Vis kilden til Forskjelligt arbejde udført af bjærgfolk

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Forskjelligt arbejde udført af bjærgfolk]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:ETK 01.jpg|thumb|200px|<center>Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.</center>]]

<center>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde I-VI|<big>Danske sagn</big><br> som de har lydt i folkemunde]]'''<br><br>

af
'''[[Evald Tang Kristensen biografi|Evald Tang Kristensen]]'''<br>1892


<big>'''[[Bjærgfolk| Bind I]]'''</big><br><br>Første afdeling<br><big>'''Bjærgfolk'''</big><br><br><big><big>'''17. Forskjelligt arbejde udført af bjærgfolk'''</big></big>

</center>



222. I ''Fovlum'' er der en dam, og der er en brink ned til dammen, som kunde lægge til med snedriver, så der blev en udmærket skråning til drengene at skride på slæde ned ad. Oppe på diget om den mands toft, hvor dammen var, kunde der om aftenen ligge en bjærgmand og se på drengene, og når de væltede af slæderne, kunde han slå et skogger op ad dem, det morede ham. <br>''Ane Marie Kristensdatter, Ørum.'' <br><br>

223. ''Dværghöj'' ligger tæt ved landevejen til Kalundborg, i ''Kongstrup'' på Refsnæs. Ved min ankomst hertil stod ved höjens fod en mægtig torn. Min afdøde nabo og præsten bevidnede ofte, at de havde set en lille mandlig pusling med stor slaghat på hovedet stå og gotte sig ved månelyset. Min nabo var den gang avlskarl hos præsten og kjørte med ham. <br>''F. L.'' <br><br>

224. Min faster har set tre bjærgmænd på deres mark. De bar dem til, som de kylte sten af marken, og de kunde kylle dem ret lige så langt hen. De var ikke ret höje, men de var føre og med røde luer på. Det havde andre drenge jo også, men deres lue var mindre, og den stod lige i land. De havde også hatte, men så var de usynlige. <br><small>Ellefolkene var noget höjere, og de boede i ellerne. <br>Bjærgfolkene rejste, da vi skrev 3 syvtaller. Det har Sybille også spået. </small><br>''Ane Marie Kristensdatter, Ørum.'' <br><br>

225. Dværgen på ''Smedhöj'' var bare nøgen. Han sad og naskede sig. Manden, der så ham, piskede på hestene og skyndte sig hjem. De var så forhverrede, at de ikke vidste af sig selv. <br>''Risgårde.'' <br><br>

226. Gamle Peder Nielsen på Nibe mark har som dreng siddet på ''Langebjærg'' og vogtet svin. Da kom der en gammel mand og bad ham om at lyske sig. Det gjorde han også, men jo mere han lyskede, jo mere utöj kom der i hovedet. Da kom der en dreng i det samme med mad til Peder Nielsen, og da forsvandt trolden pludselig. <br>''Chr. R.'' <br><br>

227. En pige fra ''Sønder-Kongerslev'', der en dag var nede på ''Kjællingbjærg'' og flytte køer, så en mandsling, som barhovedet og i skjorteærmer stod og kastede sand op af en sandgrav. Da han fik öje på pigen, ved at hun udstödte et forundret råb, snappede han sin røde tophue, der lå på jorden, og var øjeblikkelig forsvunden. <br>''M. Nielsen.'' <br><br>

228. I ''Sandalsbjærg'' bor der en bjærgmand, og han har selv bygget bjærget til en bolig for sig, og han har også bygget en stenbro over ''Ry å''. Jeg har ofte set denne bro i vandet, siger en gammel mand, men en anden gammel mand kan se to broer. <br>''Nik. Christensen.'' <br><br>

229 Der var bjærgfolk i ''Sandalsbjærg'', og de slog kister i låse. Der er en stenbro, som kaldes ''Dværgebroen'' over ''Ry å'', et stykke nord for den bro, der er lige ud for Toftgård. Men den ligger så lavt i vandet, at man går i til knæerne, når man triner over på den. Det er dog farligt, da stenene er så glatte, og der er et forfærdeligt høl sønden for. En dreng, som vilde gå over den bro, druknede. Det er nogle forfærdelige sten, der ligger i den bro. Den havde bjærgfolkene at gå over på, når de vilde til Jetsmark. 
<br><small>Vor kirkedör skal have været dör for Sandalsbjærg, men det er vist nok lögn.</small> <br>''Niels Kristian Nielsen, Kvorup.'' <br><br>

