Odin og Vaftrudner
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |

Heimskringla Reprint
Oversat af
1911
- 1.
- Sig mig, Frigg,
- om du synes, jeg gør ret.
- Til Vaftrudner jeg vil.
- Hvem mon der ved mest
- om Verdens første Dage,
- den kloge Jætte eller jeg?
Frigg:
- 2.
- Tænk ikke paa sligt,
- alle Slægters Fader,
- men bliv i Gudernes Gaarde.
- Jeg tror ikke,
- nogen anden Jætte
- ved, hvad Vaftrudner ved.
Odin:
- 3.
- Ofte drog jeg ud,
- døjed ofte ondt,
- prøved ofte Magternes Magt.
- Og vide vil jeg,
- hvorledes Vaftrudners
- Sal ser ud indeni.
Frigg:
- 4.
- Lykke, naar du gaar!
- Lykke, naar du kommer!
- Lykke, saalænge du vandrer.
- Gid du maa vide mest,
- alle Menneskers Fader,
- naar du kommer i Kast med Jætten.
- 5.
- Saa drog Odin
- ud for at prøve
- den kloge Jættes Kløgt.
- Han kom til en Hal,
- det var Hyms Fars.
- Ygg gik straks derind.
Odin:
- 6.
- Hil dig, Vaftrudner!
- I din Hal jeg staar.
- Jeg kom for at se dig selv.
- Sig mig, Jætte,
- med det samme, om du blot
- er vis - eller ved du alt?
Vaftrudner:
- 7.
- Hvem er han,
- som her, i min Sal
- kaster Ord i Ansigtet paa mig?
- Aldrig slipper du
- ud igen,
- hvis du ikke er klogest af os.
Odin:
- 8.
- Mit Navn er Gangraad.
- Nu er jeg kommet
- tørstig og træt til dit Hus.
- Tag vel imod mig -
- jeg har vandret langt
- og trænger til det, Jætte.
Vaftrudner:
- 9.
- Hvorfor da, Gangraad,
- staa paa Gulvet og tale?
- Gaa hen og sæt dig i Salen!
- Saa skal vi se,
- hvem du synes er klogest:
- den gamle Forkynder, hans Gæst.
Odin:
- 10.
- Kommer fattig Mand
- til et fornemt Hus,
- tale han klogt eller tie!
- For mange Ord
- skal man aldrig bruge,
- hvor man mener det ilde med en.
Vaftrudner:
- 11.
- Sig mig, Gangraad,
- da du selv vil staa,
- mens du viser, hvad du er værd:
- Hestens Navn,
- den, der hæver hver ny
- Dag over Jordens Hjem?
Odin:
- 12.
- Skinfakse han hedder,
- der hæver den skære
- Dag over Jordens Hjem.
- Han regnes for bedst blandt
- Hreidgoterne -
- der slaar Glans af Gangerens Manke.
Vaftrudner:
- 13.
- Sig mig, Gangraad,
- da du selv vil staa,
- mens du viser, hvad du er værd:
- Hestens Navn,
- den, der hæver Østens
- Nat om de naadige Guder?
Odin:
- 14.
- Hrimfakse han hedder,
- der hæver enhver
- Nat om de naadige Guder.
- Det drypper fra hans Mile
- hver Morgenstund -
- Saa falder der Dugg i Dale.
Vaftrudner:
- 15.
- Sig mig, Gangraad,
- da du selv vil staa,
- mens du viser, hvad du er værd:
- Aaens Navn,
- den, der adskiller Jættelands
- Grund og Gudernes Grund.
Odin:
- 16.
- Ifing hedder Aaen ,
- som adskiller Jættelands
- Grund og Gudernes Grund.
- Vælde den vil
- til Verdens Ende.
- Den Aa fryser aldrig til.
Vaftrudner:
- 17.
- Sig mig, Gangraad,
- da du selv vil staa,
- mens du viser, hvad du er værd:
- Slettens Navn,
- der hvor Slaget skal staa,
- mellem Surt og de milde Magter.
Odin:
- 18.
- Vigrid hedder Sletten,
- hvor Slaget skal staa
- mellem Surt og de milde Magter.
- Paa hver Led holder den
- hundrede Mil -
- Der skal en Dag de mødes.
Vaftrudner:
- 19.
- Jeg ser, du er vis, Gæst!
- Sæt dig paa min Bænk,
- mens vi tales videre ved.
- Jeg vil holde mit
- Hoved mod dit -
- saa vædder vi, hvem der er visest.
Odin:
- 20.
- Sig for det første,
- ifald du formaar,
- og dersom du, Vaftrudner ved det,
- hvorfra Jorden og den høje
- Himmel fra først
- er kommet, du kloge Jætte.
