Vis kilden til De islandske havne (16de årh.) (K.Kålund)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=De islandske havne (16de årh.) (K.Kålund)]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:Island (Niels Horrebow) 1756.jpg|thumb|400px|<center>'''Island''' - ''Tegnet af Niels Horrebow, 1756''</center>]]
<center>[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island |'''Bidrag til en'''<br>'''historisk-topografisk <br>beskrivelse af<br>Island]]


[[Kristian Kaalund biografi|P. E. Kristian Kålund]]



<big><big>'''De islandske havne i sidste del af 16de årh.'''</big></big></center>




''Resens'' flere gange omtalte '''islandske havnefortegnelse''' er så lydende:


Hafner Som findis her under Isslandt, Som nu Seigler Skib udj, och Som och thilforne hafuer Seiglet Skib udj, och nu icke mun Seigle, som er Landet Storlig thil Skade.


'''For Østen.'''

:1. Østfiordt Syssel
::Wapnefiordt&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
::Dupa weck&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Bremmer.
:2. Siide Syssel findis ingen Hafne


'''For Synden'''

:3. Rangewaldt Syssel
::Wespennöe&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Kongl: M: Skib.
:4. Arne Syssel
::Øre Bache Hafne&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
::Thorlofs Hafn&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j. Johan Jelssöe.
:5. Guldt Brinch Syssel.
::Grinde wich&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Bremmer
::Thores Hafn&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Bremmer.
::Busslandt ödt&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
::Kippel wigh&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Hamburger
::Watlösse&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
::Ström&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
::Haune fiorde&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;jj Hamburger.
::Bessa Sölle&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Kongl: Maytz.
::Holm&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Hamburger.
:6. Borgefiordt Syssell
::Wed Skagen paa Aggersneess. 
::Ynder thiden ligger her Skib.


'''For Westen.'''

:7. Myre Syssell er ingen Hafn.
:8. Snefuels Syssel
::Bodennstedt&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Bremmer.
::Stappen&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Kiöpen.
::Refuit
::Grunde fiordt&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;godt Hafn.
::Kommer wogh&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Bremmer.
::Ness wogh
:9 Dalle Syssell ingen Hafn. 
:10 Barre Strandt Syssell
::Flatöe&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
::Watröen i Patris fiordt
::Bildals wogh
::Hafuedals oc y Tolckerfiordt&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0 godt.
:11. Issefiordt Syssell
::Thingöer y Dyrefiordt. 
::Øyre y Schultels fiordt.
::Olte fiordt&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;j Lyb.
::Edtöe&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0, liden.
:12. Strandsyssellf ingen Hafn.


'''For Norden.'''

:13. Hunne wadts Syssell
::Spaa Konne fiell&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
:14 Skagefiordt Syssell.
::Hopsoes&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0.
:15 Øyefiordt Syssell
::Ackeröer&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Kongl: May: Hans N.
::Aadtöer&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;godt Hafn
::Haldtöer&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;—
:16. Norder Syssell
::Husse wiick&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Kongl. Maytz:
::Thedt hafuer iche werridt ther y ijj Aar paa fierde. 
::Seldt wigh&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;0, Wihts Synders.


Hertil har Arne Magnussön føjet følgende ord: Exemplar illud, unde suâ describi Resenius curavit supra centum annos exaratum fuisse oportet, etenim post annum 1600 (imó post 1580, ut puto) hic Islandiæ status non fuit vide Descriptiunculam Islandiæ factam 1569. qvam possideo, ad calcem Descriptionis Bergensis in fol.


Havnene lade sig let genkende som Vopnafjord, Djupavåg, Vestmannaøerne, Ørebakke, Torlakshavn, Grindavig, Torshavn, Båtsandar, Kevlavig, Vatnsløse-strand, Havnefjord, Bessastad Sejla (»seila« betyder en lille vig), Holmens havn, Akranes, Budenstad, Stapen, Revet, Grundarfjord, Kumbara våg, Næsvåg, Flatø, Vatnøre i Patreksfjord, Bildudals våg, Haukadals (våg), Tålknafjord, Tingøre i Dyrefjord, Øre i Skutilsfjord, Alvtafjord, Ædø, Spåkonefell, Hopsôs, Akerøre, Oddøre, Hjaltøre, Husavig, Saltvig — der alle findes aflagte på kortet.


Også de tilføjede betegnelser er i det hele lette at forstå. 0 er tegn for, at en havn ikke besejles, hvorimod skibenes antal betegnes ved romertal, hvor da I får form af ''i'' eller ''j''. Derefter følger enten skipperens navn eller skibets nationalitet; kun den ved Stappen tilføjede betegnelse kan volde nogen vanskelighed.


Addit. 120, fol. har rækkefølgen: For Østen— Vesten— Sønden— Norden; ligesom også forskelligheder i indholdet viser, at denne fortegnelse ikke kan være ganske samtidig med den Resenske.


I Upsala-håndskriftet Coll. Delagard. 24, fol. er — i Islandsbeskrivelsen — optaget en ufuldstændig og forvirret havnefortegnelse, der viser sig at stamme fra den Resenske fortegnelses original.


Addit. 147, 4to mangler havnefortegnelse.


Medens en fuldstændig gengivelse af de tre oftere omtalte Islandsbeskrivelser på dansk fra det 16de århundredes sidste halvdel vel næppe her vilde være på deres plads, kan dog måske nogle meddelelser til bedømmelse af deres indhold og omfang have interesse, hvorfor en angivelse af deres titel og hovedindhold hidsættes.


