Vis kilden til Vǫlsungakviða hin forna (Helg. hund. II)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völsungakviða in forna]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det andre kvædet um Helge Hundingsbane]]!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=V&#491;lsungakviða hin forna (Helg. hund. II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det gamle Volsungekvæde (H. H. II). (Vǫlsungakviþa en forna)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane]] !! 
|-
!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane II (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, andet Kvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Völsunga-qvädet (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (KL)]] !! 
|-
|}



<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 2 cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-ii-finnur-jonsson-9788743014935| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte II''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]


Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]


G. E. C. Gads Forlag

København, 1932


<big><big>'''V&#491;lsungakviða hin forna'''</big></big></center>


::''V&#491;lsungakvida hin forna''. Navnet findes i prosa 4; der er al grund til at antage, at alle de anførte vers tilhører et og samme kvad. Alle versene ligner hinanden både i stil og (metrisk) form; men samleren har måske behandlet digtet noget vilkårligt. 



::'''Frá V&#491;lsungum''' 

::1. Sigmundr konungr V&#491;lsungsson átti Borghildi af Brálundi. Þau hétu son sinn Helga ok eptir Helga Hj&#491;rvarðssyni. Helga fóstraði Hagall. Hundingr hét ríkr konungr; við hann er Hundland kent. Hann var hermaðr mikill ok átti marga sonu, þá er í hernaði váru. Ófriðr ok dylgjur váru á milli þeira Hundings konungs ok Sigmundar konungs; drápu hvárir annarra frændr. Sigmundr konungr ok hans ættmenn hétu V&#491;lsungar ok Ylfingar. Helgi fór ok njósnaði til hirðar Hundings konungs á laun. Hemingr son Hundings konungs var heima. En er Helgi fór í brott, þá hitti hann hjarðarsvein ok kvað: 


<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey>  
Prosa 1. ''átti Borghildi:'' taget fra Hhund. Iøvrigt er indholdet samlerens slutninger el. vilkårlige bemærkninger ''(Hundland)''. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>  


::'''1.''' 	 
::S&#281;g þú H&#281;mingi,  
::at H&#281;lgi man,  
::hv&#281;rn í brynju  
::bragnar f&#281;ldu; 
::ér ulf gráan  
::inni h&#491;fðuð  
::þars Hamal hugði  
::Hundingr konungr. 


<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey>  
1. ''H&#281;mingi:'' navnet skrives med ''&#281;&#769;'' (pros.) og ''&#281;i'' (her); det er som skriveren havde haft en lang vokal; rimeligvis har navnet haft kort vokal, dannet af ''h&#491;m. — hv&#281;rn:'' &#596;: hans fader; ''hv&#281;rn i brynju'', ‘hvilken brynjeklædt mand’. — ''ulf gráan:'' Helge mener sig selv, ''ulfr'' sigter til Helges hævntanker. — ''Hamal:'' findes som personnavn. Efter dette skulde man tro, at Hamall var velkendt hos Hunding og som velsindet person. Iøvrigt antager nogle, at ''Hamall'' egl. bet. ‘vædder’, og at der her foreligger et ordspil, »I troede, at det var en vædder, hvad der var en ulv«. Sikkert er dette ingenlunde, da ''hamall'' = vædder ellers er ukendt. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::2. Hamall hét son Hagals. Hundingr konungr sendi menn til Hagals at leita Helga, en Helgi mátti eigi forðask annan veg, en tók klæði ambáttar ok gekk at mala. Þeir leituðu ok fundu eigi Helga, Þá kvað Blindr enn b&#491;lvísi: 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey>  
Prosa 2. ''Blindr enn b&#491;lvísi:'' er identisk med ''Blindr illi'' i Hromund Greipssons saga; han leder der efter Hromund hos Hagal, dennes kone lader Hromund iføre sig kvindeklæder og male; det er samme sagn. Saxo kender en ''Bolvisus luminibus captus'' &#596;: Bölvis d. blinde; der er vendt op og ned på navn og tilnavn (i sagnet om Hagbard og Signý). 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''2.''' 	 
::Hv&#491;ss eru augu 
::í Hagals þýju; 
::esa þat karls ætt 
::es á kvernum st&#281;ndr, 
::st&#281;inar rifna, 
::støkkr lúðr fyrir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
2. Begyndelsen af verset er tabt. — ''Hv&#491;ss:'' hvasse, lynende. — ''karls ætt:'' en af bondeslægt. — ''støkkr:'' må her snarest bet.: hopper (på grund af de kraftige drejninger). — ''fyrir:'' derved. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''3.''' 	 
::Nú hefr h&#491;rð d&#339;mi 
::hildingr þ&#281;git, 
::es vísi skal 
::valbygg mala; 
::h&#281;ldr es s&#339;mri 
::h&#281;ndi þ&#281;iri 
::meðalkafli 
::an m&#491;ndultré. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
3. ''d&#339;mi:'' vilkår, lod. — ''mala:'' mgl. R, men er sikkert det rigtige. — ''valbygg:'' egl. vælsk byg &#596;: toradet byg. — ''meðalkafli:'' sværds håndtag, egl. ‘mellemstykke’ (mellem de to hjalter). Linien er metrisk for kort (egl. kun 3 stavelser); der er mulig udfaldet et ord som ''hj&#491;rs'' i linjens begynd. — ''m&#491;ndultré:'' træ (skaft) der er ''m&#491;ndull'', ‘kværnhåndtag’. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::Hagall svaraði ok kvað: 


