Tegning af Figurerne paa forskjellige Runebomme

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Jens Andreas Friis
Lappisk Mythologi


Jens Andreas Friis


§ 6.
Tegning af Figurerne paa forskjellige Runebomme



Runebommen No. 1 er tegnet af Th. v. Westen og findes i et Manuskript, der tilhører Trondhjems Videnskabsselskab. I Manuskriptet findes ligeledes følgende Forklaring over Figurenes Navne og deres Betydning.

No. 1. Hora-gales, Tordenens Gud.
Runebomme 01.jpg
2. Varalde-olmai, Himmel-Mand.
3. Biegga-gales, Stormens Gud.
4. Varalde-Noaide, Himmelens Noaide.
5. Rutu, de 3 Storguders Tjener, (§ 26.)
6. Hane, som ofres til de 3 Storguder.
7. Hunren, Offer til Storguderne (se § 36.)
8. Varalde-Biri, Himmelens Bjørn.
9. To Strege, der adskille Himmelen fra Jorden og de himmelske fra de jordiske Guder. 10. Ailekes olmai, Søndagsmanden.
11. Nubbe ailekes olmai, Lørdagsmanden.
12. Goalmad ailekes olmai, Fredagsmanden.
13. Bæivve, Solen.
14. Rist-balges, de Kristnes Vei, hvorpaa findes Hest, Gjed, Kirke m. m.
15. Sturik, Hest.
16. Vuollenere Noaide, de Dødes Noaide.
17. Jabmikuči aibmo, de Dødes Rige, hvor der findes Kirke, Lappehytte og Streger, der betegne den eller de Døde, der paakaldes.
17-14. Rummet mellem 17-14 kaldes Jabmikuči-balges, Dødningernes Vei.
18. Juks-akka, Bue-Moder, Gudinde for Drengebørn.
19. Sarakka, Skabelsens Moder.
20. Mader-akka, Stam-Moder.
21. Fiskevand.
22. Lappens egen Bopæl.
23. Læib-olmai, Skov- eller Bjørne-Guden.
24. Biri, Bjørn.


Runebommen No. 2 er tegnet efter Nærø-Manuskriptet. Figurernes Navne og deres Betydning.

No. 1. Rađien ačče, Almagtens Fader.
Runebomme 02.jpg
Runebomme 03.jpg
2. Rađien akka, Alfaders Hustru.
3. Iđđedes guovso, Morgenrøden.
4. Rađien noaide, Alfaders Noaide.
5. Rađien bardne, Alfaders Søn.
6. Hora-gales, Tordenens Gud.
7. Tordengudens Hund, (se Runeb. No. 7. Fig. 38.)
8. Biegga-gales, Stormens Gud.
9. Stormgudens Hustru.
10. Mader-akka, Stam-Moder.
11. Sarakka, Skabelsens Moder.
12. Juks-akka, Bue-Moder.
13. Sælge-ædne, Ryg-Moder, eller Jordemoder.
14. Eatoš ædne (?).
15. 16. 17. De 3 Helligdags-Mænd.
18. Bæivve, Solen.
19. Skytter.
20. Elg.
21. Læib-olmai, Skovens Gud.
22. Rensdyr.
23. Elg.
24. Saivvo-sarvak, Saivvo-Renoxer.
25. Stouk-olmai (?)
26. Mørket.
27. En Baad.
28. En Noaide, som kjøber en Gjed i Bygden.
29. En Gjed.
30. Bumands Hus.
31. Bumands Kone.
32. Bumands Kirke.
33. Indhægning, hvori Renen holdes under Malkingen.
34. Et Lappetelt.
35. Stabur med Stige.
36. Goarmes-guolle, Troldfisk.
37. Vuornes-lodde, Troldfugl.
38. Offersvin.
39. Smaakopperne.
40. Offerren til Jabmi-aibmo.
41. Jabmi-aibmo, de Dødes Rige, eller første Hjem, i den anden Verden.
42. Sygdom, som følger med Rota.
43. Rota og en Offerhest.
44. Rota’s Hustru, som fører Sygdom med sig.
46. Rota-aibmo, Rotas Opholdssted i den anden Verden.
47. Ækkedes-guovso, Tusmørket.
48. Ulv.
49. Noaidernes Kampren.
50. Vuolle-aibmo, underste Hjem i den anden Verden.
51. Ganflue.


Tegningerne paa Runebommerne No. 3 og 4 ere maaske ikke aldeles tro eller nøiagtigt udførte efter Originalerne. Det ser næsten ud, som om vedkommende Aftegner skulde have gjort en Smule Forsøg paa at forbedre enkelte Figurer, navnlig Gude- og Gudinde-Figurerne paa No. 2. De 4 her efterfølgende ere derimod tro Kopier af Originaler, der endnu opbevares. Runebommen No. 1 findes ogsaa trykt i Liljegrens og Brunius’s "Nordiska Fornlemningar", Stokh. 1823, men, besynderligt nok, har Udgiverne ikke nøiagtigt gjengivet Th. v. Westens Tegning, saaledes som den findes her forud, men havt den høist uheldige Ide at forbedre Figurerne og saaledes givet en Prøve paa egen, men ikke paa Lappernes Tegnefærdighed.

Nogen Forklaring over Figurerne paa de to forannævnte Runebomme findes ikke. Ved Sammenligning med No. 1, 2 og 7 vil man dog ogsaa let kunne orientere sig paa disse og udfinde Figurernes Betydning. I det Hele taget er der temmelig stor Overensstemmelse i Ordningen af Figurerne paa de forskjellige Runebomme. Umiskjendeligt er det ogsaa, at der i Ordningen af disse paa selve Runebommen er fulgt den samme Regel, hvorefter Alt ordnes i Lappens eget Telt eller Hytte. Baade i Teltet og i Gammen er der 4 Hovedafdelinger. Ligesom Aran — eller Ildstedet — altid er anbragt midt i Teltet eller Gammen, saaledes har Solen altid sin Plads midt paa Runebommen. Rummet lige bag Ildstedet hedder Boaššo og er Hæderspladsen saavel i Teltet som paa Runebommen, ligesom "Pallen" var Høisædet i de gamle nordiske Ildstuer. Det er derfor høist sandsynligt, at de 4 Guder i øverste Rum paa No. 3 ere Horagales etc. som paa No. 1, hvor ligeledes, som her, en Offerren er stillet oppe iblandt Storguderne. I andet Rum findes formodentlig Mader-ačče og Mader-akka samt de 3 Helligdagsmænd omkring Solen. Rummet paa begge Sider af Ildstedet i ethvert Telt kaldes Loaiddo og er Arbeids- og Soverum for Beboerne, Den 4de Afdeling i Teltet hedder Uske ɔ: Pladsen lige ved Døraabningen (uksa, Dør). Paa Runebommen har Bumændene eller de Kristne altid sin Plads paa høire Side eller i høire Loaiddo. Derfor findes ogsaa paa No. 3 paa høire Side Rist-balges, (dog uden de sædvanlige Attributer af Buk, Hus, Kirke etc.), der næsten paa alle Runebomme er tegnet i Bueform, rimeligvis for at betegne Fjeldskraaningen eller Liden, langs hvilken Bumændene oftest bo, og som Lappen fra Høifjeldet maa vandre nedover, naar han vil til Bygden for at kjøbslaa, (se No. 2. Fig. 28-32.). Strax ved Rist-balges staar en Kirke og et Kors, der betegner de Dødes Rige. Lappen selv, tegnet som Bueskytter, staar paa venstre Side tilligemed et Rensdyr, det vigtigste Dyr i hans Økonomi. Lige ved Døren have altid Gudinderne Sarakka, Juksakka og Sælge-ædne sin Plads, (se Runeb. No. 2. Fig. 11. 12. 13.).


