Vis kilden til Ynglingatal (B1)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ynglingatal (B1)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Ynglinga tal]] !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Ynglingatal]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ynglingerækken]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''


ved<br>[[Finnur Jónsson]]<br>1912-1915


'''Þjóðólfr ór Hvíni'''<br>''Norsk skjald, 9. årh.''


<big>'''Ynglingatal'''</big></center>


<blockquote>
1. Varð framgengt,
<br>þars Fróði bjó,
<br>feigðar orð,
<br>es at Fj&#491;lni kom;
<br>siklingi
<br>svigðis geira
<br>vágr vindlauss
<br>of viða skyldi.
<br><br>2. En dagskjarr
<br>Dúrnis niðja
<br>salv&#491;rðuðr
<br>Sveigði vélti,
<br>þás í stein
<br>enn stórgeði
<br>Dusla konr
<br>ept dvergi hljóp,
<br>ok salr bjartr
<br>þeira S&#491;kmímis
<br>j&#491;tunbyggðr
<br>við j&#491;fri gein.
<br><br>3. En á vit
<br>Vilja bróður
<br>vitta véttr
<br>Vanlanda kom,
<br>þás trollkund
<br>of troða skyldi
<br>liðs grímhildr
<br>ljóna bága;
<br>ok sá brann
<br>á beði Skútu
<br>mengl&#491;tuðr,
<br>es mara kvalði.
<br><br>4. Ok Vísburs
<br>vilja byrgi
<br>sævar niðr
<br>svelga knátti,
<br>þás meinþjóf
<br>markar &#491;ttu
<br>setrs verjendr
<br>á sinn f&#491;ður;
<br>ok allvald
<br>í arinkjóli
<br>glóða garmr
<br>glymjandi beit.
<br><br>5. Hitt vas fyrr
<br>at fold ruðu
<br>sverðberendr
<br>sínum drótni,
<br>ok landherr
<br>af lífs v&#491;num
<br>dreyrug v&#491;&#769;pn
<br>Dómalda bar,
<br>þás árgj&#491;rn
<br>Jóta dolgi
<br>Svía kind
<br>of sóa skyldi.
<br><br>6. Ok þess opt
<br>of Yngva hrør
<br>fróða menn
<br>of fregit hafðak,
<br>hvar Dómarr
<br>á dynjanda
<br>bana H&#491;&#769;alfs
<br>of borinn væri;
<br>nú þat veitk,
<br>at verkbitinn
<br>Fj&#491;lnis niðr
<br>við Fýri brann.
<br><br>7. Kveðkat dul,
<br>nema Dyggva hrør
<br>Glitnis gn&#491;&#769;
<br>at gamni hefr,
<br>þvít jódís
<br>Ulfs ok Narfa
<br>konungmann
<br>kjósa skyldi;
<br>ok allvald
<br>Yngva þjóðar
<br>Loka mær
<br>of leikinn hefr.
<br><br>8. Frák at Dagr
<br>dauða orði
<br>frægðar fúss
<br>of fara skyldi,
<br>þás valteins
<br>til V&#491;rva kom
<br>spakfr&#491;muðr
<br>sp&#491;rs at hefna.
<br><br>9. Ok þat orð
<br>á austrvega
<br>vísa ferð
<br>frá vígi bar,
<br>at þann gram
<br>of geta skyldi
<br>sløngviþref
<br>Sleipnis verðar.
<br><br>10. Þat telk undr,
<br>ef Agna her
<br>Skjalfar r&#491;&#769;ð
<br>at sk&#491;pum þóttu,
<br>þás gœðing
<br>með gollmeni
<br>Loga dís
<br>at lopti hóf,
<br>hinn 's við Taur
<br>temja skyldi
<br>svalan hest
<br>Signýjar vers.
<br><br>11. Fell Alrekr,
<br>þars Eiríki
<br>bróður v&#491;&#769;pn
<br>at bana urðu,
<br>ok hnakkmars
<br>með h&#491;fuðfetlum
<br>Dags fríendr
<br>of drepask kv&#491;&#769;ðu;
<br>fráat maðr áðr
<br>eykja greiði
<br>Freys afspring
<br>í folk hafa.
