Vis kilden til Gammel Skov (Ny række)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gammel Skov (Ny række)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde (Ny række)| <big>Danske sagn</big><br>som de har lydt i folkemunde<br><big>Ny række</big>]]'''
<br>Samlede og for størstedelen optegnede
<br>af '''[[Evald Tang Kristensen]]'''
<br>1931


'''Bind III'''

<br><big>'''D. Forskjellige Stedsagn'''
<big>'''9. Gammel Skov '''</big></big></center>



1227. ''Gjedeskov'' er en stor By, der forhen maa have haft megen Skov, men der siges, at den blev brændt af Svenskerne. Da Jorderne blev udskiftede paa Falster, blev der tillagt flere Gaarde i ''Fiskebæk'' og ''Skjelby'' Skovparter nede paa Gjedeskov, men da var Skoven ryddet for længe siden. Disse Skovparter brugtes saa til Græsning, men nu er de bortsolgte. Der har dog endnu indtil for tre Aar siden været en ubetydelig Kratlevning i Gjedeskov, som tilhørte en Gaardmandsenke, og da blev ryddet.	

''Niels Joh. Heyn, Skjelby. Gjedesby S., Falsters Sønder H''. 


1228. I gammel Tid har der været Skov lige fra ''Snabe'' og til ''Lykkegaard'', det kunde vel være paa godt en Mil, og den var saa tæt med store Ege, at de kunde krybe fra det ene Træ og i det andet. 

''Stubberup og Viby Sogne, Bjærge H.	Lorents Nielsen, Martofte''. 


1229. Marken her har været helt overgroet med Skov og Krat. Mange af Navnene paa de forskjellige Marker tyder derpaa. Her til Gaarden er der f. Ex.: Forreste Bøgehave, Bageste Bøgehave, Bøgehullet o. s. v.	

''P. Runge, Bogaarden. Helnæs S., Baag H''. 


1230. Imellem ''Søllinge'' og ''Pederstrup'' ligger Skoven ''Tolshave'', hvilket Navn den har faaet af, at den en Gang ejedes af 12 Mænd. Nu tilhører den ''Ravnholt''.	

''J. C. Olesen, Herrested. Søllinge S., Vindinge H''. 


1231. Min Moder kunde huske, at der var Skov fra ''Torslev'' Kirke til ''Ugilt'' Kirke, og stor Skov omkring ''Mylund'' (Jerslev S.). 

''Hjørring A.	Lærer Lauridsen, Særing''. 


1232. Ældre endnu levende Folks Bedsteforældre kunde huske, at ''Klosterskov'' i ''Ugilt'' Sogn og ''Dal Skov'' i ''Tolne'' Sogn stødte sammen paa Strøget gjennem den sydlige Del af dette Sogn. Egetræes-Stolperne i den gamle Lade ved Gaarden ''Bakken'' skal, paastaaes der, være tagne i en for længe siden forsvunden Skov i Gaardens Ejendom. De store Hedestrækninger er endnu bevogsede med Lyng, Vidjer og en ikke ringe Del Purkrat.	

''Anton Gaardboe, Tislum. Ugilt S., Vennebjærg H.; Tolne S-, Horns H''. 


1233. Øen ''Egholm'' i Limfjorden har i ældre Tid været meget skovbevogset, og Træerne har været saa store, at Lindetræerne paa Lindholm (N. Sundby Lds.) og Egetræerne paa Egholm i Storm
piskedes imod hinanden. Skoven her har været saa tæt, at en Frue, der boede paa vestre Ende af Øen, først efter 20 Aars Forløb opdagede, at en Mand i al den Tid havde boet paa den østre Side. 

''Opt. af Proprietær C. G. Mørch, Egholm,   1872. Aalborg Frue Lds., Kjær H''. 