::'''4.'''  	 
::þat’s lítil v&#491;&#769;, 
::þótt lúðr þrumi, 
::es mær konungs 
::m&#491;ndul hr&#339;rir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
4. ''lítil v&#491;&#769;: = válítit'', ‘intet at undres over’. — ''þrumi:'' larmer, knager stærkt. — ''mær konungs:'' en kongedatter; efter det følg. skulde der altså her være tale om en fangen kongedatter, der var bleven gjort til trælkvinde. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''5.''' 	 
::Hón skævaði 
::skýjum øfri 
::ok vega þorði 
::s&#281;m víkingar, 
::áðr hana H&#281;lgi 
::h&#491;ptu g&#281;rði. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
5. ''skævadi:'' bevægede sig rask (&#596;: til hest), altså som valkyrje. — Versets slutning mangler. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''6.''' 	 
::Systir’s þ&#281;ira 
::Sigars ok H&#491;gna, 
::því h&#281;fr &#491;tul augu 
::Ylfinga man. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
6. ''Sigars ok H&#491;gna:'' ukendte personer. — ''Ylfinga man:'' Ylvingernes &#596;: Helges slægts trælkvinde. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::3. Undan komsk Helgi ok fór á herskip. Hann feldi Hunding konung, ok var síðan kallaðr Helgi Hundingsbani. Hann lá með her sinn í Brunavágum ok hafði þar strandh&#491;gg, ok átu þar hrátt. H&#491;gni hét konungr; hans dóttir var Sigrún; hon var valkyrja ok reið lopt ok l&#491;g. Hon var Sváfa endrborin. Sigrún reið at skipum Helga ok kvað: 


