Vis kilden til Tilnavne, der beror på hjemstavn eller territorial oprindelse

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tilnavne, der beror på hjemstavn eller territorial oprindelse]] !!  !! 
|-
|}


<center><big><big>'''[[Tilnavne i den islandske oldlitteratur]]'''</big></big>


ved [[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]


særtryk af<br>
Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie<br>
1907


H.H. Thieles Bogtrykkeri<br>
Kjøbenhavn<br>
1908


<big>'''Første afdeling'''</big>


'''C. Tilnavne, der beror på hjemstavn eller territorial oprindelse.'''</center>


'''1.''' ''agði'', Garðr Flat., uhist. ‘Agderen’, er vel egl. en eponym til Agðir, uagtet det var en af hans sönner, der i arv fik denne del af Norge. Jfr. ''egðski''.

''Dani'', Þorgils Bisk. XIII. ‘Dansker’, synes næppe at kunne betyde andet, uagtet den mand, der bærer det (en smed), er boende på Island.

''gauti'', Gjafvaldr Hák. XIII. ‘Gøtlænderen’; jfr. ''gauzki''.

''hástaði'', Þorgísl Fris. XI. ‘Fra Hástaðir’, en gård i Norge; således forklaret i Frís.

''jamti'', Ketill Hkr. IX. ‘Jamter’; K. forlod Norge og begav sig til Jamtaland og befolkede dette land; deraf sikkert navnet, skönt Hkr. lader jamti være tilnavn til K., hvoraf Jæmtland har fåt sit navn. Om navnets formentlige betydning se Noreen Urg. Lautl. 52, 85.

''rogi'', Gunnvaldr Storðarjarl Fas., sagnh. ‘Fra Rogaland’.

''háleygr'', Þorgeirr Sturl. XIII ‘Den håløgske, fra Hálogaland’.

''hjaltr'', Ǫndóttr Sturl. XIII. ‘Hjaltlænder’ (Shetlænder); var kong Hakons hirdmand. Jfr. ''Hjaltlendingr''.

''þrymr'', Ketill Flat. sagnh. ‘Fra Þruma’; jfr. »er bú átti í Þrumu«.

''álfdœll'', Sveinn Ann. XIV. ‘Fra Alfadal’, sikkert Álfadalr i Isefjordsyssel; se Kål. I, 579.

''fagrdœll'', Þorleifr Sturl. XIII. ‘Fra Fagridalr’, en gård i Dalesyssel, Isl.

''naumdœll'', Einarr Mgóð. (Fms.) XI. ‘Fra Namdalen’.

''seldæll'', Auðun Sturl. XIII. ‘Fra Selárdalr’; A. var sön af præsten Tomas, der bode på Selárdalr, Bardestrandsyssel.

Man lægge mærke til, hvorledes mellemstavelsen i det til grund liggende stedsnavn er udeladt i det afledede tilnavn. Dette er overhovedet en gennemgående regel med alle den slags af trestavelsesord dannede tilnavne.

''austmaðr'', Arnbjǫrn Flat. (Grœnlþ.) XII; Bjǫrn Ldn. X; Eyvindr Ldn., Nj., Eyrb., Ld., Gl., Gr., Islb. IX—X; Geiri Rd. X; Gunnarr Austf. omkr. 1000; Hrafn Ldn. X; Hrafn Austf. X; Kolli Austf. X; Sǫlmundr Sturl. XII—XIII; Sǫrli Ann. XIII; Þórðr Hak. XIII; Þorgils Bisk. omkr. 1200. ‘Østmand’, ɔ: nordmand, norsk. Det er muligt, at ordet i enkelte tilfælde ikke er at opfatte som egenligt tilnavn, men i de fleste er det at betragte således. Mærkeligt er det, at i et tilfælde bæres tilnavnet af en mand i Norge selv (Þórðr); egenlig skulde det kun kunne bruges i de norske kolonier. I Norge kunde det vel blive brugt om en mand fra det sydøstlige Norge (eller mulig fra Sverrig); jfr. ''austkylfur'' hos Torbjörn hornklofe. Om Eyvindr hedder det i Ldn., at han blev »derfor« kaldt ‘østmand’, fordi han stammede fra Gøtland, men hans fader havde berøring med Norge.


'''2.''' ''austrœni (hinn)'', Arngeirr Ldn. X; Bjǫrn Ldn.. Eg., Ld., Eyrb. IX—X. ‘Den øströne’, ɔ: den norske; om Bjǫrn hedder det (Eyrb. 7), at hans søskende gav ham tilnavnet, fordi han ikke vilde tage fast ophold i de vestlige lande og vilde bort derfra igen; i øvrigt må det bemærkes, at han blev opfostret i Jæmtland; mulig hidrører tn. derfra (jfr. Rygh).

''norrœni (hinn)'', Flosi Ldn. IX—X; Hákon Knytl, Flat. XI—XII. ‘Den norske’ (= det foreg.); denne H. var en dattersön af Hakon Ivarsson og opholdt sig i Danmark (fader til Erik lam).


'''3. &nbsp; T i l n a v n e &nbsp; p å''' &nbsp; '''''-s k i.'''''

''brezki (hinn)'', Bjǫrn Jómsv., Fsk. X. ‘Den brittiske’; vistnok fordi han så længe opholdt sig i ‘Bretland’ (= Wales).

''danski (hinn)'', Áki ÓTr (Oddr) X; Knútr = K. Danaást Fsk. (v. l.); Steinn Ldn. X; Uni Ldn. X; Ǫgmundr Fas. uhist. ‘Den danske’; Á. siges udtrykkelig at have været dansk af herkomst; U. var en sön af Gardar svenske, der »også havde ejendomme i Danmark«; S. er derimod en sönnesðn af en isl. landnamsmand; hans tn. må snarest antages at hidrøre fra et længere ophold i Danmark; jfr. det forang.

''egðski (hinn)'', Álfr Ldn. IX; Haraldr Fas., uhist. ‘Fra Agðir’ (jfr. ''agði)''; A. flygtede for kong Harald ''ór Ǫgðum; H. var konge ''á Ǫgðum''.

''elfski'', Vakr Hkr. X. ‘Den elvske’, ɔ: fra egnen mellem de to elve, Glommen og Götaelven, eller fra det gamle Alfheimar.

''enski (hinn), enska (hin)'', Bjǫrn Ldn. omkr. 1200; Gyða Hkr. X; Óláfr Flat. sagnhist., Ormr Fas., sagnhist. ‘Den engelske’; i egenlig forstand var af disse kun G. engelsk, medens de øvrige snarest må have fåt tn. af et længere ophold der; O. var en jysk konge; B. var åbenbart en islænder og gift på Island.