Vaftrudner:
- 21.
- Af Ymers Kød
- skabtes al Jord,
- af hans Knogler de knejsende Klipper,
- Himlen af hans rimkolde
- Hovedskal,
- og Hav der blev af hans Blod.
Odin:
- 22.
- Sig for det andet,
- om du ellers formaar,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvorfra Maanen, der drager
- over Menneskene, kom -
- og Solen ligesaa.
Vaftrudner:
- 23.
- Mundelfare hedder en,
- han er Maanens Fader
- og Solens ligesaa.
- De drager hen
- over Himlen hver Dag -
- dem skal Aarene regnes efter.
Odin:
- 24.
- Sig for det tredje,
- da man tror, du er klog,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvorfra Dagen, der vandrer
- over Verden, kom
- og Natten med Maanens Næ.
Vaftrudner:
- 25.
- Delling hedder en,
- han er Dagens Fader,
- men Nat er et Barn af Nør.
- Ny og Næ skabte
- de naadige Guder
- at tælle Aarene efter.
Odin:
- 26.
- Sig for det fjerde,
- da man finder, du er vis,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvorfra Vinteren først -
- og den varme Sommer -
- kom til de kyndige Guder.
Vaftrudner:
- 27.
- Vindsval hedder en,
- han er Vinterens Fader
- men Somren er Svasuds Søn.
- *
Odin:
- 28.
- Sig for det femte,
- da man finder, du er vis,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvem der først opstod
- i ældgamle Dage,
- en As eller Ymerssøn.
Vaftrudner:
- 29.
- Et Utal af Aar,
- forinden Jorden
- blev skabt, var Bergelmer Barn.
- Trudgelmer
- var den gamles Fader -
- han, som Aurgelmer avled.
Odin:
- 30.
- Sig for det sjette,
- da man synes, du er klog,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvorfra Aurgelmer,
- du gilde Jætte,
- først kom til Jætternes Folk.
Vaftrudner:
- 31.
- Fra Elivaage
- sprang der Edderdraaber,
- de voksed, til Jætten var.
- Fra ham stammer
- vor store Slægt;
- derfor er vi saa voldsomme alle.
Odin:
- 32.
- Sig for det syvende,
- da man synes, du er klog,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvordan Børn han avled,
- den uhyre Jætte,
- da han ej kunde gaa til en Gyge.
Vaftrudner:
- 33.
- Ud under Rimtursens
- Arm, har man sagt,
- voksed en Mø og en Mand.
- Og den vises Fødder
- fik med hinanden
- en sekshovedet Søn.
Odin:
- 34.
- Sig for det ottende,
- da man synes, du er klog,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvad du først saa,
- som du selv mindes. -
- Er der intet, du ikke ved?
Vaftrudner:
- 35.
- Et Utal af Aar,
- forinden Jorden
- blev skabt, var Bergelmer Barn.
- Hvad jeg først saa, var,
- at den vise Jætte
- som Lig blev lagt paa Baar.
Odin:
- 36.
- Sig for det niende,
- da man synes, du er klog,
- og dersom du, Vaftrudner, ved det,
- hvorfra Vinden, der gaar
- over Voverne, kommer;
- aldrig ser man den selv.
Vaftrudner:
- 37.
- Ved Himlens Rand
- sidder Hræsvelg, Jætten,
- yderst ude, i Ørneham.
- Fra hans Vinger
- skal Vinden komme
- over Alverden vide.
Odin:
- 38.
- Sig for det tiende
- - jeg ser, al Gudernes
- Skæbne, Vaftrudner, ved du -
- Fra hvad Egn kom Njord
- til de øvrige Guder,
- thi asafødt er han ej?
Vaftrudner:
- 39.
- I Vanaheim
- skabte vise Magter ham -
- Guderne fik ham som Gidsel.
- Ved Tidernes Ende
- skal han atter komme
- hjem til de vise Vaner.
Odin:
- 40.
- Sig for det ellevte,
- hvor de er, de Gaarde,
- hvor Mænd svinger Malm hver Dag,
- rammes, rejser sig,
- rider fra Kamp
- og sidder sammen som Venner.
Vaftrudner:
- 41.
- Alle Einherjer
- i Odins Gaarde
- svinger Malm mod Malm hver Dag,
- rammes, rejser sig,
- rider fra Kamp,
- sidder sammen som Venner.
Odin:
- 42.
- Sig for det tolvte,
- hvi selv du Gudernes
- Skæbne, Vaftrudner, ved -
- Om Jætternes Gaader
- og Gudernes med
- er alt, hvad du siger, sandt.