::'''7.''' 	 
::Hv&#281;rir láta fljóta  
::fl&#281;y við bakka,  
::hvar h&#281;rm&#281;gir  
::h&#281;ima &#281;iguð,  
::hv&#281;rs bíðið ér  
::í Brunav&#491;&#769;gum,  
::hv&#281;rs lystir yðr  
::l&#281;ið at kanna? 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
7. ''h&#281;rm&#281;gir:'' krigere. — ''Brunav&#491;&#769;gum:'' ukendt sagnlokalitet. — ''l&#281;ið at kanna:'' omskrivning for ‘at sejle, rejse’. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''H. kv. 8.''' 	 
::Hamall lætr fljóta  
::fl&#281;y við bakka,  
::&#281;igum h&#281;ima  
::í Hlés&#281;yju,  
::bíðum byrjar  
::í Brunav&#491;&#769;gum,  
::austr lystir oss  
::l&#281;ið at kanna. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
8. ''Hamall:'' Helge skjuler sig selv og sit navn og foregiver, at det er Hamall, der er føreren. — ''Hlés&#281;ju:'' sikkert Læssø i Kattegat. Også dette er et slags skjul; Læssø hørte til Danmarks rige. Navnet bet. vist ‘øen i Hlér’, men ''Hlér'' var formentlig det gamle (ældste) navn på Kattegat, omtr. = ‘det stille hav’ i modsætning til det stormfulde Vesterhav. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''S. kv. 9.''' 	 
::Hvar h&#281;fr þú hilmir  
::hildi vakða  
::eða g&#491;gl alin  
::Gunnar systra?  
::hví’s brynja þín  
::blóði stokkin  
::hví skal und hj&#491;lmum  
::kj&#491;t hrátt eta? 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
9. ''g&#491;gl Gunnar systra:'' Gunns (valkyrjens) søstres (valkyrjernes) gæslinger, &#596;: ravnene. — ''und hj&#491;lmum:'' I, hjælmede krigere. — ''kj&#491;t hrátt:'' dette ansås for uværdigt for mennesker; når man ikke kunde koge kødet, vandt man det ind i duge og pressede blodet ud, og så gjaldt det for at være kogt. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''H. kv. 10.''' 	 
::Þat vann næst nýs  
::niðr Ylfinga  
::fyr vestan ver,  
::ef þik vita lystir,  
::es ek bj&#491;rnu tók  
::í Bragalundi  
::ok ætt ara  
::oddum saddak. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
10. ''niðr Ylfinga:'' herved røber Helge sig ikke, ti Hamall kunde høre til Ylvingerne. — ''fyr vestan:'' indeholder en af de få hentydninger til vikingetog i Vesten. — ''bj&#491;rnu:'' indeholder vist en tvetydighed; ordet synes her at kunne være brugt i sm betydn. som angels. ''beorn'' &#596;: helt, jfr. l. 7-8. — ''Bragalundi:'' ukendt lokalitet. — ''oddum:'' ved hjælp af (sværds)oddene. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''11.''' 	 
::Nu’s sagt mær  
::hvaðan sakar gørðusk,  
::hví vas á l&#281;gi mér  
::lítt st&#281;ikt etit. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
11. Her mgl. vist en halvdel, ''hvaðan—gørðusk:'' denne hds.s tekst bör bibeholdes, idet ''sakar'' bet. ‘grund, årsag’, »hvorfor det skete«; men ''því'' i den følg. l. må rettes til ''hví'', »(grunden) hvorfor jeg måtte spise noget, der kun lidt (&#596;: slet ikke) var stegt«. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''S. kv.  12.''' 	 
::Víg lýsir þú,  
::varð fyr H&#281;lga  
::Hundingr konungr  
::hníga at v&#281;lli,  
::bar sókn saman,  
::es sefa h&#281;fnduð,  
::ok busti blóð  
::á brimis &#281;ggjar. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
12. ''Víg:'' sigter til indholdet af v. 10 (og måske til det tabte halvvers). — ''varð:'' blev nødt til. — ''bar sókn saman:'' det kom til et gensidigt angreb, til en kamp. — ''sefa:'' slægtning. — ''busti:'' strömmede brusende. — ''brimis &#281;ggjar:'' sværdsæggene. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''H. kv. 13.''' 	 
::Hvat vissir þú,  
::at þ&#281;ir séim,  
::snót svinnhuguð,  
::es sefa h&#281;fndum?  
::margir ro hvassir  
::hildings synir 
::ok ámunir  
::ossum niðjum. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
13. ''Hvat:'' hvorledes. — L. 2: »at vi er dem«. — ''hvassir:'' kække. — ''ámunir:'' lignende, som ligner. — ''niðjum:'' slægtninge. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''S. kv.  14.''' 	 
::Vaskak fjarri,  
::folks oddviti,  
::gær á morgun  
::grams aldrlokum,  
::þó t&#281;lk sl&#339;gjan  
::Sigmundar bur,  
::es í valrúnum  
::vígspj&#491;ll s&#281;gir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
14. ''fjarri:'' styrer ''aldrlokum'' i l. 4. — ''gær á morgun:'' i går morges. — ''í valrúnum:'' i val-runer, &#596;: hemmelighedsfuld tale om kamp (og mandefald). 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''15.''' 	 
::L&#281;itk þik of sinn  
::fyrr á langskipum,  
::þás þú byggðir  
::blóðga stafna  
::ok úrsvalar  
::unnir léku,  
::nú vill dyljask  
::d&#491;glingr fyr mér.  
::en H&#491;gna mær * 
::H&#281;lga k&#281;nnir. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
15. ''of sinn:'' én gang; hvad der her sigtes til er uvist, gået tabt. — ''blóðga:'' antyder kamp og mandefald. — L. 9-10 er sikkert senere tilföjelse; de er uendelig matte. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::4. Granmarr hét ríkr konungr, er bjó at Svarinshaugi. Hann átti marga sonu; einn hét H&#491;ðbroddr, annarr Guðmundr, þriði Starkaðr. H&#491;ðbroddr var í konungastefnu. Hann fastnaði sér Sigrúnu H&#491;gnadóttur. En er hon spyrr þat, þá reið hon með valkyrjur um lopt ok um l&#491;g at leita Helga. Helgi var þá at Logafj&#491;llum ok hafði barizk við Hundings sonu. Þar feldi hann þá Álf ok Eyjólf, Hj&#491;rvarð ok Hervarð, ok var hann allvígmóðr ok sat undir Arasteini. Þar hitti Sigrún hann ok rann á háls hánum ok kysti hann ok sagði hánum erindi sitt, svá sem segir í ''V&#491;lsungakviðu hinni fornu:'' 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
Prosa 4. Indholdet beror på Hhund., Starkad-navnet på v 23 (uægte vers). — ''V&#491;lsungakv. h. f. :'' det er ganske unødvendigt at betragte dette som en overskrift over det følgende, eftersom prosastykkernes redaktör har været alt andet end heldig i sin anordning. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''16.''' 	 
::Sótti Sigrún  
::sikling glaðan,  
::h&#281;im nam H&#281;lga  
::h&#491;nd at s&#339;kja,  
::kysti ok kvaddi  
::konung und hjalmi.  
::þá varð hilmi  
::hugr á vífi. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
16. ''Sótti:'' besøgte. — ''sækja h&#281;im h&#491;nd:'' siger væsenlig det samme, ''h&#281;im sóttir þú h&#491;nd'' sagde Sigvat til den unge Magnus. ''H&#281;lga'' er genit., styret af ''h&#491;nd. — kysti:'' er trolovelseskysset. — L. 7-8: »da fik fyrsten lyst til (at eje) kvinden«. Efter dette er det nu først, at Helge fatter elskov til Sigrun. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''17.''' 	 
::Fyrr lézk unna  
::af &#491;llum hug  
::syni Sigmundar  
::an sét hafði. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
17. Her er den ene halvdel gået tabt, vistnok den første. Det er Sigruns ord, der gengives. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''S. kv. 18.''' 	 
::Vask H&#491;ðbroddi  
::í h&#281;r f&#491;stnuð, 
::&#281;n j&#491;fur annan  
::&#281;iga vildak;  
::þó séumk fylkir  
::frænda r&#281;iði,  
::h&#281;fk míns f&#491;ður  
::munr&#491;&#769;ð brotit. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
18. ''í h&#281;r:'' er s. s. prosaens ''i konungastefnu'', ved et fyrstemøde. — ''j&#491;fur annan:'' nemlig Helge. — ''frænda:'' gen. pl., men hun tænker nærmest på sin fader; det var jo faderen, der skulde bestemme sin datters giftermål. — ''munr&#491;&#769;d:'' sjæls tanker, inderlige ønske. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''19.''' 	 
::Nama H&#491;gna mær  
::of hug mæla;  
::hafa kvazk H&#281;lga  
::hylli skyldu. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
19. Også her mangler et halvvers, vistnok det sidste. — ''of hug:'' mod sin hu, mod sin oprigtige tanke. — ''hylli:'' her elskov. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''H. kv. 20.''' 	 
::Hirð eigi þú  
::H&#491;gna r&#281;iði  
::né illan hug  
::ættar þinnar; 
::þú skalt mær ung 
::at mér lifa; 
::ætt átt hin góða, 
::es &#281;igi séumk. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
20. ''illan hug:'' uvilje, vrede. — ''at mér:'' hos mig, i mit hjem. — ''&#281;igi:'' mgl. R, men er nødvendigt. 