''ermski'', Vakr ÓTr (Oddr); tn. svarer til ''elfski'' i andre kilder og er vel en fejl, opståt eller påvirket af ''ermskr'', der hos Are bruges om fremmede (sydlandske, græske, egl. vel armeniske) præster. Ǫrn Fas. sagnh. ‘Armenisk’.

''fríski (hinn)'', Ubbi Flat., sagnhist. ‘Den frisiske’.

''firzki'', Fiðr Fas., sagnh. ‘Fra Fjordene’ (i Norge).

''gauzki (hinn)'', Eilífr Hkr., Ann. XI; Gísli Bisk. (I, 239) XII; Hrani Hkr. IX. ‘Den gøtske’, jfr. ''gauti''; de er alle gøtlændere, E. var sysselmand ved den norske grænse, H. ligeledes; G. siges udtrykkelig at være ''ór Gautlandi''.

''gerzki (hinn)'', Geirr Gullþ. X; Gilli Ld. X; Guðleikr Hkr. XI; Sveinn Mork. XI. ‘Den russiske’, ɔ: fra Garðar el. Garðaríki; tn. hidrører visnok i alle tilfælde fra et midlertidigt el. længere ophold i Garðar; om Guðl. siges dette udtrykkelig; dog er det muligt, at Geirr og især Sveinn er fødte der; den sidste fulgte med Harald hårdråde derfra.

''gotneski'', Einarr Ngl. XIII. ‘Den gullandske’, fra Gotland.

''grenski (hinn)'', Haraldr Hkr. X. ‘Fra Grenland’; fordi han blev opfostret af Hrói den hvide på Grenland.

''háleygski (hinn)'', Grímr Ldn., Eg. IX—X; Karli XI. ‘Fra Hálogaland’; bægge stammede derfra.

''hǫrzki (hinn)'', Einarr Hkr. X; Ketill Ldn., Rd. IX—X; Þorgeirr Ldn. IX—X; Ǫzurr Flat. X. ‘Fra Hǫrðaland’; K. var en sön af Þorsteinn, herse »på Hǫrðaland«, Þ. siges at være taget til Island fra Trondhjem, men han må dog antages at stamme fra Hǫrðaland; Ǫ. »ejede en gård på Hǫrðaland«.

''irski (hinn)'', Brattr Fas., sagnhist.; Jauhan Islb. XI. ‘Den irske’; B. må vel antages at have fået sit tn. af et længere ophold i Irland, J. var en præst, sikkert af irsk herkomst.

''lifski'', Dagr Fas., sagnhist. ‘Fra Livland’ (midlertidigt ophold?).

''mœrski (hinn)'', Arnórr, Hkr. X; Karl Hkr. XI. ‘Fra Möre’. Jfr. ''Mœra-Karl''.

''rygski (hinn)'', Ketill Hkr. X. ‘Fra Rogaland’.

''ryzki'', Refr Skt. IX. J. Sigurðsson har i SnE. III forståt tn. som ‘russisk’ (= gerzki); det er dog ikke sandsynligt, at det ligefrem betyder det; snarere måtte det opfattes som ‘fra Rōþr’ (i Sverrig; se Thomsen: Ryska rik. grl. 85) og altså skrives ''rýzki''. Asen anfører et ‘ryysk’ i bet. ‘skægløs’; hvis tn. er identisk hermed, hører det ikke hid.

''sygnski (hinn)'', Arnfinnr Hkr. X. ‘Fra Sogn’.

''sænski'', Óláfr Hkr. og fl. st. XI. ‘Den svenske’, åbenbart således kaldt til adskillelse fra sin samtidige, den norske konge Olaf (d. hellige).

''valskr'', Þorfiðr Sturl. XIII. ‘Den vælske’, formodentlig på grund af et længere ophold i »Valland«. Her bruges den stærke form af adj.

''vermski'', Glúmr Fas., forhist. ‘Fra Vermaland’; kaldes »vestan af Elfinni«.

''vǫrski (hinn)'', Úlfr Ldn. IX—X. ‘Fra Voss’, = Vǫrsa-U. (s. d.).

''þrœnzki'', Eiríkr Sv. XIII; Kálfr Skt. IX; Þórir Hák., Ann XIII. ‘Den tröndske’; Tore blev erkebiskop (d. 1230) og er vel bleven kaldt således til adskillelse fra en ældre, men samtidige erkebiskop af samme navn (d. 1214), Þórir hinn víkverski (s. d.).

Alle de her anførte tilnavne på ''-ski'' er dannede af navne på ''-land'' eller navne på större lande og landsdele, undt. ''elfski, ryzki(?)'', hvilket stemmer med adj. på ''-skr'' i almindelighed. Hertil slutter sig de følgende.

''dœlski (hinn)'', Atti Hkr.; Ívarr Sturl. XII. ‘Den dölske’, ɔ: fra Dalr el. Dalir. A. er et fingeret navn og tilnavnet med beråd hu tvetydigt (kan også betyde ‘den enfoldige’); Í. har måske stammet fra Østerdalen el. Gudbrandsdalen.

''breiðdœlski (hinn)'', Hallsteinn Austf. X; Ǫzurr Nj. X. ‘Fra Breiðdalr’, østl. Island.

''haukdœlski (hinn)'', Skefill Ldn. X; Þorbjǫrn Ldn., Eir. X. ‘Fra (I) Haukadalr’, vestlige Island.

''geitlenzki (hinn)'', Hrólfr Harð. X. ‘Fra Geitland’, sydl. Isl.

''hjaltlenzki'', Ormr Ann. XIV. ‘Fra Hjaltland’, ɔ: Shetland; jfr. ''hjaltr''.

''upplenzki (hinn)'', Áli Hkr., forhist. ‘Fra Upplǫnd’, vistnok U. i Sverrig (Bugge).

''bar(r)eyska (hin)'', Ál- (Álf-, Ás-)dís Ldn., Ld., Gr. IX. ‘Fra Barrø’ [Ldn., Hb. skr. ''baʀ-''], vistnok Barrey (nu: Barra), en af Shetlandsøerne.

''færeyski (hinn)'', Finnr Sv. XII; Naddaðr Nj. IX. ‘Fra Færøerne’; F. var en af birkebenerne og uden tvivl født på Færøerne; om N. hedder det i Ldn.: menn skyldu fara ór Noregi til Færeyja; nefna sumir til Naddoð viking.

''suðreyski (hinn)'', Gilli Gullþ. X; Óspakr Bǫgl, Hák., Ann., XIII; Sigurðr (v. l. ''Suðreying''), Hák. XIII; Sæmundr Ldn., Vd., Nj. IX. ‘Fra Syderøerne’. Jfr. ''Suðreyingr''.

