Vis kilden til X. Indeholdende Biskopens Theodori Thorlacii, Stæders Beskrivelse

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=X. Indeholdende Biskopens Theodori Thorlacii, Stæders Beskrivelse]] !!  !! 
|-
|}


<div align="center"><big>'''[[Det gamle Grønland]]'''</big>

Forestillis af authore <br />
'''[[Thormod Torfæus|Tormod Torfessøn]]'''

Oslo 1927
</div>


<div align="center"><big>'''X. Indeholdende Biskopens Theodori Thorlacii, Stæders Beskrivelse'''</big></div>


Der nu saa mange reiste til Grønland, og mengden af Folcket woxede, da har de fordeelet sig, og skiftet landet i 2<sup>de</sup> Parter; det ydere, og indre; gemeenlig kaldede Wester-Bygd, og Austur-Bygd. Westen paa Grønland ere besynderlig disse Stæder och Fiorder bekiendte, og nafngivne udi de gamle Skriffter: Straumfiord; Hos denne Fiord, meener ieg den Bispegaard Straumnæs skal have værit. 2. Leirufiord, med det Klimpe Esiunæs. 3. Svart-Fiord. 4. Hornafiord. 5. Lodinsfiord. 6. Ragnafiord, hvorudi er den Gaard Anavyk, med en Kirche hos. 7. Agnafiord, ved hvis Strand-side ligger den gaard Hoff, og derhos een Kircke. 8. Andafiord. 9. Lysufiord, hvor den gaard Sauda næs er, som af Hofved Kirchen i det Præstegield er békiendt.

Mellom Austurbygd og Westurbygd udi Grønland, ligger de megit store vilde Pladser, saa vitløfftige, at mand behøver 6. sterke Roere paa een Sexæring, til at roe udi 6. dage der forbi: Ellers siger somme, at det skall være 12. Norske miile langt. De bekiendteste Fiorder og Stæder østen paa Grønland er disse: Bergthorsfiord. Steinsfiord. Austbogsfiord. Torvalldsfiord. Dyrafiord med et smalt Eye, og den gaard Dyrenæss, og der blev den allerførste Christelige Kirche, paa Grønland bygget. Erichsfiord, som ellers besynderlig frem for andre kaldes Grønlandz fiord. I gabet af denne fiord ligger 2<sup>de</sup> øer, hvoraf den yderste Heria-Ey, hører halfparten till Kircken paa Dyrenæss; den anden halve part til Domkircken: men indre Erichs Ey er berømt deraf, at Erich den Røde har eengang holdet der winter-qvarteer; paa samme fiordz venstre side strekker sig ind i Landet 3 andre fiorder i Nord-vest: Og kaldes den første Kollafiord; den anden Midfiord; der er den gaard Gardanæss, sampt een Kirke. Den 3<sup>die</sup> er Stranda-fiord ellers kaldis alle disse tre Fiorder tilsammen Midfyrdir.

Herforuden ligger længer hen ind i Eirichs-Fiorden, een welbekiendte Gaard, Solar-Fiøll; med een hosliggende Kirche, og digt der hoes er Brattahlid, Een Gaard, som baade for sig selv er megit træfflig, som og med en Kirke beprüdet: Og erderaf nafnkyndig, at Erich den Røde først, og siden Landsdommeren, eller Laugmanden over Grønland, den samme har beboet. Men lige der ofver, paa dend høyere Siede af Fiorden, er Stockanæs; Iche langt fra offtbem: Erichsfiords gab, er Iisa-fiord; med een Gaard og Kirche: ligesom Fiorden næfnet.

Af samme Fiord løber een anden, heder Utebleiks-Fiordr, som strecker sig inderst paa Landet ind. Næst ved Erichs-fiord ligger Hvalsøer-fiord, saa kaldet, efter dend øe, som ligger strax ved fiordens begyndelsse og heeder Hvalsøe; herwed ligger een gaard med een Kircke, af samme nafn som den. Imellem Hvals-Eyarfiord, og Erichsfiord er den Kongelig gaard Holastad og der tvert ofver i fiorden, dog icke langt fra landet ligger een stoer øe kaldet Lang-Ey, som deelis i otte bynder-gaarder. Den hører ganske till Domkirken, undtagen Tienden, hvilchen ydis til Kirken i Hvals-Eyar-fiord, efter hvilken kommer Einarsfiord, som er meget lang, og med mange bugter: af hvilcken gaar paa hver side toe fiorder, nefnlig Hrafns-fiord, paa dend venstre og Austkars-fiord paa den høyre side: hvor den Gaard Hovde med Kircken er beliggende. Wed Enden af denne be<sup>mte</sup> Einars-fiord, er den berømte Bispe-gaard Garder, og af bygning S<sup>ti</sup> Nicolai herlige Domkirche. Herforuden ere i denne Fiord følgende gaarder. Hardsteinaberg, med een Kircke hos. Longunæss Viich, Dale Hamar, Føm. Denne fiord hører ganske til Garde Dom-kirke, tillige med den øe: Rindsøe, som ligger strax inden for samme fiords gab, huor det forberørte Wegstens-bierg findes. Paa samme øe falder een almindelig ulve og hiorte-Jagt, hvortil dog vil først haves Bispens forlov.

