Den udvidede fjordfortegnelse (K.Kålund)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Island - Tegnet af Niels Horrebow, 1756

Bidrag til en
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island

P. E. Kristian Kålund

Fjordfortegnelsen i en ejendommelig udvidet form

I Arne Magnussöns samlinger (nu AM. 214, 8vo) findes — foruden de blandt »Chorographica Islandica« opbevarede recensioner af den før (s. 359 ffg.) omhandlede fjordfortegnelse — desuden fjordfortegnelsen i en ejendommelig udvidet form, idet der til opregningen af fjordene i Skålholts bispedømme knytter sig en angivelse af bispedømmets kirker og andre mærkelige steder. Uagtet den således udvidede fjordfortegnelse ikke ganske stemmer med nogen af de ellers bevarede recensioner, har den dog, tydelig nok, med disse oprindelse til fælles fra AM. 415, 4to, hvad enten direkte eller gennem en afskrift som den i Rimbegla-håndskriftet AM. 731, 4to. Kirkefortegnelsen må stamme fra en af de ved bispestolen opbevarede middelalderlige måldage-bøger. Selve det lille arbejde, »oversigten« over bispedømmet, er derimod næppe ældre end sidste fjærdedel af det 16de århundrede, men heller næppe yngre. Imod en højere alder taler dels fremstillingen af kirkeforholdene i Snf., hvor opregningen synes at forudsætte omordningen af år 1565, om den end ikke helt stemmer med de ved denne skabte tilstande, dels fremgår det på flere steder temlig tydelig af fremstillingens karakter, af den næsten fuldstændige forbigåelse af klostrene som sådanne, m. m. Yngre end det 16de årh.s sidste del kan det næppe være, da de til grund for de bevarede recensioner liggende håndskrifter kan følges omtrent så langt tilbage i tiden, og da udtryk som »kloster på Helgafell«, »Hellig Torlak i Skålholt« synes at pege hen på den nærmeste tid efter reformationen. Arne Magnussøn går (i nogle foran recensionen A. nedskrevne bemærkninger) ud fra, at denne oversigt stammer fra middelalderen, væsenlig fordi så mange kirker er nævnte, som i en meget tidlig tid var nedlagte eller gåede til grunde; og de få her nævnte kirker yngre end reformationen anser han da for indsatte ved interpolation. Forfatterens historisk-antikvariske tilbøjeligheder, recensionen B.s indledningsord o. s. v., gør dog, som nævnt, dette meget tvivlsomt; men i hvert fald frembyder det lille arbejde så megen interesse, at det vel fortjæner at offenliggøres.

I Arne Magnussøns samlinger møder først et lille hefte, indeholdende hans egenhændige afskrift af en recension af »oversigten«, her benævnt A. Som indledning giver han en beskrivelse af originalen — nogle papirsblade in 4to — , hvoraf et brudstykke (vel fra første del af d. 17de årh.) findes indlagt. Hånden bestemmer han som ikke meget gammel, men bladene som utvivlsomt afskrevne efter en ældre original, da indholdet vidnede om en højere ælde, ɔ: viste tilbage til middelalderen. Som interpolation betragtes derfor »en eller to kirker, som er yngre end Reformatio Lutheri (ex gr. Breidebolstadur á Skogarstrond)«. Håndskriftet var allerede på Arne Magnussöns tid defekt; begyndelsen manglede, og enkelte partier af det var ulæselige. — Næsten ganske stemmende med denne recension har et eksemplar af oversigten været, som Arne Magnussön modtog fra Snæfuglstaðir (A.) 1708; men også dette er defekt. Af håndskriftet — her citeret som Snæf. — , der er skrevet 1665, som det synes på Húsafell (M.), er nu 5 oktavblade tilbage. De første tre sider optages af den chorografiske oversigt, hvis begyndelse mangler. De følgende blade indeholde uddrag af Jon Egilssöns bispeannaler, samt nogle andre optegnelser af lignende art.

Foruden A. (og Snæf.) findes en anden (dog ikke meget forskellig) recension, her benævnt B., der er så at sige fuldstændig bevaret. Denne er ligeledes afskreven af Arne Magnussön. Den i afskriften indlagte original består af 8 oktavblade, vistnok alle skrevne af Björn på Skardså og, som det af en i håndskriftet indeholdt datering synes at fremgå, for den chorografiske oversigts vedkommende ikke senere end 1619, medens tillige denne ved overstregninger m. m. viser sig som afskrift, ligesom forfatteren også i følge indholdet øjensynlig må have tilhørt Skålholts bispedømme. Håndskriftet indeholder i øvrigt: annalistiske optegnelser, fortegnelse over kirkerne i Hola-stift, lovsigemænd og lovmænd på Island (def.), havdistancerne mellem Norge, Island og Grønland (hvorefter en opregning af de syv dages sejlads omkring Island er tilføjet), Moralske sentenser, leveregler o. s. v. hentede fra ældre skrifter. — Af de to recensioner, A. (og Snæf.) og B., gengives her B. som den bedst bevarede, men dog således, at alle afvigelser — tilligemed de nødvendige oplysninger — anføres under teksten. Hvad der af de andre håndskrifter må betragtes som bedre læsemåder end B.s tekst fremhæves i noterne ved spærret skrift; ved kursiv betegnes vanskelig læselige ord og bogstaver. Da retskrivningen i Arne Magnussöns afskrift er mindre nøjagtig, følges her original-bladene af recensionen B., dog således at forkortelser opløses, interpunktion ordnes, store forbogstaver anvendes i egennavne, små i fællesnavne; i ordene á og í er dog håndskriftets skrivemåde — sædvanlig A og J, der måske kan have særlig betydning (erstattende akcent) — bibeholdt, z er, som det vil erindres, en betegnelse for »og«. Hvor Arne Magnussöns afskrift må følges, citeres denne ved B. alene, i modsætning til »B. originalen«.

---