''eyverski (hinn), eyverska (hin)'', Eyvindr Ldn. X; Þórunn Ldn. IX—X. ‘Fra øerne’, det er snarest Orknøerne, der menes. Dog kunde ''ey-'' bringes i forbindelse med ''Eyjar'' ɔ: Landeyjar, der lokalt passer særdeles godt (mundtlig meddelt af B. M. Olsen).

''gaulverski (hinn)'', Þorbjǫrn Ldn., Fló. IX—X. ‘Fra Gaular’, vestl. Norge.

''hvínverski (hinn)'', Þjóðólfr Hkr., Skt. IX—X; Þorgeirr Ldn. ‘Fra Hvinir’, en fjord i det sydl. Norge. Jfr. O. Rygh, Sprogl. Stud. 37; rodvokalen er vel snarest lang; til grund ligger vel et ''hvín'' (elvenavnet) ‘den hvinende’.

''landverski (hinn)'', Sigurðr Ldn. X—XI. ‘Fra Land’, ɔ: herredet Land i det vestl. Rangárvallasyssel, Isl.; det er sikkert dette, der ligger til grund for tn.

''víkverski (hinn)'', Arnfinnr Nj. X; Haraldr Hkr. Mork. XII; Þórir Ann. XII—XIII. ‘Fra'Viken’; om H. hedder det, at han ejede et hus i Bergen; det er vel her, han har fået sit tn.; Tore er erkebiskop T. (d. 1214), mulig kaldt således til adskillelse fra den senere erkebiskop Tore, den tröndske (se ovenfor).

Endelsen ''-verskr'' föjes mest til enstavelsesnavne (eller en forkortet tostavelses-stamme) på øer og landskaber; jfr. dog også ''þýðverskr''.

''vestfirzki'', Auðun Mork. XI. ‘Fra Vestfjordene’; den nordvestl. halvø på Island.

''rauðsenzki (hinn)'', Hrólfr Ldn. X. ‘Fra Rauðisandr’, vestl. Isl. Hans bedstefader havde taget Rauðisandr i besiddelse.


'''4. &nbsp; T i l n a v n e &nbsp; p å''' &nbsp; '''''-i n g r &nbsp; (i n g i).'''''

''ædeyingr'', Óláfr Sturl. XIII. ‘Fra Ædø’ (Isafjord, Island).

''grœnlendingr'', Þorbjǫrn Sturl. XIII. ‘Grönlænder’, fra Grönland, enten født der, eller fordi han har opholdt sig der en tid.

''hjaltlendingr'', Einarr Ldn., Nj. XII. ‘Hjaltlænder’, fra Shetlandsøerne.

''sælendingr'', Þorbjǫrn Sturl. XIII; v. l. ''seldœlingr'', ur. og ''sellendingr'', som, hvis det var rigtigt, forudsætter Seljaland, der forekommer både i Bardastrandsyssel og i Isafjordsyssel (2 gange). ‘Fra Sævarland’.

''upplendingr'', Þorsteinn Ldn. X. ‘Fra Upplǫnd’, sikkert Oplandene i Norge.

''vínlendingr'', Þórhallr Gr. X—XI. ‘Vinlænderen’, fordi han havde deltaget i rejsen til og opdagelsen af Vinland; ganske vist står der i sagaen ''vind-'' i de fleste hdskrr. (''vin-'' i ét på første sted, det findes), og det henføres, sikkert ved misforståelse, til T.s fader Gamle (Boer s. 39).

''suðreyingr'', Alfgeirr Ldn. X; Bárðr Ldn. IX—X. ‘Fra Syderøerne’, Hebriderne. Jfr. ''suðreyski''.

''galtnesingr'', Guðmundr Sturl. XIII. ‘Fra Galtarnes’, i Hunavatssyssel, Isl.

''hitnesingr'', Þórðr Sturl. XIII. ‘Fra Hitárnes’, en gård i Hnappadalssyssel, Isl.

''hvalnesingr'', Páll Sturl. XIII, = Páll af Hvalsnesi. ‘Fra Hvalsnes’ (i afledningen udelades genitiv ''-s''), en gård i Gullbringusyssel, Isl.

''austfirðingr'', Þorsteinn Þoretþ. (Sex sǫguþ.) XI. ‘Fra Østfjordene’, Isl. Þ. var »austfirzkr at ætt«.

''breiðfirðingr'', Oddr Ldn. X. ‘Fra Breiðafjǫrðr’, ɔ: egnene ved Bredebugten, vestl. Isl.

''ísfirðingr'', Hávarðr halti Háv. X—XI. ‘Fra Isafjorden’, vestl. Isl.; H. nedsatte sig i Svarfadardalen, og dér har han fåt sit tn.

''króksfirðingr'' se nedenfor ''Króksfjǫrdr''.

''laufæsingr'', Þórðr Sturl. XII. ‘Fra Laufáss’' (ved Øfjordens østl. side).

''miðfirðingr'', Marteinn Sturl. XIII. ‘Fra Midfjorden’, jfr. »en M. fór til Miðfjarðar«; nordl. Isl.

''vatsfirðingr'', Þorvaldr Ld. (v. l.), Sturl. XII—XIII. ‘Fra Vatsfjorden’, nordvestl. Isl.

''húsvíkingr'', Guðmundr Sturl., Bisk. XIII. ‘Fra Húsavík’, nordl. Isl., jfr. »hann kom í Húsavík til G. h.«

''súðvíkingr, Sveinbjǫrn Bisk. XIII. ‘Fra Súðavík’, nordvestl. Isl.

''saurbœingr'', Þorgils Sturl. XIII. ‘Fra Saurbœr’ i Dalesyssel.

''rauðæingr'', Arnórr enn góði Ldn., Gl. X—XI; v. l. ''rauðkinnr'' (s. d.). ‘Fra Rauðá’; i Øfjordsyssel (nordl. Isl.), hvor A.s hjemstavn var, findes kun Rauðliœkr (Øvre- og Nedre- i Glæsibæ-rep); det er muligt, at den ene først hed ''Rauðá'', ellers findes kun Rauðá i Árnessyssel. A. ses at have bot i Øfjorden, på Uppsalir hedder det i Gl., men han kan have flyttet.

''þveræingr'', Einarr Ljósv., Orkn. Ættart. (Ldn.) X—XI. ‘Fra (På) Þverá’, Tværå i Øfjorden, jfr. Gl. k. 26.

''eskhyltingr'', Guðmundr Sturl. XIII. ‘Fra Eskiholt’, en gård på Myrar, Isl., jfr. »...í Eskiholt; þar bjó ... Guðmundr«.