Addit 120, fol. på universitetsbiblioteket er et papirshåndskrift, formodenlig fra begyndelsen af det 17de årh. Det indeholder først den såkaldte Bergens fundats, hvis tilblivelsestid sættes til 1580—83, hvorefter en opregning af de norske konger til Christian IV (incl.) følger. Derefter kommer Islandsbeskrivelsen, og sluttelig Ivar Bårdssöns Grønlandsbeskrivelse med tillæg af Erik Valkendorfs planer til genopdagelsen og Christph. Valkendorfs instruxer med samme plan for øje. — ''Islandsbeskrivelsen'', der har titlen: Enn Liden Beretning og Vnderuissning. Om Islandt(z) Och Islandtz Handell Som giordt Och skreffuedt Ehr Anno 1569, optager 11, dog ingenlunde tætskrevne blade. Først angives landets beliggenhed, dets inddeling i fjærdinger og sysler med de derværende klostre, samt fjærdingernes fortrin og mangler i henseende til fiskeri og fødevarer (5 sider). Derefter følger: Skibshavne under Island — fordelte efter fjærdinger (3 sider), ''Beretning om svovl . . . her på landet'' (2 sider), ''Kgl. majestæts fiskeri her for sønden'' (4 sider), Kgl. maj.’s indkomst på Island — fortegnelse over samtlige skatter og afgifter (4 sider), Den gejstlige handel på Island &#596;: de gejstlige forhold, præsternes indtægter o. s. v. (4 sider). Af disse stykker er de fire, med spærrede typer betegnede, ejendommelige for dette håndskrift Den pågældende Islandsbeskrivelse, der selv betegner sig som skreven år 1569, må efter sit indhold være forfattet på Bessestad, hvor den danske høvedsmand og dennes stedfortræder, den kongelige foged, residerede — rimeligvis af en derværende foged, og da efter sandsynlighed af den år 1569 af høvedsmanden Christopher Walkendorf indsatte ''Olav Jonssön Bagge'', der allerede tidligere havde været foged sammesteds. Senere boede denne mand en dél år på Island i nærheden af Reykjavig, hvorefter han (ved år 1600) flyttede til Danmark og levede som borger i Malmø.


Addit. 147, 4to er et papirshåndskrift fra c. 1600 (1596 nævnes som det sandsynligste nedskrivningsår Norske Magazin, L), der indeholder: ''Absalon Pedersens Norges beskrivelse'', hvis tilblivelsestid falder i årene 1567—70, ''Bergens fundats'', Finmarkens beskrivelse, Islands-beskrivelsen, samt Ivar Bårdssöns Grønlands-beskrivelse. ''Islandsbeskrivelsen'' har til overskrift: Herefter følger en liden Vnderwisning Om Islanndt. — Den optager 5 blade. Begyndelsen — angivelsen af beliggenhed, inddelingen i fjærdinger og deres beskaffenhed — stemmer omtrent med Add. 120, fol., dog mangler angivelsen af sysler med deres klostre, hvorimod nogle bemærkninger angående fjærdingernes større og mindre rigdom på havne er tilføjet Derefter anføres de to domkirker med tilliggende bispedømmer og de to fordums nonneklostre, hvorimod opregningen af munkeklostre synes at være oversprungen (kun indledningsordene findes). Herpå følger en angivelse af kirkesognenes antal i de forskellige sysler; en tylvtefortegnelse (hvis begyndelse mangler), og endelig et stykke om mål og vægt på Island (&#596;: værdiberegning i det hele taget), dette sidste ejendommeligt for dette håndskrift.


No. 24, fol. Coll. Delagard. i universitetsbiblioteket i Upsala. Håndskriftets titel er: Norgis, Jslands och Grønlandts beschriffuelse, Landtzens Leilighedt, och folkens brugh, och huorledis mannd schall finde Grønlanndth. Grønlandsbeskrivelsen mangler imidlertid helt, og måske også slutningen af Islandsbeskrivelsen fattes. Håndskriftet indeholder: Absalon Pedersens Norges beskrivelse, Bergens fundats. Finmarkens beskrivelse, og, endelig, ''Islandsbeskrivelsen'' (4 blade) under titel: Her effterfølger en liden Vnderuiisningh, Om Islanndt. Islandsbeskrivelsen begynder med en angivelse af landets beliggenhed, dets inddeling i fjærdinger og deres beskaffenhed, samt de mere eller mindre gunstige forhold i henseende til havne — ganske som 147, 4to. Derefter følger omtalen af de to domkirker med tilliggende bispedømmer, samt klostrene — fremdeles ganske som i 147, 4to, kun at her også opregningen af munkeklostrene findes. Herefter opregnes landets sysler med de besejlede havne — en havnefortegnelse, der dog i sammenligning med den i Addit. 120, fol. er temlig ufuldstændig. Herefter følger ''fjordfortegnelsen'', ejendommelig for dette håndskrift; derpå ''tylvtefortegnelsen'', som i Addit 147, 4to, kun her fuldstændig, og endelig ''Opregningen af kirkesognene'', som i 147, 4to, så at altså de to sidstnævnte håndskrifter har disse to stykker tilfælles, der ikke findes i Addit 120, fol.






[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Kristian Kaalund]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]