Herefter mgl. sikkert nogle vers, hvis indhold er gengivet i prosa 5, der dog for en del beror på Hhund. ''þá kómu leiptr'' o. s. v. > Hhund. 16, ''svá sem fyrr'' o. s. v.: der henvises til samtalen mellem Sinfjötle og Gudmund, Hhund. 33-46; det halvvers, der her anføres, er Hhund. 333-6 med den afvigelse, at der her står ''fylkir, flota'' f. ''lofðungr, liði'' (fejl reminiscens). Samleren har ment, at da denne samtale var skreven, så udførlig, var det ikke nødvendigt, at optage en anden fra V&#491;ls.kv., der i realiteten var den sm, men i udtrykkene langt finere (og vel kortere). Senere fik han skrupler og indførte samtalen på en kejtet måde (v. 26-31). — ''ok er þat enn ritat:'' det er de nævnte vers (33-46). ''Guðmundr reið'' > Hhund. v. 49. — ''H&#491;gni'' > Hhund. v. 55, ''Bragi'' > V&#491;ls. forn. 22. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::5. Helgi samnaði þá miklum skipaher ok fór til Frekasteins, ok fengu í hafi ofviðri mannhætt. Þá kómu leiptr yfir þá, ok stóðu geislar í skipin. Þeir sá í loptinu, at valkyrjur níu riðu, ok kendu þeir Sigrúnu. Þá lægði storminn, ok kómu þeir heilir til lands. Granmarssynir sátu á bjargi n&#491;kkuru, er skipin sigldu at landi. Guðmundr hljóp á hest ok reið á njósn á bergit við h&#491;fnina. Þá hlóðu V&#491;lsungar seglum. Þá kvað Guðmundr, svá sem fyrr er ritat í Helgakviðu: Hverr er fylkir, | sá er flota stýrir | ok feiknalið | f&#339;rir at landi. Sinfj&#491;tli Sigmundarson svaraði ok er þat enn ritat. Guðmundr reið heim með hers&#491;gu. Þá s&#491;mnuðu Granmarssynir her. Kómu þar margir konungar. Þar var H&#491;gni faðir Sigrúnar, ok synir hans Bragi ok Dagr. Þar var orrosta mikil ok fellu allir Granmarssynir ok allir þeira h&#491;fðingjar, nema Dagr H&#491;gnason fekk grið ok vann eiða V&#491;lsungum. Sigrún gekk í valinn ok hitti H&#491;ðbrodd at kominn dauða; hon kvað: 


::'''21.''' 	 
::Muna þér Sigrún  
::frá Sevafj&#491;llum,  
::H&#491;ðbroddr konungr,  
::hníga at armi, 
::liðin es ævi,  
::opt náir hrævi  
::gránstóð gríðar,  
::Granmars sona. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
21. ''frá Sevafj&#491;llum:'' et bestandigt tilnavn til Sigrun; lokaliteten er, som ellers, uvis, men meget taler for at henlægge den til Vester-Götland, hvor der findes Sävefjäll (og andre navne med Säfve-). — ''hníga at armi:'' synke i din favn, blive din hustru. — L. 5 og 8 udgör én sætning. — ''gránstód gríðar:'' jættekvindens grå heste, ulvene. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::6. Þá hitti hon Helga ok varð allfegin; hann kvað: 


::'''22.''' 	 
::Esat þér at &#491;llu  
::alvitr gefit, 
::þó kveðk nøkkvi  
::nornir valda;  
::fellu í morgun  
::at Frekasteini  
::Bragi ok H&#491;gni,  
::varðk bani þ&#281;ira. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
22. L. 1-2: »Der er ikke i alle henseender givet dig«, &#596;: du har ikke i et og alt lykken med dig. — ''alvitr:'' valkyrje, se V&#491;l.kv. 1. — ''nøkkvi:'' dativ af ''nøkkvat'' (f. ''nøkkví'' af ''ne veitk hví''). — Det som mgl. i Sigruns lykke, er at hendes to brødre faldt og det for Helges egen hånd. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''23.''' 	 
::&#280;n at Styrkl&#281;ifum  * 
::Starkaðr konungr, * 
::&#281;n at Hlébj&#491;rgum  * 
::Hrollaugs synir; * 
::þann sák gylfa  * 
::grimmúðgastan, * 
::es barðisk bolr, * 
::vas á brott h&#491;fuð. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
23. De her nævnte personer er ukendte; Starkaðr er næppe den berömte helt, selv om l. 5-8 — ti det er ham, der her menes — minder om hvad Saxo siger om Starcaterus’ fald: ''quod'' (&#596;: ''caput) corpori avulsum terræ glebam morsu carpsisse fertur. — barðisk:'' tumlede sig. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''24.''' 	 
::Liggja at j&#491;rðu  
::allra fl&#281;stir  
::niðjar þínir,  
::at n&#491;&#769;um orðnir,  
::vantat vígi,  
::vas þér þat skapat,  
::at þú at rógi  
::ríkm&#281;nni vast. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
24. ''at j&#491;rðu: = við v&#281;lli''. Se [[Kritiske bemærkninger|Krit. bem.]] — ''vantat:'' du modstod ikke, du kunde ikke hindre. Jfr. V&#491;l.kv. 32. — Imod at vas her bærer forlydsrimet er det intet at indvende. — ''skapat:'' tildelt af skæbnen. — ''at rógi:'' til strid, æmne til strid. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 

::Þá grét Sigrún; hann kvað: 


::'''25.''' 	 
::Huggask Sigrún, * 
::Hildr h&#281;fr oss verit; * 
::vinnat skj&#491;ldungar sk&#491;pum. * 


::'''S. kv.''' 	 
::Lifna myndak kjósa  * 
::es liðnir ro, * 
::knættak þér þó í faðmi felask. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
25. Dette vers er et senere indskud; det er digtet i ljóðaháttr, og må være her indsat fra et andet digt. — ''Hildr:'' kampvoldende kvinde; er måske en hentydning til sagnet om Hedin og Högne. — ''Lifna:'' af part. ''lifinn'' (af et ''lífa''), levende. »Men dog — uagtet de er døde — vil jeg gemme mig i din favn«. Også dette ''lifna'' minder om genoplivelsen i Hjadningesagnet. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::7. Þetta kvað Guðmundr Granmarsson: 


::'''26.''' 	 
::Hv&#281;rr es skj&#491;ldungr, 
::sás skipum stýrir,  
::lætr gunnfana  
::gollinn fyr stafni;  
::þykkjat mér frið  
::í fararbroddi,  
::verpr vígroða  
::of víkinga. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
26-31 udgör ordstriden imellem Sinfjötle og Gudmund, der burde have stået inde i prosa 5, efter ''þá kvað Guðmundr''. Til disse vers findes der paralleller i Hhund, som det ved hvert vers vil blive bemærket. 
 
