Vis kilden til Bjærgfolk flytter

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjærgfolk flytter]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:ETK 01.jpg|thumb|200px|<center>Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.</center>]]

<center>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde I-VI|<big>Danske sagn</big><br> som de har lydt i folkemunde]]'''<br><br>

af
'''[[Evald Tang Kristensen biografi|Evald Tang Kristensen]]'''<br>1892


<big>'''[[Bjærgfolk| Bind I]]'''</big><br><br>Første afdeling<br><big>'''Bjærgfolk'''</big><br><br><big><big>'''82. Bjærgfolk flytter'''</big></big>

</center>

 
1339. ''Boelhöjene'', lidt nordøst for ''Tolne'' kirke, nåer en höjde af to hundrede fod over havet, og herfra kan man tælle 23 kirker, af hvilke de, der ligger yderst i synskredsen, er Børglumkloster med kirke, Skagens kirke og, når vejret er meget klart, Byrum kirke på Læsø. Bjærgfolkene, der som bekjendt ser bedre om natten end mennesker ved den klareste dag, holdt meget af disse höje for den gode udsigts skyld, og da de største ligger tæt ved hinanden, er der blevet holdt mange bryllupper i dem. Den ene var da kjøkken og spisestue, den anden dandsesal. Mange folk, der rejste ad landevejen lidt vesten for, især postkarlene, har set höjene løftede i luften og stå på fire store røde pæle. Men siden krigen med Engelskmanden begyndte, blev der oprettet en stadig bavn på höjene, og så kunde troldene ikke have ro længere, men måtte flytte, nogle siger til Amerika. Det første år, denne vagt blev oprettet (1808), kunde de to vagthavende karle tit høre, hvorledes de havde travlt med flytningen nede i höjene. En stor, uforståelig brummen og mumlen hørtes der nede, og kister lukkedes op og i, og siden har man aldrig hørt noget til troldfolket der. 

''L. C. P''.


1340. Dværgene i ''Sandalsbjærg'' er flyttede over til Amerika. Der bliver de i hundrede år, så kommer de tilbage igjen. 

''Nik. Christensen''.


1341. For nogle år siden kjørte nogle gårdmænd fra ''Sølsted'' til Tønder med korn i den tidlige morgenstund. Lidt henne så de alle en skare småbitte folk komme til vogns fra en fjærntliggende höj. Det syntes at være flyttegods, de førte med sig. Vogne og heste var i forhold til folkene. 

''A. L''.


1342. Nu findes der ikke mere troldtøi i Sjælland, det er udvandret til ''Bornholm'', og det er dem, der har forsvaret øen mod fjenden og gjør det endnu. 

''Chr. N''.


1343. I ''Ringive'' sogn på ''Store-Karlskov mark'',vest for gården, ligger en höj ved navn ''Langerhöj'', og der har i umindelig tid boet en bjærgmand. Gamle folk har kunnet høre hans klokke slå der inde i höjen. Det var en almindelig tro, at så længe bjærgmanden boede på Karlskov mark, vilde der være velstand i gårde, men flyttede han, vilde han tage den med sig til sit ny opholdssted. For omtrent fyrretyve år siden boede der en gammel kone i ''Elkjær'', hun hed Hanne Kåbøl, og da hun en tidlig morgenstund kom til at se over efter Store-Karlskov, blev hun vaer, at bjærgmanden fra Langerhöj flyttede med sit pik og pak hen til ''Storebjærg'' på Lille-Karlskov mark. Siden den tid er formuen i Lille-Karlskov øget betydelig, og samtidig har den formindsket sig kjendelig i Store-Karlskov.

''O. H. Møller''.


1344. I gamle dage var egnen her beboet af små sorte, som vore stammefædre havde en hård kamp at bestå med, for de fik dem fordrevne. Endelig måtte de små rømme, men truede så med, at de vilde sende hævnere, som skulde blive meget vanskeligere at få bugt med. Og ganske rigtig, da de vel var borte, mylrede det med rotter og mus, og dem har man ikke kunnet slippe. 

''K. Toxværd''.


1345. Mølleren i ''Kjærs mølle'', der tillige var kromand; havde ellefolk i hans kjælder. Han havde en avlskarl, der sagde ham det, men han vilde ikke tro det. Jo, der var noget, ihvad det var. Så gik han hen og råbte ned i kjælderen, at han vilde ikke have dem der. Da blev der sådant ros der nede. Manden siger nu til karlen, at han skal gå ned og se efter. Da havde de taget tappen af alle hans tønder og ankere. Derefter gik de af dem selv hen over marken til en höj, og der blev de.

''Madam Lange, Egtved''.


1346. En skipper kom for land i ''Spanien'', og han og hans folk gik i land for at skjære spanskrør. Der traf de en mand; som gav sig i snak med dem og spurgte dem om, hvor de var fra. Ja, de var da fra Randers-egnen, og deres skib var sejlet ud fra ''Randers''. Ja, så var han godt kjendt med deres landsmænd, for han havde boet i mange år i ''Langå bakker'' der sønden for vejen, som går til Ulstrup. Så kunde de nok forstå, hvad han var for en karl.

''Niels Povlsen, Lerbjærg''.





[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]