<br><br>12. Ok varð hinn,
<br>es Alfr of vá,
<br>v&#491;rðr véstalls,
<br>of veginn liggja,
<br>es d&#491;glingr
<br>dreyrgan mæki
<br>&#491;fundgjarn
<br>á Yngva rauð.
<br><br>13. Vasa þat bært
<br>at Bera skyldi
<br>valsœfendr
<br>vígs of hvetja,
<br>þás brœðr tveir
<br>at b&#491;num urðusk,
<br>óþurfendr
<br>of afbrýði.
<br><br>14. Varð J&#491;rundr,
<br>hinn's endr of dó,
<br>lífs of lattr
<br>í Limafirði,
<br>þás hábrjóstr
<br>h&#491;rva Sleipnir
<br>bana Goðlaugs
<br>of bera skyldi;
<br>ok Hagbarðs
<br>hersa valdi
<br>h&#491;ðnu leif
<br>at halsi gekk.
<br><br>15. Knátti endr
<br>at Ups&#491;lum
<br>ána-sótt
<br>Aun of standa,
<br>ok þrálífr
<br>þiggja skyldi
<br>jóðs alað
<br>&#491;ðru sinni.
<br><br>16. Ok sveiðurs
<br>at sér hverfði
<br>mækis hlut
<br>enn mjávara,
<br>es okhreins
<br>&#491;&#769;ttunga hrjóðr
<br>l&#491;gðis odd
<br>liggjandi drakk;
<br>máttit hárr
<br>hjarðar mæki
<br>austrkonungr
<br>upp of halda.
<br><br>17. Ok lofsæll
<br>ór landi fló
<br>Týs &#491;&#769;ttungr
<br>Tunna ríki,
<br>en flæming
<br>farra trjónu
<br>j&#491;tuns eykr
<br>á Agli rauð.
<br><br>18. Sás of austr
<br>áðan hafði
<br>brúna h&#491;rg
<br>of borinn lengi,
<br>en skíðlauss
<br>Skilfinga nið
<br>hœfis hj&#491;rr
<br>til hjarta stóð.
<br><br>19. Fell Óttarr
<br>und ara greipar
<br>dugandligr
<br>fyr Dana v&#491;&#769;pnum;
<br>þann hergamr
<br>hrægum fœti,
<br>víts borinn,
<br>á Vendli sparn.
<br><br>20. Þau frák verk
<br>Váts ok Fasta
<br>sœnskri þjóð
<br>at s&#491;gum verða,
<br>at eylands
<br>jarlar Fróða
<br>vígfr&#491;muð
<br>of veginn h&#491;fðu.
<br><br>21. Þat frák enn,
<br>at Aðils fj&#491;rvi
<br>vitta véttr
<br>of viða skyldi
<br>ok dáðgjarn
<br>af drasils bógum
<br>Freys &#491;&#769;ttungr
<br>falla skyldi.
<br><br>22. Ok við aur
<br>ægir hjarna
<br>bragnings burs
<br>of blandinn varð,
<br>ok dáðsæll
<br>deyja skyldi
<br>Ála dolgr
<br>at Ups&#491;lum.
<br><br>23. Veitk Eysteins
<br>enda folginn
<br>lokins lífs
<br>á Lófundi,
<br>ok sikling
<br>með Svíum kv&#491;&#769;ðu
<br>józka menn
<br>inni brenna.
<br><br>24. Ok bitsótt
<br>í brandnói
<br>hlíðar þangs
<br>á hilmi rann,
<br>þás timbrfastr
<br>toptar n&#491;kkvi,
<br>flotna fullr,
<br>of fylki brann.
<br><br>25. Þat st&#491;kk upp,
<br>at Yngvari
<br>Sýslu kind
<br>of sóit hafði,
<br>ljósh&#491;mum
<br>við lagar hjarta
<br>herr eistneskr
<br>at hilmi vá;
<br>ok austmarr
<br>j&#491;fri sœnskum
<br>Gymis ljóð
<br>at gamni kveðr.
<br><br>26. Varð &#490;nundr
<br>Jónakrs bura
<br>harmi heptr
<br>und Himinfj&#491;llum,
<br>ok ofvæg
<br>Eista dolgi
<br>heipt hrísungs
<br>at hendi kom;
<br>ok sá fr&#491;muðr
<br>foldar beinum
<br>H&#491;gna hrørs
<br>of horfinn vas.
