Vis kilden til Atlamǫ́l

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlamál in grænlenzku]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Grønlandske Atleord (Atlamǫ́l en grœnlenzko)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den grönlandske Sang om Atle]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den grönländska sången om Atle]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Atlam&#491;&#769;l]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det grønlandske Kvad om Atle (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Atle den grönlänske (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Atle (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den grönlänske sången om Atle (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det Grönlandske Atlamaal (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Grönländska sången om Attle (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det grønlandske Digt om Atle (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den grönlänske sången om Atle (KL)]] !! 
|-
|}


<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]


Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]


G. E. C. Gads Forlag

København, 1932


<big><big>'''Atlam&#491;&#769;l hin grœnlenzku'''</big></big>


At dette digt med rette kaldes grönlandsk, er hævet over enhver tvivl; hele det miljö, som det viser, fører bestemt i den retning. Herom kan henvises til litteraturhistorien.

_______________________________________________________________________________________________________________________</center>

::'''1.'''	
::Frétt h&#281;fr &#491;ld ófu, 
::þás &#281;ndr of g&#281;rðu 
::s&#281;ggir samkundu,
::sú vas nýt fæstum, 
::œxtu &#281;inmæli, 
::yggt vas þ&#281;im síðan 
::ok hit sama sonum Gjúka, 
::es v&#491;&#769;ru sannráðnir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
1. ''ófu:'' overmodig færd, jfr. Sigsk. 33. — ''samkundu:'' dativ, ved (i) sammenkomsten, mødet. — ''s&#281;ggir:'' &#596;: Atle og hans mænd. — ''fæstum:'' &#596;: ingen. — ''œxtu:'' til ''œxla'', egl. ‘lade vokse’, foretage sig. — ''yggt:'' mistænkeligt, farligt. — ''sannráðnir:'' mod hvis liv der var lagt virkelige planer. 
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''2.'''	
::Sk&#491;p œxtu skj&#491;ldunga, 
::skylduat þ&#281;ir f&#281;igir,
::illa rézk Atla, 
::átti þó hyggju,
::f&#281;ldi stoð stóra, 
::stríddi sér harðla, 
::af bragði boð s&#281;ndi 
::at kvæmi brátt mágar.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
2. Hvis R’s tekst her er rigtig, må subj. til œxtu (R ''óxto'') være Atle og hans mænd; og dette ord må bet. det sm som i v. 1, »de lod skjoldungernes (&#596;: Gjukungernes) skæbne vokse«, d. v. s. de voldte deres skæbne (død), og ''skylduat'' bet. ‘de skulde ikke have været dødsbestemte’, det er digterens egne ord. — L. 3: »Atle tog en slet beslutning«. — ''hyggju:'' forstand, indsigt. — ''stríddi sér:'' voldte sig selv kummer, elende.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''3.'''	
::Horsk vas húsfr&#281;yja, 
::hugði at manviti, 
::lag h&#281;yrði orða 
::hvat á laun mæltu; 
::þá vas vant vitri, 
::vildi þ&#281;im hjalpa, 
::skyldu of sæ sigla, 
::&#281;n sj&#491;lf né komskat.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
3. ''húsfr&#281;yja:'' &#596;: Gudrun. — L. 2 bet. blot: »hun viste sin gode forstand«. — ''á laun:'' jfr. ''&#281;inmæli'' i v.  1. — ''vant:'' vanskeligt, vanskelig stilling. — ''of sæ:'' viser det grönlandske ophav; så godt som enhver rejse dér måtte foregå til søs, over og ud af fjorde.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''4.'''	
::Rúnar nam at rísta, 
::r&#281;ngði þær Vingi, 
::fárs vas flýtandi,
::áðr hann framm s&#281;ldi; 
::fóru þá síðan 
::s&#281;ndim&#281;nn Atla 
::fj&#491;rð Lima yfir, 
::þars frœknir bjoggu.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
4. ''r&#281;ngði:'' gjorde dem vrange, forfalskede. — ''Vingi:'' ellers ukendt, = ''Knéfrøðr'' i Atlakv. — ''fj&#491;rð Lima: Limafj&#491;rð'', altså tænkte digteren sig, at Gunnars rige var i nord-Jylland, jfr. forestillingen i Oddrgr.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''5.''' 	
::&#490;lværir urðu 
::ok &#281;lda kyndu; 
::hugðu vætr véla, 
::es v&#491;&#769;ru komnir; 
::tóku þ&#281;ir fórnir,
::es þ&#281;im fríðr s&#281;ndi, 
::h&#281;ngðu á súlu, 
::hugðut þat varða.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
5. ''&#490;lværir:'' venligt forekommende, ''&#491;l- = al-, — &#281;lda:'' jfr. Hávam. v. 3. — ''þ&#281;ir:'' Atles sendemænd. — ''fórnir:'' (bragte) gaver, vennegaver. Ordet er ellers brugt i betydn. ‘offer’ (til gud). — L. 8 må bet. ‘de troede ikke at det gjaldt noget, de troede ikke på nogen bagved liggende underfundighed«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''6.'''	
::Kom þá Kostbera, 
::kvæn vas hón H&#491;gna, 
::kona kapps gálig,
::ok kvaddi þá báða,
::gl&#491;ð vas ok Glaumv&#491;r, 
::es Gunnarr átti, 
::fellskat saðr sviðri, 
::sýsti of þ&#491;rf g&#281;sta.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
6. ''kapps:'' er blot forstærkende. — ''gálig:'' forstandig. — ''báða:'' Vingi var altså selvanden. — ''saðr:'' retfærdighed, rettænkende opførsel. ''sýsti:'' til ''sýsla'', »hun sörgede for«.
Mellem v. 6 og 7 synes et vers (om Gunnar) at være udfaldet
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''7.'''	
::Buðu h&#281;im H&#491;gna, 
::ef þá h&#281;ldr fœri, 
::sýn vas svipvísi,
::ef þ&#281;ir sín gæði; 
::hét þá f&#491;r Gunnarr, 
::ef H&#491;gni vildi,
::H&#491;gni því níttit, 
::es hinn of réði.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
7. ''h&#281;ldr fœri:'' han (&#596;: Gunnar) da hellere tog af sted; i det tabte vers har Gunnar udtalt betænkeligheder. — ''svipvísi:'' falskhed. — ''f&#491;r:'' mgl. R. — ''níttit:'' nægtede ikke, en nødvendig rettelse af R’s ''nitti. — hinn:'' &#596;: Gunnar.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''8.'''	
::B&#491;&#769;ru mj&#491;ð mærar, 
::margs vas alls-b&#281;ini, 
::fór þar fj&#491;lð horna, 
::unz þótti fulldrukkit, 
::hjú g&#281;rðu hvílu
::s&#281;m þ&#281;im hœgst þótti.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
8. ''mærar:'' hustruerne. — L. 2: »der var fuld gæstfrihed med meget« (&#596;: alt). — ''hjú:'' bet. ‘ægtefolkene’, særlig på grund af de følg. vers.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''9.'''	
::K&#281;nd vas Kostbera, 
::kunni skil rúna,
::inti orð stafa 
::at &#281;ldi ljósum; 
::gæta varð hón tungu 
::í góma báða, 
::v&#491;&#769;ru svá viltar, 
::at vas vant at ráða.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
9. ''K&#281;nd:'' kyndig. — ''inti orð stafa:'' udtalte (læste) runernes ord. Se Krit. bem. — L. 5-6: »hun måtte passe på at stille sin tunge rigtig i munden (mellem bægge ganer)«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''10.'''	
::Sæing fóru síðan 
::sína þau H&#491;gni; 
::dr&#281;ymði dróttláta, 
::dulði þess vætki; 
::sagði horsk hilmi, 
::þegars hón réð vakna.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
10. ''dróttláta:'' egl. ‘som ter sig godt bl. folk«, vennesæl. — ''þess:'' &#596;: hvad hun havde drömt.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''Kb. kv. 11.''' 	
::H&#281;iman g&#281;risk H&#491;gni,
::hygg þú at r&#491;&#769;ðum, 
::fár es fullrýninn, 
::far þú í sinn annat, 
::réð ek þær rúnar, 
::es r&#281;ist þín systir, 
::bj&#491;rt h&#281;fr þér &#281;igi 
::boðit í sinn þetta.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
11. ''g&#281;risk:'' bereder du dig til. — ''fullrýninn:'' fuldtud runekyndig. — ''þér:'' mgl. R, men er her oversprunget.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''12.''' 	
::Ęitt ek m&#281;st undrumk, 
::mákat &#281;nn hyggja, 
::hvat þá varð vitri, 
::es skyldi vilt rísta; 
::svá vas á vísat 
::s&#281;m undir væri 
::bani ykkarr b&#281;ggja, 
::ef bráðla kœmið. 
::vant es stafs vífi 
::eða valda aðrir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
12. ''hyggja:'' forstå, gennemskue. — ''varð:'' hændtes. — ''á vísat:'' givet antydning af, hentydet til. — ''sem undir væri:'' som om det lå under, bagved, hemmelig antydet. — L. 9-10 er mulig senere tilföjet. At gætte sig til, hvad runer der havde været, er ugörligt.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''H&#491;. kv. 13.''' 	
::Allar ro illúðgar, 
::ákka þar kynni, 
::vilka þess l&#281;ita, 
::nema launa &#281;igim, 
::okr mun gramr golli 
::r&#281;ifa glóðrauðu; 
::óumk ek aldrigi, 
::þótt vér ógn fregnim.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
13. ''Allar:'' &#596;: ''rúnar. — illúðgar:'' ondskabsfulde, ondt varslende. — þar: rettelse f. R’s ''þess. — kynni:'' vennebesøg, hjem hvor man finder venner. — ''launa:'' gengælde (skulde forudsætte, at Atle først havde været hos Gjukungerne). — Der synes at være en modsigelse mellem de to halvdele; i den første bange anelser, i den sidste fortrøstningsfuldt håb om godt gæstevenskab og gaver. Der er som et gab imellem, der måtte udfyldes omtr. så: »men alligevel, disse runer er ikke at stole på, vi kan rolig rejse, ti o. s. v.«; jfr. de sidste to linjer: »jeg nærer ingen frygt, selv om noget ondt rygtes«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''Kb. kv. 14.'''	
::Stopalt munuð ganga, 
::ef it stundið þangat,
::ykr mun ástkynni 
::&#281;igi í sinn þetta; 
::dr&#281;ymði mik H&#491;gni, 
::dyljumk þat &#281;igi; 
::ganga mun ykr andæris, 
::eða &#281;lla hræðumk.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
14. ''Stopalt:'' egl. snublende, uheldig. — ''andæris:'' imod (af ''and'' ‘mod’ og ''&#491;&#769;r'' ‘åre’). — L. 8 synes at bet.: »eller også er det lutter (ubegrundet) angst fra min side«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''15.'''	
::Blæju hugðak þína 
::brinna í &#281;ldi, 
::hryti hór logi 
::hús mín í g&#491;gnum.


