Fortællingen om Måne Skjald

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Islændingesagaer

Fortællingen om Måne Skjald

Mána þáttr skálds

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónsson: Íslendinga sögur, Íslendingasagnaútgáfan, Reykjavík, 1947

---

Kong Magnus og hans folk lå en uge ved Unnardysse på Lista. Måne Skjald var dengang hos kong Magnus, og han kvad da dette vers:

Medvind — himlens milde

mester! — folket savner;

gavnlig bør til Bergen

beder vi dig skænke.

Nordvestlig vind os længe

voldte sorg ved Unnars

dysse — sent i sundet

søndenvinden blæser.

Kongen sagde: »Det er godt kvædet — Klode!« I en bunke lå en mængde skjorter, der var blevet vaskede, og kongen sagde, at Måne skulle have én af dem.

Måne var kommet til ham dér ved landets sydlige ende. Han kom fra Rom som tigger og gik ind i stuen, hvor kongen var med sit følge, og han — Måne — var da ikke meget værd, skaldet og mager og nærmest afklædt, men han forstod alligevel at hilse værdigt på kongen. Kongen spurgte, hvem han var. Han sagde, at han hed Måne og var islænding, og at han kom fra en pilgrimsrejse til Rom. Kongen sagde: »Du må have noget at fortælle — Klode! Sæt dig ned og kvæd!« Han kvad derpå Udrejsedrapaen, som Haldor Skvaldre digtede om kong Sigurd Jorsalfarer — kong Magnus’ morfar. Denne kvæden fik gode tilråb, og man fandt sig godt underholdt.

Der var to optrædende i stuen, som lod nogle småhunde springe højt over en stok for de fornemmeste mænd, og jo fornemmere de var, des højere blev der sprunget. Kongen sagde: »Synes du — Klode! — at de optrædende ser skævt til dig? Digt du nu et vers om dem, så kan det være, at du får gavn deraf!« Da kvad Måne:

Gøgl af gigen høres,

gæk fra piben lyder,

folk med sære fagter

frem på gulvet træder,

røde hunde hopper

højt nu foran alle.

Lad dog den slags dårskab

drive ud af stuen!

Og desuden kvad han:

Gigen mjaver mens en

mand i piben griber;

blege klovnes bavlen

bringes her for dagen.

Vrangt nu fløjtens vrider

vender begge øjne;

narrens kæft og kinder

kvabset på ham blafrer.

Der blev en vældig latter, og hirdmændene slog ring om disse optrædende og kvad versene igen og igen, og oftest »kvabset på ham blafrer«. De optrædende havde det nærmest, som om de stod i flammer, og de flygtede ud af stuen. Men kongen tog Måne til sig, og denne gjorde ham siden følge til Bergen.

— o —

Note: