Vis kilden til XII. Om adskillige Selhunde og Hvalfiske

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=XII. Om adskillige Selhunde og Hvalfiske]] !!  !! 
|-
|}


<div align="center"><big>'''[[Det gamle Grønland]]'''</big>

Forestillis af authore <br />
'''[[Thormod Torfæus|Tormod Torfessøn]]'''

Oslo 1927
</div>


<div align="center"><big>'''XII. Om adskillige Selhunde og Hvalfiske,<br />af den iislandske Bog Speculo regali'''</big></div>


I. Græn-selur, eller Grá-Selur, 6 a 7 allen lang, med hvide og store Skiæg, ligesom gamle mænd.

II. Haf-Selur, som sielden kommer nær Landet, men lever i Hafved, og er lit mindre end Græn-Selen, med hvide pletter, og ei vel lader sig tæmme.

III. Wødlu-Selur, Flecku-Selur, eller Opnu-Selur; Svemmer iche paa Bugen, mens paa Ryggen, eller Siderne, og alletid følger Iisen effter, hvor den ræcker hen; fordj der hos er altid føde at wente; Derfra kommer de til Iisland og fanges i hundredetal; deris unger ere først hvide, siden aske-graa, omsider, naar de bliver gamle, saa faar de sorte plætter, og voxer til de ere 4 a 5 allen lange.

IV. Der er og et andet af samme slag, kaldis Blødru-Selur, af den hinde, der henger fra hovedet; naar den blifver igiennem stukket med et Spiud, da døer den.

V. Latur-Selur, er der noch af udj Iisland; ti de elsker alle tider deris bolig hvor de først bliver føed, og holder der ved, saa lenge de lefver. De fangis paa adschillige maader; neml: med garn; og naar de ligger paa Klipper eller Sand, da ved Slag; De ere forstandige som mennischer, og megit tilbøyelige at giøre ondt, ere vel 3&frac12; eller 4 allen lange: de kand med sin aande, faa hull paa, og fare igiennem den slette Iis.

VI. Af samme slag er og Skemmingen; Kun 2 all: lang; af een underlig natur; thi der siges at hand kand gaa under iis, som er 7 allen tyck, og smelte den med sin aande; og naar hand vil, skiære iisen i mange stycker.

Latur-Selur, ligner i mange ting Faarenis natur; besynderlig udj at føde; at wenne sine unger af; og udj Patterne. Somme kalder Skemmingen, Sela-Kong, eller Sælhundernes Konge: og er dog fast den mindste af dem, og kun een allen lang.

Det Grønlandske Haff har de sammeslags Hvalfisker, som sees af Fiskerne omkring Iisland; dersom det iche har fleere, da har det i det mindste alle de samme slags, af hvilchet Slag alle disse effter følgende ere bekiendte.

1. Hnidingar, som ere mangfoldige; de voxer i det høyeste til 20 all: nogle bliver ichun 10 all: og nogle fleere: har ingen tænder og ingen finder: skyer fiskerie, men fanges dog tiit, og kommer i hundrede tal flockevis til Stranden.

2. Hnysa, 5 all: lang, iche over 7. med smaa tænder imod deris Krop at ligne.

3. Wognu Hvalir, eller Hnidingar; 12 all: lange, med tænder effter Kroppens størrelse; af hunde skichelse, og iche mindre af arrig- og bidskhed; thi de falder i haabetal paa de store Hvalfiske, og trætter dem først ud med biiden og støden, siden dræber de dem, og undertiden ogsaa med sin egen undergang.

4. Høffrungar; 8 eller i det høyeste 10 allen lang, med tænder effter skichelsen, men ligesom forige med hundetænder.

5. Svin-Hvalur; hen imoed 25 eller 30 allen lang; dersom noget Creatur æder deris fitt, saa kand det dog ei have noget got deraf, fordi det flyder igiennem alle ting.

6. And-hvalur, 15 all: de forige iche ulig af Naturen, thi dersom et mennische dricher af des fedme, da trenger den sig ud imellem des Skuldre, som [''Svin-'']Hvals feede og flesk gaar igiennem alle diur.

