Vis kilden til De Gamles Hævn over deres Sønner (Holm)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=De Gamles Hævn over deres Sønner (Holm)]] !!  !! 
|-
|}


<blockquote>[[File:Emanuel A. Petersen - Grønlandsk fjordparti med fangere ved telt.png|Emanuel_A._Petersen_-_Grønlandsk_fjordparti_med_fangere_ved_telt|thumb|300px|<center>''Grønlandsk fjordparti med fangere ved telt'' – af Emanuel A. Petersen</center>]]
<center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''<big>[[Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Holm)|Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik]]'''<br>'''Gustav Holm'''</big><br>1888
<big><br><big>'''17. De Gamles Hævn over deres Sønner</big></big><br><big>'''</big>fortalt af ''Kutuluk''


</center>


Der var engang to gamle Ægtefolk, som havde en Søn. Hvergang denne gik ud i Kajak, fulgte Forældrene ham i Konebaaden; men han roede altid langt foran dem, og naar de indhentede ham, havde han for det meste fanget en Hvalros.

Da han saaledes engang var roet iforvejen, og Forældrene nærmede sig et Næs, saae de ham staa derpaa; men han rørte sig aldeles ikke. Først da de kom hen til ham, saae de, at han var stillet op paa et Harpunskaft, der var stukket ind igjennem Skrævet op i Livet, og at hans Kjønsdele vare bundne med en Kobberem om Hovedet paa ham og hang ham ned i Panden. Forældrene græd over Sønnen og rejste derefter videre Nord paa, indtil de kom til et andet, gammelt Ægtepar, der havde mistet deres Søn paa samme Maade. Det blev nu Vinter; de byggede derfor Hus, og de to gamle Ægtepar boede sammen.

Den gamle Mand var Angekok. Han gjorde derfor om Vinteren Tornakkunster for at undersøge, hvad Vej de Folk vare rejste, der havde dræbt hans Søn, og han fandt ogsaa engang Vejen. Da Sommeren kom, rejste de to Mænd derhen. De roede ud fra Landet, indtil de tabte det afsigte, og snart efter fik de Øje paa det Land, hvortil de skulde. Da de nærmede sig dette, kunde de næsten ikke komme til Land for grønne Blade, der vare bortblæste fra Landet her og stoppede af Landet derovre; men det lykkedes dem dog at komme igjennem Bladene, og de gik i Land, efterat have tildækket Kajakerne med grønne Blade, for at man ikke skulde kunne se dem.

Da de kom op, saae de to Telte, der stode med Aabningerne mod hinanden, og hvori der blev holdt Trommedands. Medens de stode og saae derpaa, kom to Drenge ud fra Teltet og gik ned til Vinterhuset. Snart efter gik de tilbage til Teltet igjen. Da Drengene atter kom ud fra Teltet og gik ind i Huset, løb de to gamle Mænd ogsaa derned og holdt paa Drengene, da de vilde gaa ud. De spurgte, hvem det var, der holdt Trommedands inde i Teltet. «Det er min Fader, der holder Trommedands med hans Fader«, sagde en af Drengene. «Hvad synge de om?» spurgte den Gamle. «De synge om En, som havde Kjønsdelene hængende i Panden«, svarede Drengen. Den Gamle sagde, at han holdt meget af at se Folk prøve Kræfter med Armene, hvorfor Drengene toge fat paa hinanden og prøvede Armkræfter. Den ene Gamle sagde, at han gjerne vilde prøve Armkræfter med den ene af Drengene, og de toge fat om hinandens Arme; men Manden lod sin Arm give efter, greb Drengen ned mellem Benene og rev Kjønsdelene af ham, hvorefter han bandt dem fast paa hans Pande, stak en Stok op gjennem Hullet paa Drengen og stillede ham op ad den ene Væg. Da den anden Dreng vilde løbe ud, greb den anden Mand ham, gjorde det samme ved ham, som der var gjort ved den første, og satte ham op ad den modsatte Væg. Mændene løb nu ned til deres Kajaker, lagde sig ned og dækkede grønne Blade over sig. Medens de laa her, hørte de, at der var nogen, der græd. De Grædende kom hen mod dem, ledte efter Drengene og gik bort igjen. Dette gjorde de flere Gange; men da de ikke mere kom igjen, gik Mændene i deres Kajaker og roede ud gjennem de grønne Blade.

Da de havde tabt Landet afsigte, fik de Øje paa deres eget Land og roede nu hjem og fortalte, at de havde hævnet deres Sønners Drab.

</blockquote>
</blockquote>

<br><br>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Gustav Frederik Holm]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]