<br><br>27. Ok Ingjald
<br>ífj&#491;rvan trað
<br>reyks r&#491;suðr
<br>á Ræningi,
<br>þás húsþjófr
<br>hyrjar leistum
<br>goðkynning
<br>í g&#491;gnum sté.
<br><br>28. Ok sá yrðr
<br>allri þjóðu
<br>sanng&#491;rvastr
<br>með Svíum þótti,
<br>es hann sjalfr
<br>sínu fj&#491;rvi
<br>frœknu fyrstr
<br>of fara skyldi.
<br><br>29.Ok við vág,
<br>hinn 's við arði,
<br>hræ Áleifs
<br>&#491;lgylðir svalg,
<br>ok glóðfjalgr
<br>g&#491;rvar leysti
<br>sonr Fornjóts
<br>af Svía j&#491;fri;
<br>sá áttkonr
<br>frá Ups&#491;lum
<br>Lofða kyns
<br>fyr l&#491;ngu hvarf.
<br><br>30. Þar frá hverr,
<br>at Halfdanar
<br>s&#491;kmiðlendr
<br>sakna skyldu,
<br>ok hallvarps
<br>hlífi-nauma
<br>þjóðkonung
<br>á Þótni tók;
<br>ok Skereið
<br>í Skíringssal
<br>of brynjalfs
<br>beinum drúpir.
<br><br>31. En Eysteinn
<br>fyr ási fór
<br>til Býleists
<br>bróður meyjar,
<br>ok nú liggr
<br>und lagar beinum
<br>rekks l&#491;ðuðr
<br>á raðar broddi,
<br>þars élkaldr
<br>hjá j&#491;fur gauzkum
<br>V&#491;ðlu straumr
<br>at vági kømr.
<br><br>32. Ok til þings
<br>þriðja j&#491;fri
<br>Hveðrungs mær
<br>ór heimi bauð,
<br>þás Halfdanr,
<br>sás Holtum bjó,
<br>norna dóms
<br>of notit hafði;
<br>ok buðlung
<br>á Borrói
<br>sigrhafendr
<br>síðan f&#491;&#769;lu.
<br><br>33. Varð Goðrøðr
<br>enn g&#491;fugláti
<br>lómi beittr,
<br>sás l&#491;ngu vas,
<br>ok umbr&#491;&#769;ð,
<br>at &#491;lum stilli,
<br>h&#491;fuð heiptrœkt
<br>at hilmi dró.
<br><br>34. Ok launsigr
<br>enn lómgeði
<br>&#490;&#769;su &#491;&#769;rr
<br>af j&#491;fri bar,
<br>ok buðlungr
<br>á beði fornum
<br>Stíflusunds
<br>of stunginn vas.
<br><br>35. Ok niðkvísl
<br>í Nóregi
<br>þróttar Þrós
<br>of þróazk hafði;
<br>réð Áleifr
<br>Upsa forðum
<br>víðri grund
<br>ok Vestmari,
<br>goðum glíkr,
<br>ok Grenlands fylki.
<br><br>36. Unz fótverkr
<br>við Foldar þr&#491;m
<br>virða vin
<br>of viða skyldi;
<br>liggr gunndjarfr
<br>á Geirst&#491;ðum
<br>herkonungr
<br>haugi ausinn.
<br><br>37. Þat veitk bazt
<br>und bl&#491;&#769;um himni
<br>kenninafn,
<br>svát konungr eigi,
<br>es R&#491;gnvaldr,
<br>reiðar stjóri,
<br>heiðum-hárr
<br>of heitinn es;
<br>ok mildgeðr
<br>markar dróttinn.
<br><br>38(?). H&#491;fuðbaðm,
<br>þars heiðsæi
<br>á fj&#491;rnis
<br>fj&#491;llum drýgði.
</blockquote>

&nbsp;&nbsp; 1. ''Dødens ord, som kom til Fjölnir, fuldbyrdedes, hvor Frode bode; det var bestemt, at hornenes vindløse vove skulde overvælde fyrsten.''
<br>&nbsp;&nbsp; 2. ''Men Durnis-ætlingernes sals dagsky vogter besnærede Sveigdir, dengang den stolte Dulse-ætling løb efter dværgen ind i stenen og Sökmimirs og hans mænds(?) lyse sal, befolket af jætter, åbnede sig for (slugte) kongen.''