''stafhyltingr'', Einarr Ldn. X; Eyjólfr Bisk. XII. ‘Fra Stafaholt’, i Myrasyssel.

''máhlíðingr'', Þórarinn svarti SnE. X. ‘Fra Mávahlíð’.

''þverhliðingr'', þórarinn Heið. X—XI. ‘Fra Þverárhlíð’, Myrasyssel.

''bláfellingr'', Bergþórr Bárð, myt., ‘Fra (I) Bláfell’, i Arnessyssel(?).

''svínfellingr'', Ormr Sturl., Austf. XIII. ‘Fra Svínafell’, Øster-Skaftafellssyssel.

''mjódœlingr'', Hallr Ldn. X. ‘Fra Mjóvadalr’; hans fader tog land »fra Stifla til Mjóvadalså«; Skagafjordsyssel.

''álptmýringr'', Jón Sturl. XIII. ‘Fra Alftamýrr’; en gård med det navn findes i lsafjordsyssel.

''auðkýlingr'', Kolbeinn Sturl. (d. 1309). ‘Fra Auðkúla’; en gård i Hunavatssyssel.

''svalberðingr'', Eyjólfr Sturl. XII—XIII. ‘Fra Svalbarð’, en gård på østkysten af Øfjord.

''breidbœlingr'', Ormr Sturl., Bisk. XII—XIII. ‘Fra Breiðabólstaðr’, en gård i Fljótshlíð.

''nautbýlingr'', Einarr Sturl. XII—XIII. ‘Fra Nautabú’, navn på to gårde i Skagafjordsyssel.

''helsingr'', Eiríkr, Fas., sagnh.; Þórir IX—X; Þórir Hkr. XII. ‘Helsing’', ɔ: en, der har bosat sig i Helsingland; jfr. fortællingen om Tore (1).

Endelig er der et svagt og fremmed ''flæmingi'', Jón Bisk. XIII—XIV. ‘Flamlænderen’, J. var en flamsk præst.


'''5. &nbsp; S t e d s n a v n e, &nbsp; u f o r a n d r e d e, &nbsp; s o m &nbsp; t i l n a v n e.'''

''Agðanes'', Auðgrimr Hák. XIII. ‘Agdenæs’, på sydsiden af indløbet til Trondhjemsfjorden.

''Austrátt'', Kári Sig. Eyst. Ol. XI—XII; Sigurðr Hgill. XII. ‘Østeråts-’. I Fms. (VII, 199) hedder det »Sigurðr (á) Austrætt«; ''á'' mangler altså i de her benyttede håndskrifter. I Mork. (174): »systir Kara avstraz«, »var þeira sonr Sigurðr avstratt«, i Frís. (292): »systir Kara avstraðz«, »þ. s. var Sigurþr avstraðz (sål.)», og (321) »þeir Sigurðr á Avstrátt« (hans sön var atter Jón á Austrátt). Der er således ingen tvivl om, at der til grund ligger det bekendte sted Austrátt på Yrjar. Som sædvanlig bliver ordet böjet anderledes som tn. end som egenlig stedsnavn; gen. ''-átts'', ''-raðz'' som nom. i Frís. er fejl.

''Eikiland'', Ǫgmundr Bǫgl. XIII. En gård i Hördaland.

''Heimnes'', Þorsteinn Bǫgl., Hák. XIII. ‘Heimnæs’, en gård i Rogaland og Raumafylki.

''Arnafjǫrdr'', Erlendr D. N. XIII—XIV. ‘Arnefjord’, en forgrening af Sognefjorden.

''Króksfjǫrðr'', Þórarinn Sturl. XII, også kaldt ''króksfirðingr''. ‘Kroksfjord’, en fjord i Bardastrandsyssel.

''Útvík'', Ívarr Hák. XIII (ur. v. l. nogle steder ''í'' el. ''ór vík)''. ‘Utvig’, både i Eynafylki og i Firðafylki, rimeligvis det sidste.

''Dalr'', Snorri Ann. (d. 1343). ‘Dal’.

''Herjárdalr'', Árni Hák. XII (XIII). ‘Herjådal’ (Herdal); således opfatter Munch (Norges beskr.) navnet (af ''Herjá)''.

''Jónadalr'', Gutthormr Hák. XIII. ‘Jonadal’, vistnok Jondalen i Hardanger.

''Veradalr'', Végarðr Hák. XIII (v. l. ór Veradal). ‘Værdal’, den bekendte dal i Tröndelag.

''Austansjór'', Auðun Hák. XIII. ‘Østensjö’, i nærheden af Oslo.

''Bakki'', Bjǫrn Hák. XIII (v. l. ''barki, þakki, pakki)''. ‘Bakke’.

''Ignarbakki'', Eiríkr Hák. XIII (v. l. ''ógnar-''). ‘Ignebak’ (Enebak), i Raumafylki.

''Elda'', Ívarr Sv. XII.; Óláfr Nj. X. ‘Elda’, en gård i Eynafylki; I. »bode på Syrstrand«. O. var sön af »Ketill ór Eldu«, og det er muligt, at der i ordene: »Óláfi eldu Ketilssyni« bör skrives ''eldu-Ketilss.'' I så fald hører tn. til den næste gruppe.

''Hólmr'', Ívarr Hák. XIII. ‘Holm’. I det 14. årh. findes andre med dette tn.

''Holt'', Jón Ann. (v. 1302). ‘Holt’.

''Ljoxa'', Eindriði Sv. XII (v.l. ''ljaxa, laxa, baxa'', alt ur.). L. er en gård i Søndre Trondhjems amt, se O. Rygh XIV, 48.

''Lygra'', Einarr Sv. XII. Vistnok øen L.

''Seltjǫrn'', Sigurðr Bisk. XIII. ‘Sæl-tjærn’; en lille sø med dette navn findes på det næs, Seltjarnarnes, hvor Reykjavik ligger, og det er vist denne, der menes.

''Skógr'', Brandr Ann. XIII—XIV. ‘Skov’, vistnok af den bekendte Skogaslægt (i Øfjældssveit).

''Steig'', Ívarr Sv. XII. ‘Steig’, flere gårde med det navn i Norge.

''þruma'', Þórir Eg. IX. Fordi han bode på øen Truma i det sydlige Norge.

''Ǫngull'', Loðinn Ldn. IX—X. ‘Angel’. Om L. hedder det: han var opfødt i ''Ǫngli (Aungley'' v. l.) ''á Hálogalandi''. Et par andre personer bærer samme tn., men her betyder det vistnok redskabet (se senere).