1234. En gammel Kone fra en Gaard her østen for, der hed Ka-Sunds, fortalte efter hendes Gammelmoder, at der var Skov her sønden og østen til, og de kaldte den ''Bitte-Skov''. I den Skov var der Ulve, og de blev redne ud i Havet af en gammel Kjælling. 

''Mov S., Fieskum H.	Søren Pedersen, Mov''. 


1235. Da Glasværket inde i Skoven blev anlagt, kom der nogle Nordmænd herned, og de sagde, at de skulde snart faa det Smule Krat brændt af. Men det gik ikke saadan til, for der sparedes paa
Træet og fyredes med Tørv i Steden.	

''Peder Simonsen, Sørup. Buderup S., Hornum H''. 


1236. Gamle Thor i ''Siem'' fortalte, at hans Faders Fader kunde huske Skoven der. Den gik lige fra Siem til Brøndum, og der var store Egetræer iblandt.	

''Sanne Marie Larsen, St.-Brøndum. Siem og Brøndum Sogne, Hellum H''. 


1237. Nedretømmeret i den Lade, der er ved ''Kratgaarden'' syd for ''Hellum'', er groet paa Tulsted Mark. Det øverste Tømmer er deri modtaget fra et andet Hus i ''Tulsted''. Det er svært Egetømmer. Da min Bedstemoder kom her til, var Stedet her norden for ene Skov. 

''Torup S., Helium H.	Mette Kirstine Olesdatter, Rav''. 


1238. Der er en lille By i ''Højslev'', der hedder ''Halskov''. I Højslev har en Gang været hel Skov, men i Halskov har været halv Skov, deraf Navnene. Min Bedstemoder fortalte, at ''Kloster Skov'' har strakt sig helt op gjennem Hald og op saa vidt, som Kloster Sogns Ejendom strækker. Hun tjente i ''Lejstrup'' som 12-aars Pige og var med til at gaa herned i Skoven at samle Brænde om Vintermorgenen i Lysningen, og somme Tider, naar de havde faaet en god Dragt, saa tog Skovfogeden det fra dem, saa fremt han var i onde Luner; men naar han var godt stemt, hjalp han dem med at brække visne Grene af Træerne. En Gang spændte han hende for en stor kløftet Gren og sagde, at hun skulde slæbe den hjem.     

''N. P. Kristiansen, Hejlskov. Højslev og Ørslevkloster Sogne, Fjends H''. 


1239. Min Bedstefader, Frederik Sørensen, der var her fra ''Finderup'', gik til Præst hos Præsten, som den Gang boede i ''Fallesgaarde'', og Vejen dertil gik gjennem en stor Egeskov, som der nu ikke er Spor af. Han morede sig en Dag med tilligemed de andre Drenge at klatre op i Træerne for at finde Fuglereder, men faldt ned og forslog sig saadan, at han havde megen Besvær ved at komme hjem, og havde Men deraf hele sit Liv. 

''Forpagter Frederik Degn, Finderup Præstegaard. Finderup S., Nørlyng H''. 


1240. ''Viborg'' Bispestol ejede ''Vorde'' Pastorat, og der fortælles, at Biskop Gunner indkaldte franske Kulsviere hertil for at fremstille Trækul af de store Skove. Endnu lægger man Mærke til, at en større Del af Befolkningen har mørkt og sort Haar. 

''Vorde S., Nørlyng H.	Pastor H. Krarup, Vorde''. 


1241. Fra ''Skavngaards Led'' til ''Vindum Kirke'' skulde være en Mil, Og der kunde de gaa hele Vejen i Solskinsvejr, uden at Solen kunde skinne paa dem. Min Bedstemoder har fortalt det, men det var jo ikke i hendes Tid.	

''Søren Peter Hedegaard, Brandstrup, 1910. Vindum S., Middelsom H''. 