<br>&nbsp;&nbsp; 3. ''Men den troldkyndige heks fik Vanlande til at besöge Viljes broder, da nattens jættebårne Hilde ifølge skæbnen trådte på mændenes modstander, og den gavmilde, som maren kvalte, blev brændt på Skutas bred.''
<br>&nbsp;&nbsp; 4. ''Og søens broder slugte Visburs legeme, da besiddelsernes krævere hidsede skovens skadetyv mod deres fader, og glødernes glammende hund bed herskeren ihjæl i arneskibet.''
<br>&nbsp;&nbsp; 5. ''Det skete i gamle dage, at krigerne rødfarvede jorden med deres herres blod, og landets folk bar blodige våben fra Domaldes legeme, dengang da Svenskerfolket, af begær efter god åring, ifølge skæbnen ofrede Jydernes fjende.''
<br>&nbsp;&nbsp; 6. ''Og ofte havde jeg spurgt kyndige mænd om det angående kongens lig, hvor Domar blev båren på bålet; nu ved jeg, at Fjölnirs efterkommer brændte, død af sygdom, ved Fyriså.''
<br>&nbsp;&nbsp; 7. ''Jeg nægter ikke, at Hel forlyster sig ved Dyggves lig, ti Ulvens og Narves søster skulde ifølge skæbnen vælge en kongebåren; og Lokes datter har besnæret Yngvefolkets hersker.''
<br>&nbsp;&nbsp; 8. ''Jeg har hørt, at Dag, begærlig som han var efter berömmelse, rejste ifølge dødens ord afsted, da den kloge kriger tog til Vörve for at hævne sin spurv.''
<br>&nbsp;&nbsp; 9. ''Og kongens skare bragte det bud om drabet til de østlige egne, at en høtyv ifølge skæbnen skulde overvælde den konge.''
<br>&nbsp;&nbsp; 10. ''Det erklærer jeg for et vidunder, hvis Agnes hær har fundet Skjalfs handling naturlig, da Lues søster hævede den höjbårne op í luften ved hjælp af guldhalsbåndet, ham som ved Tören skulde tæmme Hagbards kølige hest (hænges).''
<br>&nbsp;&nbsp; 11. ''Alrek faldt, hvor hans våben voldte Eriks død, og man sagde, at Dags ætlinge havde dræbt hinanden med ridehestens hovedtöj; ingen har hørt för, at Freys efterkommere har benyttet bidsel til kamp.''
<br>&nbsp;&nbsp; 12. ''Og han, som altervogteren Alf dræbte, måtte ligge lig, da fyrsten, af skinsyge, rødfarvede sværdet i Yngves blod.''
<br>&nbsp;&nbsp; 13. ''Det var naturstridigt, at det skulde være skæbnens vilje, at Bera skulde ophidse de to, der dræbte hinanden, til drab, da de to brødre, uden skellig grund, men på grund af skinsyge, blev hinanden baner.''
<br>&nbsp;&nbsp; 14. ''Jörund, som døde for længe siden, blev berøvet livet i Limfjorden, da strikkens hest med det höjtragende bryst skulde bære Godløgs bane; og strikken snøredes sammen om halsen på hersernes herre.''
<br>&nbsp;&nbsp; 15. ''Alderdomssvaghed ramte fordum Ön i Uppsala, og den livslystne skulde ifølge skæbnen for anden gang blive næret som et nyfødt barn.''
<br>&nbsp;&nbsp; 16. ''Og han førte mod sin mund hornets spidse del, da sönnernes udrydder drak liggende af hornets spids; østens gråhårede konge kunde ikke løfte hornet i vejret.''
<br>&nbsp;&nbsp; 17. ''Og Tyrs på ry rige ætling flygtede for Tunnes magt udaf riget, men oksen rødfarvede sit hovedsværd i Egils blod.''
<br>&nbsp;&nbsp; 18. ''Den (okse), som tidligere i en lang tid havde båret sit hoved i østen, men stangerens skedeløse sværd (hornet) gennemborede Skilvinge-ætlingens hjærte.''
<br>&nbsp;&nbsp; 19. ''Ottar faldt, så dygtig han var, under örnens klør for Danernes våben; ham betrådte örnen, kommen langvejs fra, med sine blodige fødder på Vendel.''