::'''Hg. kv.''' 	
::Liggja hér línklæði, 
::þaus ér lítt rœkið; 
::þau munu brátt brinna, 
::þars þú blæju sátt.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
15. ''hryti:'' styrtede. — Brændende ild betegnede naturligvis ulykke.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''Kb. kv. 16.'''	
::Bj&#491;rn hugðak inn kominn,
::bryti upp stokka, 
::hristi svá hramma, 
::at vér hrædd yrðim, 
::munn oss m&#491;rg h&#281;fði, 
::svát vér mættim &#281;kki, 
::þar vas ok þr&#491;mmun 
::þ&#281;ygi svá lítil.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
16. ''Bj&#491;rn:'' er naturligvis, som det i næste vers hedder, en isbjörn, ganske naturligt i et grönlandsk digt. — ''stokka:'' bænkenes (og sængestedernes) tømmerstokke. — ''munn:'' dativ, f. ''í munni''; der skal måske læses ''munni. — mættim &#281;kki: var kraftesløse. — ''þr&#491;mmun:'' tung, slæbende hørlig gang (trampen).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''H&#491;. kv. 17.''' 	
::Veðr mun þar vaxa, 
::verða ótt snimma, 
::hvítabj&#491;rn hugðir, 
::þar mun hr&#281;gg austan.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
17. ''Veðr—vaxa:'' en storm vil opstå. — ''austan:'' &#596;: sydøstfra. Dette er specielt grönlandsk; isbjörnene kommer med den store drivis forbi Cap Farvel og langs Østerbygdens kyst, kom også ind i fjordene, jfr. fortællingen i Flóamannas. (G. Vigf. udg. 148-49).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''Kb. kv. 18.'''	
::&#490;rn hugðak inn fljúga
::at &#281;ndl&#491;ngu húsi, 
::þat mun oss drjúgt d&#281;ilask, 
::dr&#281;ifði oss &#491;ll blóði; 
::hugðak af h&#281;itum 
::at væri hamr Atla.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
18. L. 3: »det (örnens tilsynekomst) vil blive os tungt, betydningsfuldt«. Der mgl. 2 linjer, i dem har der stået noget om trusler, »af de trusler« (»troede jeg at det var Atle i örneham«).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''H&#491;. kv. 19.'''	
::Sl&#491;&#769;trum sýsliga, 
::séum þá roðru, 
::opt ’s þat fyr øxnum, 
::es &#491;rnu dr&#281;ymir; 
::h&#281;ill es hugr Atla, 
::hvatki ’s þik dr&#281;ymir. — 
::Lokit því létu, 
::líðr hv&#281;r rœða.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
19. ''Sl&#491;&#769;trum:'' vi vil foretage slagtning. — ''roðru:'' blod. — ''h&#281;ill:'' oprigtig. — ''líðr:'' får ende.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''20.'''	
::V&#491;knuðu v&#281;l borin, 
::vas þar sams dœmi, 
::gættisk þess Glaumv&#491;r, 
::at væri grand svefna
::— — — við Gunnar
::at fáa tvær l&#281;iðir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
20. ''v&#281;l borin:'' &#596;: Gunnar og Glaumvör. — L. 2: »der var eksempel på det samme«, &#596;: det samme var vederfaredes Glaumvör. — ''grand svefna:'' sövnens forstyrrelse, &#596;: ved onde drömme. — De tabte linjer må have haft følg. indhold: »hun mente at kunne slutte, at deres rejse« (vilde kunne få både den ene og den anden udgang).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''Gl. kv. 21.''' 	
::G&#491;rvan hugðak þér galga,
::gingir at hanga,
::æti þik ormar
::yrðak þik kvikvan;
::g&#281;rðisk r&#491;k ragna,
::ráð hvat þat væri.
::— — — —


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
21. ''yrðak:'' jeg mistede. — ''r&#491;k ragna:'' må vel forstås i overført betydn.; »det var som om der var ragnarok«, men der mgl.  l. 5-6, så at den fulde forståelse udebliver.
Her er uden tvivl et vers gået tabt.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''22.'''	
::Blóðgan hugðak mæki 
::borinn ór s&#281;rk þínum; 
::ilt es svefn slíkan 
::s&#281;gja nauðmanni.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
22. Kun et halvvers, det andet med Gunnars tydning er gået tabt. — ''borinn:'' trukken. — ''svefn:'' dröm. — ''nauðmanni:'' forkortet for ''nauðhl&#281;ytamanni'' ‘en nær slægtning el. pårørende’.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''23.'''	
::G&#281;ir hugðak standa 
::í g&#491;gnum þik miðjan, 
::&#281;mjuðu ulfar 
::á &#281;ndum b&#491;&#769;ðum.