26. Jfr. Hhund v. 33; ligheden gælder dog kun l. 1-4 el. snarere kun l. 1-2. — ''gunnfana:'' banner. — ''fyr stafni:'' i stavnen, sål. at det rager udover denne. — ''frið:'' fredelige; ''friðr'' med kort vokal. — ''verpr vígroða:'' kamp-rødme slynger sig (om vikingerne). ''vígroði'' bet. sikkert egl. ‘rødme på himmelen’, der opfattedes som kamp-bebuder; det må være noget sådant, der her menes. — ''of:'' omkring og over. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''Sfj. kv. 27.''' 	 
::Hér má H&#491;ðbroddr 
::H&#281;lga k&#281;nna  
::flótta trauðan  
::í flota miðjum;  
::hann h&#281;fr óðli  
::ættar þinnar, 
::arf Fj&#491;rsunga,  
::und sik þrungit. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
27. Jfr. Hhund v. 36, her er det det første halvvers, der omtrent er ens; det andet halvvers er helt forskelligt. — ''óðli:'' odel, arveland, efter dette skulde Helge have (tidligere) underkastet sig (noget af) Höðbrodds lande (rige), men herom vides intet. — ''arf:'' dette bör sikkert rettes til ''arfi'', dativ, da ''arf''  kun kan være acc. — ''Fj&#491;rsunga:'' er utolket; at der her skulde foreligge subst. ''fj&#491;rsungr'' ‘en slags fisk’ og dennes ''arfr'' = havet er udelukket. ''Fj&#491;rsungar'', hvis navnet er rigtigt, må være betegnelse for Hödbrodds slægt. Linjer på 5 stavelser findes også 15<sup>2</sup>, 26<sup>4</sup>, 29<sup>7</sup>, 37<sup>7</sup>, 43<sup>4</sup>. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''G. kv. 28.''' 	 
::Því fyrr skulum  
::at Frekasteini,  
::ó-sáttir saman  
::af sakar d&#339;ma;  
::mál’s H&#491;dbroddi  
::h&#281;fnd at vinna,  
::ef lægra hlut  
::l&#281;ngi b&#491;&#769;rum. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
28. Jfr. Hhund 46, her er der dog kun de to første linjer der kan smstilles (l. 2 ens bægge steder). — ''ó-sáttir:'' ikke forligte, &#596;: som fjender. — ''dæma:'' vel egl. ‘have (rets)strid’ med hinanden. — ''ef lægra'' o. s. v.: en hentydning til 27<sup>5-8</sup>, og heri ligger en indrømmelse af det dér sagte; ''bera lægra hlut:'' være underlegen, komme til kort. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''Sfj. kv. 29.''' 	 
::Fyrr munt Goðmundr 
::g&#281;itr of halda  
::ok bergskorar 
::brattar klífa, 
::hafa þér í h&#281;ndi 
::h&#281;slikylfu, 
::þat’s þér blíðara 
::an brimis dómar. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
29. Hertil findes intet tilsvarende i Hhund. — ''halda:'' vogte. — ''h&#281;slikylfu:'' kølle, stok, af hasseltræ, vidner om norsk oprindelse, ligesom det hele beror på norske forhold. — ''blíðara:'' gunstigere, lettere. — ''brimis dómar:'' sværdets domme, kamp; ''dómar'' valgt m. h. t. d&#339;ma i v. 28. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''Helgi kv. 30.''' 	 
::Þér’s Sinfj&#491;tli  
::s&#339;mra miklu  
::gunni at h&#281;yja  
::ok glaða &#491;rnu,  
::an ónýtum  
::orðum at bregðask, 
::þótt hildingar  
::h&#281;iptir d&#281;ili. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
30-31. Er med nogle ubetydelige varianter enslydende med Hhund 47-48. De passer lige godt bægge steder. Det er umuligt at afgöre, hvor de oprl. hører hjemme; snarest kunde de synes at have hørt til V&#491;ls. forn. og at være derfra lånt af digteren til det yngre kvad. 

