femte
- såfremt du er klog,
- og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
- den ældste skabning
- fra urtidsmorgen
- af asers eller Ymers slægt!
- 29. (Vaftrudner)
- Et utal vintre
- før jorden skabtes
- blev Bergelmer barnefødt;
- Trudgelmer
- var trolig hans far,
- og han var Ørgelmers afkom.
- 30. (Odin)
- Sig for det sjette
- — man siger, du er klog —
- hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
- hvordan Ørgelmer kom
- i jætters slægt
- i begyndelsen — begavede jætte!
- 31. (Vaftrudner)
- Edderens dryp
- fra Elivåger
- øgedes, og ud kom en jætte;
- alle vores ætter
- har ophav dér,
- så vi er evigt og altid onde.
- 32. (Odin)
- Sig for det syvende
- — man siger, du er klog —
- hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —
- hvordan den jættestore
- avlede børn
- uden gyger til gammen!
- 33. (Vaftrudner)
- En søn og datter
- — siger man — voksede
- fra under rimtursens arm,
- og jættens fødder
- avlede sammen
- en søn med seks hoveder.
- 34. (Odin)
- Sig for det ottende,
- — hvis ellers du er klog —
- og hvis du véd det — Vaftrudner! —
- det ældste du mindes
- eller anser for sandt!
- Er du ikke alvidende — jætte?
- 35. (Vaftrudner)
- Et utal vintre
- før jorden blev skabt,
- var Bergelmer et barn;
- den alvise jætte
- er mit ældste minde —
- han vistes mig i sin vugge.
- 36. (Odin)
- Svar for det niende
- — man siger du er klog —
- hvis ellers du véd det — Vaftrudner!
- Hvem bevirker
- vinden på havet?
- Det er én, man sjældent ser.
- 37. (Vaftrudner)
- Hræsvælger sidder
- ved himlens rand —
- en ørnelignende jætte;
- fra hans vingeslag
- skal vinden blæse
- hen over alle.
- 38. (Odin)
- Fortæl for det tiende
- — jeg tænker du kender
- gudernes vilkår — Vaftrudner! —
- hvordan Njord endte
- i asernes flok,
- når han ikke er ase-ætling!
- 39. (Vaftrudner)
- I Vanaheim
- blev han viseligt skabt,
- men sendt som gidsel til guderne.
- Ved verdens ophør
- vender han tilbage
- og hjem til de vise vaner.
- 40. (Odin)
- Sig for det ellevte
- hvor man antræffer folk
- som dagligt deltaʼr i hugkamp
- og raser til døden,
- men rider fra kampen
- for at sidde sammen — forligte!
- 41. (Vaftrudner)
- Alle einherjer
- i Odins gårde
- delta’r dagligt i hugkamp;
- de raser til døden,
- men rider fra kampen
- for at sidde sammen — forligte.
- 42. (Odin)
- Fortæl for det tolvte
- — jeg tænker du kender
- gudernes vilkår — Vaftrudner! —
- om alle guders
- og jætters lærdom
- — sig kun det, som er sandt!
- 43. (Vaftrudner)
- Om alle guders
- og jætters lærdom
- kan jeg sige det, som er sandt;
- jeg var nede i Niflhels
- ni verdener
- — derhen drager de døde.
- 44. (Odin)
- Jeg har rejst meget
- og rådet meget,
- jeg har ofte mødt mægtige.
- Findes der mennesker,
- når frosten tager af
- efter Fimbulvinterens vælde?
- 45. (Vaftrudner)
- Liv og Livtraser
- ligger i skjul
- i Hodmimers holt;
- morgenduggen
- er maden de får,
- de avler verdens ætter.
- 46. (Odin)
- Jeg har rejst meget
- og rådet meget,
- jeg har ofte mødt mægtige.
- Hvorfor ser man fortsat
- solen på himlen,
- når den før blev ædt af ulven?
- 47. (Vaftrudner)
- Den fagre sol
- føder en datter,
- før hun ædes af ulven;
- man møder pigen
- på moderens vej
- når guder er gået til grunde.
- — — — — —[1]
- 50. (Odin)
- Jeg har rejst meget
- og rådet meget,
- jeg har ofte mødt mægtige.
- Hvilke aser ejer
- arven fra guderne,
- når Surts flammer slukkes?
- 51. (Vaftrudner)
- Vidar og Vale
- vælger bosted,
- når Surts flammer slukkes;
- Mode og Magne
- får Mjølner til eje,
- når Vingne er valfalden.
- 52. (Odin)
- Jeg har rejst meget
- og rådet meget,
- jeg har ofte mødt mægtige.
- Hvordan skal Odin
- ende sit liv,
- når guderne går til grunde?
- 53. (Vaftrudner)
- Slægternes far
- skal sluges af Ulven —
- det vækker Vidars vrede;
- han kløver dens kæft
- i kampen der følger,
- og dræber derved dyret.
- 54. (Odin)
- Jeg har rejst meget
- og rådet meget,
- jeg har ofte mødt mægtige.
- Hvad sagde Odin
- i sønnens øre,
- før denne blev brændt på bålet?
- 55. (Vaftrudner)
- Hvad du i oldtiden sagde
- i øret på din søn,
- det kan ingen andre vide.
- Med dødsviet mund
- har jeg delt min viden
- og berettet om Ragnarok.
Note:
- ↑ Det er ikke lykkedes mig at få versene 48 og 49 til at give god mening, og de er derfor udeladt.