Vis kilden til Tillæg og Rettelser (Den ældste Skaldedigtnings Historie)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! <[[Fil:Norsk.gif|32px|link=Tillæg og Rettelser (Den ældste Skaldedigtnings Historie)]] !!  !!  !! 
|-
|}


<center><big><big>'''[[Den ældste Skaldedigtnings Historie]]'''</big></big>


'''[[Sophus Bugge biografi|Sophus Bugge]]'''<br>1894


<big>'''Tillæg og Rettelser'''</big></center>


'''Til S. 16 og S. 25 f.''' At man i Norge allerede i første Halvdel af 9de Aarh. har sagt ''H&#491;gna, S&#491;rle,'' kunde synes at finde Støtte i Indskriften paa Søtvet-Bracteaten (Norges Indskr. I Nr. 8, S. 171 f), hvis jeg paa denne rigtig har læst Ordet '''''onla''''' = oldn. ''Óli''. Men jeg har søgt at vise, at ''*An<sup>u</sup>la'', hvori ''u'' ikke hørte til Stammen, med Hensyn til Betoning har afveget fra ''Sarula'' (jfr. den germ. Stamme ''sarva''- Rustning) og ''*Haguna'' (jfr. ''hagustalda&#640;''), hvori ''u'' hørte til Stammen, saaledes at Synkope i ''*An<sup>u</sup>la'' indtraadte langt tidligere end i ''*Haguna'' og i ''*Sarula''.


----


'''Til S. 20 L. 24—26.''' Bemærkningerne om Ingelstad-Indskriften maa stryges. Denne Indskrift, som nu er gjenfunden, har slet ikke ''sun&#640;'kut[a]a'' og maa ogsaa for øvrigt læses ganske anderledes end jeg efter ældre Tegninger før formodede, at den kunde læses.


----


'''Til S. 24 Anmærkning.''' Den her givne Forklaring af irsk ''ól'' som opstaaet af ''pó-flo-'', jfr. gr. &#0960;&#0972;&#0964;&#0959;&#0962;, var trykt, inden jeg havde læst samme Forklaring hos Stokes i Urkelt. Sprachschatz S. 46. Ir. ''gabál'' er efter Stokes af ''*gabagli''.


----


'''Til S. 29 f.''' Noreen (Abriss der urgerm. Lautlehre S. 169, 194) holder ags. ''symbel'', oldn. ''sumbl'' for et ægte germansk Ord, som oprindelig skal have betydet «Forsamling» og som skal være beslægtet med lat. ''simul'' og mht. ''samelen''. Men det er ikke bevist, at ''b'' i det tostavelses ags. Ord ''symbel'', hvor det staar foran en Vokal, kan være indskudt. Desuden finder jeg det ikke sandsynligt, at dette Ord, som i Oldn. ikke blot betyder «Drikkelag», men ogsaa «Drik (som drikkes i Gilder)», skulde oprindelig have betydet «Forsamling». Jeg tror derfor at burde holde fast ved min Forklaring.


----


'''S. 32 L. 10.''' «fair» Trykfeil for «faire».


----


'''Til S. 47 f.''' I Atlakv. 30 siger Gudrun til Atle, at han har svoret Gunnar Eder at ''«havlevi»'' (i Haandskriftet ''hvlevi'') ''hvílbeðjar''. Det er betænkeligt at forklare dette af Navnet paa Hognes Hest ''H&#491;lkvir'', da et Hestenavn her giver et kunstlet Udtryk, som staar i stærk Modsætning til de naturlige og lige fremme Betegnelser for andre Gjenstande, ved hvilke der sværges. Derfor har ''h&#491;lkvi'' af Digteren mulig været opfattet som Dativ af ''*h&#491;lkr'', Laanord fra ags. ''hule'' m. «A hut, hovel, cabin». Da skulde ''gólfh&#491;lkvir'' i Ragnarsdr. og ''borðh&#491;lkvir'' i [[Glymdrápa (B1)|Glymdrápa]] være dannede ved en Misforstaaelse af Udtrykket i Atlakv., som om dette indeholdt Hestenavnet ''H&#491;lkvir''. Med Hensyn til Vokalforholdet i ''*h&#491;lkr'' ligeoverfor ags. ''hule'' kan da sammenlignes oldn. ''kr&#491;ftr'' = ags. ''cruft'' (lat. ''crypta'').

Bezzenberger hos Stokes Urkelt. Sprachschatz S. 72 spørger, om Hestenavnet ''Hölkvir'' er laant fra Keltisk; jfr. irsk ''caullach'' = bret. ''qellecq, qellocq'' «épithéte des étalons et des verrats», mbret. ''callouch'' «emissarius».


----


'''Til S. 48 Anm. 2.''' Der er ikke af metriske Hensyn fuld Grand til at tvivle om, at Linjen ''Renni raukn bitluð'' i Helg. Hund. I, 51 er rigtig. Efter Sievers Altgerm. metr. § 45, 3 har jeg allerede nævnt, at Digtet ogsaa ellers har femledede Verslinjer. Jfr. f. Ex ''úti stod H&#491;ðbroddr'' 48, 5. Jfr. ogsaa ''V&#491;lund.: sendi kunnigri'' 25, 3. ''sendi B&#491;ðvild''i 25, 8. ''tregði f&#491;r friðils'' 29, 9. ''gangi fagrvarið'' 39, 5


----


'''Til S. 75.''' Wolfgang Meyer i Sievers Beitr. XVI, 517 bemærker om Brages Digt: «Ist es doch überhaupt fraglich, ob nicht die ganze schildschenkung dichterische fiction ist».


----


'''Til S. 91 L. 5 fra neden.''' Her skulde det hede: «Brødrene Geirmund og Haamund, som begge siden bosatte sig paa Island og af hvilke den første betegnes som den mest anseede af alle Landnaamsmænd.»


----


'''Til S. 99 f.''' Etterat mine Bemærkninger om Braavalla-Kvædet var trykte, er A. Olriks vigtige Afhandling med Text og Oplysninger i Arkiv X, 223—287 udkommen. Olrik udtaler (S. 266) samme Mening som G. Storm og jeg om ''Gram Brundelucus'', nemlig at to af Harald Haardraades Skalde Grane og Illuge Bryndælaskáld er «tilbagespeilede» i denne ene Person. Olrik udtaler sig ligesom jeg mod Storms Sammenstilling af ''Rankil'' med Hrafnkell, Søn af Þórðr Rúfeyjarskáld. Derimod mener Olrik ligesom Storm og jeg, at Digteren ved ''Braki'' har tænkt paa Brage Boddessøn.


----


'''Til S. 137.''' Der er ikke nogen gyldig Grund til at benegte, at cod. Fris. har

<blockquote>''oc milldgeðr''
<br>''marcar drottinn''</blockquote>

paa sin rette Plads i Digtet Hvis saa er, maa disse Linjer have dannet Begyndelsen af en Strophe eller Halvstrophe, som har fulgt umiddelbart efter ''of heitinn er'', og da maa Ordene forstaaes om Ragnvald. Om ham maa den Strophe eller Halvstrophe, som begyndte med disse Ord, have handlet.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Sophus Bugge]]