Effter Einarsfiord kommer Rafnsfiord, udaf hvilcken sig strækker een anden liden fiord, kaldet Slettufiord: ved denne Rafnsfiord ligger eet Nonne-Closter, som er bygget til S<sup>ti</sup> Olufs æhre; og ligger den ganske fiord til dette Closters underholdning; men her vil merkis, at vj her ved en fiord, ey alleeniste meener den part af Hafved, som strecher sig ind i Landet, men ogsaa Strandsiden, som ligger der omkring, streckende sig fra et field til andet. Som her een gang for alt skal være errindret.

Imellem Rafnsfiord og Einarsfiord, ligger een nafnkyndige Gaard, som Kongen af Norge tilhørde, og besynderlig af dens skiønne Fiskerie er berømt. Effter Rafnsfiord kommer Siglufiord, hvorved er een Kirke paa dend gaard som kaldes Wogar; og dernest ved ligger een stor fiord, kaldes Ketilsfiord, hvorudj ere toe Kircke-sogner, nemlig Viich og Vatndael, og derforuden et Gloster kaldet Ca nonicorum Regularium, till den hellige Kong Olufs og Se Augustini ære, næst Rafns-fiord er Hellisøes-fiord, af hosliggende Hellisøe saa kaldet. Herpaa kommer Heriolfnæs-fiord, paa hvis høyere side legges dets nafnkyndige Klint Heriolfsnæss, paa hvilchet er een gaard og Kirche af samme Nafn.

Der er ogsaa besynderligen at see det vidt berømte Grønlands bierg Hvarf, som siunis have værit, de, til Grønland fra Norge seylende for et merke, naar mand farer fra Heriolfsnæss till norden an, da faar mand først Schage-fiord for sig; og iche langt derfra, ligger den Dal Sølva-dal, som har deelet det bebyggede Grønland paa nordkanten fra det u-bebyggede: men alt har den nordre part af Grønland i fordum tiider ey været af Grønlænderne besøgt og bebygget; saa negter ieg dog iche, at det io, vel kunde boes, saavit som det ei strecker sig ofver Norges og Iislands Poli høyde.

Dette var nu det fordum bebyggede Grønland, hvis østere Part bestoed af 12 Kircke sogner: 190 gaarder; 2 Clostere foruden een Bispegaard; men udi Wester-Parten vare 4<sup>re</sup> Sogner, og 110 gaarder. Norden paa Grønland ere besynderlig 2<sup>de</sup> Bierge merkelige af een forfærdelig høyde, nemlig Bláserchur og Hvidtserchur, som have deris nafn af den blaae Iis, og hviide Snee som altid ligger gandsche over dennem. Imellem disse bierg Bláserch og Snæfeldnæss, som er det vesterligste Klint paa Iisland, siges at være 2 Dagers Seylatz, saa at naar de søefarende er kommen midt imellem Grønland, og Iisland, kand de see baade Bláserchs Jøkull, og Snæfels Jøkull, om det ellers er klar Veyr. Imellem disse be<sup>mte</sup> toe Grønlands bierge strekker sig ind i Landet 2 fiorder neml: Berufiord og Fiordurin øllum leingri, eller dend allerlængste fiord, som saa er kaldet af sin længde, og beqvemmelige havn; den anden af Hvalfangst er meget berømt, og af fischerie. Det grumme stoere Svelg i hvis begrib Iisland indeholdis, har af de gamle tilforne værit kaldet Trøllbotnar, af de Kæmpe som meentes at schulde have boet paa de stæder. Det Svelg (siger ieg) tager imod ald den Iis, som der nær flyder, hvilchen de nordlige winde offte drifver nordhen paa Grønland og til Iisland. Den westerlige siede af Grønland, som var de gamle u-bekiendt, har verit beboet af nogle vilde mennischer, hvilche de gamle kaldede Skrælingia; og er for nogle aar siden fundet, besynderlig af de dansche og Engelsche hvis Reisers Beskrivelse ieg og i denne Siides beskrivelse har følget.

Om den øe som skilles fra Grønland ved Forbisers Sund, har voris gamle dags skriffter intet om. Arngrimus Jonas i sin Grønlands beschrivelse, har kaldet den Skrælingia Land; men saasom ieg befinder af de nye Kort, at det er iche een, men 2<sup>de</sup> øer, da schulde ieg meene at det monne være de øer, som Leifer, Erich den Rødis Søn, da hand kom fra Vinland (America) førend hand var kommen gansche til Grønland, haver forefundet. Hvorom mand kand see Arngrimi Grønlands beschrivelse.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Thormod Torfæus]]