7. Hrafns-Hvalur, eller Hrafn-Reidur; er af hvid farve, meere Kiød- end Speck-riig, har ogsaa finder, 14 a 16 allen lang; og smager vel.

8. Ha Hyrningur, eller Haf-Hirningur og Hafhvalur; 16 a 18 alne; det heele Kiød er som Spech, har indtet mafvert; Den er hvid-spettet paa Siiderne.

9. Hvitingar, ere ei mange udj Islands-Søe; agtes iblandt smaa Hvalfischer, 10 all: eller litt lengere.

10. Sildreki, eller Fiskreki; om den har Speculum Regale, saaledis, at hand jager alleslags Sild og fisk af dybet, til stranden, og, hvorvel den kand forderfve og skade baade Folck og Far-tøy, giører hand dem dog altid stor gafn, ligesom vor Herre selv maatte ret dertil have beschicked hannem, saalenge som Fischerene i Guds-frygt giøre deris arbeyde; men yppes der Klammer og trætte blandt dem, eller Mord og mand-slætt, og der kommer blod udi Hafved; da, ligesom hand kunde viide det tilforne, jager hand paa dybet ud igien alle fischene, ligesom hand tilforne jagede dem til dennem; og den profit som var for hænderne, den jager hand for dennem, saasom u-værdige, bort igien. Den er paa det lengste 40 allen lang, er feed, og smager sødt; hvorvel Nordmændene iche vil fange ham, for den nytte hand fører dem til: hand har meere mavert Kiød end Spæck. Giellerne ere stachede, og (ligesom paa andre saadane fiske) sidder fast ved den øverste gane, og henger 1&frac12; al: need.

11. Burhvalur, har iche større tænder, end mand kand giøre Knifskafft [''eller''] Bricker [''til''] bretspill, af; Er og Baade og Skibe saa megit mindre til fortræd, thi de skyer og flyer for dennem; De kand blive 40 eller 50 all: lange, og naar de er af fuldkommen alder, har de 70 tænder, i den sted at Svin-hvalene har kun 30. Hans hofved er slett uden paa, og oven paa huult; saa stort at mand deraf, endog med store Kare eller Kiørreler kand øse tranen op, hvoraf Hovedet er fuldt, og baade mennisker og andre diur skadelig og usund: Saasom og Svin-hvalens og Na-hvalens lage, eller tran. Hand kiendis paa sine viide og store Næseborer.

12. Sand-lægia, som aldrig er over 30 al: lang; hende skader iche om hun end ligger paa den tørre Sand, og bliver iche trætt; hun har ofver flødig flesk (saa kand mand kalde dens feede Kiød, fordi det er ligest til flesk) Den har giælder, og er ædelig: Alle de som ere flade paa Ryggen, de har indtet mavert Kiød; de har og lengre Giældere end de mavre: De har stor tunge, og smager vel: hvilchet er og hos alle de andre som haver giældere; saa smeltes og deris Spæck lettere end de mavres.

13. Slettbakur; 20 allen lang og iche over 50; har 3, undertiden 4 giældre.

14. De andre af det slags kiendis fra disse, paa sine mangfoldige pletter; hvad som er huun, kand kiendis paa sine titter, hvilche de har saa store som Kiøer.

15. Geir-hvalur, 40 eller 50 all: lang; sød ligesom Sildreki, og har mavert kiød og giellere.

16. Hafurkiette er af underlig Natur, thi de ligesom fæ har et nætt, eller en feed Hinde om kring Indvolden; og de[''t''] feede er ligesom garn at see til; de lengste ere 20 all: lang, feede og tycke.

