Stålorme, firben og tusser

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

E. Lindorme og småkryb

9. Stålorme, firben og tusser



172. Stålormen er meget mere giftig end hugormen.

Vendsyssel. (Sml. E. nr. 143.) A. E. Jakobsen.


173. Stålormen vil slå morgen, höjmiddag og aften, lige når sol går ned, og lige sådan netop idet den kommer. Andre tider kan de ikke slå. Såret er uhelbredeligt.

Påbøl.


174. Firben kan blæse ondt på folk.

H. P. Nielsen, Sejling.


175. Firbenene lægger æg på størrelse som svaleæg, og de er kridhvide, men de hænger ikke sammen i rangel som snogeæg. A traf en gang nogle og kvassede dem, og da var en levende firbenunge i hver.

Lars Nielsen.


176. Der var en pige, der var i engen og havde lagt sig ved en høstak at sove. Nu har hun jo ikke holdt sin mund samlet, for der kom et firben og løb ind i den og ned igjennem halsen på hende. Hun mærkede godt, da den var i munden, jog tænderne sammen, og bed også halen af den, men den gik alligevel ned i maven af hende. Nu var hun jo svært ilde holden med det, og endelig fik hun da også råd for det og skulde brække det af sig. Men firbenet havde lagt unger i maven, og da hun begyndte først at brække sig for alvor, så kom der et efter et andet. Da der var kommen seks, så mente de andre, der var til stede, at nu var der nok ikke flere; men pigen sagde jo, der var et endnu, det kunde hun fornemme; og det var der også, for nu kom den stumphalede, moderen til alle de andre. Se, man skulde ellers være forsigtig med at lægge sig til at sove sådan i engen eller i heden.

Karen Marie Rasmussen.


177. Det almindelige firben kaldes her en snære og betragtes med stor afsky. Man siger, at den vil krybe ned igjennem munden på sovende mennesker. De siges at høre til de dyr, som Fanden fik lov til at skabe, hvorfor man gjør Vorherre en stor tjeneste ved at ombringe dem og får til belønning syv synder afkvittede. Deres slægtning, den store skruptusse, er ligeledes meget afskyet og siges at suge blodet af ryggen på heste og køer, når disse på marken ligger i tøjrslaget.

Nordsjælland. V. Lund.


178. Eddertusser kaldes de gamle, grå tusser, og de kan helbrede for edder. Man flækker en levende tusse og vikler eller sætter den om den dårlige finger. Folk er virkelig bleven kurerede af det, og det har været meget brugt.

H. P. Nielsen, Sejling.