1242. De gamle har fortalt, at der var stor Skov lige her fra vorGaard og ned til ''Dybdal'', og den var saa tæt, at de kunde gaa vild i den. Paa ''Sønderskov Bakke'', ned ad mod Lille-Aa, har der ogsaa været stor Skov, og der er jo lidt Krat endnu, der kunde gjærne blive til Skov, hvis det blev fredet. Her til Gaarden var en 3 Tønder Land begroet med Purl. A var en 4 Aar gammel, da min Fader ryddede de store Træer. Præsten i ''Brandstrup'' kunde kjøre i Skov fra Præstegaarden helt til ''Vindum Kirke'', fortalte de gamle. 

''Vindum S., Middelsom H.	Niels Knudsen, Faarup, 1910''. 


1243. Skoven har gaaet næsten helt ind til Byen her, og der er endnu ude i Heden flere gamle Savgrave. Der var meget store Egetræer, men Skoven blev ødelagt af Skovtyve, og saa gik den til. 

''Langaa-Torup S., Middelsom H.	Søren Pedersen, Torup''. 


1244. Her fra ''Dalsgaard'', som vi boer, og i Nordøst til ''Alling Skov'', fortalte de gamle, at der har været Skov over alt i ældre Tid. Den strakte sig godt og vel en hel Fjerdingvej, maaske en halv Mil, og nu er der ingen Skov paa det Strøg. Langs ned ad Nørdal har boet Fiskere og været Fiskerhytter. Den Dal gaar med den ene Ende ud ved Aaen, der løber imellem Lemming og Serup, og den anden Ende udmunder i Gammel-Mose øst for Kirken. 

''Lemming S., Hids H.	Jens Peter Bonde, Lemming''. 


1245. Skoven ved ''Charlottenlund'' var for en Menneskealder siden langt større end nu. Sognefoged O. C. Jensen siger, at i 1848 naaede Skoven helt ud til, hvor nu Teglværket ligger. Vejen til Gaarden kom den Gang vest fra og ind igjennem Skoven, som nu er forsvunden. Den naaede den Gang helt ud til Mosen og Droslund Eng. Men i 1848 blev store Dele af Skoven ryddede. En Mand ved Navn Jens Mikkelsen gik her og ryddede i flere Aar. Ogsaa i Nærheden af Movst. Andersens Gaard blev store Dele af Skoven ryddede ved denne Tid. 

''Kragelund S., Hids H.	Opt. af J. Jensen, Refshale,  1900''. 


1246. Hvor ''Udbyovre Sø'' nu er, der var en Gang Skov. Saa gaar Bymændene til Kirke en Højtidsdag, og da kommer de paa Vejen i Træde om Skoven. Den ejedes nemlig af de Udbyovre Mænd, men
det var fælles den Gang. Saa skjændtes de saa længe, te de kom for silde i Kirke, og de gik da til Kroeret og drak dem fulde. Om Aftenen, de gik hjem, da var Skoven søkket, og der var det bare. Vand i Stedet. 

''Udbyneder S., Gjerlev H.	Tømmer-Povl, Udbyover''. 


1247. Mændene paa ''Overgaard'' og paa ''Trudsholm'' de kunde ikke enes om en Skov, der var, hvor nu Udbyover Sø er. Men saa en Søndag, da Folk var i Kirke, sank Skoven, og der var kommen en Sø i Steden. En gammel Kone og en Dreng, der var ude i Skoven at samle Pinde, kom dog godt nok i Land. Det er længe siden dether er sket, for der er fundet en gammel Baad i Søen, og den er nu paa Museet i Randers.	

''Anders Svendsen, Stejlbjærg. Udbyneder S., Gjerlev H''. 


1248. Der var et bitte Korn Skov, saadan en bitte Hurl, paa ''Raaby'' Ejendom, de kaldte ''Skagelundsskoven''. Men den er nu væk.

'' [Raaby S., Gjerlev H.]?	Anders Kristensen, Tørring''. 


