Vis kilden til Kampen i Finsborg

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kampen i Finsborg]] !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Bjovulf]]'''</big>[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Bjovulf Cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/bjovulf-adolf-hansen-9788743010975| <center>Adolf Hansen: '''Bjovulf''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]


oversat af<br>'''[[Adolf Hansen]]'''


<big>'''Kampen i Finsborg'''</big></center>



'''Indledning'''

Dette brudstykke omtaler den samme kamp, som nævnes i «Bjovulf» v .1069-1159. Grundtvig har i sin textudgave og sine oversættelser føjet det ind i kvadet. I nærværende udgave ville det blive midt i v. 1108. Rimeligere var det at stille det ind efter v. 1068. Hertil passer min ind- og udledning, hvortil der ingen grundtext findes.

Texten er så slet overleveret, at den i højeste grad har opfordret de lærde til at foretage ændringer. Min oversættelse hviler væsentligt på følgende textudgaver: Grundtvig 1820 (m. oversættelse) og 1861; Trautmann 1904 (m. oversættelse) og Holthausen 1905; og på oversættelserne af Grundtvig 1865, Clark Hall 1901 og Gering 1906.


::'''Kampen i Finsborg.'''
::&nbsp;
::''Da fred blev fastsat mellem friser og daner,
::fik Hildeburg, Hok’es datter, til husbond
::friserkongen Finn, Folkvaldes søn. -
::Hendes bror, Hnæf, heltekongen,
::gæsted engang den grumme Finn.
::Hørt jeg har, at Hengest ham fulgte
::samt Eaha og Sigfred, Oddlaf og Gudlaf.
::De helte fik hus i det høje Finsborg.''
::&nbsp;
::Men Finn, den falske, friserne samled;
::i midnattens mulm i mængde de drog,
::med Gunnar og Geirulf, deres gæster at svige.
::&nbsp;
::[...Således spurgte en svend kong Hnæf:
::"Dages i øst det? mon ild-dragen flyver?
::eller mon boligens hjør]ner brænder?"
::&nbsp;
::Da svared Hnæf, den djærve konge:
::"Ej dages i øst det; ild-dragen flyver ej;
::heller ej her brænder hallens hjørner.
::Frem nu drager [vore dødsfjender,
::færdigt rustede;] fugle synger,
::gråben glammer; gny står af spyd,
::der skramler mod skjolde; nu skinner fuldmånen
::ud mellem skyerne; ufærd nærmer sig;
::folkehadet vil fremmes nu.
::&nbsp;
::Vågn, mine kæmper! Våbenfæller!
::Brug nu hænderne! Husk jert heltery!
::Gå fremmerst i flokken med frejdigt mod!"
::&nbsp;
:: [Modigt fra lejet] mangen sprang op,
::de glimred af guld og gjorded sig med sværd.
::Da gik til døren de dygtige kæmper,
::Sigfred og Eaha med sværdene dragne;
::ved den anden indgang stod Oddlaf og Gudlaf,
::straks bag dem stod selve Hengest.
::&nbsp;
::''[...Finn og friserne stormed nu Finsborg;
::han bød sine kæmper gå kraftigt frem.]''
::&nbsp;
::Dernæst Geirulf Gunnar manede
::fra i det første fremhug at vove
::sit dyre liv dumdristigt mod døren,
::hvor den vældige vogter ville ham dræbe.
::Dog råbte den raske, så det runged for alle
:: (dristig og djærv var han): "Hvem er dørvogter?"
::&nbsp;
::"Sigfred hedder jeg! Siggernes drot,
::heltery har jeg. I Hildes leg
::jeg tit led trængsler. Træffe dig skal jeg,
::når selv du søger i striden mod mig!"
::&nbsp;
::Højt i hallen hørtes nu våbengny.
::I heltenes hænder blev hugget i stumper
::de bulede skjolde; borgtiljen knagede;
::indtil Geirulf faldt, Gudulfs søn,
::den første i folket, som i [Fris]landet boede;
::om ham lå andre ædle i dynger.
::Blandt valen omvankede valravnen den sorte
::med røde sokker; og sværdene lyste,
::som om Finsborg i flammer fuldstændigt brændte.
::&nbsp;
::Ej hørt jeg har, at i heltekampe
::tresindstyve taprere slog
::eller gævere gengæld gav for mjøden,
::end de fuldtro folk, der fulgte kong Hnæf.
::Fem dage fægted de; faldt dog ingen
::af dem, som drabeligt dørene vogted.
::&nbsp;
::En hårdtsåret helt her nu vendte
::sig bort: "Min brynje er brusten," sagde han,
::"mit kamptøj er knækket, kløvet er hjelmen."
::Straks da spurgte folke-styreren,
::om de stærke stridsmænds sår kunne læges,
::eller hvem af de unge det var, som [talte...
::...]
::&nbsp;
::''Da segned i striden sønnen af Hildeburg,
::så dræbtes drotten, den dristige Hnæf.
::Men Hengest, den hårde helt, sig værged,
::samt Oddlaf og Gudlaf, så ingen dem skaded.
::I dynger lå danske hos dræbte friser. -
::Finn bød da fred, og fastsat blev den.
::Ed blev aflagt om evig troskab.
::På bål nu de brændte de blodige helte.''


'''Sproglig bemærkning:'''

Der er foretaget afvigelser fra Adolf Hansens retskrivning på følgende punkter:
:- ''aa'' er ændret til å
:- ''ö'' er ændret til ø
:- navneord er ikke skrevet med stort begyndelsesbogstav.
:- ''kunde, skulde, vilde'' er ændret til ''kunne, skulle, ville'' 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Angelsaksiske kilder]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Adolf Hansen]]