Vis kilden til Kjilshaugen (Kjilshøjen)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kjilshaugen]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kjilshaugen (Kjilshøjen)]] !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Norske folkesagn|Norske folkesagn og eventyr]]'''</big>


<big><big>'''Kjilshaugen'''</big></big>

Oversat fra norsk af<br>[[Anker Eli Petersen]]<br>© 2006</center>



Der boede vætter, siges der. Der var en gård tæt ved Kjilshaugen. Der boede en mand som hed Bertel Eikeland. Hver torsdagsaften kunne de ikke arbejde på gården, for så kom vættene og løste køerne. Men Bertel ville arbejde og satte sig at lave bøtter. Kort efter hørte han bjældekoen udenfor vinduet. Da han kom ud, var alle køerne ude. Så gik han og drev køerne ind. Men straks derefter var de ude igen. Så drev han dem ind igen, og satte en kniv i døren og lavede et kors. Så kom vættene ikke tilbage den aften.
<br>&nbsp;&nbsp; Tredje torsdagen derefter forlod vættene Kjilshaugen. Da hørte de hvordan de græd og hvordan de buldrede og bragede med kedler og pander og sølvskeer.


''Kilde: Stednavne nedskrevne af skolebørn, 1931.  Moster, g.nr. 11.1.  Nordisk institut, UiB.''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Anker Eli Petersen]]