Figurerne paa No. 4 ere saa kjendelige, at jeg har vovet at nummerere dem — og tror ikke at tage meget feil ved at angive dem, som følger: 

Runebomme 04.jpg
Runebomme 05.jpg
No. 1. Rađien ačče.
2. Rađien bardne.
3. Rađien, akka, (se No. 2. Fig. 12. 3.)
4. Hest.
5. Rist-balges, hvor der som sædvanligt findes Gjed, Hus, Kirke og Bumand med Hustru.
6. Baad.
7. Lappetelt.
8. Ulv, som har dræbt Rensdyr.
9. Ren, tilhørende andre Lapper.
10-11. Elg.
12. Bjørn.
13. Rota tilhest.
14. Sygdom, som følger med Rota.
15. Lappen paa Reise.
16. Rota aibmo.
17. Offerren til Jabmi aibmo.
18-19. Hus og Kirke i Jabmi aibmo.
20-21. Helligdagsmænd.
22. Ganflue.
23. Lap, der udsender Ganflue.
24. Noaide-lodde, Troldfugl.
25. Troldfisk.
26. Lappen paa Jagt.
27. Fiskevand.
28. Stabur.
29. Fjeldet, hvor Lappens Ren pleier at gaa.
30. Laxegjærde, hvormed Elve spærres for at fange Lax.
31. Lappegammer.
32. Noaide med Runebom.
33. Svin.
34. Rengjærde.
35. Sarakka.
36. Jabmi aibmo.
37. Bæivve, Solen.
38. Maanen. (?)
39. Saivvo-sarvak, (se No. 7. 15.)


Runebomme 06.jpg

Medens samtlige de Runebomme, der i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede nedsendtes til Kjøbenhavn af Missionær Th. v. Westen, vare fra Nordlandene, hvor Noaidevæsenet især synes at have floreret iblandt Lapperne, er efterfølgende Runebom No. 5 derimod — efter K. Leems Beretning i hans Finmarkens Beskrivelse — fra det egentlige Finmarken, hvor han siger, at de vare sjeldne. Han beskriver den Pag. 467 saaledes:

"Den var af Furutræ som en Udhulet, stor Skaal, i Bunden udskaaret med to aflange Huller, med begge Ender behængte med et Ræveøre, en Rævesnude og en Klo. Paa den anden Side var den med 4 Streger afdelt i 5 Rum med adskillige Figurer, hver havende sin særdeles Betydning, nemlig No. 1. Ilmaris, (svarende til Biegga-gales hos Andre), som man troede kunde frembringe Storm og slet Veir. No. 2. Diermes, Torden, (svarende til Hora-gales paa andre Runebomme), kunde skaffe mildere Luft og stille Veir. 3. Godde, Vildren. Naar Ringen gik hen til dette Billede, skulde det betyde Lykke paa Renjagt. 4. Bæivve, Solen, kunde skaffe smukt Veir. 5. Ibmel bardne, Guds Søn, kunde frelse fra Synd. 6. Ibmel ačče, Gud Fader, straffede de Onde. 7. Domkirke, tilbades for Sjælens Salighed. 8. Basse vuoigƞa, den hellig Aand. Enhver af disse Personer har ved Siden en Stav, som hedder Junker-soabbe, Junker-Stav; thi, forklarede Lappen, ligesom de jordiske Herrer gaa med Stav i Haanden, saa sømmer det sig ogsaa hine at have saadan. 9. Mariæ Syster, der anraabtes af Barselkoner, (svarer til Sælge-ædne hos Andre). 10. Maria Ibmel ædne, Maria, Guds Moder, anraabtes ligeledes af Barselkvinder, (svarer til Sarakka). 11. 12. 13. Juovllabæive Herrak, Juledags-Herrer, vaagede over Juledagenes Helligholdelse og straffede Sabbatsbrøder. 14. Manno, Maanen, tilbades for godt Veirligt og klar Natteluft. 15.16. 17. Manne olbmuk, Veifarende, eller Folk, der gaa til Kirke. 18. Sognets Kirke. 19. Djævelens Hustru. 20. En Djævel, der foraarsager Sygdom, (svarer til Rota eller Rutu). 21. En Djævel, som gaar løs i Helvede og svæver om i Luften. 22. Helvet-dolla, Helvedes Ild. 23. Helvet tarve, gævdne, Helvedes Tjære-Kjedel. 24. Helvet havde Helvedes Grav. 25. Den bundne Djævel, bunden af Gud ved Verdens Skabelse."

Runebommen kan ikke være meget gammel; thi dens Indhold er en Blanding af Hedenskab og Kristendom. De lappiske Guddomme Ilmaris og Diermes indtage vistnok endnu Hæderspladsen i det øverste Rum, men Bæivve eller Solen har maattet vige den Plads, som den ellers altid indtager paa Midten af Runebommene, og forresten er de øvrige Rum befolkede med Væsener, der alle ere laante fra den kristelige Troeslære, nemlig Gud Fader, Søn, Jomfru Maria etc. Den Noaide, der har tegnet eller eiet den, har formodentlig været, som Massen af Befolkningen var i Midten af det 18de Aarhundrede, officielt Kristen, der besøgte Kirken, men i Hemmelighed dog Afgudsdyrker, idet han paa denne Maade søgte at holde sig til Vens med begge Parter.

Navnet Ilmaris minder om den finske Heros Ilmarinen, (Gen. Ilmarisen), og tyder hen paa Naboskab, Kjendskab eller Slægtskab med det finske Folkefærd.


Runebommen No. 6 er tegnet efter et Exemplar, der findes paa Bergens Musæum. Den er noget forskjellig fra de almindelige Runebomme deri, at den er dannet af en Ring eller Gjord af Hvalfiskeben, hvorover Skindet er spændt, og forsynet med Skaft eller Haandtag af Renhorn. Til denne Runebom hørte ogsaa en Hammer af Renhorn og en Ring af Messing med 4 mindre Ringe, som Tegningen viser.

De fleste Figurers Betydning udfinder man let ved Sammenligning med de allerede forud leverede Tegninger. Saaledes staar Rađien ačče her, som paa No. 4 og 7 øverst oppe. Strax tilvenstre kommer Saivvo, (se No. 7. Fig. 41), og en Offerren, tilhøire Ristbalges med en Buk etc. Solen staar i Midten, og paa dens Straaler Helligdagsmændene samt Elg og Ren. Tilhøire de kristne Folks Dødsrige eller Lappernes Helvede, Hest og Troldfisk. Nederst Gudinderne Sarakka og Juksakka. Videre til Venstre Lappens Stabur med Stige, samt Troldfugl, Ren og Ulv tilfjelds m. m.


Runebommen No. 7 findes aftegnet i Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper. Leem har imidlertid, istedetfor at levere en tro Tegning af Originalens Dyr- og Menneskefigurer, havt den uheldige Ide at forsøge paa at forbedre samme og levere saa gode Tegninger af de forskjellige Dyr, Træer m. m., der paa Originalen maaske kun ved Tegn vare antydede, som man dengang kunde udføre i Kobberstik. Denne uheldige Ide, hvorved Originalens oprindelige Udseende er gaaet tabt, har jeg her forsøgt at hjælpe paa igjen ved at rekonstruere efter andre Runebomme en Del af de mest forvanskede Figurer. Den her leverede Tegning vil derfor, om end ikke ganske lig Originalen, dog komme denne langt nærmere end Tegningen hos Leem. Over Figurerne findes hos Leem følgende Forklaring:

No. 1. Rađien ačče, betegnet med et enkelt Kors.
Runebomme 07.jpg
2. Rađien kiedde, betegnet som en firkantet Bygning.
3. Mader-ačče.
4. Bæivve med 4 Tømmer eller Straaler og derpaa staaende ailekes-olbmak.
5. Mader-akka.
6. Ibmel ailes vuoigƞa, Gud den Helligaand.
7. Ibmel bardne, Guds Søn.
8. Ibmel ačče, Gud Fader.
9. Hora-gales eller Hores-gudsk, betegnet med en dobbelt Hammer.
10. En lappisk Noaide, som er vant til at fare til Jabmi aibmo.
11. 12. 13. Offerdyr, Svin, Ged og Ren.
14. Jabmi-aibmo, de Dødes Rige.
15. Noaide-dirri, et Dyr, som Noaiden bruger til at sætte mod andre Noaider i Jabmi-aibmo.
16. Rutu, den onde Aand.
17. Gumpe, Ulv, som Lapperne ansaa for den Ondes Hund.
18. En Hest, Offer til Rutu, for at han skulde ride bort.
19. Noaide-dirri, som brugtes imod andre levende Noaider, (Gandflue?).
20. Bumændenes eller Nordmændenes Kirke.
21. Bumands Hjem.
22. En Lap, der kjører til Bygden.
23. Sarakka.
24. Uks- eller Juks-akka.
25. Lappens akka eller Kone, som har Noget at bestille i Rengjærdet.
26. Rengjærde, hvori de samle og malke sine Ren.
27. Lappen og hans Families goatte eller Telt.
28. Sarakka’s Telt.
29. Lappens Stabur eller Madbod.
30. Birkeliden, (Fjeldskraaning), hvor Rensdyrene græsse.
31. Guossa, Granskov.
32. Fjeldet, hvor Lappen til sine Tider sidder med sine Dyr.
33. Lappebaad.
34. Nabolappernes Telt i samme Fjeld.
35. Nabolappernes Rensdyr.
36. Majeg, Bæver.
37. Tyk og stor Granskov, Bjørnemark.
38. Guofča, Bjørnen, som Lapperne kalde Guds Hund.
39. Nætte, Maar.
40. Læib-olmai, Skovens Gud.
41. Saivvo, Lappernes hellige Bjerg.
42. Saivvo-sarva, Lappens Kampren.
43. a. b. c. Ailekes olbmak, Helligdagsmænd.
44. Mubben olbmak, onde Aander.
45. Guolle eller Guarms, Noaide-Ormen, som fører Noaiden til Jabmi aibmo.


Tegningen No. 8 findes i et Manuskript, der tilhører Trondhjems Videnskabsselskab. Over Figurernes Betydning findes ligeledes følgende Forklaring:

No. 1. Gjærde, hvormed Renen indestænges, naar den skal malkes.
Runebomme 08.jpg
Runebomme 09.jpg
2. Finnen gaar paa Jagt.
3. Buoida, Hermelin.
4. Finnehytter.
5. Furuskov.
6. Oarre, Ikorn.
7. Billede af Runebommen selv, hvilket signum tilkjendegiver, om Runebommen spaar sandt.
8. En Fin kommer for at besøge den anden.
9. Fiskebaad med Garn bagefter.
10. Finnerne gaa paa Bjørnejagt.
11. Bjørnen.
12. Fugleleg.
13. Finnekone, som gaar til Staburet.
14. Fjeldet, hvor Rensdyrene gaa.
15. Staburet i Skoven, hvori Madvarer m. m. gjemmes.
16. Finnehytter i en anden Finneby.
17. Ulven efter Rensdyrene i Fjeldet.
18. Gud den Helligaand.
19. Ulv har gjort Skade i andre Finners Hjord.
20. Elg.
21. Gud Fader.
22. Færgebaad.
23. Guds Søn.
24. Ristbalges, hvor der findes: a. Bumand, b. Bumands Hus, c. Ko, d. Gris.
25. En Ko, som staar der, for at man kan faa at vide, om mange Kjør skulle dø for Bumændene ved Foraarstid.
26. Hest og Rytter, for at man kan faa at vide, om de gamle Fleste skulle skydes af Bumændene, saaledes at Finnen faar Anledning til at flaa dem og beholde Kjødet til Spise.
27. Gandflue til at skade Kvæget med.
28. Kirke.
29. Bæver.
30. Gandflue til at skade Mennesker.
31. Finnen kjører i sin Renslæde.
32. Finnens Begravelsesplads i Fjeldet.
33. Finnens Kone,
34. 35. De Mandspersoner, der vogte Ren.
36. Finnen leder efter vildfarende Rensdyr.
37. Djævelen.
38. Rensdyr, som er blevet borte i Fjeldet.
39. Solen, om den skal skinne og det skal blive godt Veir.
40. Gand-Fin, som har lært at udsende Gand.
41. Gaupe.

Efter denne Forklaring af Runebommens Figurer skulde der altsaa paa samme ikke findes en eneste af Lappernes gamle Guder, men derimod den kristelige Treenighed. Man kunde tænke sig, at den ikke var saa gammel som de øvrige her aftegnede, men i Manuskriptet oplyses, at den "var arvet i 4de Led", og saaledes maatte den være gammel nok til at indeholde lappiske Guder. Det er muligt, at den ikke har været til Brug ved religiøse Handlinger, Offer og deslige, men kun udgjort et Familieklenodie, der af Husfaderen har været raadspurgt alene om det daglige Livs Sysler, hvorfor den næsten blot indeholder Emblemer, der har Hensyn til dette. Rimeligst er det dog at antage, at vedkommende Noaide eller Eier ikke har villet ud med Sproget eller ikke har været oprigtig i sin Forklaring, men at han istedetfor de lappiske Guder har nævnt den kristelige Treenighed, en Formodning, som bestyrkes derved, at f. Ex. Figur No. 12 forklares at betyde "Fugleleg" eller et Sted, hvor Aarfugl og Tiur holde til i Parringstiden, medens samme Figur ellers paa flere andre Runebomme, f. Ex. No. 2. Fig. 37 og No. 7. Fig. 45, (findes ogsaa paa No. 4. Fig. 25), forklares at være den mystiske Troldfisk eller Orm, der var Noaidens uundværlige Hjælper paa hans Fart til Underverdenen. No. 26 er aabenbart det onde Væsen Rutu, siddende paa en Offerhest, men forklares her som Rytter og Hest i Almindelighed. No. 34 og 35 er rimeligvis Sarakka og Juksakka, men forklares her som Renvogtere, skjøndt disse eller denne tydeligt nok her, som paa andre Runebomme, staa lige ved Rengjærdet No. 1, med en Riskvist i Haanden. No. 39 forklares her at betyde Solen, men betyder formodentlig Horagales, Tordenguden, (se No. 2. Fig. 6.); thi Solen er tydeligt nok betegnet ved selve Firkanten midt paa Runebommen. Saaledes er det ogsaa sandsynligt, at No. 21, 23 og 18 ikke har betegnet Gud Fader, Søn og Helligaand, men Rađien ačče, Rađien bardne og Rađien akka; Manuskriptets Forfatter oplyser, at vedkommende Eier af Runebommen "først efter 2 Aars skete Anmodning" skilte sig ved den, og tilføier derhos, "at ingen Fin aabenbarer Karakterernes Betydning, saalænge han er ædru; men bliver han beskjænket, saa kan man undertiden faa lære hans arcana". Forfatterens Hjemmelsmand har sandsynligvis været ædru, da han afgav Forklaringen, og det gamle Ord: "in vino veritas" holder altsaa Stik, ogsaa for Lappernes Vedkommende.


No. 9 er en Tegning af en Runebom, der findes paa Nationalmusæet i Stockholm. I Ordningen af Figurerne ligner den mest No. 2 og No. 4. Ved Sammenligning med disse vil man kunne udfinde Betydningen af de fleste Figurer. Kun er det usædvanligt, at der inde i Solens Billede er tegnet et Rensdyr. Det store Kors, eller den dobbelte Krydshammer mellem Solens øverste og venstre Straale, betegner ganske vist Horagales eller Tordenguden, se No. 7. Fig. 9. Paa Solens øverste Straale findes her, som paa No. 2 og 4, en Elg og bagenfor en Lap paa Jagt med Bue, Træet foran Elgen er tydeligt nok tegnet uden Top for at betegne, at Elgen hyppigt søger sin Føde ved at afbide Toppen af unge Gran- og Furutræer. Paa høire Solstraale staar formodentlig Biegga-gales, Stormens Gud, med en Skuffel i hver Haand, se No. 2. Fig. 8. og No. 1. Fig. 3. Længer oppe til Høire findes som sædvanligt Ristbalges og nedenunder Rota til Hest, der jages tilbage til de Dødes Rige eller Sygdommenes Hjem.