::'''G.kv.'''	
::Rakkar þar rinna
::ráðask mj&#491;k g&#281;yja; 
::opt verðr glaumr hunda 
::fyr g&#281;ira flaugun.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
23. ''ulfar:'' antyder Atles ‘ulvesind’.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''Gl. kv.   24.''' 
::&#490;&#769; hugðak inn rinna 
::at &#281;ndl&#491;ngu húsi,
::þyti af þjósti, 
::þ&#281;ystisk of b&#281;kki, 
::bryti fœtr ykra 
::brœðra hér tv&#281;ggja, 
::g&#281;rðit vatn vægja; 
::vesa mun þat fyr nøkkvi.
::— — — —


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
24. L. 3: »bruste af (med) voldsomhed«. — L. 7: »strömmen gav ikke efter«, var stadig lige stærk.
Også herefter er der et vers bortfaldet. V&#491;ls.s. gengiver det således: »der vil agre bølge, hvor du så elven, og når vi går igennem agren, stikker ofte store avner vore fødder«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''Gl. kv.   25.'''	
::Konur hugðak dauðar
::koma í nótt hingat, 
::væri vart búnar, 
::vildi þik kjósa, 
::byði þér bráðliga 
::til b&#281;kkja sinna; 
::ek kveð aflima 
::orðnar þér dísir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
25. ''væri:'' nødv. rettelse for R’s værit (t en dittografi af ''t'' i ''vart''). — vart: slet, sörgeligt. — ''kjósa:'' vælge (dig til sig, &#596;: dræbe dig). — ''aflima:'' adj., afhugget. »Jeg tror, at diserne har forladt dig«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 26.''' 	
::S&#281;inat ’s at s&#281;gja, 
::svá es nú ráðit; 
::forðumka f&#491;r þó, 
::alls þó ’s fara ætlat;
::mart ’s mj&#491;k glíkligt, 
::at mynim skammæir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
26. L. 3-4: »Jeg undgår dog ikke rejsen, eftersom det er skæbnens bestemmelse, at jeg skal rejse«. — L. 5: »der er meget, dér tyder på«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''27.'''	
::Litu es lýsti, 
::létusk þ&#281;ir fúsir 
::allir upp rísa,
::&#491;nnur þau l&#491;ttu, 
::fóru fimm saman, 
::fl&#281;iri til v&#491;&#769;ru 
::h&#491;lfu huskarlar, 
::hugat vas því illa.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
27. L. 1: »Da farverne blev lyse«, &#596;: da morgenen brød frem. — ''fimm'' o. s. v., dette ringe antal er også udslag af digtets grönlandske tilblivelse. — L. 8: »det var ilde betænkt«, nemlig at ikke ''alle'' tog afsted.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''28.'''	
::Snævarr ok Sólarr, 
::synir v&#491;&#769;ru H&#491;gna, 
::Orkning þann hétu, 
::es þ&#281;im &#281;nn fylgði, 
::blíðr vas b&#491;rr skjaldar 
::bróðir hans kvánar 
::fóru fagrbúnar,
::unz þau fj&#491;rðr skilði, 
::l&#491;ttu ávalt ljósar; 
::létuat h&#281;ldr s&#281;gjask.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
28. De 3 her nævnte personer er ellers ukendte. — Mulig er her rester af to vers, &#596;: 6+4. — ''b&#491;rr skjaldar:'' skjold-træ, kriger. — L. 10: »de lod sig ikke mere sige for det«, de lod sig ikke fraråde.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''29.'''	
::Glaumv&#491;r kvað at orði, 
::es Gunnarr átti,
::mælti við Vinga, 
::s&#281;m h&#281;nni vert þótti: 
::v&#281;itka hvárt verð launið 
::at vilja ossum; 
::glœpr ’s g&#281;sts kváma, 
::ef í g&#281;risk nakkvat.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
29. L. 6: »efter vort ønske«. — L. 8: »hvis der sker noget slemt«; i er betonet; ''g&#281;risk í'' ‘sker deri’, &#596;: af ondt.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''30.'''	
::Sór þá &#281;ið Vingi, 
::sér réð lítt &#281;ira:
::»&#281;igi hann j&#491;tnar, 
::ef at yðr lygi, 
::galgi g&#491;rvallan,
::ef á grið hygði.«


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
30. ''&#281;ið:'' mgl. R. — L. 2: »han skånede sig ikke«, han svor en falsk ed, idet han forbandede sig selv. — ''hann:'' = mig, men måske er ''hann'' valgt her for at Vingi bagefter kunde sige, at han ikke havde ment sig, men en ligegyldig anden. — ''galgi:'' &#596;: ''&#281;igi hann''. — L. 8: »hvis han tænkte mod grid« &#596;: tænkte på svig og løftebrud.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''31.'''	
::Bera kvað at orði, 
::blíð í hug sínum: 
::siglið ér sælir
::ok sigr of árnið; 
::fari s&#281;m fyr mælik; 
::fæst &#281;igi því níta.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
31. ''Bera:'' Kostbera. — ''of:'' mgl. R. — ''sigr:'' behøver ikke at bet. andet end ‘lykke’ her; jfr. nyisl. ''vertu sigursæll''. — L. 6: »intet skulde forhindre det«; ''&#281;igi'' er verb.; ''níta:'' egl. sige nej til.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''32.'''	
::H&#491;gni svaraði, 
::hugði gótt n&#491;&#769;num: 
::huggizk it horskar, 
::hvégi ’s þat g&#281;rvisk, 
::mæla þat margir, 
::missir þó stórum, 
::m&#491;rgum ræðr lítlu,
::hvé verðr l&#281;iddr h&#281;iman.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
32. ''þat:'' (l. 5): nemlig det som l. 7-8 indeholder. — L. 6: »dog taber man (kan man tabe) meget«, &#596;: tiltrods for de gode afskedsønsker. — L. 7: »det har lidet at sige for mange«. — ''l&#281;iddr:'' fulgt på vej, om afskeden og de derved udtalte ønsker.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''33.'''	
::S&#491;&#769;usk til síðan, 
::áðr í sundr hyrfi,
::þá hygg sk&#491;p skiptu, 
::skilðusk vegir þ&#281;ira.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
33. L. 2: »för end det forsvandt imellem dem«, &#596;: så længe de kunde se hinanden. Et smukt psykologisk træk. — L. 3: »da ved jeg, at skæbnen var afgörende«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''34.'''	
::Róa n&#491;&#769;mu ríki, 
::rifu kj&#491;l halfan, 
::b&#281;ystu bakf&#491;llum, 
::brugðusk h&#281;ldr r&#281;iðir, 
::h&#491;mlur slitnuðu, 
::háir brotnuðu,
::g&#281;rðut far f&#281;sta, 
::áðr þ&#281;ir frá hyrfi.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
34. ''ríki:'' dativ, med magt. — ''rifu'' o. s. v.: er vel ikke at forstå bogstavelig. — L. 3: »de slog med bagfald«, d. v. s. de faldt under roningen stærkt tilbage. — ''r&#281;iðir:'' voldsomme. — L. 7-8: »de fastgjorde ikke deres skib, för de forlod det«. Dette skal vise deres overmodige sorgløshed.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''35.'''	
::Lítlu ok l&#281;ngra, 
::lok munk þess s&#281;gja, 
::bœ s&#491;&#769;u standa,
::es Buðli átti; 
::hótt hriktu grindir 
::es H&#491;gni kníði.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
35. L. 2: »jeg vil nu melde slutningen«. — Efter  l. 2 er sikkert et linjepar udfaldet. — ''bœ:'' atter et grönlandsk udtryk. — ''átti:'' havde ejet. — ''hriktu:'' af ''hrikta'', knirke (R skriver ''hrikþo'' som om infin. var ''hrikja''. men det er vist blot en skrivemåde el. -fejl).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''36.'''	
::Orð kvað þá Vingi, 
::þats án væri:
::farið firr húsi, 
::flátt es til sœkja, 
::brátt h&#281;fk ykr br&#281;nda, 
::bragðs skuluð h&#491;ggnir, 
::fagrt baðk ykr kómu,   *
::flátt vas þó undir,   *
::ella heðan bíðið 
::meðan ek høgg yðr galga.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
36. L. 2: »som man burde have undværet, som ikke burde være sagt«. — ''flátt:'' utrygt. — ''til:'' &#596;: ''húss:'' — L. 7-8 er uden tvivl senere tilföjelse, jfr. ''flátt'' anden gang, »der var falskhed under«. — ''heðan:'' fra dette sted af, &#596;: her.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''37.'''	
::Orð kvað hitt H&#491;gni, 
::hugði lítt vægja,
::varr at véttugi, 
::es varð at r&#281;yna: 
::hirða oss hræða, 
::haf þat framm sjaldan, 
::ef þú &#281;ykr orði, 
::ilt munt þér l&#281;ngja.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
37. L. 3: »i ingen henseende forsigtig d. v. s. bange«. — L. 4: »som man kom til at prøve det«. — L. 8: »vil du forlænge dig det onde« &#596;: »vil det blive så meget værre for dig«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>