230. Der var en mand fra ''Hornstrup'', der gik til Jelling en aften i sådan dejligt måneskins vejr. Ilav han så gik tilbage, så han en mand oppe på ''Sorthöj'' på Per Ravns mark, der sad og lavede træskeer. Manden tænkte, at han vilde da op og kjøbe et par skeer af ham. Der, hvor han sad, var der så mange spån, så mange spån. Så gav den fremmede ham to skeer, og han gik så hjem ad og tænkte ikke mere på skeerne den aften. Men om æ monninger, ven de skulde have deres davre, så manglede de et par skeer. «Det er sandt,» siger han, «a fik et par skeer i aftes, og de sidder i min kjolelomme.» Så tog han dem op, og da var det sølvskeer. Han gik så tit til Jelling siden, men han så aldrig manden mere. <br>''Mette Marie Eriksdatter, Jelling.'' <br><br>

231. En kone i ''Jerslev'' er opfødt tæt ved en bakke, som kaldes ''Flyvbjærg''. Hver aften så hun, hvorledes dværgdrengene kom ud af bjærget udenfor deres nörredör. De holdt her deres nadver og sagde bestandig: «Gu læ blajner dryv öwe måån, men a æder min grød.» <br>''Nik. Chr.'' <br><br>

232. Husmanden på ''Hellebjærg'' gik i den gamle Hellebjærg-mands tid en juleaften hjem fra gården over bakken til Hellebjærg-huset og havde sin lille datter ved hånden. Da hørte de på én gang en smækken og klingren som med tintallerkener. «Hvad var det, fader ?» sagde pigen. «Nu har bjærgfolkene fået deres nadver, nu skal vi hjem og have vor.» <br>''Jörg. Hansen.'' <br><br>

233. Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til ''Rødsten'' og pillede mosset af for at gjöre ære af prinsen. <br>''R. H. Kruse.'' <br><br>

234. Ved åen, der gjör skjel mellem ''Svindinge'' og ''Frørup'', er der inde ved en mose, ''Voldmosen'' kaldet, to steder, som kaldes ''Skandserne''. Det er levninger af klostre eller sligt, men ingen véd dog ret, hvad det er. De består af en lille forhöjning i midten, som omgives af to små jordvolde. Nu er det hele groet over med skov, men tæt derved er ved plöjning fundet mur- og tagsten, og der skal også en gang været fundet en vindues-haspe af guld. På det ene af stederne gik en mand i gule skindbukser med en dragt og bar vand i et par ottinger. På det andet sted gik nogle börn og legede, og så kom en lille mand ud af höjen med en spids hue på, og han gik hen og tog hatten fra den ene af drengene. Endelig var det også en gang, at manden og pigen var ude at plöje, og da kunde pigen se en lille mand gå der nede omkring, og imellem lagde han sig ned og ragede i jorden. Manden kunde intet se. <br>''Sødinge skole.'' <br><br>

235. Ved ''Nysselhöj'' på ''Uldbæk hede'' sad en kvinde og nyslede sig efter utöj. <br>''Johan Kristian Eskesen, Glibstrup.'' <br><br>

236. Ude ved ''Bratbjærg'' mellem ''Mollerup'' og ''Kvorning'' har Folk set en kone sidde og løske sine börn. En mand, der kjørte forbi, sagde et ord, som fornærmede dem, men a kan ikke huske, hvad det var, og så løftede det åsættet af vognen og satte det ovre på ageren på den anden side af grøften. Bæsterne gik hjem med undervognen, og de blev ved ad vejen, men manden sad nok sa pænt i åsættet på den anden side. Så kunde han gå hjem, hvad tid han vilde. <br>''Mollerup.'' <br><br>

237. Der er en höj lige vesten herfor på ''Troestrup mark'', den kaldes ''Storrhöj'', og der har været bjærgfolk i. En af de her natmandsfolk, der skar hunde og sådant noget, den gik en morgen for dag i sådant et ærende og kom så om ved höj en, og da så han en bjærgkone sidde dér og binde på en hose. <br>''Sören Nielsen, Troestrup.'' <br><br>




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]