Alle disse tilnavne er mærkelige; Først og fremmest er de fleste norske og, bortset fra det sidste og ''elda'', temlig sene. Dette taler måske også for at læse ''Eldu-Ketils''. Dalr og Holt er geografisk usikre; islandske er kun 3 ''(Króksfjǫrðr, Seltjǫrn, Skógr)'', hvoraf de 2 er forholdsvis meget unge. Disse tn. er uden tvivl forløbere og indledere af den senere i Norge så almindelige skik at opkalde folk efter deres gårde (med en tilfójet endelse -en). På Island blev det aldrig skik.


'''6. &nbsp; S t e d s n a v n e &nbsp; s o m &nbsp; f ø r s t e &nbsp; s a m m e n s æ t n i n g s l e d.'''

''Akra-'' -Þórir Ljósv. X—XI. ‘Agre’-; »hann bjó at Ǫkrum i Hǫrgárdal« (s. 258). Jfr. ''Akrakarl, Akraskeggr''.

''Bakka-'' -Loðinn Ann. XIII. ‘Bakke-’; også og hyppigst kaldt Loðinn af Bakka. Mulig Bakki ved Trondhjem.

''Berðlu-'' -Kári Eg., Ldn. IX. ‘Berdle-’, en gård på øen Brimanger i Firðafylki. Jfr. »fór Kari til bús síns i Berðlu«.

''Berg-'' -Ǫnundr Eg. X. ‘Bjærg’-; Ǫ. må vel antages at være kaldt så på grund af sit hjem, uagtet dette ikke siges.

''Bifru'' (-a)- -Kári Ldn. forhist. (v. l.: Áslákr bifrukári, men sikkert ur.). På Nordmöre er Bifrufjǫrðr (Beverfjorden), og det hedder (Fms. III, 213), at Bifru-Kåres æt var i Hördaland og Nordmöre.

''Bitru-'' -Keli Sturl. XIII; Oddi Ldn., Sturl., Eyrb. X— XI. ‘Bitre’, i Strandasyssel, Isl. K. hed egl. Þorkell (jfr. nedenfor VIII, C).

''Breiðár-'' -Skeggi Ld. X. ‘Bredå-’; hans sönner siges at være fra Fljótshlíð, men da der ingen ''Breiðá'' kendes her, må Skeggi være »indvandret«, og han har da vel stammet fra Breiðá i Østerskaftafellssyssel.

''Brekku-'' -Kári Sturl. XIII, ur. v. l. for ''Brennu-''.

''Bœjar-'' -Hǫgni Sturl. XII. ‘Bø-’; jfr. »Hǫgni prestr hinn auðgi bjó í Bœ«; der menes Bœr i Borgarfjordssyssel, Isl.

''Dala-'' -Álfr Ldn., Ld. X; -Guðbrandr Hkr. X, XI; -Kollr Ldn., Ld., Nj. IX—X. ‘Dale-’; i første og sidste tilfælde menes Bredefjordsdalene, Isl., i det andet Gudbrandsdalen, Norge. A. kaldes også ''A. í (ór) Dǫlum''. ‘Dale-Gudbrand’ er navnet på to personer, og da vel bedstefader og sönne (datter-) sön. Desuden nævnes en Gudbrand i Dalene i Harald hårfagres tid. Efter tiden er der intet i vejen for, at alle tre er historiske personer.

''Dal-'' -Jón Sturl. XIII. ‘Dal-’, fra en gård Dalr.

''Eggjar-'' -Kálfr Ágr. XI. ‘Egge-’; kaldes i reglen ''K. af Eggju'', ɔ: Egg (Eggen) i Sparbyggjafylki.

''Ey-'' -Grímr Fas, forhist. ‘Ø-’, »han fik sig bolig i den e på Hålogaland [rettere: i indsøen Bolmen i Sverrig], som hedder Bolm; han kaldtes Ø-Grim bolmr«.

''Eyra-'' -Loptr Eyrb. IX—X (= Loptr enn gamli) ‘Øre-’, vistnok fordi han tog land i nærheden af Eyrar (nu Eyrarbakki, sydl. Isl.).

''Eyrar-'' -Snorri Sturl. XIII. ‘Øre-’, måske af Eyrr i Arnarfjorden, jfr. fortællingen om ham.

''Fells-'' -Snorri Sturl. XIII. ‘Fell-’, = Snorri undir Felli, en gård på Fellsstrǫnd i Dalesyssel, vistnok til adskillelse fra hans samtidige frænde Skard-Snorre (bægge var præster).

''Fjalla-'' -Oddr Ljósv. X(?); -Teitr Heið. X. ‘Fjæld’-, vistnok fordi O. har bot oppe ved ‘fjælde’, uvist hvilke. T. fik tn., fordi »han lå ude på fjælde« (en útilegumaðr).

''Fljóta-'' -Bjǫrn Ann. XIII—XIV; Bǫðvarr Sturl. XIII. ‘Fljot-’; Bǫðv. var »frá Bjarnargili ór Fljótum«, men Fljot er en egn i den nordl. Skagafjord. Om en Fljóta-Ketill se nedenfor V.

''Garða-'' -Einarr Bisk. XIII; -Ketill Fms. V, X-Xl; -Snorri Sturl. XII. ‘Gård-’. Garðar forekommer flere steder på Isl.; i G.-Ketill bet. tn. sikkert Garderige.

''Glaumbœjar-'' -Hrafn Ann. XIV. ‘Glaumbø-’, sikkert Glaumbœr i Skagafjordsyssel.

''Gljúfra-'' -Geirr Bárð., myt., ''gljúfr'' bet. stejle, höje klippevægge på bægge sider af en elv.

''Gnúpa''- -Bárðr Ldn., Rd., Nj. IX—X. ‘Gnupe-’, bode på Gnúpar i Fljótshverfi (Vesterskaftafellssyssel).

''Grafar-'' -Leifr Bisk. XIII—XIV. ‘Grav-’; ''Grof'' er et oftere forekommende stedsnavn.

''Grundar-'' -Ketill Sturl., Bisk. XII. ‘Grund-’; flere gårde findes af det navn; måske her Grund i Øfjorden.

''Guðdala-'' -Starri Ld. X—XI. ‘Guddal-’, en gård inderst i Skagafjordsyssel; her bode Starri, »han havde et jordhus i Guddal«.

''Hafnar-'' -Ormr Ldn. IX—X. ‘Havne-’, O. bode »í Hǫfn« i Melahverfi, Borgarfjordsyssel.

''Hallar-'' -Steinn SnE XII. ‘Hal-’, vistnok en gård i Tværålid i Myrasyssel.

''Hamra-'' -Finnr Bisk. XII. ‘Hamre-’, mulig Hamrar i Arnessyssel.

