Vis kilden til Ild på höje. Skattegravning

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ild på höje. Skattegravning]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:ETK 01.jpg|thumb|200px|<center>Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.</center>]]

<center>'''[[Danske sagn som de har lydt i folkemunde I-VI|<big>Danske sagn</big><br> som de har lydt i folkemunde]]'''<br><br>

af
'''[[Evald Tang Kristensen biografi|Evald Tang Kristensen]]'''<br>1892


<big>'''[[Bjærgfolk| Bind I]]'''</big><br><br>Første afdeling<br><big>'''Bjærgfolk'''</big><br><br><big><big>'''68. Ild på höje. Skattegravning</big>'''</big>

</center>

 

1160. På ''Bjælkehöjen'' ved ''Nörhalne'' brænder lys, og der skal være en skat i den. Man mener, at to mænd for nogle år siden fandt noget af skatten, men der må være mere endnu, da lyset vedbliver at skinne på den.

''Nik. Christensen''.


1161. På ''Tågeby mark, Mern'' sogn, findes en smuk höj, bevokset med store bøge, som tjener til sømærke. En mand har der set lys brænde og gravede i stilhed efter skatten og fandt den vistnok, ti før var han fattig, men kom sig nu dag for dag og blev velhavende. Andre folk har også set et hul i höjen, som om der kunde have stået en gryde eller kjedel. 

''Bang''.


1162. På unge Rasmus Pedersens mark i ''Bal'' fandtes for et par år siden en lille höj, hvorpå der brændte lys om natten. Manden antog da, at der var en skat begravet i den, og begyndte at grave, samt førte jorden bort til de side steder på sin mark. Han fandt nok en krukke med broncesager, men ikke andet, og han må vel sagtens have gjort en fejl i at grave om dagen. 

''Bang''.


1163. Mens a var en knægt, sagde de, der brændte et lys på ''Stagehöj'' på præstegårdens eller på Havrballe mark. Der gravedes en kiste op fuld af penge. Ja, der var ingen, der fik det at vide. Det lys brændte af og til på sine tider, og det så ud som en stage, der brændte i sin helhed. Én, der hed Per Iversen, havde mange gamle penge, og han havde vel fået dem der fra höjen.

''Jens Bæk og Mikkel Hansen, Lille-Tåning''.


1164. På en höj nord for ''Skotrup'' og vest for ''Börglum kloster'' brændte lys hver aften. En morgen havde der været kastet deri, og siden den tid brændte der aldrig lys. Det skal have været Kristen Hejlesens fader, som grov der og fandt en skat; höjen var på hans ejendom. Før var han ussel og arm, men nu blev han den rigeste mand på Börglum gods og fik 16,000 rigsdaler byttet ved bankforandringen. 

''Nik. Christensen''.


1165. Allerede tidligere havde adskillige set lys brænde ved ''Kalægums höje'', og sidst havde en mand i afvigte vinter set det, men da han straks sagde det til de omstående, gik og lyset øjeblikkelig ud. Nu hændte det sig en aften sildig ved sengetid, at en kat var kommen ind i stuen, og da manden tillige med sin pige var i færd med at jage samme ud, så han hen imod höjen og så et lys så stort som bunden af en skjæppe stod lidt syd for höjen og brændte så klart, at det kastede skjær på siden af höjen. Manden tav med, hvad han så, da han var bange for, at lyset skulde gå ud, men det var vel egentlig, fordi han var bange for, at skatten skulde synke, i følge folketroen, at denne må hæves stiltiende frem, hvis det skal lykkes. Da de nu kom ind, siger pigen: « Jeg syntes, der stod et lys ved höjen,» men manden tav stille. Nu måtte sagen undersøges; først ryddede de en lille tornebusk, som stod mellem stenene, men der fandtes kun en metalknap. Så gravede de da ved stenen, som lå ned i jorden, kun synlig ved en kant, som ragede frem over overfladen. Da stenen lettedes, kom runerne straks til syne, og der var da skatten, som den gamle vætte havde tændt sit lys over. 

''N. J. Termansen, Gammelby''.

<small>Om denne runesten og måden, hvorpå den fandtes, vil komme sagn i en følgende afdeling.</small>


1166. På ''Holbæk mark'' er en stor höj, ''Brashöj'', hvor der bestandig var lys om aftenen. De grov efter det, men fandt ikke noget.

''Jens Gårdsted, Ørum''.


1167. A har gravet i en höj her østen for byen, hvor der også stod lys. Secher på ''Sandgården'' havde en gammel præst ved sig, som hed ''Mehl'', og så snart a var gået der fra om aftenen, kom han og grov. Lige sådan om morgenen, men fandt heller ikke noget, vi kunde se lyset her inde i byen, men siden har vi ikke set det.

''Jens Gårdsted, Ørsted''


1168. Nede på Foldingbro mark var der tre höje, den midterste var den höjeste, og de kaldtes ''Foldingbrohöje''. Der viste sig om aftenen hen i December før jul tre lys på den midterste og ét på hver af de andre. Først var de hvide, og så blev de mere røde, og så drejede de rundt flere gange alle sammen. Dernæst gik de op ad lidt efter lidt, men når folk kom i nærheden, sank de lige ned. Der mentes, at det var bjærgfolk, der var i de höje, og der blev tit gravet i dem. De fandt kun en blik-lysestage, en profit, gammeldags potteskår o. s. v.

''Bodil Marie Enevoldsen, Avning''.


1169. Tre forskjellige mænd har prøvet på at grave ''Sølhöj'' ud; den ligger mellem ''Halling skov'' og ''Bramstrup''. Men de er alle tre komne syge hjem og er døde af det.


1170. Norden for ''Vole'' ligger en stor höj, ''Troldhöj'', hvor der er en stor kobberkjedel fuld af sølvpenge. Man har gravet efter den o. s. v. 

''S. J''.





[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]