Vaftrudner:
- 43.
- Om Jætternes Gaader
- og Gudernes med
- kan jeg sige dig sande Ting.
- Ni Verdener nedenfor
- Niflhel saa jeg -
- did kommer Folk, naar de dør.
Odin:
- 44.
- Ofte drog jeg ud,
- døjed ofte ondt,
- prøved ofte Magternes Magt.
- Hvilke Mennesker lever,
- naar det lakker mod Vaar,
- efter Fimbulvinterens Vintre?
Vaftrudner:
- 45.
- Lif og Liftraser -
- de skal ligge i Løn
- skjulte i Hoddmimers Skov.
- Nyfalden Dugg
- skal de nære sig ved -
- saa avles der unge Slægter.
Odin:
- 46.
- Ofte drog jeg ud,
- døjed ofte ondt,
- prøved ofte Magternes Magt.
- Hvor faar Himmelsletten
- en Sol igen,
- naar Ulven har indhentet vor?
Vaftrudner:
- 47.
- Een Datter
- føder Alfestraale,
- før hun indhentes af Ulven.
- Naar Guderne dør,
- skal den Mø
- ride, hvor Moderen red.
Odin:
- 48.
- Ofte drog jeg ud,
- døjed ofte ondt,
- prøved ofte Magternes Magt.
- Hvem er de Møer,
- der drager afsted
- over Vandene, vise i Sind?
Vaftrudner:
- 49.
- I tre Flokke
- trækker der
- Møer til Møgtrasers By
- De er Livets eneste
- Lykkenorner
- skønt de kommer fra Jætternes Hjem.
Odin:
- 50.
- Ofte drog jeg ud,
- døjed ofte ondt,
- prøved ofte Magternes Magt.
- Hvilke Guder arver
- de gamles Rige,
- naar Surts Lue slukkes?
Vaftrudner:
- 51.
- Vidar og Vale
- bor i Verdens Herrers Lande,
- naar Surts Lue slukkes.
- Mjølner skal Mode
- og Magne eje,
- naar Vingner falder paa Vang.
Odin:
- 52.
- Ofte drog jeg ud,
- døjed ofte ondt,
- prøved ofte Magternes Magt.
- Hvem gør det af
- med Odin selv,
- naar Asernes Magt ender?
Vaftrudner:
- 53.
- Menneskenes Fader
- skal Fenrisulven sluge,
- ham vil Vidar hævne.
- Han strider imod
- det store Dyr
- og kløver dets kolde Kæber.
Odin:
- 54.
- Ofte drog jeg ud,
- døjed ofte ondt,
- prøved ofte Magternes Magt.
- Hvad har Odin sagt
- sin Søn i Øret,
- før den unge bares paa Baal?
Vaftrudner:
- 55.
- Ingen ved, hvad du
- i ældgamle Dage
- sagde din Søn i Øret.
- Med dødsdømt Tunge
- har jeg talt om det svundne
- og om Ragnarok.
Anmærkninger:
Vers 5:5. Hym er en Søn af Vaftrudner.
Vers 5:6. Ygg (”den frygtindgydende”) d.e. Odin.
Vers 8:1. Gangraad d.e. Vandreren.
Vers 12:1. Skinfakse d.e. Straalemanke.
Vers 12:5. Hreidgoterne, et nordgermansk Folk.
Vers 14:1. Hrimfakse d.e. Rimmanke.
Vers 14:6. Sml. det indskudte Vers 14 i "Vølvens Spaadom”.
Vers 18:1. Vigrid d.e. Slagmark. I ”Sigurd og Fafner” hedder den ”Uskabt”.
Vers 29:6. Aurgelmer d.e. Ymer.
Vers 41:1. Einherjer (”de udvalgte Krigere”) d.e. de faldne Helte, der er kommet til Valhal (”de faldnes Hal”).
Vers 43:5. Niflhel d.e. det mørke Hel.
Vers 44:6. Fimbulvinteren (d.e. ”den store Vinter”). Efter Snorre bestod den af tre paa hinanden følgende Vintre uden Sommer imellem. Gik forud for Ragnarok.
Vers 45:1. Lif d.e. Liv, Liftraser d.e. den, der ønsker Liv.
Vers 47:2. Alfestraale, sc. Solen.
Vers 49:3. Møgtraser (”den, der ønsker Sønner”) d.e. Mennesket, hans By, Menneskenes Verden. Møerne er de Norner, der hjælper til at forløse Mødre.
Vers 51:3,6. Mode (”den modige”). Magne (”den stærke”) Sønner af Tor. Vingtor er Tor.
Vers 54. Sønnen er Balder.