Nøkken fra Eiði
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Nøkken fra Eiði
Anker Eli Petersen
© 2006
Det var en nøk som slæbte alle klippestykkerne som blev brugt til at bygge muren omkring kirkegården i Eiði på Eysturoy. Stenene er kendt viden om for deres størrelse og skønhed.
Da den var færdig med at slæbe klipperne, ville nøkken gå sin vej, men da satte to småbørn sig op på dens ryg - de troede at den var en hest. Snart kom der flere til, men for hvert af dem som satte sig på nøkkens ryg, blev der plads for en til. Til sidst sad alle folk fra Eiði på nøkkens ryg.
Så begyndte nøkken at gå mod søen. Nogen af dem som sad på nøkken, havde mad med sig. En af dem rakte et stykke spæk til et lille barn, men det prøvede at sno sig væk og råbte:
"Ikki 'nika' meg!"
Barnet kunne ikke tale rent endnu og mente 'snika'.
("Ikki snika meg" betyder noget i retning af: "Pas på at du ikke kommer til at spilde spæk over mig." Hvalspæk er meget fedtholdigt og sviner let.)
Men nøkken troede at barnet havde udtalt dens navn (nykur, udt.: niikur) og mistede derved magten over menneskene. Den smed dem alle sammen af ryggen og forsvandt ned i søen.