::'''38.'''	
::Hrundu þ&#281;ir Vinga 
::ok í h&#281;l dr&#491;&#769;pu,
::øxar at l&#491;gðu, 
::meðan í &#491;nd hixti.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
38. ''Hrundu:'' de stødte (til ham). — ''at:'' betonet, mod ham. — ''&#491;nd:'' dativ (styret af ''í''), åndedrættet; »medens det gispede i hans ånd (sjæl)«.
Herefter mgl. et halvvers, der udfyldes i V&#491;ls.s.: »de red nu til kongens hal«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>

::'''39.'''	
::Flykðusk þ&#281;ir Atli 
::ok fóru í brynjur, 
::gingu svá g&#491;rvir,
::at vas garðr milli; 
::urpusk á orðum 
::allir s&#281;nn r&#281;iðir: 
::fyrr v&#491;&#769;rum fullráða 
::at firra yðr lífi.«


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
39. ''Flykðusk:'' samlede sig (til angreb). — L. 7-8 er Atles ord: »vi har fuldt bestemt at tage eder af dage«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''40.'''	
::»Á sér þat illa, 
::ef h&#491;fðuð áðr ráðit, 
::&#281;n eruð óbúnir
::ok h&#491;fum &#281;inn f&#281;ldan,
::lamðan til h&#281;ljar, 
::liðs vas sá yðvars.«