17 og 18. Hross-hvalur, og Raud-Kembingur, ere besynderlig grumme; thi de schulde vel aldrig andet ville giøre, end dræbe Folck, hvis Skibe de søge effter, stryge alle Haff igiennem, for at faa de mennisker som derpaa ere; duger inte til at æde, eller til andet end giøre skade, ligesom menniskernis afsagde Fiender; Ellers er Hros-hvalur iche over 22, og Raudkembingur iche ofver 40 all: lange; og er latterlige at see til: har een rød Mane som een Hest. Hros-hvalur kaldes ellers Støckull, fordi den er synderlig lett til at springe; over Øyene har den een hinde, med hvilchen den sigter ad Skibene; og, for at komme dem an, svinger sig i Luften; mens naar hand dumper ned igien, fortager den hans øyemerke. Hans tarme ere som Hestetarmer: Indenfor Skællene er hand lodden.

19. Na-hvalur, er iche ædelig, thi af hans Kiød, bliver saavel mennisker, som u-mælende Beester siuge og snart døed med, dersom de det æde; Hand er til 20 allen lang; giør Fiskerer indtet ondt, hand flyer for dem, og iche forfølger. Naar hans Spæck smeltes, da forsvinder det af Kieddelen, hand har smaa tænder, paa een nær, som er heel stoer, og som henger ham udaf mundens øverste gann, og er blank og ret, ligesom et lys [''afrundet helt over som med dreiejern''], 7 al: lang, og staar lige ud af Hovedet, at hand slet indtet kand der med verge sig. Ja hand varer den ogsaa nøye, at indtet maa i det ringeste røre der ved.

Disse slags Hvalfiske kand iche ædes, for de skal være megit u-sunde, nembl: Svin-hvalr. Hros-hvalr. Raudkembingur. Andhvalr, og Na-hvalr.

20. Skieljungur; er bister effter Fiskere, og knuser deris Baade; mens hand kaster sig imod dem som kommer seiglende, saa at Skiftet maa endelig paa ham styres: og da endten, om hand kand, saa slaar hand det omkuld, eller og i stycher; hand er 70 a 80 allen lang. Kand bruges til at spiise; er megit feed uden mavert Kiød, med finder som de andre, og med een flad Rygg.

21. Nordhvalr, eller Watzhvalr, er af et slag behagelig til Menniskers Spiise. Den er 80 a 90 all: lang, og ligesaa tyck, hvilchet mand har forsøgt og befundet med et Reeb: hans hoved er den 3<sup>di</sup> part af hans størelse, og er den reeneste blandt alle Fiske, efftersom hand iche lever af andet, end af Himmelens Dugg, Regn og Taage; thi saa offte som mand har fanget nogen af det Slags, da har mand aldrig fundet noget i hans tarmer, mens hans mave har altid værit tom. Hand kand iche megit gabe, saasom hans giællere henger ham midt i Svelget; hvilcket offte har aarsaget ham at omkomme, idet hand ej kand faae luche sit gab til, naar det staar aabnet. De søe-farende giør hand slet ingen skade, hand har ingen tænder, hans finder, naar de ere fuldvoxne er 13 aln lange, hand har slet intet mafvert Kiød, som alle de Fiske, der ere flaede paa Ryggen: hand har stiert iche u-lig Sletbakis, som paa alle Hvael-fische er flaed.

22. Hafreide: een Hvalfisch som er 60 all: lang, eller lidt meere, har et lille horn, og er meget delicat til at spiise, iche ulige Sildreke og Geirredur.

23. Reide eller Steipereide ofvergaaer alle de andre i søed smag, er spag, saa de seilende har intet for ham at frychte, den største som Nordmendene har fanget, har værit 130 al: lang: er meget feed: Har gieller; men ingen tænder; kunde mand faae hans sæd, den skulle være et lægedom imod alle slags siugdomme; saasom hovet og øynepiine. Leddebevelse, Spedalskhed, og mangfoldige andre legemsonde tilfælde. De andre hvalfisches sæd, er og meget nyttige til Lægedom, dog iche at ligne mod dennes. Ere altsaa nu de fleste slags Hvalfische, som udj Iisland ere bekiendte, her beschrevne.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Thormod Torfæus]]
[[Kategori:Grønlandica]]