1249. Til ''Kalbygaard'' hørte i Rosborgs Tid (ved 1770) en stor Skov, som blev omhugget og begroet med Lyng. Før Rosborgs Tid, da Rytterne huserede omkring i Landet, bestod hele ''Sorring'' af 4 Gaarde og 7 Rytterhuse. Disse Rytterhuse skal en stor Orkan have omblæst, ligesom samme Orkan saa at sige tilintetgjorde en stor Egeskov mellem ''Sorring'' og ''Vole''. Af denne Skov findes intet andet Spor end enkelte Purrer paa Lyngbakkerne vesten for Vole. At Rytterne har haft deres Ophold her i Sognet, navnlig i Dallerup og Sorring, er historisk efter den gamle Kirkebog. I denne nævnes: Regimentsskriveren, Oberstløjtnanten, Majoren, Løjtnanten, Sergeanten, Trompeteren, mest i Slutningen af 17de og Begyndelsen af 18de Aarhundrede.	

''L. Lassen, Tovstrup. Gjern H''. 


1250. Der stod en stor Egeskov paa ''Vissing Kloster'' Mark vesten for Byen ind imod Additnæs, og den blæste om paa en eneste Nat i 1780. Byen bestod blot af to Tvillinggaarde. 

''S. Vissing S., Tyrsting H.	Anders Sørensen, S.-Vissing''. 


1251. Der har været Skov over det meste af ''Tønning'' Sogns Mark, og Sporene deraf findes endnu i Trækul og gamle Kulmiler, som der findes Rester af hist og her paa den dyrkede Mark. Der har ogsaa været Egepurrer og Egestovner paa Marken i Mands Minde. Det sidste Træ, der blev fældet paa Tønning Hede vesten for Tønning, skal efter Fortælling have faldet om og slaaet Manden ihjel, der fældede det.	

''Anders Jensen, Anelyst, Tønning. Tønning S., Tyrsting H''. 


1252. Efter en gammel Mands Fortælling skal der i gammel Tid have været saa meget Skov i ''Lundum'' Sogn, at de kunde gaa i Trætoppene fra ''Kollerup'' (Østbirk S.) til ''Raavad'' (Hansted S.). Det kunde hans Bedstefader huske, længere er det ikke siden, Skoven blev lagt øde.	

''Lærer Skrydstrup, Lundumskov. Lundum S., Vor H''. 


1253. Skoven har her strakt sig fra Bjærgene over ''Sønder Bjærge'' Mark helt hen til Sønder-Aldum og grændset til ''Urlev Skov''. At der her har været en hel Skovstrækning er tydeligt nok, da der paa det lavere Land tit er blevet pløjet Træstubber op nu i vor Tid. 

''Bjærge H''. 


1254. Man siger, at ''Aggersbøl Skov'' har staaet i Forbindelse med ''Lauge Skov'' og ''Hvolgaards Skov'', og Skoven har strakt sig helt om til ''Alsted Skov''. Derfra kommer Navnet Langskov. Der gaar ogsaa en Sænkning i Jordsmonnet hele Vejen derom. 

''Nørvang H.	H. P. Hansen, Langskov''. 


1255. ''Vemmelund Skov'' og ''Donneruplund Skov'' har forhen gaaet helt sammen. Paa Marken imellem begge Skove, dog nærmest ved Donneruplund, er endnu en lille Rest tilbage rundt omkring en Dam, som Kreaturerne vandes i. Rundt omkring Dammen er en Jordvold, der øjensynlig er opkastet af Menneskehaand, sandsynligvis for at holde paa Vandet. Det er paa Volden, at Træerne vogser. Vemmelund hørte forhen under Donneruplund, og der var et Skovfogedhus. 

''Give S., Nørvang H.	L. Bülow, Donneruplund. <br>Jeg har selv set dette efter.     E. T. K''. 


1256. I ''Hygild'' har der været en gammel Bordplade af Eg, som skal være skovet i ''Lille-Langkjær'' her i Sognet. Pladen var af én eneste Planke og meget bred. Folkene kom i Tanker om, at der kunde komme noget ud af det store gamle Stykke Eg, og har nu ladet det omdanne til et nymodens Skrivebord. 