30. bregðask: deili R må rettes sål. efter teksten i Hhund, ‘göre hinanden bebrejdelser’. — ''h&#281;iptir d&#281;ili:'' har strid (kamp) med hinanden. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''31.''' 	 
::Þykkjat mér góðir,  
::Granmars synir,  
::þó dugir siklingum  
::satt at mæla;  
::þ&#281;ir m&#281;rkt hafa  
::á Móinsh&#281;imum,  
::at hug hafa  
::hj&#491;rum at bregða.  
::eru hildingar  * 
::hølzti snjallir. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
31. ''dugir:'' sömmer det sig. — L. 9-10 er sikkert uægte tilklistret slutning af uendelig mathed. — ''hølzti: — h&#281;lzt til'', meget. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::8. Helgi fekk Sigrúnar ok áttu þau sonu. Var Helgi eigi gamall. Dagr H&#491;gnason blótaði Óðin til f&#491;ðurhefnda. Óðinn léði Dag geirs síns. Dagr fann Helga mág sinn, þar sem heitir at Fj&#491;turlundi. Hann lagði í g&#491;gnum Helga með geirnum. Þar fell Helgi, en Dagr reið til Sevafjalla ok sagði Sigrúnu tíðendi: 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
Prosa 8. ''Var:'' = varð, blev. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''32.''' 	 
::Trauðr emk systir  
::trega þér at s&#281;gja,  
::ek h&#281;f nauðigr  
::nipti gr&#339;tta,  
::fell í morgun 
::und Fj&#491;turlundi  
::buðlungr sás vas  
::baztr í h&#281;imi. 
::(ok hildingum  
::á halsi stóð). 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
32. ''trega:'' sorg, et sorgens æmne. — ''s&#281;gja:'' meddele, forkynde. — ''nipti:'' min søster. — ''und:'' under, &#596;: ved. — ''Fj&#491;turlundi:'' lænketræet, ukendt. Man har mindet om den lucus hos Semnonerne, som Tacitus omtaler, ''nemo nisi vinculo ligatus ingreditur'', men om der her er nogen tilknytning, er ganske usikkert. — L. 9-10 er sikkert yngre tillæg, ''á halsi stóð:'' fældede; udtrykket er hæntet fra den skik, at sejrherren stillede sin fod på den fældede fjendes hals. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''S. kv. 33.''' 	 
::Þik skyli allir  
::&#281;iðar bíta,  
::þ&#281;ir es H&#281;lga  
::hafðir unna  
::at hinu ljósa  
::L&#281;iptrar vatni  
::ok at úrsv&#491;lum  
::unnar st&#281;ini. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
33. ''L&#281;iptrar vatni:'' elven ''L&#281;iptr'' (lyn) er vel identisk med den i Grí. 29, men man ved ikke, hvorfor eder aflagdes netop ved dens vand; mulig hænger det sm med dens egenskab af at være særlig klar ''(ljós). — unnar st&#281;ini:'' herom kan det sm siges; ''unnar'' er vel næppe egennavn. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''34.''' 	 
::Skríðiat þat skip,  
::es skríði und þér,  
::þótt óskabyrr  
::&#281;ptir l&#281;ggisk,  
::rinniat sá marr, 
::es rinni und þér,  
::þótt fíandr þína  
::forðask &#281;igir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
34. ''skríði:'' skal skride, løbe. — ''óskabyrr:'' ønsket medbör, den bedste medvind. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''35.''' 	 
::Bítia þér þat sverð,  
::es bregðir þú, 
::nema sj&#491;lfum þér  
::syngvi of h&#491;fði. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
35. ''syngvi'' o. s. v.: synger, suser, over dit eget hoved, &#596;: dræber dig selv. — Den sidste halvdel er gået tabt; deri har måske stået et ønske om, at hans skjold ikke skal værne ham. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''36.''' 	 
::Þá væri þér h&#281;fnt  
::H&#281;lga dauða, 
::ef værir vargr  
::á viðum úti  
::auðs andvani  
::ok alls gamans,  
::h&#281;fðira mat, 
::nema á hræum spryngir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
36. ''vargr:'' (fredløs) ulv. — ''spryngir:'' åd dig ihjæl. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''D. kv. 37.''' 	 
::&#338;r est systir  
::ok ørvita,  
::es br&#339;ðr þínum  
::biðr forskapa;  
::&#281;inn v&#281;ldr Óðinn  
::&#491;llu b&#491;lvi,  
::þvít með sifjungum  
::sakrúnar bar. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
37. ''forskapa:'' vanskæbne, ulykke. — ''sifjungum:'' besvogrede, &#596;: Helge og Dag. — ''sakrúnar bar:'' bar skyld-runer, omskrivning for at hidse op imod hinanden. Heri ligger ikke, at Odin også har hidset Helge op imod svogeren. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''38.''' 	 
::þér býðr bróðir  
::bauga rauða,  
::&#491;ll Vandilsvé  
::ok Vígdala;  
::haf halfan h&#281;im  
::harms at gj&#491;ldum,  
::brúðr baugvarið,  
::ok burir þínir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
38. ''Vandilsvé, Vígdala:'' ukendte lokaliteter. — ''h&#281;im:'' ejendom, rige (som Dag havde rådighed over). — ''baugvarið'' &#596;: ring-prydet. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''S. kv. 39.''' 	 
::Sitka svá sæl  
::at Sevafj&#491;llum  
::ár né of nætr  
::at unak lífi,  
::nema at liði lofðungs  
::ljóma bregði,  
::rinni und vísa  
::Vígblær þinig.  
::gollbitli vanr, * 
::knegak grami fagna. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
39. ''s&#339;l:'' rig; hentyder til Dags store tilbud. — ''ár:'' om morgenen, dagens begyndelse, hvor man efter nattens hvile kunde føle sig frisk. — L. 5-6: »medmindre fyrstens mandskab — og med ham selv — viser sig« egl. ‘lyset falder på ham’. — ''Vígblær:'' Helges hest, ‘kamp-vind’, hurtig som vind i kampen? — De to sidste linjer er sikkert tillæg. — ''gollbitli:'' guldbidsel. — ''knegak:'' så at jeg kunde. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''40.''' 	 
::Svá hafði H&#281;lgi  
::hrædda g&#491;rva  
::fíandr sína alla  
::ok frændr þ&#281;ira, 
::s&#281;m fyr ulfi  
::óðar rynni  
::g&#281;itr af fjalli  
::g&#281;iskafullar. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
40. Sigrun slutter med den pragtfulde beskrivelse af Helge. — ''g&#281;iskafullar:'' rædselslagne. Dette billede er ægte norsk. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''41.''' 	 
::Svá bar H&#281;lgi 
::af hildingum  
::s&#281;m ítrskapaðr  
::askr af þyrni  
::eða sá dýrkalfr,  
::d&#491;ggu slunginn,  
::es &#281;fri f&#281;rr  
::&#491;llum dýrum.  
::ok horn glóa  * 
::við himin sjalfan. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
41. ''ítrskapaðr:'' herlig formet, et udmærket adj. om asken. — ''dýrkalfr:'' vel hjortekalv. — ''&#281;fri f&#281;rr:'' overrager. — ''horn:'' hvis horn. — L. 9-10 er vist også tillæg. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::9. Haugr var g&#491;rr eptir Helga; en er hann kom til Valhallar, þá bauð Óðinn hánum &#491;llu at ráða með sér. Helgi kvað: 