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
40. L. 1: »Det kan man vanskelig se på eder«. — ''&#281;inn:'' &#596;: Vinge.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''41.'''	
::Óðir þá urðu, 
::es þat orð h&#281;yrðu, 
::forðuðu fingrum 
::ok fingu í snœri; 
::skutu skarpliga
::ok skj&#491;ldum hlífðusk.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
41. ''forðuðu:'' bevægede. — ''snœri:'' en løkke på spydskaftet, hvori man stak fingrene for at give spydet en större flyvekraft (jfr. ''snærisspjót'' og Romernes ''hasta ammentata'').
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''42.'''	
::Inn kom andspilli, 
::hvat úti drýgðu 
::halir fyr h&#491;llu, 
::h&#281;yrðu þræl s&#281;gja; 
::&#491;tul vas þá Goðrún, 
::es &#281;kka h&#281;yrði, 
::hlaðin halsm&#281;njum, 
::hr&#281;ytti g&#491;rv&#491;llum. 
::sløngði svá silfri,  *
::at í sundr hrutu baugar.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
42. ''andspilli:'' meddelelse. — ''halir:'' rettelse for R’s umulige ''hatt''; andre retter til ''hvatir''. — &#491;tul: stridslysten. — ''&#281;kka:'' sorgens budskab. — L. 9-10 er vist tildigtning.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''43.'''	
::Út gekk hón síðan, 
::ypðit lítt hurðum, 
::fóra fælt þ&#281;ygi
::ok fagnaði komnum, 
::hvarf til Hniflunga, 
::sú vas hinzt kv&#281;ðja,
::fylgði saðr slíku, 
::sagði mun fl&#281;ira.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
43. ''ypðit lítt:'' hun lukkede op med kraft og fart. — ''fælt:'' skræmt, frygtsomt. — ''hvarf til:'' kyssede. — ''Hniflunga:'' her = ''Niflunga''. — saðr: oprigtighed.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''44.'''	
::»L&#281;itaðak í líkna, 
::at l&#281;tja ykr h&#281;iman, 
::sk&#491;pum viðr mangi, 
::ok skuluð þó komnir.« 
::Mælti af manviti,
::ef mundu sættask;
::&#281;kki at réðusk, 
::allir ní kóðu.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
44. ''í:'' ved min handling. — ''líkna:'' frelse. — ''Mælti:'' her omtr. = spurgte. — L. 7 er lidt tvivlsom; »de sluttede sig ikke dertil« synes at være meningen. — ''allir:'' alle (på bægge sider).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''45.'''	
::Sá þá sælborin, 
::at þ&#281;ir sárt léku; 
::hugði á harðræði 
::ok hrauzk ór skikkju, 
::nøkðan tók mæki
::ok niðja fj&#491;r varði, 
::hœg vasat hjaldri, 
::hvars hón h&#281;ndr f&#281;sti.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
45. ''léku:'' legte, udførte en (blodig) leg; mulig er ''lékusk'' det rigtige. — L. 8: »hvor hun end fæstede sine hænder«, hvor hun end angreb.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''46.'''	
::Dóttir lét Gjúka 
::dr&#281;ngi tváa hníga, 
::bróður hjó Atla,
::bera varð þann síðan; 
::skapði svá skæru, 
::sk&#281;ldi fót undan, 
::annan réð h&#491;ggva,
::svát sá upp r&#281;isat, 
::í h&#281;lju þann hafði, 
::þ&#281;ygi h&#281;ndr skulfu.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
46. ''bróður:'' er ellers ukendt i eddadigtene. — ''bera:'' bære bort (som lig). — L. 5-6 er mulig senere tilföjede. Eller er her måske tale om rester af 2 vers, 6+4? — ''skæru:'' kamp.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''47.'''	
::Þj&#491;rku þar g&#281;rðu, 
::þ&#281;iri vas við brugðit, 
::þat brá of alt annat, 
::es unnu b&#491;rn Gjúka; 
::svá kóðu Hniflunga, 
::meðan sjalfir lifðu, 
::skapa sókn sverðum, 
::slítask af brynjur. 
::h&#491;ggva svá hjalma   *
::s&#281;m þeim hugr dygði.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
47. ''þj&#491;rku:'' strid, kamp. — L. 2: »den blev höjlig omtalt«. — ''brá of:'' overgik. — L. 9—10 senere tilföjelse.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''48.'''	
::Morgin mest v&#491;&#769;gu, 
::unz miðjan dag líddi, 
::óttu alla  *
::ok &#491;ndurðan dag,   *
::fyrr vas fullvegit, 
::flóði v&#491;llr blóði, 
::átján áðr fellu, 
::øfri þ&#281;ir urðu 
::Beru tv&#281;im sv&#281;inum 
::ok bróður h&#281;nnar.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
48. L. 3–4 utvivlsomt tildigtning for at göre indtrykket stærkere; linjerne er desuden overflødige og tavtologiske. — ''áðr fellu:'' var faldne för &#596;: för kampen sluttede. — ''sv&#281;inum:'' &#596;: sönner, ellers ukendte ligesom også hendes broder; ''þ&#281;ir'' er Atle og hans mænd.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''49.'''	
::R&#491;skr tók at rœða, 
::þótt hann r&#281;iðr væri:
::ilt es umb lítask, 
::yðr es þat k&#281;nna, 
::v&#491;&#769;rum þrír tigir, 
::þegnar vígligir,
::&#281;ptir lifa &#281;llifu, 
::ór es þar brunnit.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
49. ''R&#491;skr:'' &#596;: Atle. — ''yðr:'' &#596;: Gunnar og Högne, der altså nu er fangne. — ''þrír tigir:'' dette ringe antal beror på grönlandsk indskrænkethed. — L. 8: »dér er et (godt) stykke brændt bort«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''50.'''	
::Brœðr vér fimm v&#491;&#769;rum, 
::es Buðla mistum,
::h&#281;fr nú h&#281;l halfa, 
::&#281;n h&#491;ggnir tv&#281;ir liggja.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
50. ''Buðla:'' er gen. — ''halfa:'' må bet. »halvdelen af de 4«, Atle regner sig ikke med her; de to må være døde tidligere, de andre to er faldne i denne kamp.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''51.'''	
::Mægð gat ek mikla, 
::mákak því l&#281;yna, 
::konu váliga,
::knáka þess njóta; 
::hljótt &#491;&#769;ttum sjaldan 
::síz komt í h&#281;ndr ossar, 
::firðan mik frændum   *
::féi opt svikinn   *
::s&#281;nduð systur H&#281;lju, 
::sliks ek m&#281;st k&#281;nnumk.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
51. ''Mægð—mikla:'' stort svogerskab, svogerskab med höje mænd, men Atle tænker særlig på Gudrun selv. — ''váliga:'' farlig. — ''þess:'' &#596;: at jeg fik o. s.v. — ''hljótt:'' stille, roligt. — L. 7-8 er utvivlsomt uægte, syntaktisk står de udenfor det øvrige. — ''systur:'' ukendt.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 52.''' 	
::Getr þú þess Atli, 
::g&#281;rðir svá fyrri, 
::móður tókt mína
::ok myrðir til hnossa, 
::svinna systrungu 
::sv&#281;ltir í h&#281;lli, 
::hlœgligt mér þat þykkir, 
::es þinn harm tínir. 
::goðum ek þat þakka,   *
::es þér g&#281;ngsk illa.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
52. ''fyrri:'' adj. (prior). — L. 3-6: indholdet er ellers ganske ukendt. — ''sv&#281;ltir:'' sultede du til døde. — L. 9-10 er vist tildigtning.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''A. kv. 53.''' 	
::Ęggjak yðr, jarlar, 
::auka harm stórum 
::vífs hins vegliga, 
::viljak þat líta, 
::kostið svá k&#281;ppa 
::at kløkkvi Goðrún, 
::séa þat mættak, 
::at hón sér né ynðit.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
55. ''jarlar:'' det er Atles (overlevende) mænd, der her kaldes således.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''54.''' 	
::Takið ér H&#491;gna 
::ok hyldið með knífi, 
::skerið ór hjarta, 
::skuluð þess g&#491;rvir, 
::Gunnar grimmúðgan 
::á galga f&#281;stið, 
::b&#281;llið því bragði, 
::bjóðið til ormum.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
54. ''hyldið:'' skære (her brystet) op; dette verbum bruges ellers aldrig om mennesker; i Grönland var det almindeligt at flænse hvaler, og dér er ordet — forståeligt nok — overført på mennesker. — Hvorledes digteren har tænkt sig, at Gunnar blev hængt i galge og samtidig bidt af slanger, er ikke let at se. — L. 7: »udfører den handling«. — ''til:'' &#596;: til at æde G. — Den sidste linje kan ikke indeholde noget alternativ.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''H.kv. 55.'''	
::G&#281;r s&#281;m til lystir, 
::glaðr munk þess bíða, 
::r&#491;skr munk þér r&#281;ynask, 
::r&#281;ynt h&#281;fk fyrr brattan, 
::h&#491;fðuð ér hn&#281;kking, 
::meðan h&#281;ilir v&#491;&#769;rum, 
::nú erum svá sárir, 
::at mátt sjalfr valda.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
55. ''brattan:'' &#596;: ''breka'', styrtesø. — ''ér:'' mgl. R. — ''hn&#281;kking:'' skade, tab. — L. 8: »at du kan selv göre hvad du vil«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''56.'''	
::B&#281;iti þat mælti, 
::bryti vas hann Atla: 
::t&#491;kum vér Hjalla, 
::&#281;n H&#491;gna forðum, 
::h&#491;ggum halfyrkjan, 
::hann es skapdauði, 
::lifira svá l&#281;ngi, 
::l&#491;skr mun æ h&#281;itinn.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
56. ''halfyrkjan:'' som kun kan udføre det halve af, hvad andre kan. — ''skapdauði:'' som kan dø uden at det strider mod skæbnen.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''57.'''	
::Hræddr vas hvergætir, 
::helta in l&#281;ngr rúmi, 
::kunni kløkkr verða,
::kl&#281;if í r&#491;&#769; hv&#281;rja, 
::vesall lézk vígs þ&#281;ira, 
::es skyldi váss gjalda, 
::ok sinn dag dapran
::at d&#281;yja frá svínum. 
::allri &#491;rkostu, 
::es hann áðr hafði.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
57. ''hvergætir:'' kedel-vogteren, en ringeagtende betegnelse. — ''rúmi:'' sin plads; han rendte sin vej. — ''r&#491;&#769;:'' vrå, hjörne, for at skjule sig. — ''vígs:'' på grund af deres kamp. — ''váss:'' besværligt (urenligt) arbejde. — L. 9-10 er uden tvivl tilföjelse. — ''&#491;rkostu:'' overflod (naturligvis af mad).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''58.'''	
::Tóku brás Buðla 
::ok brugðu til knífi, 
::œpði illþræli
::áðr odds of k&#281;ndi, 
::tóm lézk at &#281;iga 
::t&#281;ðja v&#281;l garða, 
::vinna hit vergasta, 
::ef hann við rétti. 
::f&#281;ginn lézk þó Hjalli   *
::at hann fj&#491;r þægi.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
58. ''brás:'' et ganske ukendt ord, dets form er usikker (træl?). — ''Buðla:'' trællen må altså have været ret gammel. — L. 3-4: »Han skreg endogså för han mærkede odden«. — ''hit vergasta:'' det urenligste arbejde. — ''hann:'' acc.; ''rétta við'' egl. ‘blive karsk’, her ‘beholde livet’. — L. 9-10 er matte og overflødige.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''59.'''	
::Gættisk þess H&#491;gni, 
::g&#281;rva svá færi,
::at árna ánauðgum, 
::at undan gingi:
::»fyr kveðk mér minna 
::at fr&#281;mja l&#281;ik þenna, 
::hví mynim hér vilja 
::h&#281;yra á þá skræktun?«