''Brande S., Nørvang H.	Klemmen Pedersen, Overgaard, Brande''. 


1257. Der har forhen været saa stor Skov her nordøst for ''Mørkholt'', at Folk kunde faa Mølleagsler af de store Egetræer. Nu er der ikke længere Skov paa det Sted. Det var dog mest til Øst, den store Skov var.	

''Niels Sørensen, Mørkbolt. Gaarslev S., Holmans H''. 


1258. Længere ud til Øst fra Rødding By ligger en Mose, som kaldes Højmose. Der skal have været en Skov, som blev kaldt Hywwskov. Dels laa den højt, og dels var der saadan ualmindelig høje Træer i den; men den er for over hundrede Aar siden fuldstændig forsvunden, idet Bønderne brugte den til Byggetømmer. 

''Rødding S., Haderslev Vester A.	Markussen, Rødding,  1910''. 


1259. Nord for ''Birkelev'' ligger Stavedskov. Grunden skal en Gang have hørt til den By, men da kjørte den adelige Frue paa Vesterbæk i Karet over til Bønderne i Birkelev og lejede Jorden af dem paa den Betingelse, at hun maatte tage én Sæd af Jorden. Saa plantede hun Skoven, og paa den Maade narrede hun Jorden fra Bønderne. Stavedskov hører endnu den Dag i Dag til ''Raaager'' Sogn, skjøndt Grunden ligger syd for Bækken, der ellers udgjør Skjellet mellem Vodder og Raaager. For den Uretfærdighed, som Fruen der havde begaaet, kunde hun ikke finde Hvile i sin Grav. De gamle her har ogsaa fortalt, at naar en Bonde pløjede over Skjellet, kunde de efter hans Død se ham ved Nattetid pløje det røvede Land tilbage. De fortalte ogsaa om Heste uden Hoved, om graa Faar, der ledsagede en eller anden Mand o. s. v.	

''M. J. Skov, Øster-Aabølling. Roager S., Haderslev Vester A''. 


1260. ''Staved Skov'' ligger lige her vesten for. Den Jord skal en Gang have hørt til ''Vodder'' Sogn og ligger ligesom helt inde i Vodder Marker, saa naar de skal kjøre til Kirke i Raaager, hvor de jo hører til, saa skal de helt op til Mejeriet for at komme til Vejen, der gaar ad Raaager. Det gaar ikke en Gang ned til Bækken, der ellers gjør Sogneskjellet, og ligger altsaa ligesom en Ø der inde i Vodder. Der boede en Frue paa Vesterbæk, som den Gang var en Herregaard, og hun kjørte i hend Karm over til Bønderne i Birkelev (Vodder S.) og vilde leje et Stykke Land af dem. De blev saa ens om, at hun skulde have det Stykke Jord saa længe, indtil hun havde taget en Sæd af det, og saa satte hun Agen. Den Sæd er der jo endnu, for det blev en Skov, og paa den Maade blev det hend Ejendom. Folk har endnu kunnet høre Raslen af Kjæder der ovre. Det er jo fra dem, der opmaalte Landet den Gang, hun fik det.       

''Peder Gad, Ravnholt. Roager S., Haderslev Vester A''. 


1261. Af de Skovstrækninger, der i gammel Tid udbredte sig her, staar Lindetskov alene tilbage som den sidste Rest. Heden, der hører til Gaansager, Gasse, Hønning o. s. v., er i de sidste 20, 30 Aar bleven stærkt bebygget. I Nærheden af Gaansager findes en Dal, der hedder Egedal, her siges Egebjælkerne i ''Vodder'' Kirke at være skovede. Vildmarken har forhen paa mange Steder været bevogset med Skov, derom vidner det Purlkrat, som endnu findes hist og her, og de mange Trærødder, som endnu opgraves i Moserne. 