::'''42.''' 	 
::Þú skalt Hundingr  
::hv&#281;rjum manni  
::fótlaug geta  
::ok funa kynda, 
::hunda binda,  
::hesta gæta,  
::gefa svínum soð,  
::áðr sofa gangir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
42. Man har antaget, at dette vers beroede på tildigtning, da man mener, at det, Helge her pålægger Hunding, ikke passer til det ædle heltebillede af Helge ellers. Og det er vist rigtigt. Det jordiske liv tænkes fortsat i Valhal i alle enkeltheder. Med ''svínum'' kan der være tænkt på Sæhrímnir. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::10. Ambátt Sigrúnar gekk um aptan hjá haugi Helga ok sá, at Helgi reið til haugsins með marga menn. Ambátt kvað:  


::'''43.''' 	 
::Hvárt eru þat svik &#281;in,  
::es séa þykkjumk,  
::eða ragnar&#491;k?  
::ríða menn dauðir,  
::es jóa yðra  
::oddum k&#281;yrið,  
::eða es hildingum  
::h&#281;imf&#491;r gefin? 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey>  
43. ''svik:'' sansebedrag, öjenforblændelse. — L. 4 er ikke en spörgesætning. — ''oddum:'' spydspidserne. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''H. kv. 44.''' 	 
::Esa þat svik &#281;in,  
::es séa þykkisk,  
::né aldar rof,  
::þótt oss lítir,  
::þótt jóa óra  
::oddum k&#281;yrim,  
::nema es hildingum  
::h&#281;imf&#491;r gefin. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
44. ''aldar rof:'' menneskenes undergang, = ''ragnar&#491;k. — nema:'' omtr. = men. — ''h&#281;imf&#491;r:'' besøg i hjemmet, hvad enten der kunde være tale om et længere eller kortere ophold. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::11. Heim gekk ambátt ok segir Sigrúnu: 


::'''45.''' 	 
::Út gakk Sigrún  
::frá Sevafj&#491;llum,  
::ef þik folks jaðar  
::finna lystir; * 
::upp’s haugr lokinn, * 
::kominn es H&#281;lgi  * 
::dolgspor dr&#281;yra,  
::d&#491;glingr bað þik,  
::at sárdropa  
::sv&#281;fja skyldir. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
45. ''folks jaðar:'' folkets (hærens) værn, Helge. — L. 5-6 er sikkert et indskud. — ''dolgspor:'' kampspor = sår. — ''sárdropa:'' blodet. — ''sv&#281;fja:'' stille. Dette har jo Helge ikke udtalt (eller er et vers udfaldet?). 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::12. Sigrún gekk í hauginn til Helga ok kvað:  


::'''46.''' 	 
::Nú emk svá f&#281;gin  
::fundi okrum  
::s&#281;m átfrekir  
::Óðins haukar,  
::es vals vitu  
::varmar bráðir  
::eða d&#491;gglitir  
::dagsbrún séa. 


<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
46. ''átfrekir:'' føde-griske. — ''Óðins haukar:'' ravnene. — ''vals:'' R har ''val'', der sikkert er en skrivefejl. — ''d&#491;gglitir:'' dugfarvede, dugbesprængte, ved solopgang ''(dagsbrún)''. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''47.''' 	 
::Fyrr vilk kyssa  
::konung ólifðan  
::an blóðugri  
::brynju kastir,  
::hár’s þitt H&#281;lgi  
::hélu þrungit,  
::allr es vísi  
::vald&#491;gg sl&#281;ginn. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
47. ''vald&#491;gg:'' valens dugg, blod. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''48.''' 	 
::H&#281;ndr ursvalar 
::H&#491;gna mági, 
::hvé skalk þér buðlungr  
::þess bót of vinna. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
48. Her mgl. vist den første halvdel. — ''mági:'' svigersön. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''H. kv. 49.''' 	 
::&#280;in v&#281;ldr þú Sigrún 
::frá Sevafj&#491;llum, 
::es H&#281;lgi es 
::hræd&#491;gg sl&#281;ginn. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
49. ''hræd&#491;gg:'' ligdugg, blod; se [[Kritiske bemærkninger|Krit. bem.]] 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''50.''' 	 
::Grætr gollvarið 
::grimmum t&#491;&#769;rum 
::sólbj&#491;rt, suðr&#339;n,  
::áðr sofa gangir, 
::hv&#281;rt f&#281;llr blóðugt 
::á brjóst grami, 
::úrsvalt, innfjalgt, 
::ekka þrungit. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
50. ''gollvarið:'' omgivet af, udstyret med guldringe = ''baugvarið'' (38). — ''suðr&#339;n:'' dette adj. synes her brugt ved en tankeløs efterligning (af ''dís suðr&#339;n'' f. eks.), som et fast epitet til valkyrjer. — ''hv&#281;rt:'' &#596;: ''tár. — úrsvalt:'' isnende koldt. — ''innfjalgt:'' sig indbrændende; ''fjalgr'' ‘varm’, jfr. ''glóðfjalgr'' ‘ild-varm’. — ''ekka þrungit:'' opsvulmet af sorg (gråd). Hermed kan smlignes et sted i Laxdælas., hvor det om en begravet völve hedder, at hun føler sig ilde ved, at Gudrun ''fellir á mik dropa svá heita at ek brenn af &#491;ll''. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''51.'''	 
::V&#281;l skulum drekka 
::dýrar v&#281;igar, 
::þótt mist hafim 
::munar ok landa; 
::skal &#281;ngi maðr 
::angrljóð kveða, 
::þótt mér á brjósti 
::b&#281;njar líti. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
51. Viser Helges jublende glæde over at Sigrun er hos ham. — ''munar:'' (den jordiske) elskov. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''52.''' 	 
::Nú eru brúðir 
::byrgðar í haugi, 
::lofða dísir 
::hjá liðnum oss. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
52. ''lofða dísir:'' her plur. f. sing., som oftere; det er kun Sigrun, der menes; ‘fyrste-søster’ kaldes hun. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::13. Sigrún bjó sæing í hauginum. 