Runebomme 10.jpg

De to følgende og sidste Runebomme ere tegnede efter "Olavi Rudbeckii Atlantica. Pars secunda, p. 279. Upsalæ 1689". No. 10 synes at være en temmelig tro Gjengivelse af Originalen, men paa No. 11 har Forfatteren aabenbart søgt at forskjønne og derved forvansket flere af de originale Figurer. Hans Forklaring af Figurerne maa være aldeles feilagtig; thi i sin blinde og ensidige nationale Iver frakjender han Lapperne al Originalitet og søger igjen at paadutte dem allehaande Guddommeligheder og Ideer fra de nordiske Nationers Mythologi. Enkelte Tegn, som han ikke har kunnet rime sammen med Nogetsomhelst i Nordens Mythologi, staa derfor ogsaa uden Forklaring. Hans kuriøse og ukritiske Fortolkning af Figurerne er følgende:

No. 1. a. Thor, 16, ogsaa Thor, som den, der udsender Lyn og Torden fra Himmelen.
2. Frigg, (skal formodentlig være Varalde-olmai, se No. 1. Fig. 2.)
3. Freya, (skal formodentlig være Biegga-gales, se No. 1. Fig. 3.)
4. Maanen. 5. Stjerner. 6. Ulv. 7. Oxe. 8. Hund. 9. Solen.
10. Orre-Træsk eller Oridan, deri Solen om Vinteren med Maanen sig styrter. (Betegner formodentlig Trold-Ormen, se No. 7. Fig. 45.)
11. Heiner blinde, som skjød Balder. (Se No. 4. Fig. 26. No. 8. Fig. 2.)
12. Ko. 13. Ikorn, som opholder sig ved Ygdrasils Rødder.
14. Hel. (Jabmi-aibmo, se No. 2. Fig. 50.)
15. Ormen Jormungad, (formodentlig de 3 Helligdagsmænd, No. 2. Fig. 15.)
16. De 3 Norner, (formodentlig de 3 Akker, No. 2. Fig. 11. 13. 14.)
17. Fiskenet. 18. Maanen.
19. De 3 Punkter betyde Yme Jotuns Skabelse, de to Punkter ere hans Øine og det 3die Munden (!!), (formodentlig en Bjørn, der æder paa Noget, se No. 1. Fig. 8.)


No. 11. Enkelte Runebomme ere som denne delte ved to Streger i 3 Afdelinger, Himmelens, Jordens og Underverdenens. Rudbecks Forklaring er følgende:

No. 1. Maanen.
2. Thor.
Runebomme 11.jpg
3. Frigg, eller Maanens Regimente paa Jorden og især Havet. Derfor har hun en stor Skaal eller Vandkrukke i Haanden med et Græsstraa i.
4. Freya, hvilken Nogle kalde Storjunker, undertiden iklædt et Fiskenet.
5. Thors Tjener.
6. Freyas Tjener eller Søn.
7. Trækfugle.
8. Gjøgen.
9. Stjerner.
10. Hane, Offerdyr.
11. En Kat, som Freya kjører med og er hendes Offer.
12. Bjørn.
13. Hare.
14. Ren.
15. Skibet Ringhorna, som Sol og Maane seile med i Havet om Natten (!!)
16. Oxe.
17. Solen.
18. Heimdal, Mercur, (skal formodentlig betegne en Noaide, som er paa Veien til Jabmi aibmo).
19. Orre Træsk.
20. Koen Audumbla.
21. Ikorn.
22. Hel.
23. 3. Norner.
24. Svalen, Solens Gjenkomsts Fugl.
25. Svane, Solens Bortgangs Begræder og Sørgesangs Synger.
26. Gripen eller Mørket, som under Jorden formørker Solen og tager hendes Skin bort om Vinteren.
27. Galten, som slog ihjel Solen.
28. Tranen, som kommer om Vaaren og bebuder Solens Gjenkomst.
29. Færgekarl, som bærer en Døds Sjæl til Hel.
30. Charon, som fører en Død i sin Baad over Afgrunden til Hel.
31. Maanen, naar den er indunder Jorden om Vinteren og opløfter Solen med sine Horn.
32. Dommere.
33. En Hund, eller, som Edda har, en Ulv, der med Freya opsøger Solen og bringer den tilbage igjen.
34. Yme Jotun.
35. Ormen Jormungad, som betyder Solens og Aarets Omgang og Solens krogede Gang op og ned. Hver halve Bugt (a-l) betyder 1 Maaned, og de 3 halve Bugter af Ormen, som ere under Jorden, betegne, at Solen er borte i 3 Maaneder.