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
59. ''Gættisk:'' iagttog, foretog sig. — ''undan:'' &#596;: ''dauða''; »at han fik lov til at beholde livet«. — kveðk: &#596;: vera; »jeg siger det lettere for mig«. — ''l&#281;ik:'' &#596;: den leg at blive taget af dage.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''60.'''	
::Þrifu þjóðgóðan, 
::þá vas kostr &#281;ngi 
::rekkum rakkl&#491;&#769;tum
::ráð &#281;nn l&#281;ngr dv&#281;lja; 
::hló þá H&#491;gni, 
::h&#281;yrðu dagm&#281;gir, 
::k&#281;ppa svá kunni, 
::kv&#491;l hann vel þolði.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
60. ''þjóð-:'' forstærkende. — ''rekkum:'' er sikkert Gunnar og Högne. — ''dv&#281;lja:'' forsinke, opsætte, ''ráð'' er da Atles planer. — ''dagm&#281;gir:'' dagens sönner, (virksomme) mænd. — ''k&#281;ppa:'' kappes &#596;: vise kraft og mod.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''61.'''	
::H&#491;rpu tók Gunnarr, 
::hrœrði ilkvistum, 
::sláa hann svá kunni, 
::at snótir grétu, 
::klukku þ&#281;ir karlar,
::es kunnu g&#491;rst h&#281;yra, 
::ríkri ráð sagði, 
::raptar sundr brustu.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
61. Digteren må vel forudsætte, at Gunnar ligger i ormegården, således som det billedlig er fremstillet på Hyllestadportalen. — ''ilkvistum:'' fodsål-grenene, tæerne. — ''klukku:'' blev grædefærdige. — ''ríkri:'' &#596;: Gudrun. — ''raptar:'' kan kun bet. ‘rafter’ i et tag; det er den sædvanlige overdrivelse, der her foreligger.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''62.'''	
::Dóu þá dýrir,
::dags vas h&#281;ldr snemma, 
::létu á l&#281;sti 
::lifa íþróttir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
62. ''á l&#281;sti:'' tilsidst, til den sidste stund. — ''lifa:'' leve, holde sig (uforminsket). — ''ípróttir:'' idrætter, legemsstyrke. Jfr. Krit. bem.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''63.'''	
::Stórr þóttisk Atli, 
::sté of þá báða, 
::horskri harm sagði
::ok réð h&#281;ldr at bregða: 
::»morginn ’s nú Goðrún,
::mist h&#281;fr þér hollra, 
::sums est sjalfskapa, 
::at hafi svá gingit.«


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
63. ''Stórr:'' stolt. — ''bregða:'' bebrejde, drille.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 64.''' 	
::F&#281;ginn est Atli 
::f&#281;rr þú víg lýsa, 
::á munu þér iðrar, 
::ef þú alt r&#281;ynir; 
::sú mun &#281;rfð &#281;ptir, 
::ek kann þér s&#281;gja, 
::ilis g&#281;ngsk þér aldri 
::nema ek ok d&#281;yja.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
64. L. 4: »når du har prøvet alt«, heri en forblommet antydning af det onde, hun vil volde ham. — ''&#281;rfð:'' bittert udtryk for følgerne. — L. 7: »aldrig vil du være uden det onde«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''A. kv. 65.''' 	
::Kanka slíks synja, 
::sék til ráð annat 
::h&#491;lfu hógligra, 
::h&#491;fnum opt góðu, 
::mani munk þik hugga, 
::mætum ágætum, 
::silfri snæhvítu, 
::s&#281;m þú sj&#491;lf vilir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
65. ''h&#491;fnum:'' er indik., »vi vrager ofte det gode«, men lad det nu blive anderledes — er meningen. — ''mani:'' tærner. — ''silfri:'' en stor kostbarhed må dette være her (NB. ikke guld).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 66.''' 	
::Ón es þess &#281;ngi, 
::ek vil því níta; 
::sl&#281;it ek þá sáttir,
::es v&#491;&#769;ru sakar minni;
::afk&#491;&#769;r áðr þóttak,
::á mun nú gœða,
::hræfðak of hotvetna
::meðan H&#491;gni lifði.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
66. L. 5-6: »jeg ansås för for at være voldsom, nu vil det blive meget værre«. — ''hræfðak:'' synes at måtte bet.: ‘jeg fandt mig i’ (alt), »var helt stille«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''67.''' 	
::Alin vit upp v&#491;&#769;rum
::í &#281;inu húsi,
::lékum l&#281;ik margan
::ok í lundi óxum,
::gœddi okr Grímhildr
::golli ok halsm&#281;njum;
::bana munt mér brœðra
::bœta aldrigi.
::né vinna þess &#281;kki  *
::at mér v&#281;l þykki.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
67. ''vit:'' hun og Högne. — L. 9-10 er vist senere tillæg.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''68.''' 	
::Kostum drepr kvinna
::karla ofríki,
::í kné g&#281;ngr hnefi
::ef kvistir þv&#281;rra,
::tré t&#281;kr at hníga,
::ef høggr t&#491;&#769;g undan;
::nú mátt &#281;inn Atli
::&#491;llu hér ráða.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
68. ''Kostum:'' er vel her at gengive ved ‘stilling, magt’. L. 1-2 kunde være motto for nutidens kvindebevægelse. Dette skal belyses ved det følgende linjepar; desværre vides ikke, hvad ordene ''kné'' og hnefi her bet.; ''ganga i kné'' synes at bet. ‘mister sin kraft, går til grunde’; ''hnefi'' synes at måtte være ‘træ’. Gudruns tale er kun list og falskhed.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''69.'''	
::Gnótt vas grunnýðgi,
::es gramr því trúði,
::sýn vas svipvísi,
::ef hann sín gæði;
::kr&#491;pp vas þá Goðrún,
::kunni of hug mæla,
::létt hón sér g&#281;rði,
::lék hón tv&#281;imr skj&#491;ldum.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
69. ''grunnýðgi:'' dumhed, enfoldighed; genitiv. — ''svipvísi:'' falskhed (egl. ‘ævne til at ændre sine tanker’, tale falsk). — ''kr&#491;pp:'' falsk; (egl. ‘indesluttet, dølgende sin sande mening’). — ''lék'' o. s. v.: en alml. talemåde om den, der ‘bærer kappen på bægge skuldre’, være snart med den ene, snart med den anden.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''70.'''	
::Œxti &#491;ldrykkjur
::at &#281;rfa brœðr sína,
::samr lézk ok Atli
::at sína g&#281;rva;
::lokit því létu,
::lagat vas drykkju,
::sú vas samkunda
::við sv&#491;rfun ofmikla.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
70. ''Œxti:'' hun foranstaltede. — ''því:'' forberedelserne(?). — ''lagat:'' af ''laga'' (af ''l&#491;gr''), brygget. — ''drykkju:'' genitiv, til drikkelaget. — ''sv&#491;rfun:'' tumult, voldsomhed.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''71.'''	
::Str&#491;ng vas stórhuguð,
::stríddi hón ætt Buðla,
::vildi ver sínum
::vinna ofrh&#281;fndir;
::lokkaði lítla
::ok lagði við stokki,
::glúpnuðu grimmir
::ok grétu þ&#281;ygi. 
::fóru í faðm móður, 
::fréttu hvat þá skyldi.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
71. ''stríddi:'' påførte kummer; ''ætt'' dativ. — ''vinna:'' mgl. R. — ''stokki:'' vel sængekantens stok. — ''grimmir:'' et besynderligt epitet til de små drenge, ‘hårdsindede’. — L. 9-10 er vel et senere tillæg.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''72.'''	
::»Spyrið lítt &#281;ptir,   *
::spilla ætlak b&#491;&#769;ðum   *
::lyst v&#491;&#769;rumk þess l&#281;ngi   *
::at lyfja ykr &#281;lli.«  *
::»Blótt sem vill b&#491;rnum,   *
::bannar þat mangi,   *
::sk&#491;mm mun ró r&#281;iði,   *
::ef r&#281;ynir g&#491;rva.«  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
72. Det er næppe troligt, at dette smagløse og rå vers er oprindeligt. Börnenes replik er i höjeste grad unaturlig. — ''spilla:'' dræbe. — ''lyst:'' kan både være adj. og subst., måske snarest det sidste. — ''lyfja:'' ved ''lyf'' (midler) at berøve (en livet), ''lyfja &#281;lli'' ‘at dræbe’. — ''r&#281;iði:'' dativ.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''73.'''	
::Brá þá barnœsku 
::brœðra hin kappsvinna, 
::skiptit skapliga,
::skar hón á hals báða; 
::&#281;nn frétti Atli, 
::hv&#281;rt farnir væri 
::sv&#281;inar hans l&#281;ika, 
::es hann sá þá hv&#281;rgi.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
73. ''skiptit skapliga:'' hun handlede ikke naturligt.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 74.''' 	
::Yfir r&#491;&#769;ðumk ganga 
::Atla til s&#281;gja; 
::dylja munk þik &#281;igi 
::dóttir Grímhildar, 
::glaða munat þik Atli, 
::ef g&#491;rva r&#281;ynir, 
::vakðir v&#491;&#769; mikla, 
::es vátt brœðr mína.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
74. L. 1: »jeg vil gå over«, &#596;: til Atles rum. — Mellem l. 2 og 3 går Gudrun over til Atle. — ''glaða:'' upersonl. — ''munat:'' nødvendig rettelse for R’s ''mun — minst''.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''75.'''	
::Svaf ek mj&#491;k sjaldan 
::síðans þ&#281;ir fellu,
::hét ek þér h&#491;rðu, 
::h&#281;fk þik nú mintan, 
::morgin mér sagðir, 
::mank &#281;nn þann g&#491;rva, 
::nú es ok aptann, 
::átt slíkt at frétta.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
75. ''morgin:'' jfr. v. 63. — ''slíkt:'' &#596;: det som følger.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''76.'''	
::Maga h&#281;fr þinna 
::mist sem sízt skyldir, 
::hausa v&#281;izt þeira 
::hafða at &#491;lsk&#491;&#769;lum, 
::drýgðak þér svá drykkju, 
::dr&#281;yra blettk þ&#281;ira.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
76. ''drýgðak:'' jeg forøgede, gjorde (den) dröjere. — ''blettk:'' af ''blanda''.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''77.'''	
::Tók ek þ&#281;ira hj&#491;rtu 
::ok á t&#281;ini st&#281;ikðak, 
::s&#281;ldak þér síðan, 
::sagðak at kalfs væri; 
::&#281;inn þú því ollir, 
::&#281;kki rétt l&#281;ifa,
::t&#491;ggt þú tíðliga 
::trúðir v&#281;l j&#491;xlum, 
::barna v&#281;izt þinna, 
::biðr sér fár verra, 
::hlut v&#281;ld ek mínum, 
::hœlumk þó &#281;kki.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
77. Dette af 12 linjer bestående vers er enten at opfatte således, at  l. 5-8 er indskud, eller som et vers + et halvt. L. 5-8 er i smag med v. 72. — L. 9: »nu ved du, hvor dine börn er blevne af«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''A. kv. 78.''' 	
::Grimm vast þú Goðrún, 
::es g&#281;ra svá máttir, 
::barna þinna blóði 
::at blanda mér drykkju, 
::snýtt h&#281;fr þú sifjungum, 
::s&#281;m þú sízt skyldir, 
::mér lætr þú ok sj&#491;lfum 
::millum ills lítit.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
78. ''snýtt:'' her dræbt; en ejendommelig brug af dette verbum, ''snýta (rauðu) blóði'' er velkendt. — ''sifjungum:'' slægtninge, &#596;: börnene.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 79.''' 	
::Vili mér &#281;nn væri 
::at vega þik sjalfan, 
::fátt es fullilla 
::farit við gram slíkan, 
::drýgt þú fyrr hafðir 
::þats dœmi vissut 
::h&#281;imsku, harðræðis 
::í h&#281;imi þessum. 
::nú h&#281;fr þú &#281;nn aukit,   *
::þats áðan fr&#491;&#769;gum,   *
::gr&#281;ipt glœp stóran,   *
::g&#491;rt h&#281;fr þitt &#281;rfi.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
79. L. 3–4: »en sådan fyrste kan ikke få en for hård medfart«. — ''vissut: til'' tf. R, men er metrisk urigtigt og overflødigt. — L. 9-12 er enten tilföjelse eller et halvvers, hvis anden halvdel er gået tabt, men indholdet er tyndt og står dårlig til det foreg. — ''gr&#281;ipt:'' kommer vel af ''gr&#281;ipa'' (ikke ''grípa'').
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''A. kv. 80.''' 	
::Br&#281;nd munt á báli 
::ok barið grjóti áðr,
::þá h&#281;fr þú árnat, 
::þats þú æ b&#281;iddisk.