''Heiðar-'' -Gróa Sturl. XIII. ‘Hede-’; G. var en datter af en bonde, der bode der, »hvor Fljot og Skagafjord mødes, (på en gård) som hedder á Heiði«.

''Hella-'' -Bjǫrn Ldn. (v. l. ''Hǫllu-'' fra Mb, næppe rigtigt, men påvirket af, at han var son af Herfinnr og Halla) = Skjalda-Bjǫrn (se nedenf.). IX—X. ‘Helle-’, vel af ''hellir''.

''Hellu-'' -Narfi Ldn., Ld., VLj. X—XI. ‘Helle-’; gården Hella i Svarfadardalen; vistnok til adskillelse fra Hríseyjar-Narfi.

''Herlu-'' -Bjarni Austf. X (v. l. ''Hellu-''). ‘Herle-’, kan næppe være andet end navnet på øen ''Herðla'' i Hördafylki.

''Heyjangrs-'' -Bjǫrn Ldn., Nj. IX. ‘Høanger’, en bifjord til Sogn.

''Hlǫdu-'' -Kálfr Gl. X. ‘Lade-’, Hlaða = Stokkahlaða i Øfjorden. = »Kálfr frá Stokkahlǫðu«.

''Hofgarða-'' -Refr Hkr., Skt. XI. ‘Hovgarde-’; R stammede fra gården Hofgarðar, Snæfellsnes.

''Hólm-'' -Starri Ldn. X. ‘Holm-’, fordi han bode på Hólmriðri på Akranes.

''Holta-'' -Þórir Ldn., Nj. X—XI. ‘Holte-’, navnet hidrører fra gården Holt under Øfjældene, Rangárvallasyssel, hvor T. bode; ''Holta'' er plur., uagtet gårdsnavnet ellers står i sing.

''Hruna-'' -Bjǫrn Sturl. XIII;Gunnarr Ann. XII. ‘Hrune-’, vistnok gården Hruni i Arnessyssel.

''Hvamm-'' -Sturla Ldn. XII; Þórir Harð. X. ‘Hvam-’; i første tilfælde menes den bekendte gård ved Hvammsfjorden, i det sidste vistnok Hvammr i Skorradals rep i Borgarfjordsyssel.

''Hvannár-'' -Kálfr Skt. X. ‘Hvannå-’, en sådan gård findes i Jökuldal i Nordre Mulesyssel.

''Hǫfda-'' -Þórðr Ldn. IX—X. ‘Höfde-’; Þ. bode »på Höfde«, i Skagafjordsyssel.

''Keldna-'' -Valgerðr Sturl. XII—XIII. ‘Fra (På) Keldur’, en gård i Rangárvallasyssel; V. kaldtes vel så til adskillelse fra andre samtidige af samme navn.

''Klofa-'' -Bárðr Ann. XII. ‘Klove-’, hermed menes sikkert Klofi (Stóri-Kl.) i Rangárvallasyssel. I 14. årh. findes flere med samme tn.

''Kollabœjar-'' -Bárðr Sturl. XIII. ‘Fra Kollabœr’. Dette tn. synes at være forkortet til ''Koll-'', som også findes.

''Krítar-'' -Þórr Hb. ‘Fra Creta’, Þ. = Jupiter, sön af Saturnus på Creta.

''Krók-'' -Alfr Ann. XIII—XIV. ‘Krog-’, = Alfr ór (af) Króki; K. var en gård i Sygnafylki.

''Langáholts-'' -Þóra Ldn. X. ‘Langeholts-’; L. var en gård i Snæfellsnessyssel.

''Lauga-'' -Snorri Sturl. XII—XIII. ‘Lauge-’, der sigtes vistnok til gården Laugar i Sælingsdal, Dalesyssel.

''Laugarbrekku-'' -Einarr Ldn. X. ‘Laugarbrekke-’; E. kaldtes således til adskillelse fra sin samtidige Lón-E.; han bode på gården L. i Snæfellsnessyssel.

''Lón-'' -Einarr Ldn. X. ‘Lon-’; E. købte Lonland af Laugarbrekku-Einarr, se foranst.

''Lundar-'' -Bjarni Sturl. XIII. ‘Lunde’, vistnok L. i Reykjardalr enn syðri (Lundarreykjadalr).

''Mela-'' -Snorri Ldn. XIII. ‘Melar’, = Snorri á Melum, gården er i Melasveit i Borgarfjordsyssel.

''Midfjarðar-'' -Skeggi Ldn., Ld., Nj., Korm. osv. X. ‘Midfjord-’, havde hjemme på Reykir i Midfjorden, nordl. Isl.

''Molda-'' -Gnúpr Ldn. IX—X. ‘Molde-’, fra ''Moldatún'' ɔ: Moldun i Nordmörafylke.

''Mýra-'' -Knjúkr Ldn. X. ‘Myre-’, vistnok til adskillelse fra sin bedstefader Nesja-K. Mýrar er vistnok gården M. i Isafjordsyssel.

''Mœra-'' -Karl Hkr. XI. ‘Möre’; kaldes også »den mörske»; ''Mœra'' er her snarere gen. af ''Mærir'', pl. til ''Mærr'', end af ''Mœrir'' (folkenavnet).

''Nesja-'' -Knjúkr Ldn. IX—X. ‘Næsse-’, »hann nam nes ǫll til Barðastrandar frá Kvígandafirði«. Jfr. ''Mýra-knjúkr''.

''Reyni-'' -Bjǫrn Ldn. IX—X. ‘Rön-’, B. »bode at Reyni«, en gård i Vesterskaftafellssyssel.

''Rípa-'' -Úlfr Knytl. XI. ‘Ribe’, i Danmark.

''Sanda-'' -Bárðr Sturl. XIII. ‘Sande-’, der sigtes til gården Sandar i Dyrefjord, hvor B. bode.

''Saura-'' -Sveinn Sturl. XIII. ‘Saure’, efter en gård Saurar, mulig den i Dalesyssel.

''Siðu-'' -Hallr Ldn., Ld., Nj., Islb. osv. X—XI. ‘Side-’; den bekendte hövding H. bode på Þváttá i Alptafjorden (Sønder-Mulesyssel). ''Síða'' er nu navn på en egn i Vesterskaftafellssyssel, og efter denne har H. sit tn., hvorledes det så end hænger sammen dermed.

''Skarð-'' -Snorri Sturl. XIII. ‘Skård-’, der sigtes til gården Skarð på Skarðsstrǫnd i Dalesyssel. Jfr. ovf. ''Fells-Snorri''. Sn. bode på Skarð.

''Skóga-'' -Skeggi Sturl., Ann. XIII. ‘Skov’, = Skeggi í Skógum, en bekendt gård i Øfjældssveit.