::'''53.''' 	 
::Hér h&#281;fk þér H&#281;lgi 
::hvílu g&#491;rva 
::angrlausa mj&#491;k, 
::Ylfinga niðr; 
::vilk þér í faðmi 
::fylkir sofna 
::s&#281;m lofðungi 
::lifnum myndak. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
53. ''angrlausa:'' fri for smerte, kummer. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''H. kv. 54.''' 	 
::Nú kveðk &#281;inskis 
::ørvænt vesa 
::síð né snimma 
::at Sevafj&#491;llum, 
::es þú á armi 
::ólifðum sefr, 
::hvít í haugi 
::H&#491;gna dóttir. 
::ok est kvik * 
::hin konungborna. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
54. L. 9-10 er matte og ret meningsløse, uden tvivl senere tilföjelse. — Nu går natten, henimod morgen (mellem v. 54 og 55). 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''55.''' 	 
::Mál’s mér at ríða	 
::roðnar brautir,	 
::láta f&#491;lvan jó	 
::flugstíg troða,	 
::skalk fyr vestan 
::vindhjalms brúar, 
::áðr Salgófnir 
::sigrþjóð v&#281;ki. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
55. ''roðnar brautir:'' vejene, der lige er begyndt at rødme af den opgående sol. — ''f&#491;lvan:'' bleg, &#596;: gul; det er farven på de dødes heste. — ''flugstíg:'' stejl vej, &#596;: vejen til Valhal i himlen, ''flug-'' betegner noget brat affaldende. — ''vindhjalms brúar:'' vindhjælmens — luftens — bro (plur. også her f. sing. og ''brúar'' som fem. ōst.; ellers ''brýr''), Bivrost. — ''Salgófnir:'' hanen i Valhal, med andet navn ''Gollinkambi''. Navnets betydn. er usikker. — ''sigþjod:'' kampfolket, Einherjerne. — ''sigr-'' bet. her det sm som ''sig-'' kamp, men mulig er ''sig-'' det oprl. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::14. þeir Helgi riðu leið sína, en þær fóru heim til b&#339;jar. Annan aptan lét Sigrún ambátt halda v&#491;rð á hauginum; en at dagsetri, er Sigrún kom til haugsins, hon kvað:  


::'''56.''' 	 
::Kominn væri nú,  
::ef koma hygði,  
::Sigmundar burr  
::frá s&#491;lum Óðins,  
::kveðk grams þinig  
::grænask vánir,  
::es á asklimum  
::&#281;rnir sitja.  
::ok drífr drótt &#491;ll  * 
::draumþinga til. * 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
56. ''grænask vánir:'' at forvæntningen om ham (hans igenkomst) bliver ringe, forsvinder (jfr. ''lífs vánir gránar'' Gisi. Surs.). — L. 7-8: »siden örnene allerede har sat sig i askens grene« (for at sove). — L 9-10 er smukke i og for sig, men er vel kun en overleveringsdublet til de to foregående. — ''draum-þinga:'' drömme-ting, sövnen. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::'''A. kv. 57.''' 	 
::Verðat svá &#339;r,  
::at &#281;in farir,  
::dis skj&#491;ldunga,  
::draughúsa til,  
::verða &#491;flgari  
::allir á nóttum  
::dauðir dolgar  
::an of daga ljósa.  
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
57. ''dís skj&#491;ldunga: = lofða dísir'' (v. 52). — ''draughúsa:'' gravhöjen (''draugr'' ‘genganger, höjbo’). — ''dolgar:'' et fjendtligt væsen, sål. ofte brugt om höjboer. Jfr. [[Kritiske bemærkninger|Krit. bem.]]. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
 
  
::15. Sigrún varð skammlíf af harmi ok trega. Þat var trúa í forneskju, at menn væri endrbornir, en þat er nú k&#491;lluð kerlingavilla. Helgi ok Sigrún er kallat at væri endrborin; hét hann þá Helgi Haddingjaskati, en hon Kára Hálfdanardóttir, svá sem kveðit er í Káruljóðum, ok var hon valkyrja. 
 
 
<blockquote>  
----  
<font color=DarkSlateGrey> 
Prosa 15. ''kerlingavilla:'' kællinge (gamle koners) vildfarelse, overtro. — ''Káruljóðum:'' dette digt er fuldstændig tabt. Indholdet deraf genfindes (tildels) i Hrómundr Greipssons saga (og rimer). Om Helge haddingjaskati vides ellers kun lidt. Tilnavnet betegner ham som en ‘helt hos Haddinger’, disse svarer til ''Asdingi'' hos Jordanes, men om der er nogen forbindelse dér er uvist, da sagnet er så at sige ukendt. Navnet bet. ‘de med stærk hårvækst’ ''(haddr'', got. ''hazds)''. 
</font color=DarkSlateGrey>  
----  
</blockquote>   
  

<br><br><br>
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]