<br>&nbsp;&nbsp; 20. ''Jeg har hørt, at de Våts og Fastes bedrifter blev ivrig fortalte af Sveafolket, at Frodes ø-jarler havde taget krigeren af dage.''
<br>&nbsp;&nbsp; 21. ''Det har jeg fremdeles hørt, at en heks ifølge skæbnen skulde tilintetgöre Adils' liv, og den dådlystne Freys-ætling skulde styrte ned af hestens ryg.''
<br>&nbsp;&nbsp; 22. ''Og kongesönnens hjærne blandedets med gruset, og Åles dådrige fjende døde ifølge skæbnen i Upsala.''
<br>&nbsp;&nbsp; 23. ''Jeg ved, at Østens liv avsluttedes på Lofund, og man sagde, at jyske mænd indebrændte kongen med Svenskerne.''
<br>&nbsp;&nbsp; 24. ''Og græssets ødelæggende sygdom (ilden) overkom kongen i arne-ildens skib (huset), da tomtens tømmerstærke båd (huset) brændte, fuld af mænd, omkring kongen.''
<br>&nbsp;&nbsp; 25. ''Det rygte dukkede op, at Syslas folk havde ombragt Yngvar; den estiske hær angreb den lyse konge ved Sten; og det østlige hav synger Havgudens sange til morskab for den svenske konge.''
<br>&nbsp;&nbsp; 26. ''Ønund blev stanset af Jonakrssönneners sorg (stenene) under Himmelfjældene, og den i lön avlede söns uimodståelige forbitrelse overraskede Esternes fjende; og han, som havde udført Högnes drab, blev omgivet med stene.''
<br>&nbsp;&nbsp; 27. ''Og røgstormeren (ilden) betrådte Ingjald i levende live på Ræning, da husødelæggeren (ilden) trådte med ildfødder gennem den gudbeslægtede.''
<br>&nbsp;&nbsp; 28. ''Og den død anså hele folket for den mest afgörende blandt Svearne, at han selv skulde være den første til at ombringe sit tapre liv.''
<br>&nbsp;&nbsp; 29. ''Og træets uhyre (ilden) slugede Olafs liv ved søen, hans, som havde plöjet (?) skoven, og Fornjots glødende sön løste klædningen af Svearnes konge; den Lofde-ætling havde forlængst forladt Upsala.''
<br>&nbsp;&nbsp; 30. ''Det har enhver hørt, at fredens mænd skulde savne Halfdan, og Hel tog folkekongen på Toten; og Skær-ed i Skiringssal sörger over krigerens ben.''
<br>&nbsp;&nbsp; 31. ''Men Østen kom, slået af sejlstangen, til Byleists broderdatter, og nu ligger heltens indbyder under stenhöjen ved ra'ets ende, hvor Vadlas iskolde ström kommer til søen hos den gøtiske fyrste.''
<br>&nbsp;&nbsp; 32. ''Og Lokes datter indbød kongen, den tredje i rækken, til elskovsmøde fra oververdenen, da Halfdan, som bode på Holte, havde nydt det ham af nornen tildömte liv; og de sejrrige mænd begravede siden kongen på Borre.''
<br>&nbsp;&nbsp; 33. ''Den storladne Godröd, som levede for lang tid siden, kunde blive overlistet, og den hævnlystne person anvendte underfundighed mod fyrsten, da han var drukken.''
<br>&nbsp;&nbsp; 34. ''Og Åses svigsindede tjener vandt en lönsejr over kongen, og fyrsten blev stukket ihjæl på Stivlesunds gamle bred.''
<br>&nbsp;&nbsp; 35. ''Og Odins stærke slægtgren havde vokset sig kraftig i Norge; Olaf rådede fordum over Upses vide land og Vestmar, samt over Grenlands fylke, den gudelignende.''
<br>&nbsp;&nbsp; 36. ''Indtil fodværk skulde ombringe mændenes ven ved Foldens rand; den kampdjærve hærkonge ligger i en gravhöj på Gerstad.''
<br>&nbsp;&nbsp; 37. ''Det kendenavn er det bedste, jeg kender under den blå himmel, som nogen kong ejer, at Rögnvald, vognens styrer, kaldes den hæderhöje; og skovlandets gavmilde hersker ...''
<br>&nbsp;&nbsp; 38. ''Ætlingen, hvor han (?) udførte ærefulde handlinger på havet [tolkningen her er usikker].''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]