::'''G. kv.''' 	
::S&#281;g þú þér slíkar 
::sorgir ár morgin, 
::fríðra vilk dauða, 
::fara í ljós annat.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
80. ''barið grjóti:'' stenet, som en heks. — ''í ljós annat:'' er kristeligt udtryk; digteren var naturligvis kristen (i 11. årh. i Grönland). — L. 5-6: »meld dig tidlig i morgen sådanne sorger«, bet. det sm som: »det vil nu ske først i morgen«, &#596;: overhovedet ikke.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''81.'''	
::S&#491;&#769;tu samtýnis, 
::s&#281;ndusk fárhugi, 
::h&#281;ndusk h&#281;iptyrði, 
::hvártki sér unði; 
::h&#281;ipt óx Hniflungi, 
::hugði á stórræði, 
::gat fyr Goðrúnu
::at væri grimmr Atla.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
81. ''samtýnis:'' egl. i samme tun, i samme hus (hal). — ''Hniflungi:'' her med ''h'' R; hermed menes Högnes sön, Snævarr eller Sólarr (v. 28).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''82.'''	
::Kómu í hug h&#281;nni 
::H&#491;gna viðfarar, 
::talði happ h&#491;&#769;num,
::ef hann h&#281;fnt ynni; 
::veginn vas þá Atli, 
::vas þess skamt bíða, 
::sonr vá hann H&#491;gna, 
::sj&#491;lf olli Goðrún.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
82. ''H&#491;gna:'' det er stadig som om Högni var for Gudrun den fornemste (jfr. v. 66). — ''h&#491;num:'' &#596;: Hniflung. — ''hann:'' mgl. R. — ''olli:'' mgl. R, men et sådant verbum kan ikke undværes; linjen indledes med ''ok'' i R.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''83.''' 	
::R&#491;skr tók at rœða, 
::rakðisk ór svefni, 
::k&#281;ndi brátt b&#281;nja, 
::bands kvað þ&#491;rf &#281;nga: 
::»s&#281;gið hit sannasta, 
::hv&#281;rr vá son Buðla, 
::emkak lítt l&#281;ikinn, 
::lífs t&#281;lk v&#491;&#769;n &#281;nga.».