''Vodder S., Haderslev Vester A.	M. J. Skov, Øster-Aabølling''. 


1262. Vesten for Byen (''Skjærbæk'') er nogle Enge, der kaldes Skovsenge, det er sydøst for Astrup. Der har i sin Tid været en stor Skov.	

''Skomager N. Lund, Skjærbæk.    Skjærbæk S., Haderslev Vester A''. 


1263. Der har været stor Skov her nede i Mosen lige sønden for Byen mellem ''Ottersbøl'' og ''Skjærbæk''. Den skal have været kaldet ''Appenholts Skov''. Man gik fra Skjærbæk over i Hvidding Herred i en  dyb indhyllet  Skov.	

''Hans Jepsen Jefsen, Gjesing, Skjærbæk. Skjærbæk S., Haderslev Vester A''. 


1264. Peder Møllers Hus i ''Forballum'' er nu brækket ned. Tømmeret til det Hus skal være groet her paa Marken, saa stor Skov har her en  Gang været.	

''A. Thyssen-Hansen, Randerup. Mjolden S., Tønder Nørre A''. 


1265. Der fortælles, at Skovene ved ''Lydersholm'' og i en stor Omkreds har været saa tætte, at man ikke kunde se Solen. Kun paa det Sted, hvor Lydersholm laa, var der en Lysning, og der kunde Solen sees. Deraf skal saa Lysholm have faaet sit Navn. Efter gamle Skrifter havde Herremanden paa Hajstrupgaard Ret til at græsse et vist Antal Svin i Lydersholms Skov. Hertug Hans lod 18000 Læs Træer omhugge og kjøre bort af Skoven.     

''Karl Adsersen, Lydersholm, 1906. Burkal S., Tønder Nørre A''. 


1266. ''Hellevad'' Kirke. Nede i Kirken ligger en Bjælke, hvori der er udhugget nogle latinske Navne. Den skal være groet i Nærheden af Kirken. I Taarnet staar ogsaa nogle latinske Ord, som nok fortæller, at 1523 kom Kassø fra Hellevad, og imellem disse to Byer har Skoven været saa stor, at Solen kun to Gange kunde skinne paa Præsten, naar han færdedes fra den ene til den anden. Kirken har maaske sit Navn fra en Kilde, kaldet ''Helligvands Kilde'', ved Toppen af et Bakkedrag lidt nord for Byen. Den har været der til de senere Aar, men er nu ødelagt. 

''Hellevad S., Aabenraa A.     Jørgen Jensen Jacobsen, Hellevad Vandmølle''. 


1267. Der har i gammel Tid været en rigtig stor Skov her vesten og norden for ''Frøslev'', men saa skal den en Gang have brændt, og efter den Brand er der kommen Sandfog. Det ser ogsaa ud til endnu at have sin Rigtighed, at der har været Skov underneden den nuværende Skov, for der er fundet store Rødder og Træstammer i Frøslev og Hjarlev Mose. Der er Bakker inde i Skoven, der er samlet af Flyvesand, og naar en graver ned deri, saa kommer en til Mose. Der er ogsaa fladere Steder, hvor der er Mose underneden. Nord for Skoven har været en større Gaard, som hed ''Kragelundgaard'' (Bov S.), og Ejendommen der omkring har endnu Navnet. Her boede en Herremand, som, for at beskytte sin Ejendom for Sandfoget og standse det, har omgjærdet den med Ris. Der fortælles ogsaa, te midt i Skoven, men dog nærmest ad Østerkanten, skal have boet en Herremand, hvis Navn var Eflund, og da der kom Ild i Skoven, skal han have spændt for i den Hensigt at ville kjøre vesterpaa, men han har ikke kunnet komme ud af Skoven, og hans Kjøretøj og det hele er sunken ned i Mosen, som er vesten for den nuværende Skov, og det er jo en stor Mose.	

''Hans Tychsen, Frøslev. Hanved S., Flensborg A''. 
 




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]