''Staðar-'' -Bjarni Hák. herð. XII; -Bǫðvarr Sturl. XIII; -Kolbeinn Sturl. XII—XIII. Bǫðvarr bode på Staðr (= Staðastaðr) i Snefjældsnessyssel, K. (kaldaljós) på Staðr i Skagafjordsyssel.

''Steigar-'' -Þórir Hkr., Mork., Ann. XI—XII; ‘Steg-’, en gård på Hålogaland i Norge.

''Svínhaga-'' -Bjǫrn Ldn. IX—X. ‘Svinhage’, B. »bode på Svinhage« i Rangárvallasyssel.

''Sǫkku-'' -Guðmundr Sturl. XIII. ‘Sakke-’, vistnok gården Sakka i Svarfaðardalen i Øfjordsyssel.

''Tungu-'' -Kári Ldn. IX—X; -Oddr Ldn., Eg., Gl, Ld., Hæns. X; -Steinn Ldn., Gr. c. 1000. ‘Tunge’; »K. .bode i Flatatunga og blev kaldt T.-K.«; O.s tn. hidrører fra ‘tungen’ mellem Hvítá og Reykjardalr (jfr. Hæns. slutn.). St. har vist fåt sit tn. af »tungan niðr frá Skálamýri. (Grett.) = Tungusveit i Skagafjorden.

''Torfár-'' -Kolla, Bárð., sagnh., en uvætte. ‘Tørvå-’.

''Uppsala-'' -Hrólfr Bisk, Ann. XIV. ‘Upsala’, Uppsalir en gård i Øfjordsyssel.

''Valla-'' -Brandr Ldn., Sturl., Fló.; -Ljótr VLj. X—XI. ‘Valle’; B.s tn. hidrører sikkert fra Vellir i Rangárvallasyssel, L.s fra Vellir i Svarfadardalen.

''Vatn-'' -Ormr Hkr., Mork. XII. ‘Vand-’, hvis der her er tale om et virkeligt tn.

''Yrja-, Yrjar-'' -Skeggi Flat., Jómsv., ÓTr (Fms.). ‘Fra Yrjar (Ørlandet)’; ''Yrja'' (gen. pl.) i de fleste hdskrr. af ÓTr og Jómsv. er det rigtige; ''Yrjar'' i Flat. forvansket.

''Ǫlnu-'' -Kári Sv. XII. ‘Alne-’, af en gård ''Alna'' (sål. Munch Nfh. IV, 198, der forkaster v. l. ''ǫlru'').

''Atleyjar-'' -Bárðr Eg. X. ‘På Atlø’, en ø udfor Fjalir i Norge; B. bode dér.

''Bjarneyja-'' -Ketill Ldn. IX. ‘Fra Björnøerne’, i Sunnmörafylke.

''Hríseyjar-'' -Narfi Ldn., Gl. X—XI. ‘Risø-’; H. er den store ø i Øfjorden; jfr. ''Hellu-Narfi.''

''Straumseyjar-'' -Birna Fær. X. ‘Fra Strömö’, en af Færøerne.

''Svineyjar-'' -Bjarni Fær. X—XI. ‘Fra Svinø’, en af Færøerne.

I de allerfleste af disse tn. er det første led et tostavelsesord og da i gen. Kun enkelte gange ''(Berg-, Dal-, Ey-, Hvamm-,'' som dog måske blot står for ''Hvamms, Krók-, Lón-, Reyni-, Skarð-, Vatn-)'' findes alene stammen. Endvidere er de allerfleste af disse tn. islandske (c. 60 imod knap 20 norske, danske, færøske).


'''7. &nbsp; T i l n a v n e, &nbsp; i &nbsp; h v i l k e &nbsp; d e r &nbsp; f i n d e s &nbsp; e t &nbsp; s t e d s n a v n &nbsp; s o m &nbsp; f ø r s t e &nbsp; l e d, &nbsp; a f &nbsp; f o r s k e l l i g &nbsp; a r t.'''

''Geirstaðaálfr'', Óláfr Flat., Hkr. (to forskellige). ‘Gerstad-alv’, efter Geirstaðir i Tjölling i Norge, hvor O. (den ældre) bode og blev höjlagt og dyrkedes som en guddom; O. (den yngre) var en sön af Harald hårfagre.

''Snæfellsáss'', Bárðr, Bárð. myt. ‘Snefjælds-as’ (vætte); Snefjæld på Snæfellsnes.

''Brenneyjarfaxi'', Bárekr Þórð. hreð., uhist. ‘Brennø-manke’; Brennøerne udenfor Götaelvens munding.

''Hlíðarfaxi'', Hallvarðr Bǫgl. XII—XIII. ‘Liens manke’, efter en ''Hlíð'' i Norge.

''Dala-Freyr'', Sturla Sturl. XIII. ‘Dale-Frey’, fordi han opførte sig som en overmægtig hersker; måske aldrig et virkeligt tn.

''Fljóðakollr'', Ívarr Bǫgl. XIII. ‘Den kullede fra Fljodar’, en gård i Stjordœlafylki; I. var sikkert en sönne (datter-)sön af Ivarr af Fljóðum under Sigurd Jorsalfar.

''Mjǫlukollr'', Guthormr Orkn. XII (i Flat. og andre hdskrr. forvansket, men dette er den utvivlsomt rigtige form, se G. Vigf. i udg.). ‘Den kullede på Mjǫla’; M. er en ø i Helgeland, Meløen.

''Fitjaskalli'', Áslákr Hkr. X—XI. ‘Skallen fra Fitjar’, på Stord.

''Hamarskalli'', Ásgeirr Sv. XII. ‘Skallen fra Hamar’, uvist hvilken. I øvrigt er tn. tvetydigt, da det også kan betyde ‘hammer-nakke’ (redskabstn.).

''Hléseyjarskalli'', Þórðr Fas., uhist. ‘Skallen fra Læssø’.

''Hólmskalli'', Áslákr Hkr., Jóms., Fsk. X. ‘Skallen fra Holm’, ɔ: Bornholm.

''Holtaskalli'', Grímr Ldn. X—XI. ‘Skallen fra Holt’, vistnok den således kaldte egn i Rangárvallasyssel.

''Lundarskalli'', Þórðr Sturl. XII. ‘Skallen på Lundr’, uvist hvilken gård, mulig L. i (Lundar-) Reykjadalr.

''Myrkárskalli'', Ásbjǫrn Nj. X. ‘Skallen på Myrkå’, sikkert M. i Øfjordsyssel.

''Viggjarskalli'', Loðinn Hkr. XI. ‘Skallen på Vigg’, ɔ: Viggen i Guldalen, el. i Orkadal.

