Thorvald Vidførle

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Edvard Storm (1749-1794)

Naturlyrik og romantik

Digte af Edvard Storm
Kjøbenhavn
1832

Thorvald Vidførle

1. Svend Tveskjæg havde sig en Mand,

Som Thorvald hed ;

I Leding rask og bold var han,

Men blid i Fred.

Hans Snekker seiled viden om

Fra Havn til Havn,

Og gjorde, hvorsomhelst de kom,

Berømt hans Navn.

Men Thorvald har reddet sin Konge.

2. Han kjøbte Fanger, gav dem frie

Og klædte dem,

Og sendte Mænd fra Slaveri

Til Huus og Hjem.

Og mangen Olding fik sin Søn,

Sin Alders Trøst,

Og mangen Mø sin Beiler skjøn,

Sin Ungdoms Lyst.

Men Thorvald har reddet sin Konge.

3. En ærlig Kamp var Thorvalds Fryd,

Høit var hans Mod,

Men aldrig dypped han sit Spyd

I Svages Blod.

Han fulgte Svend paa mangt et Tog

Med Herreskjold,

Og hans Nærværelse forjog

Al grusom Vold.

Men Thorvald har reddet sin Konge.

4. De hissed Seil i høien Raa,

Det var Kong Svend,

Han færdes over Bølgen blaa

Med sine Mænd:

At gjæste Bretland var hans Agt,

I Land han steg,

Og Alting for hans Overmagt

Tilbage veg.

Men Thorvald har reddet sin Konge.

5. Men Bretlands Hertug ikke sov,

Han samlede

En talrig Hær i mørken Skov

Af Ryttere.

Den danske Trop kom ilde an

Ved denne List,

De bleve fangne Mand for Mand,

Og Svend tilsidst.

Men Thorvald har reddet sin Konge.

6. »Og hør, Du Fangefoged fiin,

Og mærk mit Bud,

Du skynde Dig i Taarnet ind,

Før Thorvald ud !

Ei sømmer Bolt og Fængsel den,

Hvis tappre Haand

Har løst saa mangen fangen Svend

Af Trældoms Baand.

Men Thorvald har reddet sin Konge.

7. Strax kom til Taarnets Dør en Mand

Med dette Bud.

Men Thorvald svoer en Ed paastand:

»Jeg gaaer ei ud!

Jeg fri, og Kongen blive her

I fremmed Vold!

Nei, da var Thorvald aldrig værd

At løfte Skjold.« 

Men Thorvald har reddet sin Konge.

8. Saa stor er ædle Sjæles Magt;

Enhver blev fri

Paa Thorvalds Bøn og for den Agt,

Han var udi.

Og aldrig glemte siden Svend

At vise sig

Imod sin Ungdoms brave Ven

Taknemmelig.

Men Thorvald har reddet sin Konge.

9. Svend Tveskjæg sad ved Øl og Mjød

Med Konger fleer,

Og klappede paa Hynde blød:

»Sid, Thorvald, her!

Din Fader styred aldrig Land

Som een af os,

Men den er Jarl og Ædelmand,

Der naaer din Roes;

Thi Thorvald har reddet sin Konge.«