Vis kilden til Island

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Island]] !!  !! 
|-
|}


<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]][[Fil:Adam Oehlenschläger.jpg|thumb|right|200px|<center>Adam Oehlenschläger (1779-1850)</center>]]


'''Adam Oehlenschläger'''

<big><big>'''Island'''</big></big>


''Poetiske Skrifter'', Bd. 1, <br>Kjöbenhavn, 1805
</center>


<blockquote>
::Island! hellige Øe! Ihukommelsens vældigste Tempel! 
::Hen til din fiernede Kyst vifte Gud Bragi min Sang. 
::Altid en Marv af Ild udvikled din skinnende Iisfrugt, 
::Bredt dit bølgende Hav freder om Oldtidens Aand. 
::Der blandt Askurs Æt fremblomstred de herligste Skialdre. 
::Er ey i Nordens Natur Hekla som Genius størst? 
::Aand og Natur sig forened, og vist ey hændelsesviis blot 
::Bygged et Tempel sig der Saga, med Griffel og Skiold. 
::Thor i Trundhiem og Freyr i Upsal og Odin i Leyre, 
::Opmuntred Kiæmpernes Aand henrykt til Virkning og Spil. 
::Spydenes Raslen og Skioldenes Larm og Sværdenes Samklang 
::Hindred den tegnende Møe, medens de Stof hende gav; 
::Derfor med Ydun i Favn, Skandinaviens blomstrende Musa 
::Fløy hun paa Nornernes Vink did, giennem luttrede Luft. 
::Men Gud Bragi med Harnisk, med Hielm og med klingende Harpe. 
::Blev, for at følge til Kamp staalklædte stridvandte Mænd. 
::Helligt ærværdige Chor! af Sanggudens krandsede Sønner, 
::Kiert er mig hvert Eders Navn, slørt skiønt i Oldtidens Mulm. 
::Tiodolf! og Eyvin! du Athelsteins trofaste Frende!<ref>Eyvin!] Eyvin du!</ref> 
::Hiarne! Starkodd! Lodbrok! Halvdøde mystiske Lyd! 
::Men fremfor alle dog ham, den Mand, mit undrende Minde 
::Dvæler ved, i hvis Siel Oldtiden fødtes paa nye. 
::Som en velgiørende Gud, for at redde den Tid, der fuldendt var 
::Meddelte Virkning og Kraft og et dybtskuende Blik. 
::Han som med Tidernes Aand fortolkede Tidens Idrætter, 
::Vandt af Historiens Ild, Christus! en Glorie dig. 
::Thi den sydlige Blomst, den christlige Rose, hvis Bæger 
::Sværdet sit Purpur gav, dyppet i Hedningers Blod, 
::Som sin Morgendug fik af Begeistringens hellige Taare, 
::Og sin Næring og Kraft, rodfast paa Fromhedens Grund, 
::Denne Rose, som spired og henfrøs og fremspired atter 
::Til den i Tryggvesøns Liv folded sig ud i sin Pragt — 
::Den bevared for Efterslægten, o Snorro! din Rune; 
::Hvert et Træk til dens Rod, Stilke sig forener, og Kalk. 
::„Men Aarhundreder svandt! og det Skum, som ruller i Taage 
::Fra bortskvulpende Bred, møder fra Island kun nu!” 
::Daare! Vend dit Blik. Og hvis det kan stirre mod Solen, 
::Vend mod Italia det, hør af det undrende Folk: 
::„Helten af bristende Marmor staaer atter op fra de Døde, 
::Thor fra Island i Rom vækker Kronion til Liv!”  


==Fodnoter==

<references/>

</blockquote>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]
[[Kategori:Adam Oehlenschläger]]