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
83. ''rakðisk:'' o. s. v.: »han kom efterhånden til bevidsthed«; Atle får altså banesåret medens han sover. — ''bands:'' bånd, forbinding (om såret). — ''lítt l&#281;ikinn:'' meget slemt behandlet.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 84.''' 	
::Dylja munk þik &#281;igi 
::dóttir Grímhildar.
::L&#491;&#769;tumk því valda, 
::es líðr þína ævi,
::&#281;n sumu sonr H&#491;gna, 
::es þik s&#491;&#769;r mœða.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
84. L. 3: »jeg erklærer, at jeg volder det« o. s. v., d. v. s. Gudrun erklærer at være Atles ''ráðbani'', medens Högnes sön er den egenlige ''banamaðr'', dette udtrykt ved ''sumu'', hvortil  l. 6 er yderligere forklaring.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''A. kv. 85.''' 	
::Vaðit h&#281;fr at vígi 
::þótt værit skapligt, 
::ilt es vin véla, 
::þanns þér v&#281;l trúir, 
::b&#281;iddr fór ek h&#281;iman 
::at biðja þín, Goðrún.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
85. L. 5-6 er ret mærkelige; deri skulde vel ligge en slags undskyldning, at han bejlede til Gudrun på andres opfordring (''b&#281;iddr'').
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''86.'''	
::L&#281;yfð vast þú &#281;kkja 
::létu stórráða, 
::varða v&#491;&#769;n lygi,
::es vér of r&#281;yndum; 
::fórt þú h&#281;im hingat, 
::fylgði oss h&#281;rr manna, 
::alt vas ítarligt 
::of órar f&#281;rðir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
86. L. 3: »forvæntningen blev ikke usandhed«, »du svarede til, hvad man kunde vænte«, efter alt det foregående.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''87.'''	
::Margs vas alls-sómi 
::manna tíginna,
::naut v&#491;&#769;ru œrin, 
::nutum af stórum, 
::þar vas fj&#491;lð féar, 
::fingu til margir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
87. L. 1-2: »Der var mange æresbevisninger fra fornemme mænds side i alt«. Der synes her at være sigtet til det prægtige bryllup med Gudrun.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''88.'''	
::Mund galt ek mærri 
::m&#281;iðma fj&#491;lð þiggja, 
::þræla þría tøgu, 
::þýjar sjau góðar, 
::sœmð vas at slíku, 
::silfr vas þó m&#281;ira.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
88. L. 2 er forklaring til ''mund''. Det ringe antal — især af tærnerne — beror på grönlandske små-forhold.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''89.'''	
::Lézt þér alt þykkja 
::s&#281;m &#281;kki væri, 
::meðan l&#491;nd l&#491;&#769;gu,
::es mér l&#281;ifði Buðli, 
::gróft þú svá undir, 
::gerðit hlut þiggja;
::sværu lézt þína 
::sitja opt grátna. 
::fanka í hug h&#281;ilum   *
::hjóna vætr síðan.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
89. ''&#281;kki:'' intet (betydende). — ''l&#491;&#769;gu:'' lå, det er ikke klart, hvad meningen er; »lå ubenyttede hen«; det måtte da antydes, at Gudrun havde krævet ejendomsret til visse godser. — ''gróft undir:'' du undergravede, udhulede (jordsmonnet), her naturligvis i overført betydning. — ''sværu:'' Atles moder (jfr. Oddrgr. 30). — L. 9-10 er vel tillæg, hvis ikke hele verset er brudstykker af to vers (6+4). — ''hjóna:'' tyendet.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 90.''' 	
::Lýgr þú nú, Atli, 
::þótt þat lítt rækjak; 
::h&#281;ldr vask hœg sjaldan, 
::hófsk þú þó stórum; 
::b&#491;rðuzk ér brœðr ungir, 
::b&#491;&#769;ruzk róg milli, 
::halft gekk til h&#281;ljar 
::ór húsi þínu. 
::hroldi hotvetna   *
::þats til hags skyldi.  *


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
90. L. 4: »du hævede dig i höj grad«, »du var også stor på det og overmodig« (og værre end jeg, er vel meningen). — ''halft:'' &#596;: halvdelen af dine 4 brødre, jfr. v. 50. — L. 9-10 er senere, meget mat tilföjelse. — ''hroldi:'' frøs ihjæl, blev til intet.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''91.'''	
::Þríu v&#491;&#769;rum systkin, 
::þóttum óvægin, 
::fórum af landi, 
::fylgðum Sigurði, 
::skæva vér létum, 
::skipi hv&#281;rt várt stýrði,
::&#491;rkuðum at auðnu 
::unz vér austr kómum.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
91. Hvad der her sigtes til (et vikingetog) er ellers ganske ukendt. — ''skæva:'' her om skibet og sejlasen. — L. 7: »vi for omkring som skæbnen førte os«. — ''austr:'' tager sigte på Østerleden, landene syd og øst for Østersøen; jfr. togene, der omtales i Fornaldarsagaerne.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''92.'''	
::Konung dr&#491;&#769;pum fyrstan, 
::kurum land þaðra, 
::h&#281;rsar oss á h&#491;nd gingu, 
::hræzlu þat vissi,
::v&#491;&#769;gum ór skógi 
::þanns vildum sýknan, 
::s&#281;ttum þann sælan, 
::es sér né áttit.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
92. ''hræzlu:'' gen. sing. »det tydede på frygt«. — ''ór skógi:'' ud af fredløshedstilstand. — ''sælan:'' rig.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''93.'''	
::Dauðr varð hinn húnski, 
::drap þá brátt kosti, 
::strangt vas angr ungri 
::&#281;kkju nafn hljóta;
::kv&#491;l þótti kvikri 
::at koma í hús Atla, 
::átti áðr kappi, 
::illr vas sá missir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
93. ''hinn húnski:'' &#596;: Sigurd, jfr. Sigsk.; ved en smblanding. — ''kosti:'' &#596;: Gudruns stilling og vilkår. — L. 7: »En helt ejede hende för«. ''missir:'' tab.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''94.'''	
::Komtat af þingi, 
::es vér þat frægim,
::at þú s&#491;k sættir 
::né sl&#281;kðir aðra, 
::vildir ávalt vægja 
::&#281;n vætki halda, 
::kyrt oí því láta.
::— — — —


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
94. ''s&#491;k sættir:'' bragte forlig i stand i en sag (proces); R har ''sottir'', der næppe er at forstå som ''sækðir'', ti Atle kunde ikke optræde som sagsøger. — ''sl&#281;kðir:'' til ''sl&#281;kja'' el. ''sløkkva, aðra'' enten fem. (''s&#491;k'') el. acc. pl. (''m&#281;nn''); det første vilde give en tavtologi, derfor er vist det sidste at foretrække, hvorved tavtologien dog ikke helt fjærnes. — ''vætki halda:'' ikke helt klart, ‘intet at holde’ = ikke holde fast på noget, stadig give efter, omtr. =  l. 5. — L. 7 er lidet forståelig, da  l. 8 er bortfaldet (åben plads i R).
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''A. kv. 95.'''	
::Lýgr þú nú Goðrún, 
::lítt mun við bœtask 
::hluti hvárigra, 
::h&#491;fum &#491;ll skarðan; 
::g&#281;r þú nú Goðrún 
::af gœzku þinni 
::okr til ágætis, 
::es mik út h&#281;fja.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
95. ''hluti:'' lod, sag. — ''skarðan:'' &#596;: ''hlut'', »vi har alle lidt (stort) tab«. — ''út h&#281;fja:'' bærer ud (til graven), begraver.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''G. kv. 96.'''	
::Kn&#491;rr munk kaupa 
::ok kistu st&#281;inda, 
::v&#281;xa v&#281;l blæju 
::at v&#281;rja þitt líki,
::hyggja á þ&#491;rf hv&#281;rja 
::s&#281;m vit holl værim.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
96. ''Kn&#491;rr:'' altså til at lægge liget i; bådbegravelse er funden på Island, men ikke i Grönland. — L. 2: »malet kiste«, altså noget meget sjældent, som tilfældet sikkert var i Grönland. — ''v&#281;xa:'' smöre med voks (til ligets bedre konservering), ''blæju:'' her liglagen. — ''v&#281;rja:'' omgive med (got. ''wasjan''). — L. 8: »som om vi har (havde været) gode venner«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''97.'''	
::Nár varð þá Atli, 
::niðjum stríð œxti, 
::&#281;fndi ítrborin
::alt þats réð h&#281;ita; 
::fróð vildi Goðrún 
::fara sér at spilla, 
::urðu dv&#491;l dœgra, 
::dó hón í sinn annat.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
97. L. 7-8: »der blev (leve)dagenes ophold (forlængelse), hun døde ikke dengang«.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>


::'''98.'''	
::Sæll es hv&#281;rr síðan, 
::es slík getr fœða
::jóð at afreki 
::s&#281;ms ól Gjúki; 
::lifa mun þat &#281;ptir 
::á landi hv&#281;rju, 
::þ&#281;ira þrámæli, 
::hvargis þjóð h&#281;yrir.


<blockquote>
----
<font color=DarkSlateGrey>
98. ''s&#281;ms: = s&#281;m es'', som dem; formen findes også på en svensk runesten. — ''þrámæli:'' kan næppe bet. andet end ‘stride ord’, ordstrid, strid i almlh.
</font color=DarkSlateGrey>
----
</blockquote>




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]