''Fitjumskeggi'' (v. l. ''Fitja-''), Ulfr Ldn., Hæns. IX. ‘Den skæggede på Fitjar (á Fitjum Hæns.)’.

''Gǫtuskegg'', Sigmundr Fær. X; Þorbjǫrn Fær. X. ‘Gata-skæg’, Gata (nu Gøtu), en gård på Østerø, Færøerne.

''Mostrarskegg; -skeggi'' (Ari), Þórólfr Ldn., Eyrb., Ld., Nj., Islb. IX—X; Þórólfr (yngre) Flat. (Har. harðr.) XI. ‘Den skæggede på Mostr’, en ø i Hördaland. »T. bode i Mostr; ti kaldtes han Mostrarskegg«; »T. havde meget skæg, ti kaldtes han M.«.

''Akraskeggr'' se ''Akrakarl'' nedenfor.

''Áludrengr'', Starkaðr Fas. myt., ‘Åledreng’; dette forudsætter et stedsnavn ''Ála'', jfr. ''Álufossar'' (Ulefoss) i Grenland, eller skal der læses ''Alu'' ɔ: ''ǫlu''? Jfr. Munch Nfh 1, 1, 257.

''Eykindill'', Oddný Bj. XI. ‘Ø-fakkel’, hun stammede fra Hjǫrsey, Myrasyssel.

''Hamarljómi'', Ásbjǫrn Skáld. (Hb.) IX. ‘Hamar-stråle’; da A. siges at have været fra Hedemarken, må ''Hamar-'' sikkert hentyde til Hamarr = Hamarkaupangr.

''Hliðarsól'', Tófa Austf. X—XI. ‘Liens sol’, fordi hun havde hjemme på Torfastaðir i Jǫkulsár''hlíð''.

''Danmarkarbót'' se nedenfor afd. VI.

''Lundasól'', Guðrún Hkr., Ágr. IX. ‘Solen på Lundar’, »hon var kvinna friðust«.

''Akrakarl'', Þórir Ljósv. XI. ‘Akrekarl’, fordi han bode på Akrar i Hörgådalen (også ''akraskeggr)''.

''Drangakarl'', Þorsteinn Ldn. IX. ‘Drangekarl’, efter nogle ''Drangar'' (i Norge), fritstående klipper ved kysten.

''Grœningarrjúpa'' (v. l. ''Grœningja-''), Þórunn Ldn. IX. ‘Grönninge-rype’; det første led forudsætter et fem. ''Grœning'', jfr. sætren ''Grœningr'', masc., som mulig er identisk med hint; efter den forbindelse, i hvilken Torun nævnes, kunde dette fra Olaf d. helliges saga velkendte sted passe. Derimod kan tn. næppe sættes i forbindelse med ''Grœningja-sund''.

''Háeyrartyrðill'', Þorkell Nj. X. ‘Höjøre-skarnbasse’, af ''Háeyrr'', en gård i Arnessyssel.

''Blikafoli'', Arni D. N. XIII. ‘Folen på Blikar’, en gård i Norge.

''Hrísablundr'', Þóroddr Ldn., Eg. X—XI. ‘Hrise-blund’' (ɔ: den missende), efter gården ''Hrísar'' (i Flokadal, Borgarfjordsyssel); Þ. siges at »være den første, der bode på Hr.«.

''Mostrstǫng (mor-'' v. l.), Þóra Hkr., Fsk., Ágr. X. ‘Mosterstang’, ɔ: den höje, slanke fra Moster, jfr. ovf. ''Mostrarskegg''.

''Skerjablesi'', Ásbjǫrn Ldn., Austf., Fas. IX. ‘Den blissede fra Skærene’, uvist til hvilke skær der sigtes. Jfr. nedenfor ang. ''blesi''.

''Urðarsteinn'', Þorsteinn Sturl. XII—XIII. ‘Sten fra Urd’, el. snarere ‘Urðir’, måske Urðir i Svarfaðardalen.

''Vágadrumbr'', Jón Sv. XII. ‘Klodsen fra Vágar’ (i Lofoten). Jfr. Ryghs bemærkning.

''Váganef'', Þórólfr Ldn., Nj. VIII—IX. ‘Våganæse’, jfr. det foranst.

''Vágapungr'', Ǫgmundr Sv. XII (''vágadrumbr'' v. l.). ‘Vågapung’; jfr. de foranst.

''Vágaskálm'', Páll Hák., NgL (her: ''-skálmi)'' XIII. ‘Sværdet fra Vågan’, jfr. de foranst.

''Bólmr'' se nedenfor.

''Hamarskáld — Barreyjarskáld — Rúfeyjarskáld'', se nedenfor IV.

Om ord på ''-kappi'' se nedenfor IV, 7, på ''-jarl'' V.

''Undan fjalli'', Gási Hák. XIII. ‘Fra (en gård under) fjældet’, uvist hvilket.

''Hrafnistufifl'', Ketill Fas., forhist. ‘Ramsta-tåben’, af Hrafnista, den bekendte ø i Naumdølafylke. K. siges at have »lagt sig i ildhuset«.

''Skuggafifl'', Hrólfr Mág., sagnh. ‘Skugge-tåben’, efter gården S. i Norge. Hr. lå i ildhuset og var »ógrligr glópr«.


'''8.''' Hertil slutter sig nogle få tilnavne, som indeholder folke- eller stammenavne.

''Engla-'' -Knútr = K. ríki Ólh. (1853). ‘Englænder-’.

''Hǫrða-'' -Kári Hkr., Eyrb., Islb., Ldn. IX. ‘Hörde-’, fordi han var fra Hǫrðaland. Når K. også kaldes ''Ketill hǫrðakári'' (Ldn. 257) [dog også Ketill Hǫrðakárason], beror dette uden tvivl på misforståelse.

''Hǫrda-'' -Knútr (den ældre) Fas., forhist., (den yngre = Hardeknud) XI. ‘Hårde-’, af ''Hǫrdar'', indbyggerne i Hǫrð i Jylland.

''Vǫrsa-'' -Ulfr Ldn. IX—X. ‘Vosse-’, efter Voss i Norge; også kaldt ''enn vǫrski'' (s. d.).

''Vǫrsakrákr'', Einarr Orkn. XI—XII. ‘Vosseravn’; E. har vel stammet fra Voss.

''Grýtingaliði'', Gizurr Fas., sagnh. ‘Grytingernes fælle (kriger)’.

''Sygnakjúka'' se nedenfor afdel. X.

''Sygnatrausti'' se nedenfor afdel. VI.

''Danaást'' ligeledes.

''Danabót'' ligeledes.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]